Fagstudierdning fr BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2017- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 1
Indhld 1. Indledning... 4 2. Titel g tilknytning... 4 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil... 4 3.1 Uddannelsens frmål... 4 3.2 Kmpetenceprfil... 4 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsninger... 6 4. Uddannelsens indhld g faglige prfil... 6 4.1 Førsteårsprøven... 7 4.2 Valgfrihed... 7 4.3 Tilmelding til fag g prøver... 8 4.4 Merit... 8 5. Bedømmelse g Censur... 8 6. Fagkatalg... 8 6.1 Plitisk Teri 1... 10 6.2 Plitisk Teri 2... 11 6.3 Scilgi 1... 14 6.4 Offentlig frvaltning 1... 16 6.5 Offentlig frvaltning 2... 18 6.6 Offentlig plitik... 20 6.7 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger... 22 6.8 Eurpæisk Plitik... 24 6.9 Dansk g Kmparativ Plitik 1... 25 6.10 Dansk g Kmparativ Plitik 2... 28 6.11 Dansk g Kmparativ Plitik 3... 30 6.12 Internatinal Plitik 1... 33 6.13 Internatinal Plitik 2... 35 6.14 Internatinal Plitik 3... 36 6.15 skabsteri g metdlgi... 38 6.16 Metde 1... 40 6.17 Metde 2... 41 6.18 Metde 3... 43 6.19 Øknmi 1... 45 2
6.20 Øknmi 2... 47 6.21 Valgfag 1... 49 6.22 Valgfag 2... 50 6.23 Bachelrprjekt seminar... 50 6.24 Bachelrprjekt... 51 7. Skriveøvelser g eksamensfrmer... 54 7.1 Skriveøvelser... 54 7.2 Skriftlig eksamen... 55 7.3 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave... 55 7.4 Tredages bunden skriftlig hjemmepgave... 55 7.5 Bunden skriftlig hjemmepgave... 55 7.6 Fri skriftlig hjemmepgave... 55 7.7 Multiple-chice eksamen... 56 7.8 Mundtlig eksamen... 56 3
1. Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså en Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet d. 27. april 2017 g træder i kraft 1. september 2017. 2. Titel g tilknytning En bestået bachelruddannelse i statskundskab giver ret til titlen Bachelr (BSc) i statskundskab, Bachelr f Science (BSc) in Plitical Science. Denne studierdning er udarbejdet af studienævnet ved Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet. Uddannelsen er tilknyttet Censrkrpset ved uddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag, cand.sc. g Masteruddannelserne ved Syddansk, Aarhus g Københavns Universiteter samt Masteruddannelsen ved CBS. 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil 3.1 Uddannelsens frmål Bachelruddannelsen i statskundskab er en uddannelse med internatinalt udsyn, der skal kvalificere de studerende bredt inden fr det plitlgiske g samfundsvidenskabelige mråde baseret på den nyeste viden, ved at 1) give de studerende en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, terier g begreber samt lære dem anvendelse af relevante metdiske redskaber, 2) give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af g kritisk stillingtagen til plitlgiske g tværfaglige samfundsvidenskabelige prblemer under anvendelse af fagets terier, begreber g metder 3) indføre de studerende i de demkratiske nrmer g praktiske vilkår fr plitik, administratin g rganisatin i Danmark g internatinalt Bachelruddannelsen er tilrettelagt sm et afrundet frløb med et fagudbud, der kvalificerer bachelren til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse såvel sm til ansættelse i akademiske jbfunktiner inden fr både den private g ffentlige sektr. 3.2 Kmpetenceprfil Gennem uddannelsesfrløbet, der fregår i et internatinalt frskningsmiljø, pnår den studerende grundig g grundlæggende indsigt i de centrale prblemstillinger, prcesser g frhld, sm behandles i plitlgi g samfundsvidenskab samt i de terier, metder g det begrebsapparat, der anvendes inden fr felterne. Bachelruddannelsen i statskundskab har et særligt fkus på at klæde de studerende på til mødet med det stadigt mere internatinaliserede arbejdsmiljø i både ffentlige g private rganisatiner, institutiner g virksmheder. Der er et særligt fkus på at øge de studerendes kulturelle frståelse g akademiske sprgbrug. Derudver lægges der vægt på prgressin i uddannelsen, således det viser en klar bevægelse fra intrducerende niveau til avanceret niveau i bachelruddannelsen. 4
På baggrund af sin uddannelse skal bachelren i statskundskab have erhvervet sig en række kmpetencer, sm tilsammen sætter ham eller hende i stand til på et videnskabeligt grundlag at identificere g analysere plitiske g samfundsmæssige prblemstillinger i en franderlig verden samt frmulere vidensbaseret prblemløsning. I løbet af bachelruddannelsen skal de studerende pnå nedenstående viden, færdigheder g kmpetencer indenfr uddannelsens fagmråder. De studerende vil desuden pnå yderligere kvalifikatiner gennem valgfri kurser g andre studieaktiviteter. Efter endt uddannelse kan bachelren ptages på en relevant kandidatuddannelse Efter endt uddannelse skal bachelren i statskundskab kunne: demnstrere mfattende g bred viden inden fr plitlgiens kernemråder plitisk teri, dansk g kmparativ plitik, eurpæisk plitik, ffentlig frvaltning g plitik g internatinal plitik g deres respektive felt, terier g begreber beherske grundlæggende g bred viden m samfundsvidenskabens øvrige discipliner g deres respektive felt, terier g begreber herunder samfundsvidenskabelig metde, scilgi, øknmi g samfundsvidenskabelig videnskabsteri g metdlgi reflektere ver anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af plitlgiske g samfundsvidenskabelige frhld g prblemstillinger identificere, analysere g belyse prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld selvstændigt løse prblemstillinger på baggrund af tilegnede analytiske g metdiske, kmmunikative