UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

B0413014 - LSA UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 16. oktober 2014 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Michael Kistrup og Julie Skat Rørdam (kst.)). 21. afd. nr. B-413-13: Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten v/advokat Britta Moll Bown) Denne sag angår forståelsen af ejendomsbegrebet i planlovens 36. Hovedspørgsmålet er, om Natur- og Miljøklagenævnet har anvendt loven korrekt og med rette har fastslået, at nogle allerede opførte driftsbygninger ikke kunne bevares uden en landzonetilladelse efter 35. Endvidere angår sagen, om Natur- og Klagenævnet med rette har fastslået, at der ikke var pligt til genbehandling af et kommunalt nedrivningspåbud vedrørende blandt andet en lade, der skulle fjernes ifølge et vilkår i en landzonetilladelse efter 35 til opførelse af nye driftsbygninger. Sagen er anlagt den 20. august 2012 ved Retten i Helsingør og ved kendelse af 29. januar 2013 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1.

- 2 - Påstande Sagsøgeren, Invidan ApS (Invidan), har nedlagt følgende påstande: 1. Vedrørende lovliggørelse af driftsbygninger (tilbygning til ridehal samt opførelse af staklade og varmecentral) Principalt Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 21. februar 2012 (j. nr. NMK-33-00731) er ugyldig. Subsidiært Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 21. februar 2012 (j. nr. NMK-33-00731) er ugyldig, og sagen hjemvises fornyet behandling. 2. Vedrørende den grønne lade Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 30. marts 2012 (j.nr. NMK-33-00515) er ugyldig, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Over for begge påstande har sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet, påstået frifindelse. Sagsfremstilling I 1997-98 købte Invidan landbrugsejendommene Jagtgården og den nord herfor beliggende Skærbækgård med henblik på at etablere et stutteri. De to ejendomme grænsede op til hinanden og havde et areal på henholdsvis ca. 12 ha og ca. 8 ha, i alt ca. 20 ha. Invidan ansøgte Frederiksborg Amt om tilladelse til at opføre nye bygninger på Jagtgården til brug for stutteriet, i alt ca. 4.100 m 2, men fik afslag og klagede til Naturklagenævnet, som foretog høring af Strukturdirektoratet. I svaret af 3. februar 2000 udtalte direktoratet:

- 3 - Til stutteridrift vil en ridehal indgå som en naturlig og nødvendig del af driften, og det vil således ikke umiddelbart være i strid med landbrugslovens regler at opføre en ridehal på ejendommen. Strukturdirektoratet finder imidlertid, at størrelsen af den samlede bygningsmasse, som projektet omfatter, taler imod, at det samlede bygningskompleks kan anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom set i relation til afgrænsningen af, hvilket byggeri, der kan opføres på en landbrugsejendom uden tilladelse efter planloven. Direktoratet har ved vurderingen taget hensyn til, at uanset, at der er tale om, at bygningerne opføres på en landbrugsejendom med et areal på ca. 12 ha, så ejer ansøgeren en anden tilgrænsende landbrugsejendom på ca. 8 ha, som i givet fald vil kunne sammenlægges med den ejendom, hvorpå bygningerne agtes opført. Da Naturklagenævnet stadfæstede amtets afslag, indgav Invidan ansøgning om landzonetilladelse til et reduceret projekt på ca. 3.000 m 2. Projektet indebar opførelse af nye driftsbygninger samt et nyt stuehus på den nordligste del af Jagtgården. Bygningsmassen ville herved blive placeret centralt på jorderne, når Jagtgårdens og Skærbækgårds jordtilliggender sås som en enhed. Den 29. marts 2000 meddelte amtet tilladelse i henhold til planlovens 35 til dette projekt. Denne tilladelse var bl.a. betinget af, at de eksisterende bygninger på Jagtgården blev nedrevet senest 6 måneder efter, at den første nye bygning var taget i brug. Disse bygninger, der var Jagtgårdens hidtidige stuehus og driftsbygninger, var beliggende på ejendommens sydlige del. Projektet blev derefter realiseret, og stutteriet blev etableret. Invidan ændrede samtidig gårdens navn fra Jagtgården til Stasevang. I forbindelse med projektets gennemførelse blev de hidtidige bygninger nedrevet som foreskrevet i tilladelsen bortset fra ladebygningen (og et hønsehus/værksted), som fortsat eksisterer i dag. Ladebygningen, som parterne under sagen har betegnet som den grønne lade, er genstand for Invidans påstand 2. I begyndelsen af 2001 ansøgte Invidan om tilladelse til at udvide de bygninger, der var blevet opført på Stasevang i henhold til tilladelsen af 29. marts 2000. Den ønskede udvidelse bestod dels af en tilbygning på 631 m 2 til ridehallen, dels af en varmecentral og staklade på 238 m 2. Denne udvidelse er genstand for Invidans påstand 1.

- 4-1. Udvidelsen af driftsbygningerne påstand 1 Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) meddelte den 23. april 2001 landzonetilladelse efter planlovens 35 til udvidelsen. Denne tilladelse påklagede Danmarks Naturfredningsforening til Naturklagenævnet. I den anledning iværksatte nævnet høring af Direktoratet for FødevareErhverv (tidligere Strukturdirektoratet), som den 4. juli 2001 konstaterede, at det samlede byggeri efter udvidelsen ville udgøre 3.777 m 2, og herefter udtalte: Direktoratet finder, at der i relation til spørgsmålet om, hvorvidt den nu ansøgte bygningsmasse er erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, ikke er væsentlig forskel mellem dette projekt og det tidligere projekt. Det er derfor direktoratets opfattelse, at størrelse af den nu foreslåede samlede bygningsmasse også må anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kan anses for at være erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom set i relation til afgrænsningen af, hvilket byggeri, der kan opføres på en landbrugsejendom uden tilladelse efter planloven. Naturklagenævnet tog stilling den 18. september 2001, og samtlige 12 medlemmer deltog i afgørelsen. Alle medlemmer var enige om, at det ansøgte krævede landzonetilladelse efter planlovens 35. 6 medlemmer, herunder formanden, fandt, at en sådan tilladelse ikke kunne meddeles, hvorimod de øvrige 6 medlemmer stemte for at meddele tilladelsen. Med formandens stemme som afgørende blev udfaldet, at HUR s tilladelse blev ændret til et afslag. Invidan indbragte nævnets afgørelse for domstolene. Sideløbende hermed opførte Invidan omkring 2003 bygningsudvidelsen. Dette skete bl.a. med Hørsholm Kommunes byggetilladelse af 3. april 2003 i henhold til en ændring af lokalplanen, som senere er blevet tilsidesat. Ved Højesterets dom af 4. oktober 2007 (UfR 2008.129H), der stadfæstede Østre Landsrets dom, blev Naturklagenævnets afgørelse opretholdt.

