Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4... 6 Model 5... 7 Scenarier... 7 Afslutning... 7 Bilag... 7 1
Indledning På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 28. januar 2014 besluttede udvalget at der skulle udarbejdes en analyse af struktur og organisering på skoleområdet. På baggrund heraf udarbejdede forvaltningen et kommissorium, der den 4. marts blev godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget. Kommissoriet beskrev en proces, hvor der blev lagt op til bred involvering og med fokus på åbenhed. Det blev endvidere besluttet, at der ikke skulle nedlægges undervisningssteder. Forvaltningen har efterfølgende gennemført en involveringsproces, med blandt andet strategisk involvering af Skole-MED, repræsentanter fra skolederkredsen, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter. Senest blev der den 13. maj afholdt et stort involveringsmøde i Viborg Rådhus, med repræsentanter bredt fra skoleområdet, samt andre relevante interessenter. Involveringsprocessen havde til formål at inspirere og kvalificere den politiske beslutning, og inputtene fra de forskellige processer har dannet baggrund for udviklingen af de forskellige modeller der præsenteres i nedenstående rapport. Fakta prognose bygninger økonomi kørsel ledelse specialenheder Mål elevtal ledelse specialenheder omkostninger resultater 2
Modeller Modellerne der er udarbejdet på baggrund af processen indeholder to dimensioner ledelsesmæssig organisering og struktur. Inden for hver dimension er der flere muligheder, og spænder fra at være af mere eller mindre indgribende karakter. kan f.eks. spænde fra områdeledelse i få områder med mange opgaver hos områdelederen, over flere områder, til at ligne den nuværende ledelsesmæssige organisering. Dimensionen omkring struktur kan spænde fra at samle overbygningen på få skoler til at handle mere om linjefag og samarbejde omkring valgfag mellem skolerne. Nedenfor beskrives modeller med kombinationer af de to dimensioner. Modellerne er imidlertid ikke udtømmende, og man kan forestille sig andre modeller end de foreslåede. På samme måde er nedenstående ikke udtryk for at den samme model nødvendigvis skal gennemføres alle steder i kommunen. Der er høj grad for at kunne vælge fleksible løsninger, der er tilpasset de lokale forhold. Model 1 Kommunens 27 nuværende skoledistrikter fastholdes uændret, som de kendes i dag. Ledelsesmæssigt ser den nuværende organisering ud på følgende måde: En skoleleder, en pædagogisk leder, en SFO leder og en administrativ medarbejder/leder Konsekvenser og dilemmaer ved model 1 Bevarelse af den nuværende skolestruktur betyder, at nærmiljøet i de små samfund bevares. Samtidig vil bevarelse af den nuværende struktur give ro til implementering af skolereformen. Den nuværende struktur og ledelsesmæssige organisering har vist sig velfungerende. Børnetallet vil i de kommende år være faldende/stagnerende, hvilket vil betyde mindre budgetter til de berørte skoler. Ved uændrede faste udgifter vil dette betyde færre ressourcer at drive skole for. Det kan således blandt andet være usikkert om, hvorvidt den nuværende struktur kan understøtte vigtige elementer som f.eks. den nødvendige kompetence hos det pædagogiske personale, hvis elevtallet falder i en sådan grad, at skolernes økonomi påvirkes væsentligt af dette. 3
Model 2 Bevarelse af nuværende fødeskoler, men færre overbygninger og dermed flere rene fødeskoler I denne model er der ledelsesmæssigt følgende muligheder: 27 skoler med selvstændig økonomi og bestyrelse De skoler, der afgiver overbygningen kobles på en overbygningsskole til ét distrikt. Områdeledelse Den ledelsesmæssige organisering kan tilrettelægges alt efter antallet af fødeskoler og antallet af overbygninger. Ved at ændre på ledelsesstrukturen vil det kunne effektivere administrationen og dermed give rum til nærværende faglig, pædagogisk og personalemæssig ledelse. Konsekvenser og dilemmaer ved model 2 En ændring af skolestrukturen med færre overbygninger, vil betyde at nærmiljøet i de små samfund bevares for alle elever i 0.-6. klasse, mens en del af de større elever skifter til en overbygningsskole, hvor de udgør et større elevgrundlag. Det vil også have den konsekvens at eleverne på rene fødeskoler ikke har udskolingseleverne som rollemodeller at se op til. Det vil medføre at eleverne får større valgmuligheder i fag, og der vil være større mulighed for at etablere bæredygtige fællesskaber og dermed sikre flere klassekammerater. Den pædagogiske gevinst vil være en øget mulighed for at eleverne kan specialisere sig, ligesom det pædagogiske personale i høj grad også vil blive specialister, og dermed sikre høj faglig kvalitet. Det må antages at eleverne vil få et bedre fagligt udbytte, når der er mulighed for et bredere samarbejde mellem flere skoler Med denne model kan der tages højde for lokale demografiske forhold. Det vil f.eks. være muligt at lave løsninger, der er tilpasset de konkrete behov der er Viborg midtby, og løsninger tilpasset de konkrete behov der f.eks. er i det nordlige område af Viborg Kommune. Denne model vil medføre, at en del af eleverne i udskolingen vil skulle bruge længere tid på transport til og fra skole, samtidig med at udgifterne til transport vil øges. Afhængigt af hvilken ledelsesmæssig organisering der vælges, er det vigtigt at have fokus på behovet for nærværende ledelse på alle matrikler. 4
