LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER. Resumé. Disse noter handler om dualitet i lineære optimeringsprogrammer.

Relaterede dokumenter
MASO Uge 11. Lineær optimering. Jesper Michael Møller. Uge 46, Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Statisk Optimering. Jesper Michael Møller

Statisk Optimering. Jesper Michael Møller

Statisk Optimering. Jesper Michael Møller

IKKE-LINEÆR OPTIMERING

Gamle eksamensopgaver (MASO)

Ugeseddel 12( )

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

G r u p p e G

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Lineær programmering. Maksimer c T u.b.b. A b hvor > 0. Vores metode er også nytteløs her. Ekstrema- teori og praksis

Symmetriske matricer

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 7

Lineær Algebra F08, MØ

Symmetriske og ortogonale matricer Uge 6

matematik-økonomi-studerende

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar)

Optimering i Moderne Portefølje Teori

Egenværdier og egenvektorer

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2017

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Konvekse mængder. Erik Christensen. 6. januar 2003

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Oversigt [LA] 11, 12, 13

MASO Uge 9 Eksempler på Eksamensopgaver

Lineær Algebra - Beviser

Noter til kursusgang 9, IMAT og IMATØ

Operationsanalyse 1 Obligatorisk opgave 2

UGESEDDEL 12 LØSNINGER. x

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Konvekse mængder. Erik Christensen

Matematik: Struktur og Form Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer

UGESEDDEL 10 LØSNINGER. = f

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

3.1 Baser og dimension

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

Noter til kursusgang 8, IMAT og IMATØ

Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singu

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Skriftlig Eksamen Introduktion til lineær og heltalsprogrammering (DM515)

Lineære ligningssystemer og Gauss-elimination

Lineær algebra: Spænd. Lineær (u)afhængighed

8 Regulære flader i R 3

Lineær algebra Kursusgang 6

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

DesignMat Uge 4 Systemer af lineære differentialligninger I

6.1 Reelle Indre Produkter

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære

Anvendt Lineær Algebra

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Anvendt Lineær Algebra

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2018

Optimering af New Zealands økonomi. Gruppe G3-115

Optimeringsteori. Tenna Andersen, Tina Sørensen, Majbritt Lundborg, Søren Foged, Jeppe Gravers, Kenneth Andersen & Oskar Aver

Lineær Algebra, kursusgang

Note om endelige legemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

Besvarelser til Lineær Algebra og Calculus Globale Forretningssystemer Eksamen - 6. Juni 2016

Matricer og lineære ligningssystemer

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Jeg foretager her en kort indføring af polynomier over såvel de reelle som

Note om interior point metoder

Ekstremum for funktion af flere variable

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet. [LA] 13 Ortogonal projektion

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Løsning af cup-afviklings-problemet ved hjælp af lift-and-project. Jens Kristian Jensen

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

DesignMat Lineære differentialligninger I

F i l o s o f i e n o g m at e m at i k k e n b ag G o o g l e. M e d fo k u s på Pag e R a n k.

Underrum - generaliserede linjer og planer

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen August 2016

MM502+4 forelæsningsslides

12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen

LiA 5 Side 0. Lineær algebra Kursusgang 5

Kirchberger s sætning om separation af to mængder Maria Larissa Ziino

Matematik og FormLineære ligningssystemer

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

MASO-Eksempler. x n. + 1 = 1 y n

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Transkript:

LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER Indhold 1 Introduktion 1 2 Kanoniske programmer 2 3 Standard programmer 2 4 Svag dualitet for standard programmer 3 5 Svag dualitet for generelle lineære programmer 4 6 Farkas lemma 5 7 Dualitetssætningen 6 Resumé Disse noter handler om dualitet i lineære optimeringsprogrammer 1 Introduktion Hvad er et lineært maksimeringsprogram? Lad I og J være endelige mængder med delmængder I I og J J Vi kan feks tænke på at I = {1,, m} og J = {1,, n}) Mængden I vil blive brugt til at indicere problemets bibetingelser, g i ), og mængden J til at indicere problemets variable x = x j ) j J Denition 11 Et lineært maksimeringsprogram P) har formen P) Maksimer fx) under bibetingelser g i x) b i, g i x) = b i, x j 0, i I i I I hvor objektfunktionen, f, og bibetingelserne, g = g i ), er lineære funktioner Her er nogle bibetingelser givet ved uligheder mens de andre er givet ved ligheder, ligesom der er et fortegnskrav på nogle af de variable mens de andre er fri En tilladt løsning eller mulig løsning til P) er en vektor x R J som opfylder alle bibetingelser, dvs at det konvekse polyeder) MP ) = {x R J i I : g i x) b i, i I I : g i x) = b i } er mængden af alle mulige løsninger til P) Den optimale værdi for P) er supp ) = sup{fx) x MP )} og en optimal løsning for P) er en tilladt vektor x MP ) sådan at fx ) = supp ), dvs fx ) fx) for alle x MP ) Bemærkning 12 Da funktionerne f og g = g i ) er lineære har de formen fx) = c t x = j J c j x j gx) = Ax eller g i x) = [i]ax = j J a ij x j, i I for en vektor c = c j ) j J og en matrix A = a ij ),j J Date: 19 november 2010 1

2 JESPER MICHAEL MØLLER Et lineært minimeringsprogram P') deneres tilsvarende En tilladt vektor er en optimal løsning til P') hvis den lineære objektfunktion antager den optimale værdi, infp ), i vektoren Vi skal se at ethvert lineært maksimeringsprogram P) har et dualt minimeringsprogram P') Teorien handler om samspillet mellem det primale program P) og det duale program P') Kanoniske programmer og standard programmer er specielle lineære programmer Vi vil først omtale kanoniske programmer Dernæst vil vi se på standard programmer Vi formulerer dualitet først for standard programmer og dernæst for generelle programmer Svag dualitet er en banalitet men stærk dualitet er en ikke-triviel sætning 2 Kanoniske programmer I et kanonisk maksimeringsprogram er alle bibetingelser givet ved ligheder og der er et fortegnskrav på alle variable Denition 21 Et kanonisk lineært program har formen P) Maksimer c t x under bibetingelser Ax = b, x 0 En løsning x til det lineære ligningsssystem Ax = b kaldes en basisløsning hvis de benyttede søjler {A[j] x j 0} er lineært uafhængige Der er kun endeligt mange basisløsninger Her er den geometriske tolkning som er vigtig for simplex algoritmen) Sætning 22 En mulig løsning x MP ) er en basisløsning hvis og kun hvis x er et hjørne i MP ) En mulig løsning x MP ) er et hjørne i det konvekse polyeder MP ) hvis x ikke ligger mellem to andre punkter fra MP ) Fordelen ved kanoniske systemer er Sætning 23 Hvis P) har en optimal løsning så har P) også en optimal basisløsning Da der kun er endeligt mange basisløsninger er løsningen af kanoniske programmer fuldstændig algoritmisk og sådan set afsluttet set fra et teoretisk matematisk synspunkt Ethvert lineært program er ækvivalent med et kanonisk program Men det kanoniske program har fået ere variable og ere bibetingelser, så det vil ofte i praksis være mere uhåndterligt end det oprindelige problem Det er ulempen ved kanoniske programmer 3 Standard programmer I et standard minimeringsprogram er alle bibetingelser givet ved uligheder og der er et fortegnskrav på alle variable Denition 31 Standardprogrammer har formen P) Maksimér c t x under bibetingelser Ax b, x 0 P') Minimér y t b under bibetingelser y t A c t, y t 0 Disse to standardprogrammer er hinandens duale programmer P) har n variable, x j ) j J, og m bibetingelser givet ved A-rækkerne, [i]a, i I, og højresiden b P') har m variable, y i ), og n bibetingelser givet ved A-søjlerne, A[j], j J, og højresiden c objektfunktionen for P) er højresiden for P') objektfunktionen for P') er højresiden for P) Ax beregner prikprodukterne, [i]ax, i I, mellem A-rækkerne og x y t A beregner prikprodukterne, y t A[j], j J, mellem y og A-søjlerne