- 5 - Som følge heraf varslede Hørsholm Kommune den 26. november 2007 påbud om nedrivning (fysisk lovliggørelse) af den opførte bygningsudvidelse. I et fornyet varsel af 3. juli 2008 anførte kommunen yderligere: Hørsholm Kommune har således ikke mulighed for retligt at lovliggøre byggeriet. Det kan imidlertid ikke på forhånd afvises, at der vil kunne gennemføres en mindre indgribende løsning end en fuldstændig nedrivning, idet det forudsættes, at løsningen tilfredsstiller Naturklagenævnets synspunkter i afgørelsen af 18. september 2001. Naturklagenævnet lagde vægt på følgende forhold i afslaget på at udvide stutteriet: 1. Projektet er meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende på 19,78 ha.. Ad 1) Forholdet kan kun tilgodeses ved at ejendommen tillægges mere jord. Det vil bero på Deres muligheder og vilje hertil. Kommunalbestyrelsen behandlede på møde den 26. maj 2008 sagen og besluttede, at lovliggørelse kan ske ved en af følgende muligheder 1. Fysisk lovliggørelse som allerede varslet af kommunen eller 2. Ejer fremsender et konkret og realiserbart projekt til alternativ lovliggørelse. Alternativ lovliggørelse skal forstås således, at Hørsholm Kommune eventuelt kan genoptage sagen. Det vil forudsætte samt et forslag til erhvervelse af suppleringsjord. Et løsningsforslag fra Dem skal indeholde følgende: En bindende købsaftale om at opkøbe mindst 2,5 ha tillægsjord. På denne baggrund foretog Invidan i efteråret 2008 opkøb af yderligere i alt ca. 88 ha for en pris på ca. 20 mio. kr. Opkøbet omfattede to ejendomme.

- 6 - Den ene ejendom, der blev overtaget den 1. september 2008, bestod af 75,8 ha landsbrugsjord, idet de tidligere drifts- og beboelsesbygninger ikke indgik i købet. Denne ejendom er derfor af parterne under sagen blevet betegnet som den bygningsløse ejendom. Jorderne var undergivet en fredningsbestemmelse i henhold til Naturklagenævnets afgørelse af 30. juni 2006 med bl.a. følgende bestemmelser: 3 Bebyggelse m.v. Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder medhjælper- og aftægtsboliger, skure, boder, jagthytter eller lignende. Fredningen er ikke til hinder for, at der med fredningsnævnets godkendelse af størrelse, udformning og placering kan opføres de for jordbrugsdriften erhvervsmæssige nødvendige driftsbygninger. Den anden ejendom var Skovgården, der blev overtaget den 1. oktober 2008, og havde et jordtilliggende på 12 ha. Skovgården var beliggende ganske tæt på Invidans hidtidige to ejendomme, Stasevang og Skærbækgård, hvorimod den såkaldt bygningsløse ejendom var beliggende i nogen afstand herfra. Med henvisning til disse supplerende jordopkøb ansøgte Invidan den 2. januar 2009 Hørsholm Kommune om retlig lovliggørelse af den bygningsudvidelse, der ca. 2003 var foretaget på Stasevang (ridehal, varmecentral og staklade). I ansøgningen hed det blandt andet: Det er på baggrund af de anførte ændrede forhold min opfattelse, at tilbygning til ridehal og varmecentral/staklade ikke kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens 36, stk. 1. nr. 3, idet byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Såfremt Hørsholm Kommune efter en konkret vurdering kommer frem til, at byggeriet ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, anmodes Hørsholm Kommune af de samme grunde som

- 7 - anført neden for at meddele landzonetilladelse til tilbygning til ridehal og staklade/varmecentral. I et brev til Hørsholm Kommune af 26. maj 2009 anførte Invidan endvidere blandt andet: Jeg henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at der mellem min klients nuværende ejendomme består mulighed for arealoverførsel, jf. min klients redegørelse af d.d. side 3, og at min klient i påkommende tilfælde er indstillet på at iværksætte en sådan arealoverførsel. Såfremt der herunder på grundlag af Jordbrugskommissionens udtalelse måtte findes, at bygningerne ikke/ikke fuldt ud er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, henstiller jeg til, at det videre forløb bliver dialogbaseret, således at Hørsholm Kommune i samarbejde med min klient kan finde en løsning, der tilgodeser alle de berettigede interesser, der er i denne sag I den vedlagte redegørelse hed det blandt andet: Opgørelse over arealer med angivelse af kommune og størrelse i ha. Skærbækgaard Fredensborg 5,96 ha Stasevang Hørsholm 13,41 ha Skovgården Hørsholm 12,34 ha Tillægsjord (<2km) Hørsholm 16,10 ha arealoverføres til Stasevang? (herefter 29,51 ha) Tillægsjord (>2 km) Rudersdal 36,10 ha Tillægsjord (>2km) Rudersdal 23,67 ha arealoverføres til Skærbækgaard (herefter 29,63 ha) Som led i behandlingen af ansøgningen foretog kommunen høring af Jordbrugskommissionen, der den 27. august 2009 udtalte følgende: Anmodningen om udtalelse fra Hørsholm Kommune er foranlediget af, at ejendommens ejer i 2008 har forøget bedriftens jordtilliggende med 88 ha til i alt 108 ha. Som en følge heraf finder ansøger, at der er et erhvervsmæssigt behov for udvidelsen af ridehallen til opbevaring af korn fra driften af de nyerhvervede arealer, samt for stakladen/varmecentralen til opbevaring og afbrænding af biobrændsel og ved fra bedriftens mange levende hegn. Jordbrugskommissionen besluttede vejledende at udtale, at Jordbrugskommissionen finder, at der på en bedrift med 108 ha, heraf godt 80 ha i omdrift kan være behov for en bygning på 631 m 2 til opbevaring af afgrøder fra produktionen. Ligeledes finder Jordbrugskommissionen, at en bygning på 238 m 2 til staklade og varmecentral til opbevaring og afbrænding af biomateriale pro-

