Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Afsnit P1, Regionspsykiatri Vest, Holstebro, Midtjylland

Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Afsnit P1, Regionspsykiatri Vest, Holstebro, Midtjylland Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit P1 er et akut modtager afsnit og er en del af Regionspsykiatri Vest, Midtjylland og er beliggende på Regionshospitalet Holstebro. Man finder os på adressen Lægårdvej 12, 7500 Holstebro. På 7. etage indlægges gerontopsykiatriske patienter og patienter tilhørende team øst. På 9. etage indlægges patienter tilhørende team syd og vest. Patienter indlagt på 8. etage vil være tilknyttet teams på enten 7. eller 9. etage. Patientstuerne er forskellig størrelse, og det tilstræbes at alle indlagte har enestue. Der er fælles opholdsrum, spisestue og køkken samt bad og toilet. På 7. etage er der en taghave, som hele afsnittet kan benytte. På 8. etage forefindes 5 patientstuer, en modtagestue, personalestue, to værksteder, træningskøkken, sekretariat, samt kontorer. Alle aktivitetsrum på 8. etage er fælles for hele afsnit P1. Det primære optageområde er Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner (ca. 100.000 indbyggere). Behandling i Regionspsykiatri Vest Holstebro kan bestå i ambulant behandling, dagbehandling eller indlæggelse i døgnafsnit. (se Holstebromodellen) Afdelingen er distriktspsykiatrisk organiseret med: et ambulatorium opdelt i 4 teams bl.a. med udadgående virksomhed. et dagafsnit med 24 pladser, hvortil henvises patienter til udredning og behandling. et sengeafsnit med 29 pladser. Teamene har endvidere ansvar for samarbejde med kommuner og primærsektor i eget område i henhold til gældende sundhedsaftaler. Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Medarbejdere ved Regionspsykiatrien Holstebro specialiserer sig inden for en af diagnosegrupperne fra januar 2009. Det drejer det sig om skizofrenispektrumlidelser, affektive sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Samarbejdsrelationer Der foregår et tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og ergoterapeuterne i afsnit P1 i forhold til de miljøterapeutiske aktiviteter. Oktober 2011 Side 1 af 18

I udredning og behandling samarbejdes med de distriktspsykiatriske teams, hvor der er en teamopdeling af P1-erne svarende til de distriktspsykiatriske teams. Der er et tæt samarbejde mellem behandler og kontaktpersoner for den enkelte patient. Ved ugentlige konferencer drøftes behandlingen af den enkelte patient i et tværfagligt forum med deltagelse af både P1-ere og distriktspsykiatrisk team. Pårørende betragtes som betydningsfulde samarbejdspartnere. Der er et formaliseret samarbejde med pårørende. Der er et tværsektoriel samarbejde med kommunerne via den aktuelle patients sagsbehandler, støttekontaktperson, hjemmepleje, praktiserende læge m.m. Der samarbejdes med alle for patienten relevante instanser, såsom somatiske afdelinger, forsorgshjem, kriminalforsorgen og diverse patientforeninger. Afdelingssygeplejerskerne og ledende ergoterapeut refererer til ledende oversygeplejerske, der er en del af afdelingsledelsen. Afdelingsledelsen består af oversygeplejerske og administrerende overlæge. I afsnittet er der på både 7. og 9. etage en souschef, som har den koordinerende rolle i det kliniske arbejde. Afdelingen er opdelt i 3 almenpsykiatriske teams: syd, øst, vest samt et gerontopsykiatrisk team. Herudover er der team for traumatiserede flygtninge, team for misbrug og psykiatri, og specialteam Bevar barndommen. Patient/borger kategorier Regionspsykiatri Vest i Holstebro organiserer udredning og behandling med afsnits- og teamorganisation og behandler/kontaktperson-funktion for at understøtte inddragelsen af patienten i en relationel kontinuitet. Udredning og behandling understøttes af adgang til politikker, retningslinjer og instrukser i elektroniske medier som f.eks. e-dok. Vi sikrer specialiseret indsats til udvalgte grupper ved tværgående specialiserede funktioner. Der findes en integreret kvalitets- og patientsikkerhedsorganisation i afdelingen, som samarbejder med tilsvarende i den øvrige del af Region Midtjylland. Regionspsykiatri Vest i Holstebro tilbyder udredning og behandling til voksne psykiatriske og gerontopsykiatriske patienter. Regionspsykiatri Vest i Holstebro forestår psykiatrisk behandling retspsykiatriske patienter både ambulant og under indlæggelse. De voksenpsykiatriske teams modtager patienter fra 18-75 år og det gerontopsykiatriske team fra 75 år, samt patienter med demens fra 65 år. Der er 29 patientpladser, fordelt med 12 på 7. etage, 5 på 8. etage og 12 på 9. etage. Der foregår udredning/behandling og pleje af patienter med psykiske sygdomme som beskrevet i ICD10 diagnosesystemet. De hyppigst forekomne sygdomme er affektive lidelser, skizofreni samt andre psykoselidelser, ADHD, dobbeltdiagnoser. Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til patienter der lider af middelsvære til svære depressioner, herunder ECTbehandling. Sygepleje til patienter med risiko for suicidal adfærd. Sygepleje til patienter med selvdestruktiv eller udad reagerende adfærd. Sygepleje til patienter i manisk tilstand. Oktober 2011 Side 2 af 18

