N O T A T Trampolin 23. april 2007 j.nr. 7-305-9/1/PAA Bilag 2 Trampolinskader - epidemiologi Resume Der er foretaget review af litteraturen siden 1980erne og til nu. De fleste artikler dækker hjemmetrampoliner, men der er også en artikel om både stortrampolin og minitrampolin og forskellen her. Det generelle indtryk er, at det største antal trampolinrelaterede skader opstår i forbindelse med brug af hjemmetrampoliner, og ikke direkte relateret til brug i skolemæssig sammenhæng. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme skader her, det er blot ikke beskrevet særligt dybtgående. Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7602 E-post cff@sst.dk Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv tyder det på, at hjemmetrampolinerne bør have fokus og det kunne passende tage udgangspunkt i regelsæt angivet for brug af trampoliner i undervisningsmæssig sammenhæng, både for folkeskole, gymnasier, efterskoler og lign. Der er i flere artikler i den første periode angivet, at man helt skulle forbyde brugen af trampolin i forbindelse med fritid og leg, men udbredelsen af trampoliner er markant, og det er derfor ikke realistisk at forbyde brug af trampoliner til fritidsformål. Den seneste opgørelse fra 2007 er fra Sverige og viser forsat stigende ulykkesfrekvens blandt børn og unge. En dansk undersøgelse foregår og resultaterne heraf forventes snarligt. Baggrund I midt-80erne kommer de første reviews omkring cervikale skader ledsaget af kvadriplegi relateret til aksial belastning, og det kan være både trampolin og fodboldspil eller udspring på lavt vand [1, 2]. Ligeledes suppleres med review omkring skader og risiko ved brug af minitrampolin, og hvor man foreslår at brugen ikke bør finde sted i forbindelse med fritidsaktivitet, uddannelse eller konkurrencegymnastik [3]. I samme periode er der beskrivelse af 15 spinale skader med svær paralyse, som var samlet i perioden 1963-1978 i USA. Alder fra 10-43 år, 13 var drenge og gennemsnitsalderen var 21 år. Det beskrives at årsagen til de alvorlige skader var manglende supervision,
og man havde ikke været opmærksom på, at trampolinen er et farligt udstyr, der kan bringe personer helt op til 9 m op i luften. De alvorlige ulykkestilfælde skyldes, at personerne landede på selve hovedet [4]. Fortaler for helt at forbyde både trampolin og minitrampolin nævnes igen af Torg (1987) [5]. Side 2 Fra begyndelsen af 1990erne er der et arbejde fra USA, hvor et materiale på 114 patienter præsenteres. Kønsratio 1,2-1 for mænd/kvinder. Gennemsnitsalderen var 8 år. 48% af patienterne var skadet på familiens trampolin, mens de øvrige var skadet på venner, naboers samt skolers udstyr. Overvejende de yngste var de personer, der kom mest til skade. Ekstremitetsskader udgjorde 95% og hoved- og halsskader 37%. 75% af patienterne havde behov for røntgenoptagelser, 23% blev hospitaliseret og 17% gennemgik operation [6]. Et par år senere foretages i samme område af USA en opgørelse med 217 patienter, som pådrog sig skade i forbindelse med brug af fritidstrampolin. Skaderne var samlet fra februar til november med maksimal incidens i juli måned. Gennemsnitsalder 10 år, 39% pådrog sig et knoglebrud, 25% en forstuvning eller forstrækning, 21% en laceration og 16% en kontusion. 26% involverede albue og underarm og 21% hoved og hals. 6% havde en rygskade, men ingen af dem havde en permanent neurologisk skade. 1 patient havde en øjenskade, 72% af patienterne blev undersøgt med røntgenundersøgelser, 7% blev indlagt på hospital, 6% gennemgik operation [7]. I 1998 præsenteres en undersøgelse, som er retrospektiv og baseret på det nationale elektroniske injury surveillance-system for USA. Her beskrives 249.400 trampolinrelaterede skader for børn på 18 år og yngre, som er behandlet på hospitalsskadestuer i USA gennem en 6-årig periode. Antallet af skader steg med 98% fra 1990 til 1995. Gennemsnitalderen for skadede børn var 10 år, og 50% var drenge. 