- 8 - duceret på bedriften, og til brug for opvarmning af bedriftens bygninger kan være erhvervsmæssig nødvendig. Jordbrugskommissionen har lagt særligt vægt på, at ejendommen matr. nr. (Stasevang) ejes og drives sammen med ejendommen matr. nr...., der er bygningsløs, og hvor etablering af driftsbygninger vil være i strid med fredningsbestemmelserne som ejendommen er omfattet af. Hørsholm Kommune meddelte derefter i afgørelse af 1. marts 2011, at det tidligere meddelte nedrivningspåbud blev tilbagekaldt, og at den bestående bygningsudvidelse kunne bevares uden landzonetilladelse. I afgørelsen hed det: Samlet set er det Hørsholm Kommunes vurdering, at det på baggrund af Jordbrugskommissionens vejledende udtalelse, ejendommens nuværende størrelse, Deres oplysninger om den ændrede drift og deraf følgende delvist ændrede brug af tilbygningen til ridehallen og stakladen/varmecentralen kan anerkendes, at begningerne er nødvendige for ejendommens erhvervsmæssige drift og derfor undtaget fra kravet om landzonetilladelse jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 3. Danmarks Naturfredningsforening påklagede den 28. marts 2011 denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. I den anledning traf nævnet den afgørelse af 21. februar 2012, der er genstanden for Invidans påstand 1 under dette søgsmål. I afgørelsen, der var en formandsafgørelse, hed det: Ifølge planlovens 35, stk. 1, må der i landzone ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 36 38. Ifølge planlovens 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til opførelse af byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landsbrugs- eller skovbrugsejendom Den i sagen omhandlede landbrugsejendom Stasevangsvej 7 har et jordtilliggende på ca. 13,4 ha. Ejendommen drives sammen med ejendommen Skærbækgård, på knap 6 ha,. Skovgård, på ca. 12,3 ha og (den bygningsløse ejendom) på ca. 75 ha. Kommunen har vurderet, at den 631 m 2 store tilbygning til ridehallen samt den 238 m 2 store staklade/varmecentral er erhvervsmæssig nødvendig for ejen-

- 9 - dommens drift som landbrugsejendom og dermed fritaget for kravet om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Kommunen har herved lagt til grund, at der er tale om en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 108 ha, hvoraf ca. 86 ha er i omdrift. Vurderingen af spørgsmålet om erhvervsmæssig nødvendighed, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 3, skal foretages særskilt for den enkelte ejendom, uanset om den indgår i en bedrift med andre ejendomme. Vurderingen skal således foretages særskilt for ejendommen Stasevangsvej 7 på 13,4 ha. Det er således i den henseende uden betydning, at ejendommen indgår i en bedrift med andre selvstændige landbrugsejendomme. Natur- og Miljøklagenævnet finder af de grunde, som allerede er kommet til udtryk i Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2001 og i landsrettens og Højesterets dom, ikke, at den ansøgte 631 m 2 store tilbygning til ridehallen og den 238 m 2 store staklade/varmecentral kan anses for erhvervsmæssig nødvendig for driften af Stasevangsvej 7. Herefter ophæves Hørsholm Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Det påhviler kommunen som tilsynsmyndighed at sørge for at det ulovlige forhold bliver lovliggjort. Hørsholm Kommune varslede derfor den 7. maj 2012 nedrivningspåbud over for Invidan. I sit høringssvar af 4. juni 2012 gjorde Invidan gældende, at kommunen herefter burde meddele landzonetilladelse efter planlovens 35. Den 27. juni 2012 udstedte kommunen det varslede nedrivningspåbud. Invidan påklagede den 25. juli 2012 dette påbud til Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere indbragte Invidan den 20. august 2012 ved sagsanlægget i nærværende sag nævnets afgørelse af 21. februar 2012 for domstolene. Nævnet gav den 13. november 2012 Invidan medhold i klagen over kommunens nedrivningspåbud af 27. juni 2012, som blev ophævet. Samtidig hjemviste nævnet sagen til behandling i kommunen af spørgsmålet, om der i stedet kunne meddeles Invidan landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Nævnet anførte herom: Ifølge planlovens 35, stk. 1, kræver opførelse af bebyggelse i landzone tilladelse fra landzonemyndigheden.

- 10 - Ved administrationen af landzonebestemmelserne er det udgangspunktet, at landzonen skal friholdes for andet uplanlagt byggeri, end det der er nødvendigt for landbrugsdriften. Landzonebestemmelserne skal endvidere værne om de landskabelige og rekreative værdier i landzone. Kommunen har i den påklagede afgørelse afvist at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til bibeholdelse af dels den ulovligt opførte 631 m 2 store tilbygning til stutteribygningen (som skulle gøre det muligt at etablere en indendørs ridebane på 20 gange 60 meter samt yderligere 2 hestebokse og en spuleplads), dels den 238 m 2 store varmecentral/staklade. Kommunen har i den forbindelse henvist til, at Naturklagenævnet i den trufne afgørelse af 18. september 2001 (og senere Østre Landsret og Højesteret) har taget stilling til dette spørgsmål. Nævnet fandt ikke, at de ansøgte tilbygninger, der indebar, at den samlede bygningsmasse på ejendommen herefter ville blive på i alt 3.777 m 2 incl. stuehus på 330 m 2, kunne anses for at være erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse. I vurderingen af om landzonetilladelse burde gives fandt nævnets flertal (med formandens stemme som udslagsgivende), at det ansøgte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende. Nævnet tillagde det endvidere afgørende vægt, at den betydelige bygningsmasse virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det naturskønne, småbakkede landskab ca. 300 meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne ude af proportioner set i forhold til, hvad der landskabeligt bør tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn. Ansøger har siden da erhvervet en ca. 75 ha stor bygningsløs ejendom og en ca. 12 ha stor ejendom (Skovgård). Disse ejendomme er ikke samnoterede med, men drives sammen med de to øvrige ejendomme, som ansøger ejer (Jagtgården og Skærbækgård). Af de i alt ca. 108 ha er ca. 80 ha i almindelig omdrift. Som det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse fra 2001 lagde nævnet i det meddelte afslag vægt på, dels projektets størrelse i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende, dels at bygningerne virkede skæmmende og dominerende i landskabet, særligt set fra Segnerøddalsvej. Nævnet fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning ville kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn. Det er i praksis antaget, at det forhold at en bygning kan være hensigtsmæssig eller nødvendig for produktionen på en anden ejendom kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til byggeri, der som i denne sag ikke i medfør af planlovens 36, stk. 1, nr. 3, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