Sygepleje til patienter der indlægges og behandles mod deres vilje. Sygepleje til patienter indlagt pga. retslige forhold. Sygepleje til patienter med delir/konfusion. Sygepleje til patienter i akut psykotisk tilstand. Sygepleje til patienter der både er misbrugende og lider af psykisk sygdom. Sygepleje til patienter i en akut krisetilstand. Miljøterapeutiske aktiviteter individuelt og i grupper. Sygepleje til patienter med multisygdom Tværfaglige og tværsektorielle forhold Til understøttelse af videst mulig grad af kontinuitet i patientforløbene, er ambulatoriet opdelt i 3 almenpsykiatriske teams og et gerontopsykiatrisk team. De 3 almenpsykiatriske teams dækker hver sin kommune, dog således at borgere fra Holstebro Kommune fordeles til alle 3 teams, på grund af kommunens størrelse. De 3 almenpsykiatriske teams består af overlæge, yngre læger i klassificerede uddannelsesstillinger, kliniske psykologer, distriktssygeplejersker samt socialrådgiver. Det gerontopsykiatriske team består af overlæge, distriktssygeplejersker. Teamene har udrednings og behandlingsansvar for patienter med bopæl i eget område, uanset om patienten er hjemmeboende, tilknyttet dag eller døgnafsnit. Personalet i P1 består af ca. 50 personer. Deraf er ca. 30 sygeplejersker, 15 socialsundhedsassistenter, 6 ergoterapeuter. Personalet er opdelt i 2 grupper svarende til 7. eller 9. etage, hvor der er en afdelingssygeplejerske og en souschef med koordinerende funktioner. Ergoterapeuterne har en ledende ergoterapeut. Afsnit P1 er uddannelsessted for ergoterapeutstuderende, social - og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende og redder-elever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienter der har behov for observation, udredning og behandling i døgnafsnit. Patienter med manglende funktionsevne i forhold til at varetage basale behov. Patienter med fare for at skade sig selv eller andre. Patienter der har et akut behov for beskyttelse, støtte og struktur med henblik på opnåelse af selvforvaltning og aktivitet. Patienter med behov for opstart og justering af medikamentel behandling under døgnobservation. Sygeplejefaglige opgaver Planlægge, udføre sygepleje i samarbejde med patienter med psykisk sygdom, hvor målet er at helbrede den psykiske syge. Hvor dette ikke er muligt at forbygge tilbagefald og sikre at den hjælpende indsats bliver så frigørende for den enkelte som muligt. Målet søges opnået Oktober 2011 Side 3 af 18