g administrative kmpetencer fretage en kvalificeret udvælgelse g sammenligning af plitlgiske g samfundsvidenskabelige terier g metder med henblik på løsning af plitiske g samfundsmæssige prblemstillinger gennemføre selvstændige analyser af teretiske arbejder g knkrete frhld inden fr hver af plitlgiens kernemråder i studie såvel sm arbejdsmæssige sammenhænge frmidle prblemstillinger, synspunkter g resultater i en faglig/prfessinel såvel sm ffentlig sammenhæng både mundtligt g skriftligt udvikle videnskabelige design g anvende kvalitativ g kvantitativ metde til behandlingen af samfundsvidenskabelige prblemstillinger gennemføre interviews g spørgeskemaundersøgelser med henblik på at anvende dem på samfundsvidenskabelige prblemstillinger anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde udarbejde videnskabeligt skriftligt arbejde g deltage i kvalificerede diskussiner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk ver egne g andres udsagn identificere g analysere plitlgiske prblemstillinger g reflektere ver disse kritisk med vished m de frskellige mulige teretiske g metdiske perspektiver arbejde g argumentere på baggrund af et verblik ver samfundsvidenskaben sm felt, herunder plitlgiens placering i dette felt samarbejde m faglige g tværfaglige løsninger af knkrete prblemstillinger indenfr plitik g rganisatin i Danmark g internatinalt 5
selvstændigt psøge, udvælge g anvende metdisk g teretisk viden i frbindelse med løsning af pgaver, prjekter g lignende i studie- eller arbejdssammenhænge udføre akademiske jbfunktiner af rganisatrisk, administrativ, frvaltende, udviklende g frmidlende karakter inden fr både den ffentlige g private sektr tage ansvar fr g strukturere egen læring g selvstændigt frembringe ny viden Kmpetenceprfilens frskellige elementer er beskrevet mere detaljeret i målbeskrivelserne fr de enkelte fag, der indgår i bachelruddannelsen, jf. fagkatalget i afsnit 6. 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Optagelse følger de generelle ptagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder følgende mrådespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige bachelruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau g Histrie eller Idehistrie eller Samfundsfag eller Samtidshistrie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til statskundskab er matematik på B-niveau. 4. Uddannelsens indhld g faglige prfil Det centrale fagmråde i bachelruddannelsen i Statskundskab er plitlgi, g de knstituerende fagelementer udgøres af plitlgiens subdiscipliner, Dansk plitik, Kmparativ plitik, Internatinal plitik, Plitisk teri, Eurpæisk plitik, Offentlig frvaltning, Offentlig plitik, samt Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger, Bachelrseminaret g Bachelrprjektet. Uddannelsen består desuden af samfundsvidenskabelige fagelementer, Øknmi, Scilgi, skabsteri g metdlgi g Metde jf. nedenstående struktur: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Internatinal Plitik 1* (7,5 ECTS) Scilgi 1 (7,5 ECTS) Offentlig frvaltning 1 (7,5 ECTS) Internatinal Plitik 2 (7,5 ECTS) Eurpæisk Plitik (7,5 ECTS) Offentlig Plitik (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 1* (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 2* (7,5 ECTS) Offentlig frvaltning 2 (7,5 ECTS) Internatinal Plitik 3 (7,5 ECTS) Dansk g Kmparativ Plitik 3 (7,5 ECTS) Bachelr seminar (7,5 ECTS) Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger* (3,75 ECTS) Plitisk Teri 2* (7,5 ECTS) Øknmi 1 (7,5 ECTS) Øknmi 2 (7,5 ECTS) Valgfag 1** (7,5 ECTS) Plitisk Teri 1* (3,75 ECTS) Bachelrprjekt (15 ECTS) skabsteri g metdlgi (7,5 ECTS) Metde 1* (7,5 ECTS) Metde 2 (7,5 ECTS) Metde 3 (7,5 ECTS) Valgfag 2** (7,5 ECTS) * Indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS) **Fagene Valgfag 1 g Valgfag 2 (i alt 15 ECTS) udgør sammen med fagene Eurpæisk Plitik g Dansk g Kmparativ Plitik 3 uddannelsens mbilitetsvindue. 6
Ulige semestre er efterårssemestre g lige semestre er frårssemestre. Kurserne udbydes kun i de semestre, der fremgår af versigten. Der henvises til afsnit 6, hvr indhld g målbeskrivelser samt øvrige deltaljer er beskrevet fr alle uddannelsens fagelementer. Supplerende g uddybende plysninger findes i det elektrniske kursuskatalg på kurser.ku.dk. 4.1 Førsteårsprøven Første studieår på Statskundskab består af fag sm tilsammen giver 60 ECTS-pint. Aktivitetskravet på første år, kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-pint, g udgøres af følgende fag til i alt 45 ECTS-pint: Internatinal Plitik 1 Dansk g Kmparativ Plitik 1 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Plitisk Teri 1 Dansk g Kmparativ Plitik 2 Plitisk Teri 2 Metde 1 (7,5 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) (3,75 ECTS-pint) (3,75 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) (7,5 ECTS-pint) Fr øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven henvises til afsnit 2.2.1 vedrørende førsteårsprøven i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudierdning. 4.2 Valgfrihed Nedenstående versigt viser, hvrdan fagelementerne er frdelt på henhldsvis bligatriske g delvist valgfrie elementer: Obligatriske fagelementer Plitlgiske Internatinal Plitik 1 7,5 ECTS Internatinal Plitik 2 7,5 ECTS Internatinal Plitik 3 7,5 ECTS Dansk g Kmparativ Plitik 1 7,5 ECTS Dansk g Kmparativ Plitik 2 7,5 ECTS Dansk g Kmparativ Plitik 3 7,5 ECST Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger 3,75 ECTS Plitisk Teri 1 3,75 ECTS Plitisk Teri 2 7,5 ECTS skabsteri g metdlgi 7,5 ECTS Offentlig frvaltning 1 7,5 ECTS Offentlig frvaltning 2 7,5 ECTS Eurpæisk Plitik 7,5 ECTS Offentlig Plitik 7,5 ECTS Bachelrprjekt seminar 7,5 ECTS Bachelrprjekt 15 ECTS Samfundsvidenskabelige Scilgi 1 7,5 ECTS Metde 1 7,5 ECTS Metde 2 7,5 ECTS Metde 3 7,5 ECTS Øknmi 1 7,5 ECTS 7