- 11 - Det er herefter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at kommunen på baggrund af ansøgers tilkøb af yderligere landbrugsejendomme og dermed ændret drift ikke kan afvise at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til bibeholdelse af de omhandlede bygninger. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke, som anført af kommunen, i den trufne afgørelse af 21. februar 2012 også taget stilling til betydningen af jordtilliggendet i forhold til 35. Nævnet har alene forholdt sig til betydningen af jordtilliggendet i relation til planlovens 36, stk. 1, nr. 3, og i den forbindelse henvist til Naturklagenævnets afgørelse fra 2001, hvor nævnet på baggrund af en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv fandt, at størrelsen af den samlede bygningsmasse måtte anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom en opfattelse som både landsretten og Højesteret har tiltrådt. Herefter ophæves Hørsholm Kommunes påbud af 27. juni 2012 og sagen hjemvises til kommunen til behandling efter planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet skal bemærke, at kommunen ikke i den forbindelse er forpligtet til at tage stilling til om en evt. samnotering af klagers ejendom med den bygningsløse ejendom vil ændre forudsætningerne for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. februar 2012. Såfremt de omhandlede ejendomme måtte blive samnoterede og derved udgøre en samlet ejendom må klager i givet fald anmode kommunen om at behandle sagen på ny på grundlag af de ændrede forhold. Parterne har oplyst, at kommunen på tidspunktet for hovedforhandlingen endnu ikke har taget stilling til, om der kan meddeles landzonetilladelse efter planlovens 35 til bevarelse af udvidelsen af driftsbygningerne på Stasevang. 2. Den grønne lade påstand 2 Som tidligere anført havde Invidan undladt at opfylde vilkåret om nedrivning af de bestående bygninger for så vidt angår blandt andet den grønne lade, da landzonetilladelsen af 29. marts 2000 blev udnyttet til opførelsen af de nye stutteribygninger på Stasevang ca. 2002. I stedet ansøgte Invidan kommunen om landzonetilladelse efter planlovens 35 til at bevare laden til løsdriftsstald for ungheste, men den 22. august 2003 meddelte kommunen afslag. Invidan indbragte afslaget for Naturklagenævnet, der den 22. december 2005 stadfæstede afgørelsen.

- 12 - Invidan ansøgte senere på ny kommunen om landzonetilladelse, men nu til at bevare laden for at anvende den til mødding. Kommunen afslog også denne ansøgning den 13. december 2006. Da Invidan klagede, stadfæstede nævnet afgørelsen den 16. maj 2008, hvorved det blandt andet anførtes: Selv om bygningen, der ønskes anvendt til møddingplads således fortsat eksisterer, må bibeholdelse af bygningen med henvisning til det tidligere fastsatte vilkår om nedrivning, sidestilles med opførelse af en ny driftsbygning. Bygningen ligger i en afstand fra de øvrige bygninger på ca. 320 m. Naturklagenævnet er enig med kommunen i, at der ikke er grundlag for at meddele tilladelse til bibeholdelse af den opførte fritliggende lade og at en møddingplads bør placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, således som der ifølge kommunen er mulighed for. Invidan ansøgte den 19. januar 2010 atter kommunen om landzonetilladelse om at bevare den grønne lade, nu til opbevaring af halm, men kommunen afslog den 9. december 2010 at genoptage sagen. I fortsættelse heraf varslede kommunen den 23. december 2010 påbud om nedrivning. Ved brev af 23. februar 2011 fastholdt Hørsholm Kommune afslaget på genoptagelse, idet blandt andet anførtes: Hørsholm Kommune har i afgørelse af 23. december 2010 meddelt afslag på at genoptage sagen om at bibeholde den grønne lade. Kommunen har samme dag varslet påbud om nedrivning af laden. Vi anser derfor spørgsmålet om at bevare den grønne lade for uddebatteret. Vi har dd. udstedt påbud om nedrivning af laden. Ønsker Henning Viby at opføre en lade eller et andet byggeri på ejendommen, skal bygningerne placeres 20 meter fra eksisterende bebyggelse og der skal indsendes ansøgning om byggetilladelse. Vi vil i forbindelse med en eventuel byggesagsbehandling bl.a. vurdere om det ansøgte byggeri er driftsmæssigt nødvendigt. Hørsholm Kommune meddelte den 24. februar 2011 påbud om nedrivning. Invidan indbragte dette påbud for Natur- og Miljøklagenævnet, som iværksatte høring af Jordbrugskommissionen. I svaret af 29. februar 2012 udtalte kommissionen:

- 13 - Jordbrugskommissionen har besluttet vejledende at udtale, at en lade helt klart er erhvervsmæssigt nødvendig på en bedrift på 107 ha. Det bemærkes, at en stor del af ejendommen på 75 ha er fredet landbrugsjord, hvor der ikke kan opføres driftsbygninger. Det er derfor påkrævet, at nogle af de bygninger, der er nødvendige for driften af stutteriet, er beliggende på andre af stutteriets ejendomme. Det bemærkes endvidere, at jordbrugskommissionen er enig i, at det ikke er en god løsning at pakke halmen ind i plast og opbevare den udenfor. Uden en nærmere beskrivelse af stutteriets øvrige bygninger, deres størrelse samt anvendelse finder jordbrugskommissionen ikke grundlag for at afgive en vejledende udtalelse om, hvor stor en lade der er erhvervsmæssigt nødvendig for stutteriet. Jordbrugskommissionen bemærker dog, at stutteriet har ønsket at bevare en eksisterende lade på 350 m 2 og i den forbindelse har anført, at 500 m 2 ladeplads dækker stutteriets behov. Da det ikke er oplyst, hvor meget der høstes på hvilke ejendomme, har jordbrugskommissionen heller ikke mulighed for at vurdere, hvor stor en lade der er behov for til brug for den del af stutteriet, der er beliggende på Stasevangsvej 7. Natur- og Miljøklagenævnet traf herefter den 30. marts 2012 den afgørelse, der er genstanden for Invidans påstand 2 under dette søgsmål. I afgørelsen, der var en formandsafgørelse, hed det: Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Hørsholm Kommune har været berettiget til at afvise at genoptage sagen om bibeholdelse af den grønne lade og at meddele påbud om fjernelse af den ulovlige bebyggelse på ejendommen. En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen. Myndigheden er også forpligtet til at genoptage en sag, hvis der er fremkommet væsentlige nye retlige forhold, det vil sige en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilbagevirkende kraft, eller hvis der begået ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Det har siden 2000 stået klart for ejeren, at landzonetilladelsen til opførelse af nyt stuehus og staldbygninger var betinget af, at den eksisterende landbrugs-

