Overordnet ansvarlig for uddannelsen: Friluftsrådet Scandiagade 13 2450 København SV www.friluftsraadet.dk Studieordning for Naturvejlederuddannelsen (revideret januar 2009) Spørgsmål vedrørende optag, studieordning mv.: Naturvejlederkonsulent Sune Møller Petersen Tlf: 2467 6643 Email: smp@friluftsraadet.dk Afdelingsleder Jacob Simonsen Tlf: 3022 1664 Email: sim@friluftsraadet.dk Ansvarlig for afholdelse af uddannelsesforløbet: Skovskolen Nødebovej 77A 3480 Fredensborg http://naturvejleder.science.ku.dk/ Spørgsmål vedrørende de enkelte kurser, kursusplan mv.: Kursusleder Mette Åskov Knudsen Tlf: 3533 1604 Email: mek@ign.ku.dk Kursusleder Poul Hjulmann Tlf: 3533 1611 Email: phs@ign.ku.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Uddannelsens formål Side 3 3. Uddannelsens struktur Side 5 4. Uddannelsens indhold Side 6 4.1 Introduktionsdag 4.2 Kursus 1: Den direkte naturvejledning 4.3 Studieopgave 1: Den direkte naturvejledning 4.4 Studietur 1: Friluftslivet i naturvejledningen 4.5 Kursus 2: Naturvejledning for børn 4.6 Studieopgave 2: Vidensøgning i naturvejlederens lokale område 4.7 Kursus 3: Kurser for pædagoger, skolelærere og andre voksne 4.8 Studietur 2: Besøg hos naturvejlederkolleger 4.9 Kursus 4: Naturvejledning for voksne målgrupper 4.10 Studieopgave 3: Formidling til voksne målgrupper 4.11 Kursus 5: Bruger- og borgerinddragelse i naturforvaltningen side 6 side 7 side 7 side 8 side 8 side 9 side 9 side 10 side 10 side 10 side 11 5. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Side 12 5.1 Uddannelseselementernes sammenhæng 5.2 Undervisnings- og arbejdsformer 5.3 Personlig målformulering og midtvejssamtale 5.4 Evaluering side 12 side 12 side 13 side 13 6. Optagelseskriterier Side 14 6.1 Optagelseskriterier 6.2 Ansøgning om optagelse side 14 side 14 7. Krav til gennemførelse af uddannelsesforløbet Side 14 8. Orlov og udsættelse af uddannelse Side 15 8.1 Orlovsregler 8.2 Afbrydelse på grund af ændrede arbejdsforhold 8.3 Uegnet til at gennemføre uddannelsen side 15 side 15 side 15 9. Andre bestemmelser Side 15 9.1 Klager over undervisning og vejledning Side 15 Bilag 1: Oversigt over uddannelsesforløb og tematiske indhold Side 17 2
1. Indledning Naturvejlederuddannelsen er en efteruddannelse for personer, der er ansat som naturvejledere eller ansat til at varetage naturvejlederlignende arbejdsopgaver i staten, kommunerne, i private organisationer og på natur- og kulturhistoriske institutioner. Formålet med denne studieordning er at beskrive, hvordan de studerende på naturvejlederuddannelsen kan tilegne sig kompetencer, der ruster dem til at udvikle og gennemføre naturvejledning, der lever op til formålet med naturvejledning i det 21. århundrede. Naturvejlederordningens formål: Naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturen. Naturvejledning formidler helheder, hvor natur og kulturmiljø formidles som produkter af naturgrundlag, naturlige processer samt menneskets påvirkning af naturen. Naturvejledning giver muligheder for at opnå erfaringer og viden om naturgrundlag samt samfundets forvaltning af natur, miljø og kulturmiljø. Målet med naturvejledning er: At styrke befolkningens forståelse for natur, herunder biologisk mangfoldighed, samt miljø og kulturmiljø At styrke befolkningens rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter At fremme befolkningens direkte inddragelse og indflydelse i natur- og kulturmiljøforvaltning At inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil 2. Uddannelsens formål Formålet med naturvejlederuddannelsen er at kvalificere naturvejlederne, så de udvikler færdigheder, viden og holdninger til at formidle natur/miljø. De studerende skal gennem naturvejlederuddannelsen udvikle kompetencer til fagligt og pædagogisk begrundet at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere naturvejledning på det grundlag, der er beskrevet i det gældende formål for Naturvejlederordningen. Dette indebærer en videreudvikling af naturvejledernes kompetencer