På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

Relaterede dokumenter
11. Balance og egenkapital

10. Resultatopgørelse

Integrerede bedrifter

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Integrerede producenter

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Integrerede bedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter

Sådan styrker du din bundlinje

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Økonomien i planteavlsbedrifter

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Økonomien i planteavlsbedrifter

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

Driftsresultater 2009

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Kroner frem for kilo

Slagtesvineproducenterne

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

Slagtesvineproducenterne

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Økonomi Mink. Malene Lagergaard, Tina Madsen & Janne Sæderup

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne

Slagtesvineproducenterne

Økonomi Mink. Malene Lagergaard og Tina Madsen

Smågriseproducenterne

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Resultatopgørelser i kr. 20x1 20x2 20x3

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010

for smågriseproducenterne

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Driftsgrensanalyse med benchmarking

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Resultatopgørelse. Bruttoresultat

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Dansk Landbrugsrådgivning

Økonomiske resultater for 2016

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

slagtesvineproducenterne,

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Mink økonomi. V. Økonomikonsulent Malene S Lagergaard Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Produktionsøkonomi Svin

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 AARHUS N LANDBOVEJEN PÅLANDET

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Regnskabsresultater 2016

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Rentabilitet i svineproduktion

4 Analyse af virksomhedens regnskab

kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.1.000,00 kr ,00

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Produktionsøkonomi Svin

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 ÅRHUS N AGRO FOOD PARK AARHUS N

Kvægkongres Økonom Jannik Toft Andersen, SEGES Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, SEGES LÆR AF DE BEDSTE

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Rentabilitet i svineproduktion

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Generelt for eksternt regnskab

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Review af årsrapport og skatteregnskab

Transkript:

119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000 kr. Familiens arbejdsindsats 2.900 timer Landbrugsaktiver 18.000.000 kr. A) Hvad bliver afkastningsgraden, hvis timelønnen sættes til 150 kr.? Nettoudbytte: 450.000 + 230.000 (2.900 x 150) = 275.000 kr. Afkastningsgrad: (275.000 x 100) / 18.000.000 = 1,5 % B) Hvad forstår man ved afkastningsgraden? Afkastningsgraden viser, hvor meget landbrugets aktiver er blevet forrentet. Opgave 13.2. Regnskabsanalyse II (rentabilitet) For et landbrug kan der oplyses følgende om regnskabsårene 2012 og 2013: Bruttoudbytte, kr. 5.089.000 5.283.000 Stykomkostninger, kr. -2.163.000-2.541.000 Kontante kapacitetsomkostninger, kr. -1.734.000-1.543.000 Afskrivninger, kr. -391.000-382.000 Afoblet støtte, kr. 421.000 430.000 Finansieringsomkostninger, kr. -547.000-558.000 Landbrugsaktiver, kr. 17.520.000 19.050.000 Familiens arbejdsindsats, timer 1.800 2.200 Arbejdsløn, kr. 200 200 Foretag nu en rentabilitetsanalyse i nedenstående skema. Resultat af primær drift, kr. 801.000 817.000 Nettoudbytte, kr. 862.000 807.000 Afkastningsgrad 4,92 % 4,24 % Overskudsgrad 15,64 % 14,13 %

120 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.3. Regnskabsanalyse (soliditet) For et landbrug kan der oplyses følgende om regnskabsårene 2012 og 2013: Aktiver, kr. 8.610.000 9.025.000 Gæld, kr. 4.843.000 4.771.000 Foretag en analyse af ejendommens soliditet i nedenstående skema. Egenkapital, kr. 3.767.000 4.254.000 Soliditetsgrad 43,8 % 47,1 % Gældsprocent 56,2 % 52,9 % Opgave 13.4. Regnskabsanalyse A) Indsæt de manglende tal i resultatopgørelsen og balance for de enkelte år. Resultatopgørelse 2010-2013 Bruttoudbytte 4.762.000 4.678.000 4.559.000 4.586.000 Stykomkostninger -2.497.000-2.642.000-2.518.000-2.389.000 Dækningsbidrag 2.265.000 2.036.000 2.041.000 2.197.000 Kontante kapacitetsomkostninger -1.226.000-1.051.000-1.038.000-991.000 Afskrivninger -371.000-358.000-349.000-352.000 Resultat af primær drift 668.000 627.000 654.000 854.000 Afkoblet støtte 522.000 515.000 510.000 499.000 Finansieringsomkostninger -749.000-710.000-702.000-679.000 Personlig indtjening 54.000 43.000 69.000 56.000 Årets resultat før skat 495.000 475.000 531.000 730.000 Skat af årets resultat - 158.000-152.000-176.000-233.000 Årets resultat 337.000 323.000 355.000 497.000