- 14 - ejendom på Stasevangsvej 1, Jagtgården, der ligger mere end 300 m fra det nye byggeri, blev revet ned, når de nye bygninger blev taget i brug. Dette skete i 2002. Ejeren har flere gange siden søgt om tilladelse til at bevare ladebygningen, hvilket er blevet afslået. Således stadfæstede Naturklagenævnet den 16. maj 2008 Hørsholm Kommunes afslag på landzonetilladelse til bibeholdelse af den grønne lade Oplysningen om, at ejeren har tilkøbt betydelige arealer, således at ejendommen i dag udgør 107 ha, kan have væsentlig betydning for vurderingen af, i hvilket omfang der er erhvervsmæssigt behov for at opføre en ny driftsbygning med en placering i bedre overensstemmelse med beliggenhedskravet i forhold til de bygninger, der i dag udgør landbrugsbebyggelsen. Det fremgår af Jordbrugskommissionen vejledende udtalelse, at en lade helt klart er erhvervsmæssigt nødvendig for en bedrift på 107 ha. Oplysningen ses derimod ikke at være væsentlig for spørgsmålet om bevarelse af en ladebygning, som ifølge betingelsen for landzonetilladelsen fra 2000 for længst skulle have været nedrevet. Der ses heller ikke i øvrigt at være tilført sagen oplysninger, som har kunnet føre til, at Hørsholm Kommune har haft pligt til at genbehandle sagen om tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til at bibeholde den grønne lade m.m. på Stasevangsvej 1, og kommunens afgørelse som også henset til forhistorien findes tilstrækkeligt begrundet står derfor ved magt. Efter planlovens 51, stk. 1, påhviler det kommunen som tilsynsmyndighed, at påse overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven. Efter 51, stk. 4, påser tilsynsmyndigheden, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes, og tilsynsmyndigheden har efter stk. 5 pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Hørsholm Kommune har som kommunen er forpligtet til efter 51 med henblik på at foranledige vilkåret om nedrivning af Jagtgårdens bygninger overholdt meddelt påbud om fjernelse af de tilbageværende bygninger bestående af den grønne lade og hønsehus/værkstedsbygningen. Syn og skøn Der er under sagen foretaget syn og skøn. Skønsmanden, Bente Søgaard, Bygningskontoret Nord A/S, Rådgivende Arkitekter & Ingeniører, har i skønserklæringen af 16. april 2014 besvaret de stillede spørgsmål således: Spørgsmål 1:

- 15 - Syn- og skønsmanden bedes redegøre for, hvad en centraliseret placering af driftsbygninger betyder for en rationel drift af en landbrugsbedrift i det tilfælde, hvor flere landbrugsejendomme drives i samdrift. Svar: Der er flere forhold, der gør sig gældende, i en redegørelse for, hvad en central placering af driftsbygninger, betyder for en rationel drift af en landbrugsbedrift bestående af flere landbrugsejendomme i samdrift. Overordnet set vil en central placering af bebyggelse være en besparelse for driften, en undtagelse herfor vil være, når bedriften bliver så stor, at den kan bære to bygnings- og maskinsæt, eller når der er stor afstand mellem driftens yderpunkter. Driftsbygninger centralt placeret i det samlede jordtilliggende: (Som blommen i spejlægget): En sammenhængende placering af alle ejendommenes jordtilliggender uden kørsel på offentlig veje og med jordtilliggendet placeret centralt omkring den aktive ejendom giver størst mulig frihed og bedste betingelser for en rationel drift. Er bygningerne placeret centralt, er der kortest mulig afstand til de jordstykker / afgrøder, der skal bearbejdes, og dermed bedst mulig økonomi i driften. Egentlig meget i stil med Skovgård, Segnerøddalsvej 6, bortset fra at bygningerne ikke ligger helt centralt, og at ejendommens størrelse ikke i nutiden er rentabel som selvstændig driftsmæssig enhed., men kunne være det for 2 generationer siden. Driftsbygninger fordelt på ejendommene: Er bygningsmassen fordelt på de enkelte ejendomme, har dette negativ indflydelse på udgifterne til at drive jorden, idet der vil medgå forholdsmæssigt megen tid med transport af mandskab, maskiner, såsæd, gødning mv. samt afgrøder mellem ejendommene. Eget markarbejde kontra maskinstation til markarbejde: Det har stor betydning om jordtilliggendet drives af eget mandskab og egne maskiner, eller markarbejdet foregår gennem maskinstation. Har driften ledige mandskabskapacitet og nødvendige maskiner, er det billigst, selv at udføre arbejdet. Udregning af, hvornår det er rentabelt at investere i maskiner og gøre markarbejdet selv, vil kræve en konkret beregning under givne forudsætninger, mandskabstimer, indkøbspris, antal driftstimer, holdt op imod prisen for at købe ydelsen ved en maskinstation, samt en vurdering af, om man evt. bedre selv kan springe til, at udføre arbejdet på det rigtige tidspunkt. Regnestykket er naturligvis mest positivt på de billige maskiner, der bruges mest i driften. Udføres markarbejdet primært, ved hjælp af maskinstation, har placeringen af bebyggelse mindre betydning. Specielt hvis eget arbejde primært består i transport af afgrøderne fra driftsarealer til opbevaring i ejendommens bygninger, har placeringen af bebyggelsen mindre betydning.

- 16 - Det vil dog altid være et fordyrende led, hvis ikke afgrøderne efter høst placeres i en lade, der hvor det skal anvendes, fordi afgrøderne senere skal læsses, flyttes og stakkes på ny ved brugsstedet. Afgrøder der blot opbevares for at sælge til tredjemand på et for driften gunstigt tidspunkt, kan derimod med fordel placeres i nærheden af hvor det er høstet. Spørgsmål 2: Syn- og skønsmanden bedes endvidere redegøre for, hvad en centraliseret placering af de driftsbygninger der betjener Stasevang, og den bygningsløse landbrugsejendom, betyder for rationel drift af denne landbrugsbedrift. Der bedes ved besvarelsen redegjort for logistiske og transportmæssige forhold, såvel via interne som eksterne vejsystemer. Der bedes endvidere redegjort for betydningen af og herunder evt. ekstraomkostninger ved ikke at have driftsbygninger til opbevaring af afgrøder fra den bygningsløse ejendom. Svar: Skønsmanden vurderer at der både vil være en logistisk, driftsmæssig og økonomisk fordel ved at bebyggelsen er samlet på Stasevang, med henvisning til, at hø og halm fra egne arealer anvendes i egen drift på stutteriet. For så vidt angår afgrøder som raps og korn, der primært sælges kunne driftsbygningerne hertil i princippet godt placeres fordelt på ejendommene, dog vurderes det ikke rationelt for driften af den samlede ejendom. Afslutningsvist er de interne og eksterne vejsystemer således, at der bør være mindst mulig transport mellem Stasevang og den bygningsløse ejendom. Betydningen af centraliseret placering af driftsbygninger: Er bebyggelsen for Stasevang og den bygningsløse ejendom samlet centreret omkring stutteriet, vil det betyde en besparelse i den daglige drift i form af besparede mandetimer, til pasning af græsarealer og folde, samt til brug for flytning og håndtering af halm til strøelse og hø til foder. I forbindelse med høst vil der dog være omkostninger til transporten i form af at bringe høsten i hus på Stasevang, frem for at bringe den i hus på den bygningsløse ejendom. Af fremsendte markplan, ses at Stasevang forsøger at minimere trafikken og dermed omkostningerne ved at holde flest mulige græsmarker hjemme omkring Stasevang. Græsarealer skal gødes og der tages slet én til to gange om året, og kan så efterfølgende anvendes til afgræsning/fold for hestene. Græs arealerne er så vidt muligt i omdrift (det vil sige at marken pløjes, gødes og der sås anden afgrøde i en årrække inden der igen sås græs, som så kan ligge i op til 5 år).