ved at yde borgere med psykiske lidelser hurtig og kvalificeret diagnostisk afklaring, behandling og omsorg. Indsatsen skal være så lidt indgribende som muligt. Der ydes hjælp under hensyn til de samlede vilkår, hvilket forudsætter kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbene og et samarbejde på tværs af sektorer. Ved 1.gangsindlæggelser tilbydes en samtale indenfor 6 dage efter indlæggelsen. Der tilbydes samtaler til børn af psykisk syge ved specielt uddannet personale. Før udskrivelse stiles mod afholdelse af netværksmøde. Værdi grundlag for Regionspsykiatrien Vest : dialog, dygtighed og dristighed. De vigtigste værdier i patientbehandlingen : faglig kompetence, samarbejdende fællesskab, ansvarlighed, dialog. De vigtigste værdier for samarbejdet : fælles mål of visioner, respekt, ansvarlighed, dialog. De vigtigste værdier for personaletrivsel : Tryghed, faglige og personlige udviklingsmuligheder, synlig ledelse, humor. Sygeplejeområder / Funktioner Relationen mellem patient og sygeplejerske : Bruge sig selv som redskab, samarbejde, skabe kontakt, samspil. Omsorg : Omsorg/egenomsorg både fysisk og psykisk, respekt/beskyttelse af den enkelte, individualitet, observation, psykiatrisk skærmning, paternalisme. Kommunikation : verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning, ikke polariserende kommunikation, samværsformer, observationer, forsvarsmekanismer, containing/ transport af psykisk smerte, bruge sig selv som redskab ( rollemodel ), situationsfornemmelse, autentisk i situationen, lære fælles sprog og kultur. Miljøterapi/terapeutisk miljø : Patient og sygeplejerske samarbejde, forskellige behandlingsmetoder og principper, struktur som behandling, normalitet hvad er sundt/sygt?, overgreb, adfærdsvejledning, kontaktperson, tværfaglig samarbejde, medicin. Fysiske aktiviteter som en samværsform, gruppeaktiviteter. Pædagogiske : Egenomsorg ansvarlighed, vejledning, undervisning, psykoedukation, vejledning og observation i forbindelse med medicingivning, pårørendesamarbejde herunder børn af psykisk syge. Sundhedsfremme og forebyggelse af multisygdom. Etiske : Tvang/ umyndiggørelse, respektfuld grænsesætning og skærmning, overgreb, patientrettigheder, håndtering af tavshedspligt, medicinering kontra terapi m.m. Udvikling : Supervision, faglig vejledning, refleksion, fagudvikling. Ledelse/Organisation. Kontaktpersonfunktionen, ledelse af grupper morgenmøde, cafemøde, fællesmøde, indgå i en personalegruppe, tværfaglig samarbejde, fælles værdier og mål, personale ledelse. Af sygeplejefaglige temaer, der er relevant for modul 11, skal nævnes følgende områder: Modulet omhandler sygeplejens selvstændige virksomhedsområde, med fokus på udførende og formidlende funktion i forhold til klinisk kompleks virksomhed. Der bliver arbejdet med udviklings- og forskningsbaseret viden, patientsikkerhed og med sygepleje som moralsk praksis. Oktober 2011 Side 4 af 18

Målene for modul 11 ift. de kliniske ECTS point Sygeplejefaget 7 ECTS: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese, livshistorie, sygdomshistorie, patient- og pårørendeoplevelser og reaktioner. Observere og identificere sygeplejebehov ud fra patientens psykiske, fysiske og åndelige funktioner og symptomer og handle på det. Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Videreudvikle den professionelle fag-identitet ved anvendelse af det sygeplejefaglige skøn. Selvstændigt observere patienter med psykisk lidelse og deres fænomener/vanskeligheder og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge relevante sygeplejefaglige interventioner. Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/borgere og/eller pårørende under hensyntagen til patientens/borgerens ønsker, ressourcer eller risici. Selvstændigt lave handlingsplan i samarbejde med patienten. Kunne anvende sin sygeplejefaglige generelle viden ift. den konkrete patient sag/intervention og omvendt agere fra det konkrete til det refleksivt generelle. Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte standarder og metoder. Selvstændigt modtage, overflytte og udskrive af patienter ift. guidelines. Kende retningslinjer for tildeling af patientrådgiver og i overensstemmelse med lovgivningen indgå i et samarbejde. Kan beherske udvalgte instrumentelle og specifikke sygeplejehandlinger. Selvstændigt planlægge og varetage miljøterapeutiske aktiviteter f.eks. morgenmøde, gåtur, aftenterapi. Selvstændigt varetage skærmningsopgaver og i samarbejde vurdere skærmningsbehov. Selvstændigt være deltagende i før-, under- og efterbehandlingen ift. ECT. Oktober 2011 Side 5 af 18

Viden om alarmsituationer, bærbare personsøger og alarmer. Gennemgang af fikseringsbælter. Have viden om og kunne anvende groundingsøvelser, kugledyne og ball stick, musiccure/musik. Kan kommunikere professionelt. Selvstændigt tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten. Varetage individuelle samtaler med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Kan anvende og videreudvikle kommunikative kompetencer, f.eks. verbal/nonverbal, smalltalk, aktiv lytning, anerkendende, ikke polariserende, eksplorativ, transaktionsanalyse, gensvarsmodeller, således at der opnås en bæredygtig kontakt med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre i det sociale netværk. Have fokus på egen rolles betydning i kommunikations sammenhænge, f.eks. patienter/pårørende/samarbejdspartnere/vejledning. Selvstændigt fagligt kan vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb. Indgå aktivt som kontaktperson for 2 eller flere patienter og kunne redegøre for kontaktpersonens funktioner og opgaver, bla. effektuere ordinationer. Kan varetage sygeplejens sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende aspekter. Selvstændigt kunne vejlede og formidle ift. psykoedukation, mestring, symptomer og KRAM faktorer. Have kendskab til og kunne henvise til Livsstils-cafe Have viden om psykoedukative tilbud til sindslidende og deres pårørende, eks.vis: Psykiatriskolen, Bevar Barndommen, Psykinfo og øvrige kommunale tilbud. Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb. Udfylde funktionen som kontaktperson og have øje for patientens tarv. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante kliniske retningslinjer. Tilegne sig viden om relevante kliniske retningslinjer og procedurer og inddrage disse i sygeplejefaglige interventioner. Oktober 2011 Side 6 af 18