til: 1. At gennemføre naturvejledningsarrangementer, der formidler en relevant faglig-saglig viden, som støtter og stimulerer deltagernes læring. Naturvejlederne skal skabe ramme for at deltagerne for mulighed for at udvide deres oplevelses-, forståelses- og handlemuligheder i forhold natur og miljø 2. Selvstændigt og sammen med andre at udvælge og beskrive formidlingens mål, indhold og form 3. Kritisk at analysere og begrunde de valg, der træffes i planlægning, gennemførelse og evaluering af naturvejledning under hensyntagen til deltagernes forudsætninger og rammerne for formidlingen 4. Via erfaringer fra forskellige arrangementer med deltagernes læring, egne eksperimenter og samarbejde med kolleger at kunne videreudvikle nye former for formidling samt imødekomme nye formidlingsbehov Gennem praktisk arbejde, øvelser, teoretiske oplæg samt praksisrelevante studieopgaver udvikler de studerende følgende 4 centrale kompetenceområder. 3
Pædagogisk/didaktisk kompetence: Tilegne sig og anvende funktionelle pædagogiske begreber (teori) Afklare de faglige og pædagogiske forestillinger og værdier, der ligger til grund for naturvejledningen Opnå og udvise metodisk forståelse og færdigheder Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere naturvejledningsaktiviteter Inddrage deltagernes erfaringer i formidlingen Vælge og begrunde forskellige pædagogiske metoder i relation til den identificerede målgruppe og formidlingsformål Anvende forskellige metoder til evaluering af naturvejledning Formidlings/Kommunikativ kompetence: Skabe dialog og indgå i dialog Gennem tilrettelæggelse af formidlingen at fremme refleksion hos deltagere Selv gennemføre og igangsætte aktiviteter i naturen Vælge og begrunde forskellige formidlingsmedier i forhold til målgruppe, budskab og ønsket effekt Refleksiv kompetence: Reflektere over egen praksis og sætte dette i relation til naturvejlederordningen Reflektere over relevant teori og sætte i relation til egen praksis Reflektere over egen læreproces og udviklingspotentiale Reflektere over og tage stilling til etiske spørgsmål og forskellige natursyn i relation til naturvejledningen Personlig kompetence: Orientere sig mod udviklingen i samfundet og udvikle naturvejledningen i forhold til dette Selvstændigt at iværksætte og gennemføre egen læreproces, alene og i samspil med andre Selvstændigt kunne tage initiativ til at gennemføre og igangsætte aktiviteter i naturen Deltage aktivt, søge viden og analysere kritisk Formidle mundtligt og skriftligt Give og modtage feedback på konkrete formidlingsopgaver under uddannelsen 4
3. Uddannelsens struktur Naturvejlederuddannelsen består af 5 internatkurser hver af mellem 3 og 10 dages varighed. Derudover indeholder uddannelsen 2 studieture og 3 studieopgaver, som sammen med kurserne udgør en samlet enhed. Uddannelsesforløbet strækker sig over en periode på knap 2 år. 5
Inden uddannelsens start inviteres de optagne studerende sammen med deres arbejdsgiver til en introduktionsdag, hvor Naturvejlederordningen og uddannelsens indhold og forløb præsenteres. Internatkurserne foregår rundt omkring i landet på lokaliteter, der er eksemplariske i forhold til det enkelte kursus tema. Der er to kursusledere tilknyttet til alle kurser og studieture. Heraf er den ene kursusleder gennemgående gennem hele uddannelsesforløbet. Kursuslederne er selv uddannet naturvejledere og har flere års praktisk erfaring med naturvejledning for børn og voksne. Studieopgaverne tager afsæt i 4 centrale temaer, der arbejdes med gennem uddannelsen. Hver kursist tilknyttes en studiegruppe, der består af studerende fra samme region. Studiegruppen består af max. 5 studerende. Hver studiegruppe tildeles en vejleder, der er en erfaren naturvejleder, som gennem efteruddannelse har kvalifikationer indenfor projektvejledning. Studieturene omhandler friluftsliv og kollegabesøg. Studieturene planlægges i et samarbejde mellem de studerende på holdet og den gennemgående kursusleder. Det tidsmæssige omfang til deltagelse i internatkurser og studieture er ca. 356 timer. Hertil kommer studieopgaverne, som hver anslås til at omfatte ca. 58 timer. Dvs. et samlet tidsforbrug på ca. 530 timer, svarende til ca. 72 arbejdsdage. Midtvejs i uddannelsesforløbet afholdes en midtvejssamtale mellem den studerende, dennes arbejdsgiver og den gennemgående kursusleder. Samtalen kan foregå på den studerendes ansættelsessted. 