- 17 - Fordelen ved at have græs i omdrift er, at dette sikrer større udbytte og marken bliver ikke udpint på lige nøjagtig de næringsstoffer som græs er bedst til at udnytte. Logistik og transportmæssige forhold: At drive jorderne til de 4 ejendomme fra Stasevang, vil have følgende logistiske og transportmæssige konsekvenser. Driften vil være uden større problemer for så vidt angår ejendommene Stasevang 7, Stasevang 9 og Segnerøddalsvej 6, idet disse ejendomme jordmæssigt er forbundne med hinanden og derfor kan alt hjemtransport af høst og alt transport af gødning fra stald til mark, foregå ad interne veje. For så vidt angår den bygningsløse ejendom er der større problemer med både ud- og hjemtransport, idet disse foregår ad offentlige veje. Stumpedyssevej, Sjælsmarksvej, Isterødvejen og Ravnsnæsvej er meget trafikerede. Stasevangsvej har mindre gode oversigts- og forbikørselsforhold på strækningen fra Stasevang ud til Stumpedyssevej. Økonomi opgjort for manglende opbevaring af afgrøder fra bygningsløs ejendom: Ikke at have driftsbygninger til at opbevare afgrøder (halm, hø og korn) fra den bygningsløse ejendom kan have flere konsekvenser: A) enten vil det være nødvendigt, at leje lagerplads til opbevaring af afgrøderne. B) det vil være nødvendigt, at sælge direkte fra marken, og så løbende tilbagekøbe nødvendigt strømateriale og foder. Sædvanligvis vil ovennævnte være forbundet med ekstra omkostninger, ved A) dels til den ekstra omlæsning til mellemlager og igen retur til Stasevang, dels i form af leje af mellemlagret. I tilfælde B) ved salg i høst, hvor der i forvejen er flest afgrøder til salg på markedet, og dermed også typisk de laveste priser. Når der så skal købes til eget forbrug vil det typisk være til en højere pris, der igen dels rummer en fortjeneste på mellemlagret/omlastningen og dels afspejler at priserne typisk stiger over vinteren. Hvis egen lagerkapacitet til halm er tilstrækkelig stor, kan afgrøder gemmes til året efter, og der kan sås mere udbytterige afgrøder på større dele af jordtilliggendet, hvilket vil øge indtjeningen det efterfølgende år. Disse meromkostninger, ved ikke selv at have lagerplads, er naturligvis afhængig af markedsvilkårene, og er i de senere år også i væsentlig grad afhængig af verdensmarkedet (tørke og uroligheder mv.), og om det var det en god vækst og høstperiode, våd eller tør, og om der er varer nok på markedet, eller er der for lidt. Det anbefales normalt planteavlere at sælge 1/3 af kornhøsten direkte fra marken og gemme de resterende 2/3 af kornhøsten til salg ad mindst 2 gange vinteren over.

- 18 - Gennemsnitligt vil det koste omkring 10% af udbyttet hvis man ikke har den mulighed, men variationen er større og vil normalt ligge indenfor mellem 5 % og 15%. Ekstraomkostningerne ved forskellen mellem at kunne opbevare den gode halm til eget forbrug, eller skulle sælge i høst og tilbagekøbe senere på året, vil være større fordi halmen er en lokal vare, der koster forholdsvis meget at transportere sammenlignet med korn. Spørgsmål 3: Syn- og skønsmanden bedes herunder vurdere driftsmæssige fordele og ulemper ved at placere driftsbygningerne på den bygningsløse ejendom set i forhold til en centraliseret placering af driftsbygningerne på Stasevang. Ved besvarelsen af dette spørgsmål bedes det indgå, hvor på den bygningsløse ejendom driftsbygningerne i givet fald kan placeres, jf. at en væsentlig del af den bygningsløse ejendom er underlagt fredning. Svar: Det er skønsmandens vurdering at det vil være en ulempe at placere driftsbygningerne på den bygningsløse ejendom, set i forhold til en placering på Stasevang. Driftsbygninger på den bygningsløse ejendom: Fordele, vil være at bebyggelsen er tæt på mark og afgrøder og derfor vil der være mindre kørsel fra mark til lager i høsttiden. Ulemperne vil være, at der bliver meget kørsel af mandskab og redskaber mellem de to sæt bebyggelser og de afgrøder der senere skal anvendes på Stasevang, skal læses og køres en ekstra gang i forhold til at have bragt dem hjem under høsten. Det vil i praksis sige, at mindst én gang ekstra i løbet af vinteren skal der flyttes halm (mange vognlæs) fra et byggeri på den bygningsløse ejendom til Stasevang. Hvis et lager til opbevaring af halm/korn fra den bygningsløse ejendom, er placeret væk fra Stasevang, vil tilsyn/opsyn med ejendommen være vanskeligt i forhold til tyveri, brand, afhentning af afgrøder der sælges i løbet af vinteren mv. Bebyggelse set i forhold til fredningsbestemmelser: Placering af bebyggelse på den bygningsløse ejendom, vil set i forhold til Fredningsbestemmelserne være muligt på matrikel 1h m.fl. Isterød by, Birkerød. Fredningen udelukker, at der igen kan bygges bolig til driftsbygninger på bygningsløse ejendom, men forhindrer ikke opførelse af nødvendige driftsbygninger, dog skal størrelse, udformning og placering godkendes af fredningsnævnet. Når man søger om placering af en nødvendig driftsbygning på den bygningsløse ejendom, vil myndigheden skulle behandle efter planlovens bestemmelser Hvis bygningen opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, kan bygningen opføres efter 36, uden landzonetilladelse, men hvis bebyggelsen ønskes opført uden tilknytning til eksisterende, skal der meddeles tilladelse efter 35 (land-