13. Regnskabsanalyse 121 Balance 2010-2013 Fast ejendom 10.150.000 10.400.000 10.150.000 9.150.000 Betalingsrettigheder 1.050.000 1.050.000 1.050.000 1.050.000 Markinventar 725.000 855.000 872.000 974.000 Staldinventar 500.000 450.000 476.000 525.000 Besætning 2.134.000 2.264.000 1.768.000 1.852.000 Foderbeholdning 123.000 275.000 199.000 215.000 Jordbeholdning 8.000 19.000 13.000 26.000 Bil 96.000 87.000 75.000 71.000 Tilgodehavende 86.000 11.000 14.000 52.000 Bank 124.000 10.000 13.000 41.000 Kassebeholdning 1.000 19.000 8.000 10.000 Aktiver 14.997.000 15.440.000 14.638.000 13.966.000 Realkreditgæld - 7.062.000-6.933.000-6.546.000-6.359.000 Bankgæld - 420.000-398.000-401.000-356.000 Anden gæld - 211.000-198.000-278.000-301.000 Gæld i alt -7.693.000-7.529.000-7.225.000-7.016.000 B) Foretag nu en regnskabsanalyse af bedriften i nedenstående skema. Det kan oplyses, at ejeren og hans families arbejdsindsats har været 1.850 timer. Timeløn 200 kr. i alle år. 2010 2011 Nettoudbytte, kr. 820.000 772.000 794.000 983.000 Afkastningsgrad 5,5% 5,0% 5,4% 7,0% Overskudsgrad 15,5% 14,9% 15,7% 19,3% Kapacitetsgrad 1,15 1,14 1,16 1,28 Egenkapital, kr. 7.304.000 7.911.000 7.413.000 6.950.000 Soliditetsgrad 49% 51% 51% 50% Gældsprocent 51% 49% 49% 50% C) Forklar ud fra resultatopgørelse, balance og regnskabsanalysen, hvordan den økonomiske udvikling har været på bedriften.

122 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.5. Regnskabsanalyse (mælkeproduktion) Nedenfor ses resultatopgørelse og balance for en ejendom med mælkeproduktion. Ejendommen er på 145 ha, heraf er 51 ha forpagtet. Produktionsomfanget er 106 årskøer. A) Indsæt de manglende tal i resultatopgørelse og balance for de enkelte år. Resultatopgørelse 2010-2013 Bruttoudbytte 2.222.000 1.977.000 2.446.000 2.610.000 Stykomkostninger -1.035.000-962.000-1.399.000-1.453.000 Dækningsbidrag 1.187.000 1.015.000 1.047.000 1.157.000 Kontante kapacitetsomkostninger -543.000-488.000-551.000-563.000 Afskrivninger -264.000-301.000-336.000-299.000 Resultat af primær drift 380.000 226.000 160.000 295.000 Afkoblet støtte 610.000 590.000 540.000 513.000 Finansieringsomkostninger -605.000-582.000-583.000-623.000 Personlig indtjening 60.000 190.000 205.000 220.000 Årets resultat før skat 445.000 424.000 322.000 405.000 Skat af årets resultat - 142.000-135.000-103.000-130.000 Årets resultat 303.000 289.000 219.000 275.000 Balance 2010-2013 Fast ejendom 4.475.000 5.092.000 8.229.000 10.110.000 Betalingsrettigheder 1.200.000 1.350.000 1.400.000 1.452.000 Mælkekvote 2.100.000 1.500.000 1.171.000 1.100.000 Markinventar 528.000 499.000 624.000 605.000 Staldinventar 204.000 196.000 381.000 365.000 Besætning 697.000 701.000 724.000 715.000 Foderbeholdning 524.000 611.000 496.000 477.000 Jordbeholdning 31.000 23.000 4.000 6.000 Bil 110.000 102.000 93.000 89.000 Tilgodehavende 45.000 3.000 1.000 6.000 Bank 4.000 4.000 3.000 3.000 Kassebeholdning 8.000 1.000 3.000 2.000 Aktiver 9.926.000 10.082.000 13.129.000 14.930.000 Realkreditgæld - 5.458.000-6.104.000-8.325.000-9.153.000 Bankgæld - 566.000-1.195.000-1.534.000-993.000 Anden gæld - 1.425.000-1.389.000-2.001.000-1.233.000 Gæld -7.449.000-8.688.000-11.860.000-11.379.000