Selvstændigt kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Selvstændigt udarbejde egen individuelle studieplan. Aktiv deltage i GAF scoring (Global Assessment of Functioning scale), redegøre for skalaen og kunne anvende den i praksis. Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Indgå aktivt i det mono-/tværfaglige samarbejde og fremlægge egne patienter på konferencer med egne observationer og refleksioner. Selvstændigt forberede og give rapport ved vagtskifte. Kan dokumentere sygeplejeresultater i det anvendte dokumentationsredskab. Selvstændigt dokumentere egen sygepleje i EPJ. Selvstændigt udarbejde egen individuelle studieplan. Kan varetage relevante administrative opgaver. Selvstændigt udarbejde livslinje/livshistorie/telefonpæl og individuelle handleplaner, ugeskema, strukturplan for tildelte patienter. Have indblik i koordinatorfunktionen og forløbsansvarlig sygeplejerskes opgaver. Kan samarbejde mono- og tværfagligt samt tværsektorielt. Selvstændigt kunne planlægge og koordinere tværfagligt samarbejde, f.eks. ergoterapeut, socialrådgiver, hjemmepleje, Bostøtte. Filosofi, religion og etik - 2 ECTS: Handler moralsk i relationelle magtforhold. Være opmærksom på egen rolle/eget ansvar i relationer og forholde sig kritisk ift. egen og andres sygepleje. Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens/borgerens medbestemmelse og autonomi. Oktober 2011 Side 7 af 18

Konfliktforebyggelse og håndtering. Være opmærksom på dilemmaet mellem paternalisme og omsorgssvigt. Samarbejder med og videregiver relevante oplysninger om patienten til patientrådgiver. Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Have kendskab, overvejelser og handlinger ift. tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning: Psykiatriloven, Sundhedsloven og De sygeplejeetiske retningslinjer. F.eks.: Tvangs- indlæggelse/-tilbageholdelse/-behandling, låst dør, skærmning, udgang. Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger. Have kendskab og overvejelser ift. mindstemiddelsprincippet Kan handle i overensstemmelse med De sygeplejeetiske retningslinjer. Formidler viden under hensyntagen til patientens/borgerens ret til medinddragelse. Tænke de pårørende med f.eks. etiske dilemmaer ift. tavshedspligt og patientens ønske om pårørendes inddragelse. Være opmærksom på og kende til tilbud til patienter med børn, f.eks. Bevar barndommen - og kende til de juridiske tiltag som kan tages i anvendelse. Udleverer og gennemgår behandlings- og handlingsplan med patienten. Gøre patienten opmærksom på retten til journal-indsigt og klagemuligheder ved tvangsforanstaltninger. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. Selvstændigt gå i dialog med patienten omkring eksistentielle Agere aktivt, åbent og respektfuldt i sociale fællesskaber, og kunne skelne professionelt mellem relationer. Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Kunne indgå i samtaler med eksistentielt og religiøst indhold. Ved behov, kunne henvise til eksvis. kirkestue, sygehuspræst; afhængig af patientens trosretning. Oktober 2011 Side 8 af 18

Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens/borgerens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov. Have viden om og vise respekt for patienter og pårørendes sociale og kulturelle baggrund, f.eks. levevis, tro og traditioner. Sygdomslære 3 ECTS: Har viden om udvalgte akutte og kroniske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter/borgere. Observere og/eller identificere symptomer om de mest kendte psykiatriske lidelser udfra ICD-10 diagnosesystemet, f.eks. depression, psykose, ADHD og personlighedsforstyrrelser. Tilegne sig viden om og forståelse for de patienter, du er medkontaktperson for samt handle i overensstemmelse med patientens behandlings- og handlingsplan. Kan planlægge, tilrettelægge, medvirke og formidle ved observationer, behandlinger og diagnostiske undersøgelser. Deltage ved ECT behandling, depressionsbehandling, lægesamtaler og tvangsforanstaltninger. Selvstændigt kunne effektuere ordinationer, medicinhåndtering, skærmningopgaver. Selvstændigt kunne indlægge, overflytte og udskrive patienter. Kan formidle til patienten/borgeren og evt. pårørende hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering og hvad aktuelle undersøgelser og behandlinger fortæller om patientens helbredstilstand. Kunne vejlede og informere patienten og evt pårørende om, depressionsbehandling, Mmse test, ECT behandling, forskellige ratings skemaer, blodprøver. Have indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer, knyttet til psykiatrien. Kan identificere patientens/borgerens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter/borgere. Fysisk, psykisk og åndeligt Kunne anvende EPJ til at danne sig et overblik over patientens livshistorie Lave patientcases til gruppevejledning, hvor refleksioner over udløsende sygdomsfaktorer er synliggjort ift. teori. Oktober 2011 Side 9 af 18

Kan udføre observationer af patienten/borgeren før, under og efter undersøgelse og behandling samt kan udføre sygeplejehandlinger i relation hertil. Deltage ved og udføre sygepleje i forhold til: ECT behandling, blodprøver, tvangsforanstaltninger. Deltage ved og udføre sygepleje i forhold til: lægesamtaler, tests, ratings. Kan vurdere og reagere på patientens/borgerens sygdomssymptomer og respons på behandling. Have fokus og viden om miljøterapien som behandlingsmetode. Være opmærksom på de psykologiske mekanismer i samtalen med patienten, eks.vis: primitive forsvarsmekanismer/højere forsvarsmekanismer, kognitive forstyrrelser, angst, kontrol, jeg-funktion. Kan guide patienten/borgeren til at følge ordineret behandling. Støtte, motivere og fastholde patienten ift. kompliance. Afklare patientens mestringsstrategier og advarselssignaler. Gå i dialog med patienten omkring hans/hendes viden om egen sygdom, forløb og kendte mestringsstrategier. Har viden om forebyggelse af komplikationer og kan anvende denne viden i relation til patienter/borgere. Selvstændigt kunne udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til mestring. Kunne udarbejde diverse kognitive mestringsskemaer i forhold til patientens selvkontrol. Kunne udarbejde mestringsplan/tilbagefaldsforebyggelse med patienten ved udskrivelse. Farmakologi 3 ECT: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter/borgere. Kunne anvende de ordinære og specielle retningslinjer for medicinadministration i psykiatrisk afdeling. Kunne dokumentere medicinhåndteringen i medicin modulet på EPJ. Kunne søge i og anvende medicin modulet, f.eks. engangsordinationer, p.n. og tidligere ordinationer. Oktober 2011 Side 10 af 18

Kan beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater. Dosere, dispensere og administrere medicin til patienter, som skal på hjemmebesøg og ligeledes til dagpatienter. Dosere, dispensere og administrere injektion depot til indlagte og ambulante patienter. Kende de anvendte lægemiddelformer Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos udvalgte patienter/borgere. Opsøge og kan anvende viden om den farmakologiske behandling til den enkelte diagnose. Kende og begrunde valg af lægemiddelformer. Kan undervise den udvalgte patient/borger i dennes medicinhåndtering. Selvstændigt kunne vejlede og formidle ift. medicin, virkning og bivirkning. Kunne vurdere patientens forudsætninger ift. formidling. Have viden om udvalgte patienters medicin. Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. Håndvask, steril teknik og kanyleboks Procedure ved stikskader Procedure ved fejlmedicinering/ utilsigtede hændelser. Kan selvstændigt søge information om lægemidler. Søge på præparater i medicin.dk, sundhed.dk og diverse anerkendte web databaser Søge på præparater i Lægemiddelkataloget. Ved afslutningen af 11. modul har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Oktober 2011 Side 11 af 18

