Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1
Skolemadsemballage i KK KK serverer årligt ca. 800.000 måltider engangsemballage, som del af EAT-konceptet Særlig miljøpåvirkning: Fremstilling Bortskaffelse 2
Indkøb og anskaffelse Indkøbet konkurrenceudsat i EU-udbud i marts 2013 Tildelingskriteriet var: Det økonomisk mest fordelagtige bud Herunder blev vægtet: Pris, æstetik og miljø 3
Proces for indkøbet 1. Afdækning af egne behov Intern beslutning Hvad skal varen kunne? Nogen særlige krav til anvendelighed? Hvilke interesser vil vi gerne varetage? Administrativ/politisk beslutning 2. Markedsafdækning Ekstern dialog Hvor er markedet lige nu, og hvad er det realistisk at efterspørge? Herunder i forhold til pris/æstetik/miljø/etc. Kan afholdes som fælles eller bilaterale møder, inden selve udbudsprocessen går i gang 3. Udarbejdelse af udbudsmateriale Intern proces Hvordan ønsker vi de forskellige hensyn tilgodeset, herunder miljø? Minimumskrav, kontraktkrav eller tildelingskriterie? 4
Minimumskrav Den tilbudte vare skal som minimum leve op til dette, for at kunne indgå i konkurrencen Eksempel fra Emballageudbud kravspecifikation: De tilbudte varer må ikke indeholde stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Kravenes anvendelighed Minimumskrav er særligt anvendelige, når Ordregiver klart kan definere den ønskede ydelse, og har en klar viden om hvad markedet kan tilbyde Fordele Ordregiver kan klart definere de ønskede varer og deres egenskaber Ulemper Ordregiver risikerer (ubevidst) at afskære alternative løsninger, og dele af markedet fra at deltage i konkurrencen Håndhævelse Leverandørerne skal kunne dokumentere at minimumskrav er overholdt. Eksempelvis gennem attest fra anerkendt testmyndighed, eller lignende. Ordregiver har dertil selv mulighed for at teste de indkøbte varer 5
Kontraktkrav Leverandøren forpligter sig til at overholde visse krav under udførelsen af opgaven Eksempel fra Emballageudbudskontrakten: 11 stk 3. Kommunen har til enhver tid ret til at kræve køretøjer der benyttes til transport af emballagen fra leverandøren til Kommunens anviste leveringssted, til miljøsyn. Kommunen afholder udgifterne til synet, hvis det viser sig, at partikelfiltret fungerer, som det skal. Fungerer partikelfiltret ikke som det skal, afholder kørselsleverandøren selv udgiften til miljøsynet samt reparation eller udskiftning af filtret. Generelt eksempel: Alle leverandører der leverer varer i KK, forpligter sig til at overholde tomgangsregulativet Kravenes anvendelighed Kontraktkrav er oftest fælleskrav, som Ordregiver har vedtaget politisk, og som gælder alle indkøb Håndhævelse Kontraktkrav håndhæves kontraktuelt, igennem bod og/eller misligholdelsesbestemmelser 6
Tildelingskriterie Leverandørens tilbudte varer indgår som en del af tilbudsevalueringen, igennem en (saglig!) pointmodel Eksempel fra Emballageudbud: Miljø indgik som tildelingskriterium, med en vægt på 20%. Hver komponent udgjorde en %-del af den samlede vurdering, baseret på bl.a. størrelse, vægt og forventet forbrug. Eksempel på miljøskema på næste side Kravenes anvendelighed Ved at anvende miljø som tildelingskriterie, kan Ordregiver lade markedet definere, hvad der er den mest effektive sammenhæng mellem de hensyn man ønsker at varetage, eksempelvis pris og miljø Fordele Markedet åbnes op, og udfordres til at komme med den bedste løsning, da den bedste løsning samlet set får flest point. Ud fra et transaktionsomkostningssynspunkt, vil markedet altid være bedst til dette. Forudsætter ikke at man kender markedet fuldstændig Ulemper Ordregiver ved ikke på forhånd præcis hvad man får. Kan være udfordrende at opstille en saglig og legal pointmodel Håndhævelse Samme som for minimumskrav 7
Eksempel på miljøskema Udarbejdet i samarbejde med Center for genanvendelse i Teknik- og miljøforvaltningen i KK. 8
Miljøkrav - Opsummering Mindstekrav i kravspecifikationen Krav i kontraktvilkårene Gennem tildelingskriterierne Husk! IKKE tilladt at stille miljøkrav/ inddrage miljøhensyn ved kvalitativ udvælgelse af deltagere (som udvælgelseskriterie) IKKE tilladt at stille krav om specifik miljømærkning, men tilladt at stille krav som en sådan miljømærkning automatisk vil betyde at produktet lever op til. 9