Model 3 Som med model 2 indebærer denne model bevarelse af nuværende fødeskoler, men færre overbygninger og dermed flere rene fødeskoler. Der opereres endvidere med 0.-3. klasses skoler. På samme måde som model 2 er der i denne model er der ledelsesmæssigt følgende muligheder: 27 skoler med selvstændig økonomi og bestyrelse De skoler, der afgiver overbygningen kobles på en overbygningsskole til ét distrikt. Områdeledelse Den ledelsesmæssige organisering kan tilrettelægges alt efter antallet af fødeskoler og antallet af overbygninger. Ved at ændre på ledelsesstrukturen vil det kunne effektivere administrationen og dermed give rum til nærværende faglig, pædagogisk og personalemæssig ledelse. Konsekvenser og dilemmaer ved model 3 Konsekvenser og dilemmaer vil være det samme som i model 2 med nogle tilføjelser. I en skole med 0-3 klasse kan der være fokus på en god og sikker skolestart hele vejen op gennem indskolingen. Samtidig er effekten omkring de ældre elever som rollemodeller for de mindste mere udtalt i denne model. Med denne model kan elever fra 4. klasse opleve øget transporttid 5
Model 4 Samtlige skoler nedlægges og genopstår som afdelinger. Dette medfører at der f.eks. kan opereres med 5 store distrikter, hvert med én områdeleder og én bestyrelse. Alle afdelinger vil fortsat have en afdelingsleder, der skal sikre den nærværende ledelse. Model 4 kan indeholde flere scenarier: A) Afdelingerne bevares som de fremstår nu. B) Der etableres henholdsvis 0.-6. klasses skoler samt 7.-9. klasses skoler C) Der etableres børneuniverser og 7.-9. klasses skoler Den ledelsesmæssige organisering vil afhænge af, hvilken en af de ovenstående modeller, der vælges, men der vil kunne arbejdes med en model der rummer elementer fra områdeledelse. Konsekvenser og dilemmaer ved model 4 Lokalt vil der fortsat være et undervisningsmiljø på hvert undervisningssted. Økonomisk vil der være betydelige stordriftsfordele. Den daglige økonomistyring vil øges i kompleksitet, hvorfor det er vigtigt at udarbejde en fornuftig økonomistyringsproces med kommunes økonomiafdeling. Det provenu en sådan konstruktion kan give decentralt, skal opnås gennem relevant ledelsesmæssig fokus på kompleksiteten i den økonomiske opgave. Pædagogiske betragtninger ved denne model peger på muligheden for en høj grad af forskellige konstruktioner i hvert distrikt. Det kan betyde en mangfoldighed af forskellige tilbud. Der vil være mulighed for at bevare et tættere lokalt samarbejde med aktører, der er omkring folkeskolen, hvilket er i god tråd med folkeskolereformens intentioner om den åbne skole. Der vil endvidere være mulighed for at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, med mulighed for tryghed og nærvær, samt mulighed for et attraktivt overbygningsmiljø med for eksempel linjefagskoler eller profilskoler, tilrettelagt efter de enkelte områders behov. Elevtalsprognosen vil få mindre betydning, da distrikterne skønnes at være så store, at de vil være økonomisk rentable, selv hvis elevtallet er faldende. I forhold til skolebestyrelser og MED-system kan færre og større enheder og færre bestyrelser og Lokal-MED have negative konsekvenser for lokal opbakning og ejerskab. Omvendt er deltagelse i forbindelse med skolebestyrelsesvalg ofte lav, og et større område kan medvirke til et større grundlag for såvel rekruttering og deltagelse. Som med flere af de andre modeller kan denne model betyde øget transport for en del af eleverne. 6
Model 5 Et samarbejde mellem skolernes 9.klasse i områder. Denne model vil ikke i sig selv betyde ændringer for den ledelsesmæssige organisering, og det vil således være som beskrevet i model 1. Ledelsesmæssigt vil der med denne model være samme udfordringer som i den nuværende skolestruktur, hvor flere skoler i fremtiden vil blive udfordret på budget og bæredygtighed grundet elevtal. Konsekvenser og dilemmaer ved model 5 Lokalt vil det betyde et fortsat stærkt fokus på nærområdet, men hvor eleverne vil kunne få et bredere udbytte af samarbejde med andre skoler og andre elever. Da denne model ikke ændrer grundlæggende ved antallet af elever de forskellige steder eller ved den ledelsesmæssige organisering, vil der med denne model opleves de samme udfordringer som den nuværende struktur. På samme måde, vil denne model ikke løse problematikken omkring elevtalsudvikling og bæredygtighed, som kan forventes fremover i nogle dele af Viborg Kommune. Scenarier beskrivelse økonomi anlæg kørsel Afslutning Bilag beslutningsbilag 7