LINEÆR OPTIMERING 3 Læg mærke til at 32) c t x = c 1 x 1 + + c j x j + + c n x n = j J c j x j 33) 34) 35) 36) 37) y t b = y 1 b 1 + + y i b i + + y m b m = Ax = j J a 1jx j j J a ijx j j J a mjx j y i b i, [i]ax = a ij x j, i I j J y t A = y i a i1,, y i a ij,, ) y i a in, y t A[j] = y i a ij, j J b 1 j J a 1jx j b Ax = b i j J a ijx j, y t b Ax ) = y i bi ) a ij x j j J b 1 j J a mjx j c t y t A = c 1 y i a i1,, c j y i a ij,, c n ) y i a in, c t y t A ) x = cj ) y i a ij xj j J Problemets tableau x 1 x j x n y 1 a 11 a 1j a 1n b 1 y i a i1 a ij a in b i y m a m1 a mj a mn b m c 1 c j c n hjælper med at bevare overblikket Ethvert lineært program er ækvivalent med et standardprogram 4 Svag dualitet for standard programmer Lad P) og P') være duale standardprogrammer som i Denition 31 Lemma 41 Dualitetslemma for standardprogrammer) Hvis x MP ) og y MP ) er mulige løsninger så gælder: 1) c t y t A ) x = cj ) y i a ij xj og y t Ax b ) = ) y i a ij x j b i j J j J 2) c t y t A ) x 0, y t Ax b ) 0 3) c t x y t Ax y t b 4) c t x supp ) infp ) y t b Bevis 1) Dette er blot 36) og 37) 2) Klart, da c t y t A 0, Ax b 0, og x 0, y 0 3) Dette er blot ulighederne i 1) skrevet på en anden måde 4) Brug at alle tallene c t x ligger under alle tallene y t b hvor x og y er tilladte løsninger Det følger af Dualitetslemmaet for standardprogrammer at Hvis P) er ubegrænset, supp ) =, så har P') ingen mulige løsninger Hvis P') er ubegrænset, infp ) =, så har P) ingen mulige løsninger

4 JESPER MICHAEL MØLLER Sætning 42 Den svage dualitetssætning for standardprogrammer) Hvis x og y er tilladte løsninger til P) og P') så er følgende betingelser ækvivalente: 1) x er en optimal løsning til P), y er en optimal løsning til P), og supp ) = infp ) 2) c t x = supp ) = infp ) = y t b 3) c t x = y t b 4) c t x = y t Ax = y t b 5) c t y t A ) x = 0, y t Ax b ) = 0 6) c j y ia ij ) xj = 0, j J, og y i j J a ijx j b i ) = 0, i I Bevis Dualitetsslemmaet viser at alle betingelser er ækvivalente Med ere detaljer 1) 2): Der står det samme i de to linjer 2) 3) 4) 5): Dualitetslemma for standardprogrammer 41 5) 6): Summen c t y t A ) x er udregnet i 37) eller i Lemma 411) Alle led i denne sum er 0 Derfor er c t y t A ) x = 0 hvis og kun hvis alle led i summen er = 0 Tilsvarende er y t Ax b ) = 0 hvis og kun hvis alle led i summen fra Lemma 411) er = 0 5 Svag dualitet for generelle lineære programmer Vi denerer nu det duale program helt generelt Denition 51 Disse to programmer er hinandens duale: P) Maksimér c t x under bibetingelser [i]ax [i]b eller j J a ij x j b i, i I [i]ax = [i]b eller j J a ij x j = b i, i I I [j]x 0 eller x j 0, P') Minimér y t b under bibetingelser y t A[j] c t [j] eller y i a ij c j, y t A[j] = c t [j] eller y i a ij = c j, y t [i] 0 eller y i 0, i I Bemærkning 52 I et standardprogram Denition 31) er I = I og J = J Det duale til et standardprogram er et standardprogram I et kanonisk program Denition 21) er I = og J = J Det duale til det kanoniske program fra Denition 21 er P) Minimer y t b under bibetingelser y t A c t hvor ingen variable er underlagt fortegnskrav og alle bibetingelser er uligheder Her er opskrifter til konstruktion af duale programmer Maksimér c t x Ax b, x 0 Ax b Ax = b, x 0 Ax = b Minimér y t b y t A c t, y t 0 y t A = c t, y t 0 y t A c t y t A = c t Bibetingelser i P) fra I er uligheder, de øvrige bibetingelser i P) er ligheder, variable i x fra J er underlagt fortegnskrav, de øvrige variable i x er fri Bibetingelser i P') fra J er uligheder, de øvrige bibetingelser i P') er ligheder, og variable i y fra I er underlagt fortegnskrav, de øvrige variable i y er fri Ligningerne 32)37) er stadig gyldige Indgang i i b Ax er 0 når i er udenfor I Indgang j i c t y t A er 0 når j er udenfor J I tableauet for et generelt lineært program hvor vi for nemheds skyld antager at I = {1,, i} og J = {1,, j}) markerer vi I -rækker og J -søjler med stjerner