Resultat af emballageudbuddet Komponenter i flere forskellige materialer - EAT-boksen i 100% biomateriale - Bestik i delvist biomateriale - Suppekop i pap med coating af bioplast 10
Effekter af miljøkrav Direkte effekt - Sikre at indkøb bliver så miljørigtige som muligt, og derigennem reducere miljøbelastning, og bidrage til ressourceeffektivitet Indirekte effekt Udfordre, påvirke og lede markedet i en bestemt retning, ved at anvende det offentliges betragtelige købekraft til at efterspørge mere miljørigtige og ressourceeffektive varer. 11
Omkostningsaspektet Ved skærpede krav, må Ordregiver forvente en forøget pris (på kort sigt) - Ny teknologi koster på kort sigt sunk cost - Markedssammensætningen har også stor betydning Er det attraktivt for Leverandørerne? - Vigtigt at man gør sig nogle overvejelser om vægtningerne, da markedets tilbud i nogen grad vil være styret af disse 12
Anvendelighed og kontrol Fastholde sikkerhed for anvendelighed - M.a.o. det indkøbte skal være miljøvenligt men også brugbart Miljøkrav skal være kontrollerbare og håndhævelige, ellers ingen/ringe effekt 13
Det retlige grundlag Fællesskabsretlige regler Nationale regler 14
Det retlige grundlag Gennemsyrende fællesskabsretlige principper for udbud Ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, legalitetsprincippet Konklusion: Generelt krav om saglighed i Ordregivers dispositioner 15
Det retlige grundlag Adgang til at stille miljøkrav i udbud er alment anerkendt i Fællesskabsretten Udbudsdirektivet (Dir 2004/18/EF) Artikel 23 (3), litra b, jf. 23 (1) som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav: Sådanne angivelser kan omfatte miljøegenskaber Artikel 53 (1), litra a lægger de ordregivende myndigheder følgende kriterier til grund for tildelingen af offentlige kontrakter: f.eks. Kvalitet, pris, teknisk værdi, æstetik, miljøegenskaber 16
Det retlige grundlag Vigtig praksis fra EU-Domstolen C-513/99 (Concordia): Miljøhensyn anerkendt som tildelingskriterium, men krav om saglig indretning, som ikke giver Ordregiver frit valg C-448/01 (Wienstrom): Miljøhensyn anerkendt som tildelingskriterium jf. Concordia, kravene skal have forbindelse til kontraktens genstand C-368/10 (Noord-Holland): Miljøhensyn kan inddrages som minimumskrav, kontraktvilkår og tildelingskriterier. Konkret blev det accepteret at en Ordregiver lagde vægt på miljø, bæredygtighed og socialt ansvar ved indkøb af varer Konklusion: Det er klart fællesskabsretligt acceptabelt at stille krav til miljø og bæredygtighed i indkøb. MEN: Vær omhyggelig med at det at det gøres processuelt korrekt! 17
Det retlige grundlag Tilbudsloven Ikke så firkantet proceduremæssigt, som udbudsdirektivet. Altid pligt til overholdelse af TEUF s principper. Fortsat krav til saglighed og objektivitet hos Ordregiver Kommunalfuldmagten Er det sagligt at lægge vægt på miljø/bæredygtigtighed i indkøb? Hvorfor vigtigt? Ca. 2/3 af offentlige indkøb foretages af kommunerne, et beløb i omegnen af 200 mia. kr. årligt - Kommunalbestyrelsen har bred selvbestemmelsesret, men krav om økonomisk ansvarlighed i dispositionerne - Midler skal anvendes efter almennyttekriteriet - Lokalitetsprincippet Foranstaltninger skal være til nytte for egne borgere - Legalitetsprincippet Hvis afvigelse fra generelle regler, forudsættes hjemmel 18
Det retlige grundlag Andre bidrag: - Miljøbeskyttelseslovens 5: Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer - Miljøbeskyttelseslovens 6: Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug 19
Det retlige grundlag Praksis? - Fairtrade sagen Statsforvaltning Midtjylland og Indenrigsministeriet uenige om hvilke hensyn kommuner legalt kan varetage, herunder specifikt i forhold til bl.a. miljø/bæredygtighed. På nuværende tidspunkt, må ministeriets afgørelse af 3. maj 2013 være udtryk for den gældende retstilstand Ministeriet finder således, at det må lægges til grund, at kommuner i deres indkøbspolitik kan fastsætte en række forskellige hensyn, som anses for generelt anerkendelsesværdige i samfundet. Konklusion: Det må antages at miljø og bæredygtighedshensyn er at betragte som en lovlig kommunal interesse, at varetage i indkøb 20
Tak for jeres tid! Spørgsmål eller andet? Så er i velkomne til at kontakte mig på: johannes.baad.michelsen@buf.kk.dk 21