4. Uddannelsens indhold I naturvejlederuddannelsen er der fire gennemgående temaer, som der arbejdes med på forskellig måde under kursusmodulerne og i studieopgaverne. Det er temaerne, der knytter uddannelsens moduler sammen og der arbejdes på kurserne med at omsætte temaerne til relevant indhold i naturvejledningen i forhold til konkrete målgrupper. De fire temaer er: Sundhed og livskvalitet, befolkningens udfoldelses- og fordybelsesmuligheder i naturen, bevarelse af biologisk mangfoldighed og natur- og kulturværdier samt inddragelse af borgerne i en demokratisk naturforvaltningsproces. 4.1 Introduktionsdag Formålet med Introduktionsdagen er at give de nye naturvejledere og deres arbejdsgivere en fælles introduktion til det samlede uddannelsesforløb, Naturvejlederordningen og dens aktører. Indhold Præsentation af Naturvejlederordningens formål Præsentation af Naturvejlederordningens aktører Præsentation af Naturvejlederuddannelsens struktur og indhold Præsentation af regionale netværk og temanetværk
4.2 Kursus 1, (10 dage) Tema: Den direkte naturvejledning Formålet med det første kursus er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: udvikle, gennemføre og evaluere naturvejledningsarrangementer, hvor formidlingsformen er den direkte naturvejledning (ansigt til ansigt). begrundet vælge forskellige formidlingsmetoder i forhold til den konkrete målgruppe identificere, analysere og reflektere over natursyn og værdigrundlag for naturvejledning, herunder analysere betydningen af dette for naturvejlederens formidlingspraksis give og modtage konstruktiv feedback på konkrete formidlingsaktiviteter Gennemgående for kurset lægges vægt på at skabe en fælles professionel formidlingsplatform hvorfra den studerende kan videreudvikle egen naturvejlederpraksis. Emnerne præsenteres ved hjælp af forskellige formidlingsmetoder og vekselvirkning mellem praktisk naturvejledning og teoretiske begreber. Under hele kurset arbejdes der med forskellige øvelser i effektiv kommunikation, samt med at give og modtage konstruktiv feedback. Den studerende udarbejder personlig målformulering for eget uddannelsesforløb. Denne kobles til studieordningens indhold og opstillede læringsmål og skal forholde sig til den studerendes forudsætninger og det område, den pågældende har sin praksis i. Kursus 1 består af følgende elementer: 1. Elementære færdigheder indenfor formidling af arrangementer til forskellige befolkningsgrupper (og nyhedsmedier) Planlægningsværktøjer Journalistisk værktøjskasse, herunder pressemeddelelse, artikler, pressekontakt mv. 2. Forskellige formidlingstekniker til den direkte formidling Historiefortælling Naturlege Den guidede tur Aktiviteter i naturen 3. Kommunikationsteori Målgruppeanalyse Forskellige pædagogiske teorier Naturforståelse, natursyn og værdigrundlag Lære at identificere og analysere forskellige natursyn 4. Netværksdannelse 5. Refleksionsværktøjer til udvikling af egen praksis 4.3 Studieopgave 1, Tema: Den direkte naturvejledning Formålet er, at den studerende udvikler kompetencer til at: arbejde projektorienteret (problemformulering, analyse, gennemførelse og evaluering) planlægge, gennemføre og evaluere et konkret naturvejledningsarrangement. Den studerende skal gennem planlægningsfasen og gennemførelsen af arrangementet vise, at han/hun benytter de kompetencer og værktøjer, som den studerende har tilegnet sig under kursus 1. Her sættes særlig fokus på målgruppeanalyse, natursyn, naturvejlederroller og valg af formidlingsformer arbejde i kollegiale netværk og give kollegial vejledning vise refleksion over egen og kollegers naturvejlederpraksis 7