13. Regnskabsanalyse 123 B) Foretag en regnskabsanalyse af bedriften i nedenstående skema. Det kan oplyses, at ejeren og hans families arbejdsindsats har været 2.200 timer. Timeløn 200 kr. 2010 2011 Nettoudbytte, kr. 550.000 376.000 260.000 368.000 Afkastningsgrad 5,5% 3,7% 2,0% 2,5% Overskudsgrad 19,4% 14,6% 8,7% 11,8% Kapacitetsgrad 0,95 0,83 0,79 0,89 Egenkapital, kr. 2.477.000 1.394.000 1.269.000 3.551.000 Soliditetsgrad 25% 14% 10% 24% Gældsprocent 75% 86% 90% 76% C) Forklar ud fra resultatopgørelse, balance og regnskabsanalysen, hvordan den økonomiske udvikling har været på bedriften.

124 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.6. Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger) Her er et udpluk fra Landmand A s regnskaber for 2012 og 2013. Bruttoudbytte, kr. 2.118.000 1.983.000 Stykomkostninger, kr. - 1.231.000-1.196.000 Kontante kapacitetsomkostninger, kr. - 221.000-235.000 Afskrivninger, kr. - 159.000-143.000 Ejerløn, kr. 200.000 210.000 Foretag en analyse af kapacitetsgraden i nedenstående skema. Dækningsbidrag, kr. 887.000 kr. 787.000 kr. Kapacitetsomkostninger, kr. 380.000 kr. 378.000 kr. Kapacitetsgrad 1,53 % 1,34 % Og her et udpluk fra Landmand B s regnskaber for 2012 og 2013. Bruttoudbytte, kr. 2.342.000 2.305.000 Stykomkostninger, kr. - 1.334.000-1.219.000 Kontante kapacitetsomkostninger, kr. - 399.000-410.000 Afskrivninger, kr. - 305.000-298.000 Ejerløn, kr. 220.000 225.000 Foretag en analyse af kapacitetsgraden i nedenstående skema. Dækningsbidrag, kr. 1.008.000 kr. 1.086.000 kr. Kapacitetsomkostninger, kr. 704.000 kr. 708.000 kr. Kapacitetsgrad 1,09 % 1,16 % Hvem er bedst til at tilpasse kapacitetsomkostningerne til dækningsbidraget Landmand A eller Landmand B? Forklar.

13. Regnskabsanalyse 125 Opgave 13.7. Repetition Rigtigt eller forkert! Nettoudbyttet indgår i beregning af afkastningsgraden. Gældsprocenten er sjældent over 30 på et landbrug. Landmandens løn = Arbejdsforbrug i timer x timeløn. Ved regnskabsanalyse skal man se på flere års resultater. Afkastningsgrad fortæller noget om rentabiliteten. Nettoudbyttet indgår i beregning af soliditetsgrad. Kun realkreditgæld indgår i beregning af gældsprocent. Overskudsgrad fortæller noget om egenkapitalen. Afkastningsgrad = Bruttoudbytte x 100/Samlede aktiver. Kapacitetsgraden skal helst ligge under 1. Rigtigt Forkert