At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandling og observationer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Personalet i ambulatoriet og i afsnit P1 er inddelt i ekspertgrupper. Formål: At understøtte kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder og derigennem optimere behandlingen af patienter indenfor de pågældende diagnoseområder. At give vejledning til deltagere omkring udredning og behandling af konkrete patientforløb. At implementere anbefalinger i gældende referenceprogrammer. At kvalificere deltagerne til vidensdeling med øvrige kollegaer. Projekt Fysiske aktiviteter i psykiatrien Kost til den psykiatriske patient Sundhedsfremme Udvikling af elektronisk patientjournal Udarbejdelse af handleplaner patientsikkerhed Mobil funktion Kliniske retningslinier og den danske kvalitetsmodel Psykoedukation til patienter og pårørende Miljøterapi Dialogmøder med tidligere indlagte patienter Kognitiv miljøterapi til patienter med depression Udvikling af opgaven Skærmning af den psykiatriske patient Dobbeltdiagnoser, udredning og behandling og koordinering Bevar barndommen Gennembrudsprojekt Nedbringelse af tvang Relationsbehandling og mestringsstrategier. Arbejdsmiljø prioritering af opgaverl Læring i Psykiatrien, aktionsforskningsprojekt www.ncfk.dk/psykiatri Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Miljøterapeutiske principper GAF score Kontaktpersonrelationen Oktober 2011 Side 12 af 18

Individuelle handleplaner for pleje og behandling Udarbejdelse af individuelle mestringsstrategier Ikke polariserende kommunikation til patienter i psykotisk tilstand Støttende samtaler Kliniske retningslinier i E-dok Plejetyngdemåling Elektronisk patientjournal Tværfaglige konferencer og samarbejde Udskrivningskonferencer Supervision Reflektionsrum Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse De studerende er tilknyttet enten 7. eller 9. etage og den kliniske vejleder på etagen. Klinisk vejleder er fortrinsvis i dagvagt. Det anbefales, at den studerende deltager i aftenvagter og weekendvagter i begrænset omfang. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Der sendes min. 14 dage før første dag i afsnittet, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Derudover vil der henvises til den generelle studieplan. Første dag er der introduktion ved de kliniske vejledere til psykiatrisk afdeling. I løbet af den første uge vil der være studieplansdrøftelse med klinisk vejleder, hvor der vil blive talt om kompetencer, forventninger, forudsætninger, evaluering etc. Samtaler i startfasen er med fokus på personlige og faglige forudsætninger samt læringsstil. I et samarbejde omkring den individuelle studieplan, aftales læringsmetoder og individuelle måder at synliggøre egen udvikling og læring, med henblik på evaluering af de sygeplejefaglige opgaver og færdigheder. Studiet tilrettelægges ud fra forventet opnået læringsudbytte, den studerendes ønsker og behov samt afsnittets aktuelle muligheder. Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på at opnå personlig øvelse og erfaringer i et autentisk miljø. I hver vagt vil fokus være på rapport, dataindsamling og planlægning af vagten. Der vil oftest være mulighed for før-, under- og eftervejledning. Der vil være mulighed for såvel formelle som uformelle refleksioner med klinisk vejleder samt tværfaglig klinik og undervisning (ergoterapeutstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever). I samarbejde med den studerende laves ugentlig status. Perioden kan fx forløbe således: Oktober 2011 Side 13 af 18

Den første uge følges du med klinisk vejleder/sygeplejerske/kontaktperson med stigende aktiv deltagelse. I løbet af den første uge bliver du medkontaktperson med stigende grad af selvstændighed afhængig af kompleksitet. De selvstændige opgaver vil være afgrænsede til de stabile forløb og ALTID i samarbejde med klinisk vejleder/sygeplejersken/kontaktpersonen Midt i forløbet, afholdes den fastlagte studieaktivitet organiseret som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patientforløb med efterfølgende midtvejsevaluering. De sidste uger har du mulighed for at øve dig gentagne gange, opnå nye erfaringer og træne selvstændighed i afgrænsede opgaver. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Læringsmiljø /Studiemiljø Det vil være målene for modul 11 samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for hvordan studierne tilrettelægges. Der vil på det enkelte afsnit kunne tilbydes et miljø, hvor det vil være muligt at studere den kliniske sygepleje på flere niveauer i uddannelsen. Der vil ofte være studerende i 8. modul, evt. studerende på andre moduler samt social- og sundhedsassistentelever. Den studerende har adgang til bærbar PC-er med internetadgang og notes. Den studerende har adgang til elektronisk patientjournal og der gives introduktion til denne. Afsnittet har et mindre udvalg af faglitteratur, til udlån. Derudover findes større udvalg af faglitteratur i Regionspsykiatriens bibliotek ( BYGNING 04). Vi tilstræber et miljø hvor uddannelse betragtes som en læreproces, og hvor den studerende er i stand til at tage ansvar for egen uddannelse. Et miljø hvor der er: mulighed for at lære i/af situationer i hverdagen rammer der tilgodeser muligheden for at arbejde med studiefokus og kompetencelister hvor det at lære af hinanden er en del af hverdagen rum til at gøre egne erfaringer mulighed for at studere udenfor afdelingen faglitteratur og mulighed for at studere litteratur faglige drøftelser/faglig vejledning refleksion kvalificeret vejledning, som fortsat videreudvikles. Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives løbende feedback til den studerende, herunder før-, under- og eftervejledning. Sygeplejestuderende får desuden vejledning individuelt og i gruppe ved kliniske vejledere. Gruppevejledning foregår en gang ugentlig og giver mulighed for, bl.a. øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Ved individuelle vejledningssamtaler gives evaluering og den studerende støttes i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefoki. De kliniske vejledere er fuldtidsansatte og har op til vejledning af op til 5 tildelte studerende til individuel vejledning, refleksionsøvelser, undervisning og gruppevejledning. Oktober 2011 Side 14 af 18