LINEÆR OPTIMERING 5 x 1 x j x j+1 x n y 1 a 11 a 1j a 1j+1 a 1n b 1 y i a i1 a ij a ij+1 a in b i y i+1 a i+11 a i+1j a i+1j+1 a i+1n = b i+1 y m a m1 a mj a mj+1 a mn = b m c 1 c j = c j+1 = c n Lemma 53 Dualitetslemma) Hvis x og y er tilladte løsninger til P) og P') så gælder: 1) c t y t A ) x = j J cj y ) ia ij xj og y t Ax b ) = y i j J a ) ijx j b i 2) c t y t A ) x 0, y t Ax b ) 0 3) c t x y t Ax y t b 4) c t x supp ) infp ) y t b Bevis Klart! Den første sum i 1) løber kun over delmængden J J fordi indgang j i c t y t A er 0 når j er udenfor J, se 37) Den anden sum i 1) løber kun over delmængden I I fordi indgang i i b Ax er 0 når i er udenfor I, se 36) Sætning 54 Den svage dualitetssætning) Hvis x og y er tilladte løsninger til P) og P') så er følgende betingelser ækvivalente: 1) x er en optimal løsning til P), y er en optimal løsning til P), og supp ) = infp ) 2) c t x = supp ) = infp ) = y t b 3) c t x = y t b 4) c t x = y t Ax = y t b 5) c t y t A ) x = 0, y t Ax b ) = 0 6) c j ) ) y i a ij xj = 0,, og y i a ij x j b i = 0, i I j J Bevis Dualitetslemmaet 53 viser at alle betingelser er ækvivalente: 1) 2): Der står det samme i 1) og 2) 2) 3) 4) 5): Dualitetslemmaet 53 5) 6): Summen c t y t A ) x er udregnet i Lemma 531) Alle led i denne sum er 0 Derfor er c t y t A ) x = 0 hvis og kun hvis alle led i summen er = 0 Tilsvarende er y t Ax b ) = 0 hvis og kun hvis alle led i summen fra Lemma 531) er = 0 6 Farkas lemma Sætning 61 Farkas lemma) Netop et af følgende to tilfælde indtræer: I) Der ndes x R n så Ax = b, x 0 II) Der ndes y R m så y t A 0, y t b < 0 I) og II) kan ikke begge indtræe for det ville give y t Ax = y t b hvor y t Ax 0 da y t A 0 og x 0) og y t b < 0 Eksempel 62 Lad ) ) 1 1 CA) = {x 1 + x 0 2 x 1 1 0, x 2 0} ) 1 1 være den konvekse kegle udspændt af søjlerne i A = Hvis I) ikke gælder så betyder det at b CA) Vælg 0 1 en hyperplan Hy) = y sådan at CA) ligger på den positive side og b på den negative side Lav en tegning!) Det betyder at y t A 0 og y t b < 0 Farkas lemma ndes i mange varianter Her er en af dem Korollar 63 Netop et af følgende to tilfælde indtræer: I) Der ndes x R n så Ax b, x 0 II) Der ndes y R m så y t A 0, y t b < 0, y 0