- 19 - zonetilladelse). I dette tilfælde skal der således altid meddeles tilladelse ved en landzonetilladelse efter 35, idet der ikke findes bebyggelse på ejendommen i forvejen. Placering af ny bebyggelse på arealer uden tilknytning til driftsejendommen, vil være mest logisk i nærheden af eksisterende bebyggelse på anden ejendom A), eller placeret op ad skovgrænse B), således at ny bebyggelse ikke bliver placeret ude i det åbne landskab. Udenfor fredningsbestemmelserne, er der to mulige placeringer dels A1) på matrikel 2m Næbbe, Blovstrød op mod eksisterende bebyggelse. A2) Alternativ placering, på Matr. 2l Næbbe, Blovstrød, her vil det være mere naturligt, at placere bebyggelse op mod skovbrynet længst mod øst, op mod Sjælsø Lund, dog skal der også her tages hensyn til jættestuen og adgang til denne fra parkeringspladsen. En tredje placering er A3) på matrikel 2l Næbbe, Blovstrød op mod eksisterende bebyggelsen på matr. 2K Næbbe, Blovstrød, sidstnævnte placering er dog uheldig i forhold til fortidsminde jættetue placeret på matriklen bag 2 l set i forhold til vejen. Alle tre placeringer har den ulempe at hovedparten af høsten skal køres ad offentlig vej og så er der ikke meget lidt sparet i forhold til at køre til en central placering af ejendommenes bebyggelse på Stasevang. Bebyggelse af halmlade på 600-1000m 2 vil også let virke dominerende i forhold til omkringliggende eksisterende bebyggelse. Indenfor fredningsbestemmelsernes arealer, er der igen to placeringer der efter skønsmandens vurdering kan komme på tale. B1)placering umiddelbart nord for oprindelige bebyggelse op ad skovbrynet mod Sjælsø Lund, herfra kan ca. halvdelen af ejendommens arealer betjenes uden at komme på offentlig veje og bebyggelsen vil være rimeligt centralt placeret for jorderne tilhørende den bygningsløse ejendom. Endvidere kan bebyggelsen placeres som B2) på 1 h Isterød by, Birkerød hvis bygningen placeres nord for eksisterende allé, vil bygningerne falde naturligt sammen med den bolig jorden er stykket fra og vil tillige være placeret op ad bebyggelsen for vandværket, der i forvejen består af rimeligt store bygninger. Sidstnævnte placeringer er placeret centralt i forhold til den jordtilliggende for den bygningsløse ejendom og vil således være ideelt placeret i forhold hertil. Besvarelse af supplerende spørgsmål 4-5: Spørgsmål 4: Syn- og skønsmanden bedes redegøre for den grønne lades betydning for driften af landbrugsbedriften. Såfremt ladens kapacitet vurderes at være nødvendig for driften, bedes syn- og skønsmanden redegøre for eventuelle alternative placeringer af en lade til erstatning af den grønne lade for det tilfælde, at den grønne lade nedrives. Svar:

- 20 - Arealet af den eksisterende grønne lade vurderes på baggrund af ejers oplysninger, og ønsker til driftsforudsætninger, at være nødvendig for driften til opbevaring af primært halm til eget forbrug. Skønsmanden vurderer at det naturligste vil være at opføre en ny lade i tilknytning til eksisterende driftsbygninger. Ejer opgør forbruget af halm til 440-600 minibig baller om året, og denne mængde kan ikke rummes i øvrige bygningsmasse. Behovet for oplag af halm opgøres af bygherre til ifølge bilag 49, at være 677m 3 i to år i alt 1354 m 3 halmballer, svarende til i en produktion set over to år på i gennemsnit 2 x 440 stk. baller af typen minibig. Den høstede mængde halm svarer til mellem 700 og ca. 900m3 halm på et normal år, hertil skal lægges mulighed for buffer, således at halm fra gode halmår kan gemmes til året efter, og der kan dyrkes afgrøder der giver et bedre overskud når det ikke er nødvendigt at dyrke halm til strøelse og foder. Høst af hø på græsmarkerne er ikke opgjort i materialet, men af bilag 49 fremgår at høet bliver wrappet og opbevares udendørs, og dog nævnes i bilag 51 at tørt hø opbevares i staklade på Stasevangsvej 9. Dette er i overensstemmelse med normal praksis, idet tørt hø presses til baller og opbevares indendørs, medens wrappet hø (næringsrigt og uden støv, men dyrere at producere) kan opbevares udendørs. Muligheder i eksisterende driftsbygninger: Stasevangsvej 9, BBR bygning nr. 4 ansøgt som staklade: Oplag af hø/halm i eksisterende lade opgøres til følgende: 15,8 m x 24,35 m udvendig bygning, giver omtrentligt nytteareal på ca. 14m x 23,6m og en stablehøjde skønnet ud fra besigtigelse til 3,5m. Det medfører et samlet volumen til ren opbevaring af hø/halm på højst 1160m 3, som svarer til højst 750 baller hø og halm, som minibig. Jf. besigtigelsen er der ligeledes i denne bygning opbevaring af campingvogn samt andet udstyr til brug for deltagelse i stævner. I henhold til bilag 51 ønskes stakladen alene anvendt til opbevaring af hø og landbrugsredskaber. Når bygningen også anvendes til opbevaring af andet, vil den naturligvis til tider ikke kunne anvendes fuldt ud til det oprindelige formål. Muligheder for lovliggørelse af den grønne lade og garage Stasevangsvej 1: Lovliggørelse vil kræve tilladelse efter planloven til beliggenhed uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, idet den krævet nedrevet ved tilladelse til stutteri. Lovliggørelse vil kræve gennemgang af brandforhold.

- 21 - Lovliggørelse til dyrestald, vil skulle behandles i forhold til Bekendtgørelse om Tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, og Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Opdatering af konstruktive forhold i forbindelse med ændret anvendelse. Gennemgang af muligheder for driftsbygning på Stasevang, jf. gældende lovgivning: Den grønne lade, flytning. At nedrive oprindelige bygning og flytte denne til genopførelse i sammenhæng med Stutteri på Stasevangsvej 7, vil normalt ikke være rentabelt, idet de gamle spær ikke vil kunne opføres som for nuværende, når de skal leve op til gældende konstruktionsnormer. Man ville ved en flytning af spærene i bedste fald, få en bygning der er væsentlig kortere og samtidigt skulle ofre en del på forstærkninger og tilpasninger. Den grønne lade, lovliggørelse eks beliggenhed og ændret anvendelse: Oplag af halm i denne bygning, vil normalt kræve byggeanmeldelse, idet der er tale om ændret anvendelse i forhold til, at bygningen er registret som maskinhal. Skal der oplageres halm i en mængde på ca. 1190m 3, vil dette udløse krav om at bebyggelsen skal godkendes efter TF Visse (særlige regler for oplag af brandfarligt materiale), som vil udløse krav om brandventilation og erstatningsluft, eller beskyttelse af bærende konstruktioner. Disse nye krav på grund af ændret anvendelse vil gøre, at det mest sandsynlig ikke er rentabelt at lovliggøre anvendelsen af den grønne lade til halmoplag. Den grønne lade nedrives, og opførelse af ny bygning Stasevang 7 i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse: Sagsøgers forslag til placering af ny lade synes ikke hensigtsmæssig i forhold til logistik, topografi og omgivelser i pågældende landskab og naboer. Ny lade af en omfang af 400-1000m 2 vil efter skønsmandens opfattelse hensigtsmæssigt kunne opføres nord/vest for stutteriet. Således vil hovedparten af kørende intern transport være på nord og vest siden af stutteriet og de primære hestearealer, vil være syd for stutteriet. Bebyggelsen kræver ikke tilladelse efter Planlovens 35, men vil her, hvis den udføres i samme kote og i samme diskrete farvevalg falde helt naturligt ind, og vil ikke virke skæmmende med skoven som baggrund.( ) Hele bygningskomplekset vil, uanset dette måtte betragtes som værende af anseelig størrelse i forhold til den oprindelige ejendom, falde naturligt ind i landskabet, placeret i en lavning og med skoven som baggrund mod nord. De bygninger, der for to generationer siden var tilstrækkelige af størrelse, kan ikke anvendes som målestok for et rentabelt moderne landbrug, herunder at stutteri med ride- og kørehal for op til 50 heste naturligt, vil være stort i volumen, set i forhold til dyreenhederne i animalsk produktion. Stutteri og hestehold hører dog naturligt hjemme i overgangen mellem by og landbrug med mere intens animalsk produktion