Med udgangspunkt i et allerede planlagt arrangement skal den studerende formulere en relevant problemstilling indenfor emnet den direkte naturvejledning med børn som målgruppe. Indenfor denne ramme, afgrænser den studerende selv sin målgruppe nærmere. Gennem studieperioden skal den studerende analysere, vurdere og planlægge et arrangement. Efter den praktiske gennemførelse af arrangementet, gives der feedback til den studerende fra opgavevejleder og medstuderende i studiegruppen. 4.4 Studietur 1, (3 dage) Tema: Friluftslivet i naturvejledningen Formålet er, at den studerende udvikler kompetencer til at: planlægge aktiviteter i naturen ved brug af elementer fra friluftslivet og derved inddrage flere virkemidler i naturvejledningen kunne anvende og formidle basale metoder og færdigheder indenfor friluftsliv, etablering af basislejr, bålhåndtering, primitiv madlavning, brug af kortmaterialer og orienteringsteknikker anvende og formidle forskellige friluftsaktiviteter indenfor fysisk udfoldelse og turmidler (eksempelvis kano, kajak, vandring, cykling, O-løb mv.) Det overordnede indhold i studieturen er at bringe de studerende ud i naturen, og give dem muligheder for der at demonstrere overskud og evne til at tage ansvar for andre på en friluftstur, der også indeholder en række formidlingsaktiviteter. Præsentation af følgende temaer: Direkte naturoplevelse Basisfærdigheder i friluftslivet Turmidler i friluftslivet Krop og motion i naturvejledning og friluftsliv 4.5 Kursus 2, (5 dage) Tema: Naturvejledning for børn Formålet med dette kursus er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: planlægge og gennemføre naturvejledning for børn anvende kendskab til børns måder at tilegne sig verden på og børns læringsforudsætninger i formidlingen inddrage daginstitutionsområdets læreplaner inddrage folkeskolens centrale kundskabs- og færdighedsområder samt trinmål i indskolingsfagene i formidlingen kende til landsdækkende projekter, der beskæftiger sig med børn og natur tilegne sig metoder til formidling af natur, specielt tilrettelagt for børn som målgruppe tilegne sig metoder til selvevaluering Forståelse for og anvendelse af begreberne natur- og udepædagogik. Forståelse for og anvendelse af metoder indenfor formidlingsteknik ved aktivitetsbaseret formidling Planlægning og gennemførelse af konkrete formidlingsarrangementer for børn som inviteret målgruppe Opstilling af opgaver og opgaveløsningsmetoder 8
4.6 Studieopgave 2, Tema: Vidensøgning i naturvejlederens lokale område Formålet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: søge viden om og vide indgående kendskab til en lokalitet i den studerendes lokale område udvælge og sortere informationer omsætte teoretisk viden og indsamlet kildemateriale til konkret formidling anvende metoder til opkvalificering af egne og andre naturvejlederes arrangementer (coaching, supervision, kollegial vejledning, evaluering mv.) reflektere over egen og kollegers naturvejlederpraksis Indsamling af viden om lokalområdet. En beskrivelse af hvordan og hvorfra viden er indsamlet (kildesøgning). Vurdering af troværdigheden af de forskellige kilder (kildekritik) Eksempler på steder, hvorfra informationer om et lokalområde, et landskabselement eller et kulturminde er indhentet (lokalhistorisk arkiver, kommunekontor, gamle og nye kort, lokale personer, internet osv. osv.) Sortering af de indhentede informationer og herunder beskrivelse af refleksioner over hvorfor netop disse informationer er taget i anvendelse og andre er udeladt 4.7 Kursus 3, (3 dage) Tema: Kurser for pædagoger, skolelærere og andre voksne Formålet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: tilrettelægge og gennemføre kurser for voksne, der arbejder professionelt med børn i institutioner og/eller skoler samarbejde omkring afholdelse af kurser, praktiske forhold vedr. tilrettelæggelse mv. med andre ressourcepersoner og teams igangsætte refleksionsprocesser hos voksne identificere og reflektere over voksnes læreprocesser evaluere kurser for voksne Teoretisk indblik i voksenpædagogik og didaktik Tilrettelæggelse af kurser, så indhold og metode opleves som relevant af målgruppen Tilrettelægge individuelle forløb etc. Målgruppeanalyse og kendskab indenfor voksenområdet/pædagogisk personale Kursusplanlægning med henblik på kursisternes læring herunder brug af pauser, skift mellem oplægsformer, gode eksempler, øvelser i praksis osv. Kendskab til gruppedynamik i voksengrupper 9
