Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv. 1. Overgange ind i EUD: Reform af grundforløbene igen, igen utilsigtede konsekvenser og upåagtede dilemmaer 2. Reformerfaringer fra andre nordiske lande Sverige 3. Institutionelle innovationer i de nordiske lande Christian Helms Jørgensen Roskilde Universitet
Overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse: grundforløbene Indførelse af nye grundforløb for at sikre et bedre uddannelsesvalg Begrundelse: Den nuværende struktur medfører, at de unge for tidligt, og ofte uden at have en realistisk baggrund, skal vælge en faglig uddannelse. De unge båses således allerede fra begyndelsen ind i ret snævre rammer. (Betænkning nr. 612 om erhvervsfaglige grunduddannelser 1971:36) Det gradvise uddannelsesvalg indføres igen ved: reformen i 1991, reformen i 2000 og reformen i 2014.
Nye grundforløb og de upåagtede dilemmaer Genindførelse af tragtmodellen for fjerde gang Hvor var refleksion over hvorfor modellen blev afskaffet senest i 2007 Reformerne har vekslet mellem brede og smalle grundforløb, begge dele som løsning på det samme problem: frafald. Vekslen mellem modsatrettede tiltag: Brede grundforløb: elevernes gradvise uddannelsesvalg, Smalle grundforløb: elevernes direkte møde med erhvervsfaget, indikation på et ikke erkendt politisk pædagogisk dilemma. Reformerne svinger mellem at fokusere på en af dilemmaets to sider
Reformernes utilsigtede konsekvenser Reformer bidrager til at løse nogle problemer, og bidrager samtidig til at skabe eller forværre andre problemer. Reformer handler i stigende grad om at modvirke utilsigtede konsekvenser af tidligere reformer. Eksempler Formålet med reform 2014 var at modvirke konsekvenser af reformen i 2006, som prioriterede inklusion, fastholdelse, gennemførelse 95% målet. De utilsigtede konsekvenser: faldende status og tilgang af elever. Formålet med reformen i 2006 var at modvirke konsekvenserne af reform2000, som prioriterede valgfrihed og individualisering. De utilsigtede konsekvenser: skolernes sociale miljø blev svækket og de uafklarede elever blev overbelastede med ansvar for egen læring.
Hvordan forstås de politiske og pædagogiske udfordringer: 1. Optimering og effektivisering styring efter politisk fastsatte mål. Flere skal gennemføre Flere skal fortsætte i videregående uddannelse Uden blik for helheden og de utilsigtede konsekvenser eller 2. Håndtering af komplekse udfordringer og dilemmaer Som Kraka der skal komme: hverken påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken ene eller fulgt et menneske (nordisk mytologi) Regnar Lodbrog Kan vi lære af nordiske erfaringer? Som Kraka: finde kloge løsninger?
Frafald i de svenske erhvervsuddannelser 1990 98 (non completion) 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Realiseringen af de udelte ungdomsuddannelser i Sverige Reform i 1991 5 gav alle adgang til videregående uddannelse ved gennemførelse Erhvervsuddannelserne forlænget fra 2 til 3 år Udvidelse af de teoretiske fag Nyt bedømmelsessystem 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Data: Pettersson 2010, in Markussen (Ed): Frafall i utdanning i Norden. Temanord 2010:517 p.189 Utilsigtede konsekvenser af reformen: Mindre andel gennemførte, uændret andel til videregående uddannelse
Frafald i danske erhvervsuddannelser 1990 2008 Social inklusion i EUD i Danmark 95% målsætningen: Fra 1993 er aktiveringen af unge blevet strammet, Et stigende antal udsatte og belastede elever i EUD Utilsigtede konsekvenser af 95% politikken: Flere uafklarede unge starter en EUD Flere elever falder fra Og EUDs status falder Source: Martin D. Munk Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge i Christian Helms Jørgensen 2011 Frafald i erhvervsuddannelserne [dropout in VET], Roskilde Universitetsforlag
Fælles Nordisk mål om inklusion og lige muligheder uddannelse Sverige Forsøg på at give alle adgang til videregående uddannelse fører til eksklusion af de ikke-boglige (drenge fra uddannelsesfremmede hjem), Danmark Forsøg på at give alle en ungdomsuddannelse medfører højt frafald og lav status for EUD som fremstår som blindgyde Et dilemma for erhvervsuddannelserne - Svært at forene social lighed med social inklusion