6 JESPER MICHAEL MØLLER Bevis Det første tilfælde betyder at der ndes kan også skrives ) x R z n R m sådan at Ax+z = b, ) ) x A E = b z ) x 0 Ligningen Ax+z = b z Farkas lemma siger at hvis dette ikke sker, så ndes y R m så y t A E ) 0 og y t b < 0 Det betyder y t A 0, y t b < 0, y 0 7 Dualitetssætningen Sætning 71 Dualitetssætning) Lad P) og P') være duale lineære programmer som i Denition 51 Netop én af følgende re situationer vil gælde: I) MP ), MP ), og supp ) = infp ) II) MP ), MP ) =, og P) er ubegrænset, supp ) = III) MP ) =, MP ), og P') er ubegrænset, infp ) = IV) MP ) =, MP ) = Korollar 72 Den stærke dualitetssætning) Følgende fem betingelser er ækvivalente: 1) MP ) og MP ) 2) P) har en optimal løsning 3) P') har en optimal løsning 4) MP ) og supp ) < 5) MP ) og infp ) > Hvis en af betingelserne holder så er supp ) = infp ) Bevis Vi bender os i tilfælde I) i Dualitetssætningen 71 Bevis for Sætning 71 Da ethvert program kan omformuleres til et standardprogram kan vi godt antage at P) og P') er duale standardprogrammer som i Denition 31 I) siger at der ndes x R n og y R m så A 0 0 A t x y) b c x, 0 y) c t b t 0 Antag nu at I) ikke er tilfældet Vi skal så vise at et af tilfældene II)IV) indtræer Da I) ikke gælder så siger Farkas lemma Korollar 63) at der ndes u R n, v R m, α R så v t u t α ) A 0 0 A t 0, v t u t α ) b v c < 0, u 0 c t b t 0 α Her står at Au αb, v t A αc t, b t v < c t u, u 0, v 0, α 0 Vi kan ikke have α > 0 for det ville sige at α 1 u MP ), α 1 v MP ) og b t α 1 v) < c t α 1 u) i modstrid med Den svage Dualitetssætning 54 Vi har altså at α = 0, dvs Vi deler nu ind i en række tilfælde: Au 0, v t A 0, b t v < c t u, u 0, v 0 c t u > 0: Der kan ikke være nogen mulige løsninger til P') for det ville sige at der fandtes y 0 med y t A c t og det ville give c t u y t A)u = y t Au) 0 Altså er MP ) = MP ) = : Tilfælde IV) MP ) : Vælg x MP ), dvs Ax b, x 0 Så er x + λu MP ) for alle λ > 0 for Ax + λu) = Ax + λau Ax b og x + λu 0 Desuden har vi at objektfunktionen c t x + λu) = c t x + λc t u for t Altså er vi i tilfælde II) c t u 0: Nu ved vi at v t b < 0 Der kan ikke være nogen mulige løsninger til P) for det ville sige at der fandtes x 0 med Ax b og det ville give v t b v t Ax) = v t A)x 0 Altså er MP ) = MP ) = : Tilfælde IV)

LINEÆR OPTIMERING 7 MP ) : Vælg y MP ), dvs y t A c t, y 0 Så er y +λv MP ) for alle λ > 0 fordi y +λv) t A = y t A + λv t A y t A c t og y + λv 0 Desuden har vi at objektfunktionen Altså er vi i tilfælde III) y + λv) t b = y t b + λv t b for t Matematisk Institut, Universitetsparken 5, DK2100 København E-mail address: moller@mathkudk URL: http://wwwmathkudk/~moller