93% af skaderne forekom hjemme. Specielt ekstremitetsskader dominerede blandt børn og stod for 70% af alle skader. Der var en invers relation mellem alder og versus ansigtsskader, hoved- og halsskader samt lacerationer. På årsbasis vurderedes det, at 1.400 børn eller 2 pr. 100.000 børn behøvede hospitalsindlæggelse eller interhospitaloverførsel pga. trampolinrelateret skade. Dette repræsenterede 3,3% af alle børn med en trampolinassocieret skade. Frakturer og dislokationer stod for 83% af skaderne. I artiklen beskrives, at hjemmetrampoliner er en væsentlig årsag til morbiditet blandt børn. Der er også beskrevet skader, som har resulteret i død. Det beskrives at den hurtige udbredelse af trampoliner og de deraf trampolinrelaterede skader betyder, at den aktuelle forebyggende strategi er utilstrækkelig. Artiklen går tilbage til 1998 [8]. Senere i konklusionen beskriver forfatterne, at børn ikke bør anvende trampolin hjemme, og at salget af trampoliner for private til fritidsbrug bør stoppes. Samme år foreligger en anden undersøgelse, som er baseret på et stort børnehospital, hvor man har registreret skader fra maj 1995 til 30. april 1997, og heri indgår 214 børn, som er behandlet for trampolinrelaterede skader. Aldersspredning fra 1-16 år, og mest hyppigt var skader i underekstremiteterne 36%, fulgt af overekstremiteter 31,8%, hoved 14,5%, truncus 9,8%, og halslæsioner 7,9%. De mest almindelige skader var bløddelsskader 51,9%, frakturer 34,6% og lacerationer 11,7%. Der var flere overekstremitetsfrakturer, lacerationer var associeret med hovedskader, og var mere almindelige hos børn under 6 år. 4
patienter, 1,9%, med fraktur blev indlagt på hospital. Trampolinen var placeret i haven i 96% af tilfældene. Voksensupervision var til stede på tidspunkt for skaden for 55,6%, og forældrene beskrev, at de var klar over den potentielle fare, der foreligger ved trampolin, også før ulykkestilfældet (73%). Side 3 Der er også beskrivelse af, at mere end 56,9% af børnene havde forsøgt saltomortale på trampolinen. For 10% af de beskadigede børn var der ikke tale om første læsion, men 2. eller senere skade. 54,8% ville fortsætte med at springe efter aktuelle skade. Undersøgelsen viste at hjemmetrampoliner gav den største frekvens af trampolinrelaterede skader, og man anbefaler warning labels, offentlig uddannelse og voksensupervision som på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig. Man skriver også at børn ikke bør bruge og benytte hjemmetrampoliner, og at salget af trampoliner til private til fritidsbrug, skulle stoppes [9]. Endvidere er der undersøgelse, der viser en stigning i antallet af trampolinrelaterede skader på 140% fra 1990 til 1996 [10]. Det samme støttes af undersøgelse opgjort for 1990 til 1997 [11]. I en enkelt artikel er der fokus på de cervikale skader, og her en opgørelse på 6.500, som relaterer sig til året 1998 for USA, og det betyder en stigning på 5 gange i løbet af 10 år. Om end de fleste er mindre skader, så er der også rapporteret om paraplegi, kvadriplegi og dødsfald. Forfatterne præsenterer 2 skader med cervikale skader. Forfatterne anfører, at sikkerhedsforanstaltningerne og advarslerne er utilstrækkelige. Forfatter går så vidt som til at anbefale forbud mod børns brug af trampoliner [12]. Fra Canada foreligger rapport vedr. 80 børn under 16 år, som har pådraget sig en ortopædkirurgisk skade ved brug af hjemmetrampolin. 65% af børnene blev skadet på selve trampolinen, og 30% når de blev kastet ud fra trampolinen. 75% af børnene pådrog sig en frakturdislokation og 80% havde en skade i overekstremiteter, ingen af børnene døde som følge af trampolinskade. Forfatterne anbefaler at man følger rekommandationer for The American Academy of Pediatrics mht. trampolinspring, og også inkluderende minitrampoliner. Endvidere angiver man, at trampoliner bør benyttes som træningsredskab og ikke som legetøj. Forfatterne er mere forsigtige og sender en advarsel eller overvejelse om brug af minitrampoliner mere end et forbud, som det ellers hidtil har været kutyme at melde ud med fra de tidligere forfattere [13]. I 2005 er der fra USA undersøgelse, der sammenligner trampolin og minitrampolin. Man sammenlignede 137 minitrampolinrelaterede skader med 143 fuldstørrelse trampolinrelaterede skader. Skadesmønstret fra lignende og identisk for mini og fuldstørrelse trampoliner, mens minitrampolinrelaterede hovedskader var mindre forbundet med hospitalsindlæggelse, og mere almindeligt resulterede i lacerationer blandt børn under 6 år [14]. Fra Storbritannien foreligger der også undersøgelse 2000-2003, hvor man i den korte observationsperiode påviser en stigning i forekomsten af skader, som svarer til øget brug af trampoliner. I Storbritannien kommenterer man, trampoliner er kommet i gang senere, og at man skal foretage sig forholds-