Øknmi 2 Valgfag; 2 fag à 7,5 ECTS 7,5 ECTS Begrænset valgfrie elementer 15 ECTS Uddannelsen indehlder begrænset valgfrie elementer til i alt 15 ECTC. De studerende kan vælge Offentlig Ret g andre udbudte bachelr valgfag. De delvist valgfrie elementer kan gså aflægges uden fr Institut fr Statskundskab, såfremt Studienævnet kan gdkende det faglige indhld. Læs mere m prcedurerne herfr i afsnit 4.4. 4.3 Tilmelding til fag g prøver Administratinen tilmelder de studerende til undervisning g eksamen på alle uddannelsens bligatriske kurser med udgangspunkt i den uddannelsesstruktur, der er beskrevet i afsnit 4. Hvis der sker ændringer ift. hvilke fag der tilmeldes af administratinen, vil dette blive indført i studierdningen g annnceret på uddannelsessiderne i KUnet. De studerende tilmelder sig selv valgfrie elementer. Dette gøres via selvbetjeningen på KUnet i den annncerede selvbetjeningsperide frud fr hvert semester. 4.4 Merit På bachelruddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutiner svarende til 30 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritverført fagelementer i frbindelse med verflytning eller studieskift samt fag fra tidligere beståede uddannelser. Det er en betingelse fr meritverførsel, at de fagelementer, der ønskes verført, alle er bestået. Beståede fagelementer fra bachelruddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet g Syddansk Universitet træder i stedet fr tilsvarende fagelementer på denne uddannelse, jf. 34 i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er en frudsætning fr meritverførsel, at de fagelementer, der ønskes verført, er taget ved en uddannelse, der er sammenlignelig, herunder niveaumæssigt, med bachelruddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet. Læs mere m de generelle regler m Merit i afsnit 5.5 i Rammestudierdningen. 5. Bedømmelse g Censur De enkelte fagelementer bliver bedømt således at uddannelsen pfylder eksamensbekendtgørelsens censurkrav. Fag på i alt 60 ECTS er bedømt med ekstern censur, hvilket pfylder kravet m at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint skal dkumenteres ved eksterne prøver. Derudver bedømmes fag på i alt 60 ECTS sm bestået/ikke bestået, hvilket pfylder kravet m at højst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint må anvendes med bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået, jf. afsnit 4.7 i Rammestudierdningen. 6. Fagkatalg I det følgende gennemgås de fagelementer, der udbydes på bachelruddannelsen i statskundskab. Størrelsen af fag er angivet i ECTS-pint (Eurpean Credit Transfer System). Et års heltidsstudier i dette system er nrmeret til 60 ECTS. Vægter et fag 7,5 ECTS, svarer det til 1/8 af ét års nrmeret fuldtidsstudium. 8
Oversigt ver de enkelte fags semesterplacering g nrmerede timetal fr undervisning Tabellen herunder er semesterplacering ved gennemførelse af bachelruddannelsen i statskundskab i den anbefalede rækkefølge. Timeantallet på kurserne er 42 timer (3 timer i 14 uger), dg er timeantallet på første g andet semester 56 timer (4 timer i 14 uger). Antallet af timer er øget fr at lette vergangen fra gymnasieuddannelsen til universitetet, g dermed støtte de studerende på deres første studieår. Det øgede timetal skal anvendes til aktiv undervisningsdeltagelse g feedback. ECTS Fag/Semester 1. 2. 3. 4. 5. 6. Timer i alt 7,5 Internatinal Plitik 1 56 7,5 Dansk g Kmparativ Plitik 1 56 3,75 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger 24 3,75 Plitisk Teri 1 32 7,5 skabsteri g metdlgi 56 7,5 Scilgi 1 56 7,5 Dansk g Kmparativ Plitik 2 56 7,5 Plitisk Teri 2 56 7,5 Metde 1 56 7,5 Offentlig frvaltning 1 42 7,5 Offentlig frvaltning 2 42 7,5 Øknmi 1 42 7,5 Metde 2 42 7,5 Internatinal Plitik 2 42 7,5 Internatinal Plitik 3 42 7,5 Øknmi 2 42 7,5 Metde 3 42 7,5 Eurpæisk Plitik 42 7,5 Dansk g Kmparativ Plitik 3 42 7,5 Valgfag 1 42 7,5 Valgfag 2 42 7,5 Offentlig Plitik 42 7,5 Bachelrprjekt seminar 42 15 Bachelrprjekt 42 9
6.1 Plitisk Teri 1 Plitlgisk fagelement Indhld Plitisk Teri 1 (PT1) er det første af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen plitisk teri. Det samlede frmål med de t fag er at give de studerende en grundlæggende frståelse fr den plitiske idéhistrie g de vigtigste debatter i nutidig plitisk teri, herunder plitisk teris betydning fr plitlgien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i frhld til såvel den generelle samfundsudvikling sm begrebslige, idelgiske, g nrmative spørgsmål inden fr studiet af plitik. Undervisningen i PT1 mfatter udvalgte dele af den plitiske idéhistrie g dens bidrag til udviklingen af ngle af de væsentligste begreber i plitlgien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, g frihed). Faget lægger vægt på både at placere plitiske tænkere i deres relevante histriske kntekster, g at vise idéhistriens relevans fr nutidig plitisk teri, herunder særligt i frhld til plitiske begrebers udvikling g bidrag til studiet af plitik. Til at understøtte begge aspekter giver faget en intrduktin til begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik. Skriveøvelsen træner de studerende i at beskrive ét enkelt bidrag til plitisk teri g ud fra dette begrunde en frtlkning af dette bidrag, herunder dets styrker g svagheder. Opgaven er eksamensfrbedrende til Plitisk Teri 2, da den træner delementer af denne eksamen. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale bidrag fra vigtige plitiske tænkere, herunder gså deres histriske baggrund beskrive centrale bidrag til diskussinen af vigtige begreber i plitlgien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, g frihed) frstå hvrdan begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik kan anvendes til at analysere generelle prblemstillinger inden fr plitisk teri reflektere ver styrker g svagheder ved centrale tænkere g begreber i plitisk teri reflektere ver den plitiske teris rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til plitisk teri, herunder deres idéhistriske kntekst g betydning fr den plitiske begrebsudvikling frtlke svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau g frmidle deres indhld i et klart g tydeligt sprg læse engelsksprgede tekster på et akademisk niveau anvende begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik med henblik på at begrunde en bestemt frtlkning af udvalgte tænkere g begreber inden fr plitisk teri sammenligne centrale bidrag til diskussinen af udvalgte begreber inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) håndtere mdstridende frtlkninger af begreber g terier inden fr plitisk teri tage kritisk stilling til grundlæggende prblemstillinger inden fr plitisk teri, herunder deres indflydelse på studiet af plitik generelt psøge g tilegne sig ny viden inden fr plitisk teri, herunder gså idéhistrien 10
Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 3,75 ECTS Litteratur Pensum udgør 425 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Eksamensfrm Eksamen bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, sm består af én gdkendt skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Både den aktive undervisningsdeltagelse g syge- g reeksamen bedømmes sm Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Bemærkninger Plitisk Teri 1 indgår i førsteårsprøven. Beståelse af Plitisk Teri 1 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Plitisk Teri 2. 6.2 Plitisk Teri 2 Plitlgisk fagelement Indhld Plitisk Teri 2 (PT2) er det andet af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen plitisk teri. Sm beskrevet under PT1 er det samlede frmål med de t fag at give de studerende en grundlæggende frståelse fr den plitiske idéhistrie g de vigtigste debatter i nutidig plitisk teri, herunder plitisk teris betydning fr plitlgien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i frhld til såvel den generelle samfundsudvikling sm begrebslige, idelgiske, g nrmative spørgsmål inden fr studiet af plitik. 11
Undervisningen i PT2 viderefører PT1 s fkus på den plitiske idéhistrie samt begrebsudviklingen i plitisk teri. Herudver mfatter PT2 en intrduktin til udvalgte idelgier samt væsentlige tematikker inden fr nutidig plitisk teri, herunder deres relatin til nutidige sciale g plitiske prblemstillinger, særligt i et glbalt perspektiv. PT1 s intrduktin til begrebs- g idéhistrisk analyse samt nrmativ kritik videreføres med et fkus på idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, g udvalgte hvedretninger inden fr analytisk g kritisk teri. Målbeskrivelser Ud ver en videreførelse af viden, færdigheder, g kmpetencer beskrevet under PT1 frventes den studerende efter endt kursus at kunne: beskrive centrale bidrag fra udvalgte plitiske idelgier, herunder gså deres idéhistriske baggrund g bidrag til den plitiske udvikling beskrive centrale bidrag til udvalgte tematikker inden fr nutidig plitisk teri (fx: demkrati, multikulturalisme, ppulisme, køn g seksualitet, g klima) frstå hvrdan plitisk teri udvikler sig i et glbalt perspektiv, der inkluderer frskellige traditiner g tilgange til studiet af plitik frstå hvrdan idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, samt kritik teri kan anvendes til at analysere generelle prblemstillinger inden fr plitisk teri reflektere ver styrker g svagheder ved de mest centrale idelgier g tematiske bidrag til plitisk teri, herunder særligt nutidig plitisk teri reflektere ver den plitiske teris rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til plitisk teri, herunder deres betydning fr idelgiske hvedstrømninger g den nutidige samfundsudvikling sammenligne frskellige bidrag til en bestemt idelgi g/eller tematik inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) placerer plitisk teri (g plitisk tænkning mere generelt) i et glbalt perspektiv med henblik på at frstå betydningen af frskellighed fr kritisk tænkning anvende idelgianalyse, kmparativ plitisk teri, analytisk g kritisk teri med henblik på at begrunde en bestemt frtlkning af udvalgte tænkere, idelgier, g tematikker inden fr plitisk teri anvende bidrag fra den plitiske teri (histrisk såvel sm nutidig) til analyser af generelle prblemstillinger inden fr studiet af plitik strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg håndtere nutidige ytringer, plitiske tiltag g spørgsmål med henblik på at uddrage deres værdimæssige indhld/grundlag g relatere dem til den plitiske teri g idéhistrie verføre abstrakte-filsfiske betragtninger m samfundet til knkrete analyser af plitiske prblemstillinger psøge g tilegne sig ny viden inden fr plitisk teri (histrisk såvel sm nutidig) Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i 12
udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. Omfang Faget udgør 7,5 ECTS målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Litteratur Pensum udgør 850 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g frelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm 13
Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Plitisk Teri 2 indgår i førsteårsprøven. Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Plitisk Teri 2, at man har bestået Plitisk Teri 1. 6.3 Scilgi 1 Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhld Sm ét af uddannelsens samfundsvidenskabelige fagelementer sætter Scilgi 1 (Sc1) studiet af plitik ind i en bredere samfundsmæssig analyseramme. Det verrdnede frmål er at intrducere udvalgte dele af den klassiske scilgi samt væsentlige nyere bidrag til frståelsen af samfundet, dets institutiner g aktører, den samfundsmæssige udviklingsdynamik g frhldet mellem individ g samfund. Faget demnstrerer tillige scilgiens empiriske bidrag til frståelsen af den samfundsmæssige udvikling, særligt fra begyndelsen af industrialisering g frem til i dag. Undervisningen lægger vægt på frskelle g ligheder mellem strukturelle, aktør-rienterede, relatinelle g knstruktivistiske frståelses- g frklaringsrammer. Herudver giver faget en intrduktin til udvalgte temaer m det nutidige samfund, herunder empiriske analyser af fx glbalisering, magt, køn, klasse, g marked. Ved at vise scilgiens relevans fr studiet af plitik, særligt med henblik på samfundets grundlæggende strukturer g magtfrhld, udbygger faget gså de studerendes evne til kritisk tænkning g knstruktiv prblemløsning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale scilgiske terier, herunder deres histriske baggrund, videnskabsteretiske udgangspunkt g bidrag til strukturelle, aktør-rienterede, relatinelle g knstruktivistiske frståelses- g frklaringsrammer beskrive centrale scilgiske bidrag til samtidsdiagnser g empiriske analyser af fx glbalisering, magt, klasser, køn, g marked reflektere ver styrker g svagheder ved centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser, herunder deres frståelses- g frklaringsrammer frstå hvrdan centrale scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser danner grundlag fr kritisk refleksin ver samfundsvidenskabelige frståelsesfrmer reflektere ver scilgiens rlle i frhld til studiet af plitik generelt set beherske hvedbidragene fra centrale scilgiske terier g empiriske analyser (klassiske såvel sm nutidige) sammenligne centrale scilgiske terier g empiriske analyser i frhld til videnskabsteretiske udgangspunkt samt bidrag til specifikke frståelses- g frklaringsrammer 14
udvælge frskellige scilgiske terier, samtidsdiagnser g udviklingsscenarier til at analysere g vurdere samfundsmæssige prblemstillinger begrunde én bestemt frtlkning af udvalgte scilgiske terier g samtidsdiagnser, inklusive deres bidrag til analysen af relevante samfundsmæssige prblemstillinger frmilde scilgisk tænkning g viden i såvel fagligt-prfessinelle sm i ffentlige sammenhænge strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg tage kritisk stilling til grundlæggende prblemstillinger inden fr scilgisk teri, herunder deres indflydelse på studiet af plitik generelt set tage kritisk stilling til divergerende frståelser g frklaringer af samfundsudviklingen, herunder deres betydning fr analysen af specifikke samfundsprblemer verføre viden m betydninger g knsekvenser af frskellige frståelser af sciale fænmener til en kritisk-knstruktiv prblemløsningstilgang psøge g tilegne sig ny viden inden fr scilgiske terier, samtidsdiagnser, g empiriske analyser Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler fagets mål. pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen uden mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm 15
beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 850 sider. Pensum fastsættes af studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger. Herudver frventes de studerende gså at arbejde aktivt i læsegrupper sm frberedelse til undervisningen. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen i faget skal den studerende i løbet af semesteret bestå én skriveøvelse. Se afsnit 7.1 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 6.4 Offentlig frvaltning 1 Plitlgisk fagelement Indhld Offentlig frvaltning 1 er det første af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen ffentlig frvaltning. Faget tager udgangspunkt i frvaltningens placering g indflydelse i det demkratisk plitiske system. Undervisningen er struktureret mkring tre hvedtemaer. Fr det første fkuserer faget på den faglige traditin fr at studere den ffentlige frvaltning. Omdrejningspunktet er disciplinens klassiske spørgsmål g temaer. Fr det andet intrducerer faget de centrale dele af rganisatinsterien, der er særlig relevant fr at studere den ffentlige frvaltning. Det gælder bl.a. rganisatinsteri til at frstå rganisatiners indre frhld, hvrdan rganisatiner afgrænser sig fra g håndterer mgivelserne, g hvrdan rganisatiner indgår på rganisatinsfelter. Fr det tredje rettes fkus md den natinale, reginale g lkale frvaltnings rganisering g samspil med mgivelserne i det danske plitiske system. Dette indebærer gså den histriske g aktuelle udvikling i den ffentlige frvaltnings pbygning g pgaver, herunder særlig centrale frhld g ændringer i frvaltningsplitikken. Særtræk ved den danske frvaltning bliver gså fremhævet i et kmparativt perspektiv. I alle dele af faget bliver terier g prblemer illustreret med afsæt i cases g eksempler fra den ffentlige frvaltning. Målbeskrivelser 16
Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive den danske frvaltnings pbygning, funktinsmåde g placering i det plitiske system beherske klassiske spørgsmål g prblemer i fagdisciplinen ffentlig frvaltning klassificere begreber, terier g empirisk viden frstå frskellige rganisatinsteretiske perspektiver på den ffentlige frvaltning sammenligne teretiske perspektivers styrker g svagheder g vurdere deres anvendelighed udvælge terier g begreber til at belyse empiriske prblemstillinger anvende fagets centrale terier g begreber til at analysere den danske lkale, reginale g natinale frvaltnings pbygning, funktinsmåde g placering i det plitiske system verføre teretiske strømninger i fagdisciplinen ffentlig frvaltning til nutidens prblemstillinger tilegne sig ny viden m den ffentlige frvaltnings pbygning, funktinsmåde g placering i det plitiske system Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger med hvedvægten lagt på årgangsfrelæsninger. Hldundervisningen er vervejende casebaseret. Eksamensfrm Faget afsluttes med multiple-chice eksamen. Se afsnit 7.7 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Både eksamen g syge- g reeksamen bedømmes Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. 17
Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Bemærkninger Beståelse af Offentlig frvaltning 1 er en frudsætning fr at gå til eksamen i Offentlig frvaltning 2. 6.5 Offentlig frvaltning 2 Plitlgisk fagelement Indhld Offentlig frvaltning 2 er det andet af t sammenhængende fag inden fr fagdisciplinen ffentlig frvaltning. Offentlig frvaltning 2 tager, sm Offentlig frvaltning 1, udgangspunkt i frvaltningens placering g indflydelse i det demkratisk plitiske system. Faget fkuserer på centrale temaer g spørgsmål, der er mdrejningspunktet i både klassiske debatter g den nyeste frskning m den ffentlige frvaltning. Faget går i dybden med de vigtigste terier g empiriske viden, der knytter sig til hvert tema g spørgsmål. Temaer g spørgsmål berører både individer, rganisatiner g den bredere frvaltningsplitik. På individniveau fkuserer faget bl.a. på ledelse, ffentlige ansatte g brgerne. Hertil tæller spørgsmål m ledelsesfrmer, medarbejdermtivatin g relatinen mellem brgerne g frvaltningen. På rganisatinsniveau fkuserer faget bl.a. på styring, rganisatinsstruktur g kultur, demkratiske nrmer g ffentlige værdier fr frvaltningens virke mv. Endelig knyttes temaer g spørgsmål m individer g rganisatiner an til den bredere frvaltningsplitik g refrmtendenser, sm de kmmer til udtryk i plitiske g administrative prcesser i Danmark g andre lande. På tværs af temaer bliver terier evalueret, diskuteret g vurderet med afsæt i den nyeste empiriske viden g med blik fr de metdiske begrænsninger. I alle dele af faget bliver terier g prblemer dybdegående analyseret, diskuteret g perspektiveret med afsæt i cases g eksempler fra den ffentlige frvaltning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive terier g empirisk viden, der berør spørgsmål g prblemer i studiet af den ffentlige frvaltning frstå styrker g svagheder ved terier g empirisk viden, der berør spørgsmål g prblemer i studiet af den ffentlige frvaltning reflektere ver hvrdan terier g empirisk viden kan bruges til at analyse knkrete prblemstilling i den ffentlige frvaltning reflektere ver terier g empirisk viden i lyset af viden pnået i faget Offentlig plitik 1 beherske statskundskabens almindelige metder til at besvare spørgsmål g prblemer m den ffentlige frvaltning udvælge relevante terier til analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning begrunde valg af terier til analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning afprøve terier i analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning bedømme styrker g svagheder ved terier g empirisk viden i frbindelse med analyse af knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning præsentere analytiske pinter m knkrete prblemstillinger i den ffentlige frvaltning frmidle redegørelser, analyser, sammenligninger, diskussiner g vurderinger af knkrete prblemstillinger med afsæt i teri på en klar g struktureret måde 18
verføre terier til en analyse g vurdering af frvaltningens rlle i et demkratisk plitisk system g rlle i plitiske g administrative prcesser på lkalt g natinalt niveau samt samspillet herimellem verføre terier g metder til en analyse g vurdering af knkrete rganisatriske g frvaltningsmæssige prblemstillinger med afsæt i teretiske perspektiver tilegne sig ny viden til analytisk at håndtere kmplekse prblemstillinger, ved at analysere en knkret prblemstilling inden fr et afgrænset tidsrum strukturere frmidlingen af analysens resultater Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm 19
beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger med hvedvægten lagt på årgangsfrelæsninger. Hldundervisningen er vervejende casebaseret. Eksamensfrm Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.4 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Hjemmepgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. Bemærkninger Det er en frudsætning fr at deltage i eksamen i Offentlig frvaltning 2, at man har bestået Offentlig frvaltning 1. 