Multiple overgange/transitioner 1. Overgangen fra uddannelse til arbejde Grundskole erhvervsuddannelse arbejdssøgende beskæftiget 2. Skifte af livsfase og social identitet Barn ung ung voksen voksen 3. Skifte af familiær status og bolig Hjemmeboende udeboende stifte egen familie 4. Skifte af socialt miljø og omgangskreds Venner fra opvækstmiljø og grundskole nye venner Problematisk kun at fokusere på den første overgang ud fra et økonomisk og funktionelt perspektiv Christian Helms Jørgensen Roskilde Universitetscenter Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Overgange i de nordiske erhvervsuddannelser Risikable overgange 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Danmark Skole Praktik Praktik Praktik Beskæftigelse Norge Skole Praktik Skole Praktik Praktik Beskæftigelse Sverige Skole Praktik Skole Praktik Skole Apprenticeship Färdigutbildning Videregående Beskæftigelse uddannelse Finland Skole moduler Praktik Skole Moduler Videregående Beskæftigelse uddannelse Innovationer for støtte til overgangen fra uddannelse til arbejde: Norge: oplæringskontorer Danmark: praktikcentre Sverige: Teknik & Vård Colleges
Overgange i Sverige Master Bachelor Videregående Kort Arbejdsmarked Forældres uddannelse Elever i studieforber. Elever i EUD Almene gymnasiale erhvervsgymnasiale Ungdomsuddannelse Gymnasial enhedsskole 33tilbyder alle elever60 Master adgang til videregående 43 uddannelse 17 Grundskole 9 10. klasse Branchens 20 25% non completers Lærlingeuddannelse Lærlinge uddann else Det uopfyldte håb for den udelte skole: Lige adgang til videregående Men mange gennemfører ikke Stadig social selektion (dog mindre) Praktik og praktisk erfaring afgørende for beskæftigelse
Overgange i Danmark Master Forældres Uddannelse Bachelor videregående Korte Gymnasiale Arbejdsmarked Direkte og hurtig adgang til faglært beskæftigelse 30% Erhvervsuddannelser af eleverne gennemfører på trods af Gymnasier meget Erhvervsuddannelser lave PISA score Master niveau 36 12 Forberedende Lærlingeuddannelser: Lille overgang til videregående uddannelser Fremstår som blindgyde Stærk effekt af social arv Et alternativ for ikke boglige unge Grundskole 9 10. klasse
Overgange i Danmark den erhvervsgymnasiale bro Master Almengymnasial STX Bachelor Videregående Korte Korte EA Arbejdsmarked Erhvervsgymnasial Lærlingeuddannelser Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Lærlingeuddannelser 4 indgange 4 indgange 109 uddannelser 109 uddannelser Forberedende Systematisering af videregående uddannelser: Akademisering Segmentering Afgrænsning fra EUD Eksempel: Teknikum udskilt fra de tekniske skoler og integreret med universiteter Grundskolen 9 10. klasse
Nordiske erfaringer med reformer af overgange til/fra erhvervsuddannelserne Reformerne har ofte negative utilsigtede konsekvenser, Hvis de ikke medtænkes, kan de modvirke reformernes formål, Modsætninger mellem forskellige mål skaber trade-offs og dilemmaer: EUD skal give direkte adgang til faglært beskæftigelse og generel adgang til videregående uddannelser, EUD skal give plads til ikke-boglige unge og opnå høj status hos unge og praktikvirksomheder Er der kloge løsninger på de svære dilemmaer?
Institutionelle innovationer: Nye medierende institutioner mellem uddannelse og praktik Norge: oplæringskontorer (virksomhedsdrevne) Organiserer fælles arbejdsgiver interesser i erhvervsuddannelserne Superviserer og udvikler kvalitet i praktikoplæringen Sverige: Teknik og Vård Colleges (trepart samarbejde) Institutionaliset samarbejde mellem erhvervsskole og virksomheder Certificering af høj kvalitet i oplæringen (10 punkter) Danmark praktikcentre (skolen organiser) Kan udgøre et tredje læringsrum mellem erhvervsskoler og praktikvirksomheder Koordinerer en alsidig praktikoplæring i flere virksomheder Finland skills demonstrations (school company collaboration) Samarbejde mellem erhvervsskoler og praktikvirksomheder om vurdering af kompetencer i praktikken
Institutionelle innovationer: Nye hybride uddannelser kobler til videregående uddannelse Norge: TAF/YSK Yrkes og studiekompetanse Danmark: eux Kombineret lærlingeuddannelse med studiekompetence på 4 år Kombineret lærlingeuddannelse med studiekompetence på 4 + år Fra 2015 udbredes til alle fagområder Sweden: Gymnasial lärlingsutbildning med studiekompetence Udfordringer for hybride uddannelser Krævende: to i en på den tid én EUD tager integration af almene og erhvervsfaglige kompetencer Adgang til praktikpladser med lange skoleforløb