regler som i andre lande. Der foreslås forskellige sikkerhedsforbehold, som kan være med til at reducere forekomsten af skader blandt børn [15]. Side 4 Fra Irland er der gennemgang af trampolinrelaterede skader blandt børn i perioden april-september 2005, og ud af 88 børn med skader, 33 drenge og 55 piger, gennemsnitsalder 8 år, fandt man 60% relateret til landing på trampolin, og 39% var sekundært til fald ud og væk fra trampolinen. Børnene var superviserede i 40% af tilfældene, og i 35% af tilfældene var skaden relaterede til, at der var andre personer på trampolinen. 40% af børnene havde behov for kirurgi, og skader i overekstremiteter stod for 70%. Forfatterne foreslår at der er klart behov for strikte guidelines mht. sikker og ansvarlig brug af hjemmetrampoliner [16]. Data fra Danmark er sparsomme og formentlig med stor geografisk variation. I den årlige opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2005 fandtes stigning i antallet af havetrampoliner på 60 skadede i 1998 til alt 2200 skadede i år 2005 (17), Det har ikke været muligt i denne undersøgelse at klarlægge trampolinskader relateret til idrætsaktiviteter under skolemæssig ledelse eller anden idrætsudøvelse. Kasuistiske meddelelser taler om forekomst af et halstraume med udfald efter trampolinspring hvert andet år, og forventes mindre hyppigt end udspring på hovedet på lavt vand, der giver flere årlige tilfælde med neurologiske udfald. På skadestuen på Aaberaa sygehus registreredes i perioden 1. maj til 1. september 2005 i alt 53 skader opstået i forbindelse med brug af trampoliner. I alt 21 af disse skader var brud på lårben, underben samt over- og underarm. Derudover var der 20 forvridninger af anklen (18). I den seneste undersøgelse fra Trondheim dækkede perioden 2001 til 2004 og inkluderede i alt 556 patienter (19). Ligesom tidligere var frakturer og ligamentskader almindelige. I materialet fandtes 2 cervikale frakturer og en subluksation atantoaxialt. Endvidere et tilfælde med albueluksation. Forfatterne anbefaler ikke et forbud, men understreger derimod behovet for sikkerhedsguidelines for trampoliner. Den seneste artikel er fra Sverige og bekræfter at ulykkesfrekvensen forsat er stigendende (20). Referenceliste [1] Torg JS. Epidemiology, pathomechanics, and prevention of athletic injuries to the cervical spine. Med Sci Sports Exerc. 1985 Jun;17(3):295-303 [2] Torg JS, Das M. Trampoline-related quadriplegia: review of the literature and reflections on the American Academy of Pediatrics position statement. Pediatrics. 1984 Nov;74(5):804-12 [3] Torg JS, Das M. Trampoline and minitrampoline injuries to the cervical spine. Clin Sports Med. 1985 Jan;4(1):45-60. [4] Silver JR, Silver DD, Godfrey JJ. Trampolining injuries of the spine. Injury, 1986 Mar;17(2):117.24 [5] Torg JS. Trampoline-induced quadriplegia. Clin Sports Med. 1987 Jan;6(1):73-85
[6] Woodward GA, Furnival R, Schunk JE. Trampolines revisited: a review of 114 pediatric recreational trampoline injuries. Pediatrics. 1992 May;89(5 Pt 1):849-54. [7] Larson BJ, Davis JW. Trampoline-related injuries. J Bone Joint Surg Am. 1995 Aug;77(8):1174-8 [8] Smith GA. Injuries to children in the United States related to trampolines, 1990-1995: a national epidemic. Pediatrics. 1998 Mar;101(3 Pt 1):406-12 [9] Smith GA, Shields BJ. Trampoline-related injuries to children. Arch Pediatr Adolesc Med. 1998 Jul;152(7):694-9 [10] No authors listed. Trampolines at home, school, and recreational centers. American Academy of Pediatrics. Committee on Injury and Poison Prevention and Committee on Sports Medicine and Fitness. Pediatrics 1999 May;103(5 Pt 1):1053-6 [11] Furnival RA, Street KA, Schunk JE. Too many pediatric trampoline injuries. Pediatrics. 1999 May;103(5):e57 [12] Brown PG, Lee M. Trampoline injuries of the cervical spine. Pediatr Neurosurg. 2000 Apr;32(4):170-5 [13] Black GB, Amadeo R. Orthopedic injuries associated with backyard trampoline use in children. Can J Surg. 2003 Jun;46(3):199-201 [14] Shields BJ, Fernandez SA, Smith GA. Comparison of Minitrampolineand Full-Sized Trampoline-Related Injuries in the United States, 1990 2002. Pediatrics. 2005 Jul;116(1):96-103 [15] Bhangal KK, Neen D, Dodds R. Incidence of trampoline related pediatric fractures in a large district general hospital in the United Kingdom: lessons to be learnt. Inj Prev. 2006 Apr;12(2):133-4 [16] McDermott C, Quinlan JF, Kelly IP. Trampoline injuries in children. J Bone Joint Surg Br. 2006 Jun;88(6):796-8 17. Laursen B. Ulykkestrends 2005. Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed. 2005. 18. Jørgensen D. Leg kan ende på skadestuen. Christiansfeld Avis, 27. juni 2006. 19. Nysted M, Drogset JO. Trampoline injuries. Br J Sports Med 2006; 40: 984-7. 20. Bjornstig J, Bjornstig U. Strongly increased incidence of trampolineinduced injuries. Läkartidningen 2007; 104: 421-3. Side 5 Jes Bruun Lauritzen - s sagkyndige i ortopædkirurgi, Bispebjerg Hospital.