Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold. Ressoucer, fremfor barrierer. Løsninger, fremfor blokeringer. Mangfoldighed, fremfor ensretning. Professionalisme - Udvikling der virker Forretningspotentiale i at udvikle anerkendende kompetencer Altid kompatibilitet Udvikling, implementering og forankring samtidigt
Motivation Motivation er i psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker menneskers (og for så vidt alle biologiske organismers) psykiske og kropslige aktivitet. Teorier om motivation forsøger derigennem at besvare det måske mest grundlæggende spørgsmål af alle, nemlig hvorfor mennesker gør noget snarere end intet og gør dette snarere end hint, samt hvilke mentale og evt. fysiologiske processer der herunder finder sted. Undersøgelsen af motivation er ikke kun et anliggende for psykologien, men optager alle mennesker i deres hverdagsliv. Når som helst personer foretager sig noget enten betydningsfuldt eller uventet, eller begivenheder i det sociale samkvem ikke forløber indlysende og derfor behøver forklaring, stiller vi spørgsmålet om, hvorfor det sker, oftere på andres end egne vegne. Dermed udgør motivationsforklaringer, der henviser til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m., en central del af vores virkelighedsorientering, måske den mest centrale. Vi skal forstå andres virkelighedsorientering!
To typer af virkelighedsorientering OS --------------Modernisme Selvrealisering, livslang læring, forbedring af egne materielle muligheder Kernefamilier/projektfamilier Ingen ydre højere mening, som fx religion Individualisering; sociale relationer skal understøtte og må ikke være i modsætning til individuelle behov Fremgang og udvikling Hæmning af individuelle lyster og begær for at arbejde mod samme mål: samfundets fremgang Ubegrænsede muligheder Kommunen Arbejdet DEM ------------- Traditionalisme Realisering af social helhed Storfamilier Et ydre system af regler og etiketter, som fx religion, familie mm., bestemmer den enkeltes muligheder og betydningen af vedkommendes handlinger Autoritet eller tro bestemmer meningen med personlige relationer De betragter vores liv som meningsløse, modernisters rolle i samfundet giver ikke mening Den kulturelle helhed er det ultimative mål Fire persontyper og Mand 20-25 år Den unge utilpassede Meget motiveret for arbejde og opsøgende, betjener sig aktivt af personligt netværk i forhold til arbejde/sort arbejde, selvrådende (han er herre over eget liv og ved bedst selv hvordan det forvaltes), overvurderende egne evner i forhold til at finde arbejde på det danske arbejdsmarked. Stolthed og ære. Højest folkeskole, dansksproglige kompetencer er begrænsede, erfaring med ufaglært arbejde (rengøring, restauration, lager, transport). Ingen helbredsmæssige barrierer. Et hvilket som helst arbejde, gerne selvstændig erhvervsdrivende, ønsker at tjene sine egne og gerne mange penge. Jobformidlingstrategi: Hurtigst mulig arbejdsplacering og kortest mulig tid i kommunale ordninger. Høj risiko for fejlslagen arbejdsplacering og ofte flere genplaceringer. Finder ofte selv egnet arbejdssted.
Fire persontyper og Den højtuddannede Mænd og kvinder 25-35 år Store forventninger til at kunne anvende uddannelsesmæssige kompetencer, akademisk stolthed, lav grad af viden om transformering af uddannelsesmæssige kompetencer til det danske arbejdsmarked (individualisme, fleksibilitet og personlighed er langt mere efterspurgt i højtuddannede stillinger end uddannelsen). 5-6 års uddannelse, der (af CVUU) vurderes til sammenlignelig med 3 års dansk uddannelse. Meget få erhvervsmæssige erfaringer. Ringe dansksproglige kompetencer. Ingen helbredsmæssige barrierer. Arbejde der svarer til uddannelse. Jobformidlingsstrategi: Længere afklaringsforløb, empowerment af personen til selvstændig varetagelse af arbejdsplacering (samtaler og jobsøgning), fokus på modernisme som strategi, fokusering på kortsigtede og langsigtede beskæftigelsesmål. Kompetenceafklarende praktik, med henblik på ordinær ansættelse, evt. arbejdsplacering indenfor ufaglært erhverv. Fire persontyper og Kvinde 30-50 år Husmoderen Traditionsbunden (familiært/religiøst), ingen forestilling om selvstændigt erhvervsvirke, kollektivt orienteret (børn og familie kommer før alt andet), har vanskeligt ved at i-tale-sætte egne evner, umotiveret og fremhævende egne barrierer. Folkeskole, ingen erhvervserfaring (har barslet, passet børn og er blevet forsørget af ægtefælle). Fra rimelige danskkundskaber til svage danskkundskaber. Ofte med visse helbredsmæssige barrierer. Arbejde i børneinstitutioner eller på fabrik. Jobformidlingsstrategi: Empowerment af personen, evt. inddragelse af ægtefælle i mindre grad, fokus på modernisme som værdibrydende og som arbejdsevneforbedrende, fokus på selvstændighedsgørelse/individualisme (samtaler). Længerevarende pratik (-ker) og løntilskud, evt. praktik sideløbende med undervisning på sprogskole med henblik arbejdspladsforståelse og sproglig udvikling.
Fire persontyper og Den ældre med lav arbejdsevne Mænd og kvinder 35-60 år Resignerende i forhold til ordinær beskæftigelse, kommunaliseret (har været i kommunalt regi i årrække), åben overfor afprøvning på virksomhed, men mest fokuseret på helbred som barriere. Folkeskole, evt. kurser (hygiejnebevis, rengøring, pc-kørekort, stort kørekort, truckcertifikat etc.) mangeårige erfaringer med ufaglærte jobfunktioner (ordinære eller støttede). Har været selvstændig og evt. fra gæstearbejder generationen. Mindre dansksproglige barrierer. Nedsat tid på arbejdsplads indenfor et hvilket som helst egnet arbejdsområde, med skånehensyn. Jobformidlingsstrategi: Empowerment med fokus på personens restarbejdsevne og mulighed for selvforsørgelse. Arbejdsprøvning af ca. en måneds varighed, evt. klargøring til fleksjob eller ordinær ansættelse. Ofte gentagelse af arbejdsprøvning. Samtale Enhver meningstilkendegivelse rummer et positivt ønske Der er tusinde måder at sige ja og nej på, at udtrykke lyst og ulyst på
RESSOURCER KOORDINERING KUR Ved samtaler med flygtningen skal du: UNDERVISNING 1) Skabe tillid 2) Sætte rammen for samtalen 3) Flytte fokus fra barrierer til ressourcer gennem de rigtige spørgsmål 4) Flytte fokus fra årsag til virkning gennem de rigtige spørgsmål KUR-modellen Job og rehabilitering for flygtninge med traumer Konklusion De rigtige spørgsmål giver adgang til andres motivation - udforsker lyst og ulyst Mere info: www.integrer.dk