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejledere er sygeplejersker med flere års psykiatrisk erfaring, diplommodul i klinisk vejledning. De kliniske vejledere er deltagende i Aktionsforskning, udvikling af læringsmiljø i psykiatrien, læremuligheder, kompetenceudvikling og innovation. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste for klinik i psykiatri. Sygepleje: 7 ECTS Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 1.udgave 2009. Kapitel 7. Sygeplejeholdning og handling jeg-styrkende sygepleje: Side 77-103. Psykiatrisk sygepleje. Nils Buus. Dansk Sygepleje Råd/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København, 1. udgave 2009 Tvang og psykiatriloven: Side 95 120. Psykoedukation: Side 364 381. Relationsbehandling. Lars Thorgård bind 1 Hertervig Forlag, Stavanger 2. udgave 2007 Miljøbehandling: Side 127 157 Selvmordsforebyggelse. (Mappe i afsnittet) Guideline. (Mappe i afsnittet) Det lidende menneske. Katie Eriksson. Munksgaard Danmark, 1. udgave 2008. Kapitel 3. Begrebet lidelse: side 22-28, kapitel 11 Lidelsen i sygepleje: side 76-92 Sygeplejens grundlæggende principper. Virginia Henderson. ICN. Dansk Sygepleje Råd, København 1992: side 5-47 Grundbog i psykiatri. Simonsen og Møhl. Hans Reitzels Forlag København. 1. udgave 2010 Kapitel 36: Psykiatrisk sygepleje af Jan Kåre Hummelvoll: side 667 686. Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag etik og sygepleje. Merry Elisabeth Scheel. Munksgaard, København. 2. udgave 1999. Kapitel 4. Bevidsthedsparadigmet i modsætning til kommunikationsparadigmet: side 79 98. Kari Martinsen : sygeplejerskens forpligtigelse til pleje og omsorg for kroniske og svage patienter.. Sygdomslære: 3 ECTS Grundbog i psykiatri. Red. Af Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 13. Organiske tilstande, Martin Balslev Jørgensen: side 229-245. Kapitel 16, Merete Nordentoft og Sanne Kjær: side 287-311. Kapitel 17. Akutte forbigående psykoser, andre psykoser og skizotypi, Erik Simonsen og Bo Møhl: side 313-330. Kapitel 18. Affektive lidelser, Lars vedel Kessing: side 31-359. Kapitel 19. Angsttilstande, Francisco Alberdi og Bo Møhl: side 361-382. Kapitel 21. ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: side 399-412. Kapitel 22. PTSD og andre traumatiske lidelser, Henrik Steen Andersen: side 413-422. Kapitel 24. Patologiske vane- og impulshandlinger, Erik Simonsen og Bo Møhl: side 439-457. Kapitel 29. Personlighedsforstyrrelser. Carsten René Jørgensen og Erik Simonsen: side 521- Oktober 2011 Side 15 af 18