4.8 Studietur 2, (3 dage) Tema: Besøg hos naturvejlederkolleger Formål er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: analysere og reflektere over kollegers arbejde med at udvikle og tilpasse deres naturvejledning og arbejdsopgaver til de lokale forhold og arbejdspladsen analysere og reflektere over kollegers og eget værdigrundlag for naturvejledningen udarbejde en formidlingsplan for et valgt natur- eller kulturmiljøområde Kollegabesøg hos holdets studerende, hvor besøget eksempelvis skal inddrage disse temaer: jobbeskrivelse, arbejdsområder, netværk på og udenfor arbejdspladsen, berøringsflader med naturvejlederordningen, samt eventuelle interessekonflikter i deres arbejde Metoder til fælles refleksion over naturvejlederpraksis, videndeling og kollegial vejledning Holdet fungerer som idémagere, og kommer med input til udviklingsmuligheder på udvalgte lokaliteter i kollegers lokalområde. På det forudgående kursus (Kursus 3), aftaler de studerende indbyrdes, hvilke kolleger, de ønsker at besøge. Imellem kursus 3 og studieturen planlægger besøgsgruppe, i samarbejde med kursusledelse det nærmere program for studieturen. Besøgsgruppen har til opgave bliver at finde gode besøgssteder og gennem disse præsentere deres egen arbejdsplads. I samarbejde med kursusledelse aftales der vedr. overnatning, forplejning og andre praktiske forhold. 4.9 Kursus 4, (4 dage) Tema: Naturvejledning for voksne målgrupper. Formålet med kursus 4 er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: planlægge og gennemføre naturvejledning for voksne målgrupper, især indenfor temaerne landskabsoplevelse og forståelse, biologisk mangfoldighed, bevarelse af natur- og kulturværdier planlægge og gennemføre naturvejledning ved anvendelse af indirekte formidlingsteknik forstå og anvende begreberne naturforståelse, natursyn og værdigrundlag afprøve metoder til formidling af biologisk mangfoldighed og dets forudsætninger identificere og formidle til nye målgrupper evaluere naturvejledning rettet mod voksne målgrupper Forskellige formidlingsteknikker, både direkte og indirekte metoder, der er specifikt retter sig mod voksne som målgruppe, afprøves og evalueres. Forskellige natursyn og forståelser af naturen præsenteres, analyseres og diskuteres Oplæg om landskabsanalyse og forskellige lovgivnings- og forvaltningsmæssige forhold i landskabet, herunder Natura 2000 og konvention om biologisk mangfoldighed 4.10 Studieopgave 3, Borgerinddragelse Formålet med studieopgave 3 er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: Identificere forskellige voksne målgrupper Gennemføre interview af enkeltpersoner og grupper 10
I studieopgaven gives en karakteristik af den valgte målgruppe. Herunder beskrives hvordan kontakten til målgruppen er taget og hvilke særlige forhold, som gør sig gældende for denne målgruppe. I opgaven skal den studerende endvidere forholde sig til hvordan annoncering af en tur til den valgte målgruppe. Opgaven skal derudover gøre rede for følgende: Hvilke praktiske forhold skal der være opmærksomhed på under planlægning af et arrangement til den valgte målgruppe Hvilket tema der vælges for en naturvejledertur med målgruppen Hvilke budskaber formidlingen skal indeholde En drejebog for naturvejledertur udarbejdes 4.11 Kursus 5, (5 dage) Tema: Bruger- og borgerinddragelse i naturforvaltningen Formålet med kursus 5 er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at: anvende metoder