6.6 Offentlig plitik Plitlgisk fagelement Indhld Faget intrducerer terier g empiriske viden fra klassiske g nyere tekster m ffentlig plitik. Faget placerer studiet af ffentlig plitik i kntekst af andre tilgrænsende felter. Der bliver lagt vægt på, at studiet af ffentlig plitik er interdisciplinært, g der trækkes tråde til både tidligere fag på bachelruddannelsen g discipliner uden fr statskundskaben. Faget intrducerer terier g empirisk analyser af centrale faser af plicyprcessen, herunder dagsrdenfastsættelse, plitikfrmulering, beslutning, implementering g evaluering. Der er gså fkus på samspillet mellem statslige g ikke-statslige aktører i de frskellige faser. Faget præsenterer frskellige perspektiver på plicydesign g frskellige plicyinstrumenter, herunder regulering, incitamenter, infrmatin g adfærdsdesign, g deres mulige intenderede g uintenderede effekter. Det indbefatter gså terier g empirisk viden m individantagelserne g den rganisatriske kntekst fr frskellige plicyinstrumenter g mulighederne fr at frstå g måle deres effekter. I alle dele af faget bliver der knsekvent analyseret, diskuteret g perspektiveret med afsæt i cases, prblemer g eksempler fra både Danmark g udlandet. Der behandles gså udvalgte plicymråder, der er nyttige til at bedrive plicyanalyser g analysere g sammenligne plicyinstrumenter g plicyfaser på tværs af tid g kntekst. Faget er gennemgående prblemrienteret med et sigte md, hvrdan ffentlig plitik kan bruges til at løse samfundsmæssige prblemer. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive centrale terier g empirisk viden fra studiet af ffentlig plitik 20
frstå de interdisciplinære traditiner i studiet af ffentlig plitik frstå de centrale aktører g faser i udfrmningen af ffentlig plitik reflektere ver individantagelserne bag design g instrumenter i ffentlig plitik reflektere ver styrker g svagheder ved design g instrumenter i ffentlig plitik beherske statskundskabens metder på prblemstillinger inden fr ffentlig plitik beherske centrale terier g empirisk viden fra studiet af ffentlig plitik bedømme styrker g svagheder ved terier g empirisk viden med udgangspunkt i knkrete empiriske prblemstillinger i ffentlig plitik. frmidle styrker g svagheder ved design g instrumenter i ffentlig plitik præsentere knkrete plicy-løsninger med henblik på at pnå særlig mål eller løse samfundsprblemer evaluere knkrete plicy-løsninger frmidle redegørelser, analyser, sammenligninger, diskussiner g vurderinger af knkrete prblemstillinger med afsæt i teri på en klar g struktureret måde rådgive m design g instrumenter i frmuleringen af ffentlig plitik samt m indretningen af faktiske beslutningsprcesser håndtere knkrete samfundsprblemer via ffentlig plitik verføre statskundskabens metder på prblemstillinger inden fr ffentlig plitik tilegne sig ny viden m plicymråder med henblik på at løse knkrete samfundsprblemer Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. pfylde fagets videnskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets færdighedskriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets kmpetencekriterier sm beskrevet i målbeskrivelsen med kun få uvæsentlige mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del 21
02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består primært af frelæsninger. Frelæsningerne berør både teretisk funderede temaer g praktisk-empiriske eksempler. Eksamensfrm Faget bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern bedømmelse uden censur. 6.7 Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger Plitlgisk fagelement Indhld Faget giver en intrduktin til prblemdrevet plitlgi ved at præsentere prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g videnskabelige subdiscipliner De studerende intrduceres til væsentlige plitiske prblemstillinger, der inkluderer ngle af plitlgiens grundbegreber (fx stat, demkrati, magt, legitimitet). Fagets fkus er både natinalt g internatinalt, lkalt g glbalt. Sm en del af faget gives der en intrduktin til de frmelle krav, der stilles til en universitetspgave, g en intrduktin til faglig infrmatins- g litteratursøgning. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne 22
frstå prblemdrevet plitlgi indsigt i aktuelle plitiske prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g videnskabelige subdiscipliner frmidle plitiske prblemstillinger g prblemanalyser skriftligt g mundtligt skrive en universitetspgave, der lever p til de frmelle videnskabelige krav udføre infrmatins- g litteratursøgning identificere, definere g analysere plitiske prblemer reflektere kritisk g metdisk ver plitlgiske analyser Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Den studerende kan: frklare prblemdrevet plitlgi redegøre fr de aktuelle plitiske prblemstillinger fra plitlgiens frskellige frskningsfelter g subdiscipliner gennemføre prblemanalyser både skriftligt g mundtligt g fremstille plitiske prblemstillinger fremstille en pgave på akademisk niveau msætte viden m prblemdrevet plitlgi til identificering, definering g analysering af plitiske prblemer tilegne sig ny viden ved at reflektere ver prblemdrevne plitlgiske analyser Omfang Faget udgør 3,75 ECTS Litteratur Pensum udgør 325 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af frelæsninger g hldundervisning. I frbindelse med kurset indgår et kursus i litteratur- g infrmatinssøgning g reference- g håndteringsredskaber. Eksamensfrm Faget bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, sm består af en mundtlig præsentatin g en skriftlig frmidling af en prblemanalyse på 7200 typeenheder (3 nrmalsider). Både den mundtlige præsentatin g den skriftlige frmidling skal være bedømt bestået fr at faget kan bestås. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Både den aktive undervisningsdeltagelse g syge- g reeksamen bedømmes sm Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. Syge- g reeksamen bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 23