550. Kapitel 30. Evidensbaseret klinisk praksis, Erik Simonsen og Bo Møhl: side 555-565. Kapitel 33. Miljøterapi, Torben Heinskou og Torben Schjødt: side 627-644. Kapitel 35. Andre somatiske behandlingsformer, Martin Balslev Jørgensen: side 659-665. Farmakologi: 3 ECTS Grundbog i psykiatri. Red. Af Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 31.Psykofarmakologi, Anders Fink-Jensen og Erik Simonsen: side 567-593 Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave 2006. Afsnit om sygeplejersken og medicin Psykofarmakologi, Poul Videbech, 2008 http://www.videbech.com/download/psykofarmakologi.pdf http://www.medicin.dk/ Psykiatrifonden: Lægemiddel info (Mappe i afsnittet) Filosofi, religion og etik - 2 ECTS: Religion, eksistens og sygepleje. Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Ove. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, København 2003. Christian Juul Busch: Samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv, side 49-128. Tim Jensen: De store religioner. Kristendom, side 172-192. Retninger indenfor kristendom, side 193-206. Islam, side 207-233. Supplerende litteratur: Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave 2006. Selvbilledet: Side 113-136. Angst: Kap. 5. Depression og sorg: Kap. 7. Mani: Kap. 8. Aggression: Kap. 9. Samarbejde med psykotiske: Kap.12. Miljøterapi: Kap. 16. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave 2007. Egopsykologi, egofunktioner og egosvaghed: Side 39 51 Grundbog i psykiatri. Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 14. Alkoholmisbrug, Anette Søgaard Nielsen og Ulrik Becker: side 247-267. Kapitel 15. Stofmisbrug, Peter Ege: side 269-286. Kapitel 13. Organiske tilstande, Martin Balslev Jørgensen: side 229-245. Kapitel 21 ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: Side 399-412. Kapitel 32. Psykoterapi, Carsten René Jørgensen, Morten Kjølbye og Bo Møhl: side 595-624. Kapitel 34. Socialpsykiatri, Søren Blinkenberg: side 645-658. Kapitel37. Distriktpsykiatri, Per Vendsborg: side 687-700 Psykiatri. Per Vestergaard og Thorkil Sørensen. Fadl s Forlag, København, 2. udgave 2005 Psykiatriens grundbegreber: Side 13 29 Ministeriet for sundhed og Forebyggelse 2007: Lov om tvang i psykiatrien https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10339 Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi http://www.sst.dk/publ/publ2004/rusmidlernes_biologi/rusmidlernes_biologi.pdf Sundhedsstyrelsen 2007: Vurdering og visitation af selvmordstruede http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/selvmordstruede/visitation_af_selmordstruede.pdf Oktober 2011 Side 16 af 18

Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Vejledning, kvalitetssikring og udvikling: Side 287 310 Kommunikasjon i relasioner Hilde og Tom Eide. Gyldendal, Norsk Forlag, 1. udgave 8. oplag 2002. Helseprofesjon og praktisk kommunikasjon: Side 17 33 Kommunikasjonsteori: Side 34 64 Samtaletræning. Erno Metze og Jørgen Nystrup, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave 2000 Kommunikationsteori: Side 9 22 Gensvarsmodeller: Side 25 37 Transaktionsanalyse: Side 39-64 Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Evaluering i vejledningssammenhæng: Side 310-326 Undervisnings planlægning for faglærer. Hilde Hiim & Else Hippe. Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave 1. oplag 2003 Pædagogiske grundsyn: Side. 11 26 Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier: Side 27 32 Elevernes læringsforudsætninger: Side 33-42 Religion, eksistens og sygepleje. Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Ove. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, København 2003. Tim Jensen: De store religioner. Marie Oved: Sygeplejens religiøse og åndelige dimension. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være til stede i klinikken gennemsnitlig 30 timer pr. uge i uddannelsesforløbet Den fastlagte studieaktivitet: Organiseret som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patient/borgerforløb og finder sted på det kliniske undervisningssted i den midterste del af modulet. Formålet er, at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet med fagpersonale på det kliniske undervisningssted, opnår ny erkendelse og nye perspektiver. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelse for 11. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelser ) Planlagt studieaktivitet: Medicinadministration Formålet er, at den studerende selvstændig kan varetage og beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper med fokus på patientsikkerhed på det kliniske undervisningssted. Tidspunkt for afvikling af studieaktiviteten aftales mellem kliniske vejleder og den studerende. Deltagelse i planlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelse for 11. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelser ) Intern klinisk prøve: Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer, med udgangspunkt i autentiske patientforløb med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme og med fokus på selvstændigt at kunne forholde sig bevidst til sit personlige og faglige ansvar Oktober 2011 Side 17 af 18

for udførelse af sygeplejen i en konkret praksis og på sikker vis udføre og begrunde sygeplejen i forhold til kompleks klinisk virksomhed Den kliniske del: Afholdes individuel på det kliniske studiested i de sidste 2 uger af den kliniske periode og varer 2½ time med deltagelse af klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer. Den mundtlige del: Foregår samme dag som den kliniske del og varer ¾ time i alt med deltagelse af både klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer som eksaminatorer. Prøven bedømmes samlet Bestået/Ikke bestået. Se modulbeskrivelse for 11. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelse) Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Annette Raarup Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Oktober 2011 Side 18 af 18