til inddragelse borgerne som en del af den demokratiske naturforvaltningsproces, herunder aktiv deltagelse i naturregistrering og naturplanlægning, pleje mv. kendskab til kommunale beslutningsprocesser på natur- og miljøområdet varetage organisering af frivillige i netværk skabe debat- og holdningsskabende formidling (katalysator, ordstyrer mv.) formidle natur- og kulturværdier, herunder hvorfor og hvordan disses bevares udarbejde egen handleplan for videre personlig og faglig udvikling som naturvejleder Indgående arbejde med begreberne naturforståelse, natursyn og værdigrundlag Præsentation af demokratiaspektet i borgerinddragelse samt naturvejlederens rolle i borgerinddragelse, projekter mv. Analyse af hvor og hvordan borgere kan aktiveres i forskellige faser af naturforvaltning, - planlægning og overvågning Præsentation af erfaringer fra borgerinddragelse i lokal- og kommuneplanlægning samt i Lokal Agenda 21 Præsentation af forskellige metoder til involvering af borgere (herunder etablering og facilitering af frivillige netværksgrupper, aktivering af debat, fremtids- og forskningsværksteder). Planlægning og gennemførelse af konkrete naturvejledningsaktiviteter, der opfordrer/inviterer til konkret inddragelse Metoder til refleksion over egen udvikling gennem naturvejlederuddannelsen samt udarbejdelse af handleplan Vejledning fra kolleger og kursusledelse 11
5. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 5.1 Uddannelseselementernes sammenhæng. Uddannelsen er opbygget således, at den studerende gennem uddannelsesforløbet oplever, at der sker en udvikling og en styrkelse af den studerendes kompetencer indenfor naturvejledning. De enkelte uddannelseselementer skal indeholde en præsentation af eksemplarisk praksis, efterfulgt af praksisafprøvning, refleksion og udvikling af viden, både i forankring af og som afsæt for forandring af den studerendes egen naturvejlederpraksis. Færdighedsafprøvning (F1) Eksemplarisk praksis (E1) Forandring (F1) E2 Vidensudvikling (V1) F2 E3 Refleksionsperiode (R1) F2 V2 F3 R2 F3 V3 R3 Udviklingscyklusser hvor den studerendes kompetencer opkvalificeres som tiden går Tid Et loop kan for eksempel være et uddannelsesmodul eller en studieopgave eller et kortere forløb 5.2 Undervisnings- og arbejdsformer. Uddannelsens formål søges opnået gennem undervisnings- og arbejdsformer, der understøtter den studerendes aktive deltagelse og refleksion, personlige udvikling og kompetence i forhold til ansvarlighed, egen læring, selvstændighed, samarbejde, samfundsrolle og fornyelse, faglige og personlige kompetencer i forhold til at planlægge, gennemføre og udvikle naturvejledning motivation for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Der arbejdes især med formidlingsøvelser og afprøvning af egen formidlerrolle, både i forhold til medstuderende og til eksterne målgrupper studieopgaver - under medvirken af vejledere selvstudie, både ved tilegnelse af stof og ved informationsindsamling bl.a. via brug af Internet og andre skriftlige kilder personlige læringsmål 12
5.3 Personlig målformulering og midtvejssamtale. Den studerende udarbejder en personlig målformulering for eget uddannelsesforløb. Denne skal tage udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og læringsmål samt beskrive den studerendes personlige læringsmål gennem Naturvejlederuddannelsen Formålet med den personlige målformulering er at understøtte det grundlæggende pædagogiske princip på uddannelsen, der handler om den studerendes ansvar for egen læring. I den forståelse er undervisning en tilrettelæggelse af rammer og situationer, hvor den studerende selv og som del af en studiegruppe, kan etablere læreprocesser og herved opnå læring. Den personlige målformulering udarbejdes individuelt og diskuteres under 1. kursus med kursusledelse, studiegruppe og opgavevejleder. Den studerende vejledes i personlig tilrettelæggelse af det videre studie. Derpå udformer hver enkelt studerende en studieplan. Studieplanen