- 22 - Spørgsmål 5: Syn- og skønsmanden bedes redegøre for varmecentralens betydning for driften, såfremt den blev taget i brug som forudsat. Syn- og skønsmanden bedes herunder vurdere og bekrive såvel økonomi som miljømæssige fordele og ulemper ved at opvarme bygningerne ved hjælp af varmecentralens biobrændselsanlæg i forhold til opvarmning med fyreignsolie eller el. Svar: Skønsmanden lægger til grund for spørgsmålet, at varmecentralen vat tiltænkt som forsyning til boligerne på henholdsvis Damhuset og Skærbækgaard. Derudover til bolig samt rytterstue mv. på hovedejendommen, Stasevang. Varmecentralen betyder at Stasevang kan opvarme de tre boliger samt rytterstue mv. med egen produktion af træflis. Træflisen stammer primært fra udtynding af eks. Læbælter og skove på ejendommens samlede arealer. Anvendelsen af træflis fra egen produktion vil medføre en økonomisk gevinst for ejendommen. Det fremgår af bilag 17a, at der ved trimning af 10 % af ejendommens levende hegn kunne produceres 11 vognlæs træflis på 2 dage. Størrelsen på disse vognlæs fremgår ikke, men bare 1 ton træflis svarer til ca. 4m3 og 2.600 kwh. Omregnes 1 ton træflis til opvarmning med fyringsolie, svarer dette til ca. 257,5 L. Svarende til ca. 2.996,50 inkl. moms og afgifter (v/ dagspris i 2014). Omregnes 1 ton træflis til opvarmning med El, svarer dette til ca. 5.460,- inkl. moms og afgifter (v/ dagspris i 2014) Ved opvarmning med træflis fra egen produktion vil ejendommen blive immun over for prisudsving på olie og øvrige råstoffer til opvarmning. Anvendelsen af ejendommens eget træflis er ensbetydende med en miljøvenlig brændsel/opvarmning. Dette skyldes at Træflis er CO2-neutralt. Afbrænding af træ, øger ikke drivhuseffekten på samme måde som afbrænding af kul, olie og gas. Varmecentralen vil minimere ejendommens service udgifter. Dette idet Damhuset og Skærbækgaard ikke længere skal betale de årlige udgifter til skorstensfejer, samt lovpligtigt oliefyrsservice. Udgifter til skorstensfejer og servicering af varmekilde vil på grund af centraliseringen kun være til stede på Stasevang. Når man ser på de tre ejendomme under et, vil varmecentralen minimere mulige fejlkilder. Varmeproduktionen sker centralt, hvorfor de væsentligste fejlkilder også vil blive centraliseret. Sker der et nedbrud på varmecentralen er det dog samtidig også alle tre ejendomme der vil blive ramt og stå uden varme.

- 23 - Varmen fra Centralen på Stasevang skal ledes til henholdsvis Damhuset og Skærbækgaard via varmerør i jorden. Grundet afstanden imellem ejendommene vil dette medfører et stort varmetab fra varmerørene. Dette varmetab vil ikke være til stede ved decentralt placerede varmeanlæg på hver enkelt ejendom. Forklaringer Under sagen er der afgivet forklaring af direktør og hovedanpartshaver i Invidan ApS Henning Viby. Endvidere er der sket afhjemling af skønsmanden, Bente Søgaard. Henning Viby har forklaret bl.a., at han er håndværksmæssigt uddannet. Hans familie er meget interesseret i heste, og man besluttede i 1997 købte Jagtgården og Skærbækgård. De byggede derfor Stasevang midt i arealet. Da han fik det første påbud, gik han til ejeren af Skovgården for at købe jorden. Invidan købte jorden i september 2008. Han vil tro, at der har været møder med kommunen forud for det andet varsel om påbud den 3. juli 2009. Han var overrasket over kravet om 2,5 ha jord. Han havde regnet med, at der skulle meget mere til. Han fik et opkald fra en landinspektør Vestergaard, der meddelte, at han kunne købe det bygningsløse jordareal. De besluttede derfor at købet begge jordstykker. Vestergaard mente, at han havde klaret sagen. Han har lavet en beskrivelse af driften. Der er flere fordele ved den nuværende drift. De er blevet selvforsynende med hø. Før købte de halm hvert år, men nu er de blevet selvforsynende. De har halm liggende til 2 år. De producerer korn og kan derfor købe foder til en fordelagtig pris. Endelig kan de komme af med gødning på egne marker. Det tørre hø skal under tag. Det ligger i den grønne lade, men de bruger også laden på Skærbækgård. Halmen opbevares i løsdriftstalden. Kornet opbevarer han i den store ridehal. Raps opbevarer han i ridehallen. Stutteriet kører på vågeblus. Han har ikke planer om at sælge arealer. Skønsmandens forslag til placering af en lade er på et højt punkt. Den skal i givet fald graves ned til kote 24, og det vil blive utroligt dyrt. Han vil i stedet foreslå en plads sydvest for Stasevang, men det vil give ballade. Den grønne lade ligger på et område, der ikke kan blive landbrugsjord, og den opfylder hans behov. I 2000 søgte de om tilladelse til at bruge den grønne lade til unghestestald. De søgte herefter om tilladelse til at lave en overdækket møddingsplads. Syns- og skønsmand Bente Søgaard, har supplerende forklaret bl.a., at der skal være tale om store afstande, for at der kan være behov for to bygningssæt. Hun har kendskab til bedrifter på flere hundrede ha, hvor der kun er et bygningssæt. Det har stor betydning, om der