revurderes og ændres evt. ved en midtvejssamtale. Midtvejs i uddannelsesforløbet afholdes en samtale. Som udgangspunkt er midtvejssamtalen en samtale mellem den studerende, arbejdsgiveren og kursuslederen. Hvis den studerende nærer et særligt ønske om en midtvejssamtale med kursuslederen uden tilstedeværelse af arbejdsgiveren - eller hvis andre forhold taler herfor - kan dette også tilbydes. De 2 typer af samtaler: en samtale mellem studerende, arbejdsgiver og kursusleder, som går på naturvejlederopgaver og udviklingen af disse på arbejdspladsen, udviklingsmuligheder, nye tiltag, uddannelsen i forhold til arbejdspladsen og mange andre ting, som kunne være centrale, afhængig af, hvad der opleves behov for at snakken skal om dreje sig om. En samtale mellem studerende og kursusleder, hvor der tilbydes coaching. I en coachingsamtale kan man gå mere ind på den coachedes personlige ønsker til udviklingsmuligheder. Denne samtale tager udgangspunkt i den studerendes målformulering. Samtalen kan foregå på den studerendes ansættelsessted. 5.4 Evaluering. Hvert modul evalueres på grundlag af et evalueringskoncept. Derudover evalueres modulernes timeblokke mundtligt, hvor det er relevant. I evalueringsprocessen lægges endvidere vægt på, at de studerende og de kursusledere, der er knyttet til holdet på det pågældende modul, sammen drøfter kvaliteten i læreprocessen samt de opnåede studiemæssige- og personlige kompetencer. Evalueringsprocessen tager udgangspunkt i den studerendes egen læreproces for derigennem at opnå et åbent og reflekterende forhold til egen udvikling. Kursusledergruppen samt studiegruppernes vejledere er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringerne samt sammendrag af resultater. Ved studieopgavernes aflevering evalueres studiegruppearbejdet, vejledning og den personlige læring. Ved hver kursusafslutning gennemføres en skriftlig og mundtlig evaluering. 13
6. Optagelseskriterier 6.1 Optagelseskriterier For at kunne optages på naturvejlederuddannelsen skal ansøgeren være ansat som naturvejleder: med løntilskud fra Tips- og Lottomidlerne eller på en statslig eller kommunal naturskole eller på et statsskovdistrikt, i en kommune, på museum, naturcenter eller i en natur eller friluftsorganisation Det er desuden en betingelse for optagelsen på uddannelsen, at ansøgerne og deres arbejdsgivere er indforstået med, at hele uddannelsen gennemføres som et samlet forløb, som er forpligtende for den pågældende naturvejleder (den studerende). Endvidere at arbejdsgiver og den pågældendes naturvejleder forpligter sig til at afsætte de fornødne timer til studieopgaverne, samt at den studerende har adgang til pc med internetadgang. 6.2 Ansøgning om optagelse En ansøger skal skrive en begrundet ansøgning om optagelse på naturvejlederuddannelsen, som indsendes til Skov- og Landskab, normalt inden d. 1. januar, for optagelse samme år. Der optages 1 hold årligt på 24 studerende. Ansøgere udvælges ved en samlet vurdering. Der oprettes ikke venteliste, men ansøgere, der ikke optages, er velkomne til at søge igen. På grundlag af en samlet vurdering af alle indkomne og godkendte ansøgere udvælger Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen de personer, der optages på et uddannelseshold. Fællessekretariatet kan fravige ovenstående optagelseskriterier og -proces, hvis særlige forhold taler for dette. 7. Krav til gennemførelse af uddannelsesforløbet Den studerende har deltagelsespligt og skal yde en studieindsats under uddannelsen ved Aktiv deltagelse i kurser, studieture mv. Aktivt deltage i gruppearbejde, projekter, øvelser mv. under uddannelsen Aktivt at forholde sig til egen praksis som naturvejleder Aktivt at forholde sig til egne grundlæggende værdier i forhold til natur, miljø og kulturmiljø. Undervejs i uddannelsesforløbet finder der en midtvejssamtale sted mellem den studerende, dennes arbejdsgiver og den gennemgående kursusleder. Det forudsættes at studieopgaver afleveres og godkendes inden påbegyndelse af efterfølgende kursusmodul. Der er mødepligt på uddannelsens 5 internatkurser og 2 studieture ligesom deltagelse i projekter, aflevering af opgaver, personlige evalueringer mv. er obligatoriske. Desuden skal hver studerende, senest inden uddannelsens afslutning, have godkendt en uddannelsesportfolie, som indeholder følgende: Personlig målformulering og handleplan for uddannelsesforløbet Personlig logbog og dokumentationsmateriale, udarbejdet gennem uddannelsesforløbet Godkendelse af tre studieopgaver ved kvittering fra vejleder Godkendelse foretages af én af Fællessekretariatet udpeget person. 14
8. Orlov, udsættelse og ophør af uddannelse 8.1 Orlovsregler. Orlov under uddannelsesforløbet kan meddelelses efter ansøgning til Fællessekretariatet f.eks. i forbindelse f.eks. sygdom, barsel, personlige årsager m.m. Naturvejlederen skal fortsætte sin uddannelse hurtigst muligt og inden to år efter afbrydelsen. Naturvejlederen skal fortsætte sin uddannelse på det sted i forløbet, hvor afbrydelsen fandt sted, så alle kursusmoduler og studieperioder bliver gennemført i den rækkefølge uddannelsen er tilrettelagt. 8.2 Afbrydelse på grund af ændrede arbejdsforhold I tilfælde jobskifte kan uddannelsen genoptages, hvis ny arbejdsgiver er indforstået med deltagelse i uddannelsesforløbet. Bliver den studerende arbejdsløs under uddannelsesforløbet, fortsætter vedkommende på uddannelsen under uændrede vilkår. Såfremt en evt. afbrydelse af uddannelsen strækker sig over mere end 2 år, vurderer Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen om vedkommende skal have lov til at færdiggøre sin uddannelse. 8.3 Uegnet til at gennemføre uddannelsen. Den studerende kan i nedenstående situationer blive bedt om at forlade uddannelsen: såfremt det i løbet af 1. kursusmodul eller 1. studieperiode viser sig, at vedkommende ikke er i stand til fagligt og personligt at leve op til de forventninger, der stilles for at gennemføre uddannelsen. Kursuslederne og/eller vejleder udarbejder en skriftlig redegørelse for situationen til Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen, der herefter tager stilling til udfaldet af sagen. såfremt vedkommende gentagne gange under uddannelsen udviser en opførsel, som kan ødelægge forløbet for de øvrige studerende, og vedkommende ikke retter sig efter de anvisninger kursusledelsen eller vejlederne kommer med i den sammenhæng. Inden der gives en skriftlig advarsel, indkalder den gennemgående kursusleder vedkommende til en samtale sammen med kursuslederen eller vejlederen. såfremt der ikke er væsentlige grunde til, at vedkommende efter 2 års afbrydelse ikke genoptager sit uddannelsesforløb Før en studerende kan blive bedt om at forlade uddannelsen, skal der gives en skriftlig advarsel til den studerende og en orientering til arbejdsgiveren. 9. Andre bestemmelser 9.1 Klager over undervisning og vejledning. Hvis en eller flere studerende er utilfredse med undervisningen i et fag, kursus mv. eller med vejledningen i forbindelse med et projekt, bør de straks henvende sig til kursuslederen/opgavevejlederen for at få problemet løst. Det er altid en fordel at få drøftet problemet med kursuslederen/opgavevejlederen så hurtigt som muligt. Om nødvendigt kan den gennemgående kursusleder inddrages. Hvis ikke problemet kan løses på denne måde, kan den studerende vælge at indgive en formel, individuel klage over undervisningen/vejledningen. Klagen skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til den gennemgående kursusleder, der så vil forelægge klagen for Fællessekretariatet. Det henstilles, at klagen indgives i kursus-/vejledningsperioden, så kursusleder/vejlederen har mulighed for at imødekomme klagen. 15
Klagen forelægges kursusleder/vejlederen. Kursuslederens svar indgår sammen med klagen i Fællessekretariatets behandling af sagen. Fællessekretariatet træffer herefter afgørelse i sagen og meddeler klageren/klagerne sit svar skriftligt. Fællessekretariatets afgørelse er endelig. 16
Bilag 1:
18