Bemærkninger Intrduktin til plitlgiske prblemstillinger indgår i førsteårsprøven. 6.8 Eurpæisk Plitik Plitlgisk fagelement Indhld Faget placerer Eurpæisk plitik i glbal kntekst med det frmål at gøre de studerende i stand til at beskrive g analysere den Eurpæiske Unins (EU s) institutiner, aktører g plitiske prcesser samt deres indhld. Faget giver de studerende indsigt i EU s histriske udvikling g dets aktuelle plitiske, frvaltningsmæssige g retlige system. Herudver belyser faget EU s indvirkning på g samspil med det natinale niveau herunder medlemsstaternes Eurpaplitik samt den glbale kntekst g dets institutiner. Faget fkuserer på at give den studerende indsigt g metder til at analysere, hvrdan de eurpæiske plitiske g knstitutinelle strukturer g prcesser sætter rammen m den samfundsmæssige udvikling, g de betingelser under hvilke samfundsmæssige aktører handler i det eurpæiske g bredere internatinale system. Med faget Eurpæisk Plitik intrduceres de studerende til terier m Eurpæisk integratin samt Eurpæisering. De studerende får empirisk g analytisk kendskab til EU s institutiner, beslutningsprcesser g interessevaretagelse, udviklingen af knkrete plitikker, legitimitet g demkrati i EU, Eurpæisering g implementering af EU s plitikker samt den danske EU plitik g beslutningsprces. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: beskrive histrisk g aktuel viden m eurpæisk plitik samt frklare den plitiske betydning af centrale begreber inden fr eurpæisk plitik frstå, beskrive g frklare de histriske g knstitutinelle frudsætninger fr g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber g plitikker i EU samt samspillet med det natinale g internatinale niveau frstå g beskrive eurpæisk plitik i en glbal kntekst herunder handelsrelatiner, demgrafisk udvikling g beslutningsprcesser, der påvirker g muliggør fælles eurpæisk handling identificere g analysere aktuelle g histriske prblemstillinger i eurpæisk plitik på teretisk grundlag strukturere g frmidle analysen g dens resultater i et klart g tydeligt sprg frmidle viden m eurpæiske plitik; anvende viden g analyser til at løse plitiske prblemstillinger udføre analyser af centrale plitikmråder inden fr eurpæisk plitik i en histrisk g knstitutinel ramme Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer beherske detaljeret faktuel viden 24
udtømmende pfyldelse af fagets mål. 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelsen af fagets mål, men med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. frstå i høj grad de histriske frudsætninger g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber, g plitikker inden fr eurpæisk plitik anvende g frstå eurpæisk plitiks terier, begreber g metder i høj grad beherske sikker faktuel viden frstå i ngen grad de histriske frudsætninger g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber, g plitikker inden fr eurpæisk plitik anvende g frstå eurpæisk plitiks terier, begreber g metder i ngen grad beherske begrænset faktuel viden frstå i ringe grad de histriske frudsætninger g fremtidige udviklingsmuligheder af terier, begreber, g plitikker inden fr eurpæisk plitik anvende g frstå eurpæisk plitiks terier, begreber g metder i ringe grad Omfang Faget udgør 7,5 ECTS Litteratur Pensum udgør 900 sider g er fælles fr alle studerende. Pensum består af en Pensum består af en grundbg g øvrig litteratur på dansk g engelsk. Pensum fastsættes endeligt af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen består af en kmbinatin af hldundervisning g årgangsfrelæsninger. Eksamensfrm Faget bestås gennem en 10-timers bunden skriftlig hjemmepgave. Se afsnit 7.3 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 6.9 Dansk g Kmparativ Plitik 1 Plitlgisk fagelement Indhld 25
Frmålet med kurset er at give de studerende en teretisk baseret frståelse fr det danske plitiske system g t grundlæggende begreber i statskundskaben, nemlig demkrati g magt. Kurset er det første ud af tre sammenhængende fag inden fr dansk g kmparativ plitik. Kurset Dansk g Kmparativ Plitik 2 har fkus på meningsdannelse g plitisk deltagelse, frbindelsen mellem brgere g plitiske ledere g betydningen af andre plitiske aktører. Dansk g Kmparativ Plitik 3 intrducerer de studerende til de demkratiske institutiners pståen, frskellige varianter af disse samt alternative plitiske regimer. Kurset er pdelt i tre dele; demkrati, magt g det danske plitiske system. Demkratidelen intrducerer de studerende til det repræsentative demkratis histrie, den danske traditin inden fr demkratiteri samt de vigtigste demkratimdeller. Disse mdeller bringes i anvendelse i relevante studier af det danske demkrati. På samme måde bringes den del af kurset, der fkuserer på begrebet magt i anvendelse på frskellige primært danske cases. Den del af kurset, der fkuserer på det danske plitiske system intrducerer de studerende til relevante institutiner g aktører g relevant plitisk adfærd inden fr det danske plitiske system. Der lægges særligt vægt på de plitiske institutiner (regering flketing, valgsystem, partisystem), plitiske aktører (vælgere, partier) g plitisk adfærd (stemmeadfærd, flketingets adfærd). Ud ver det aktuelle plitiske system intrducerer kurset gså de studerende til nyere dansk plitisk histrie. De studerende tilegner sig viden m frskellige demkratimdeller g magtbegreber, således at de kan redegøre fr g reflektere ver terierne. De studerende pnår gså viden m dansk plitisk histrie g traditin, g m hvrdan det danske plitiske system virker i dag. På baggrund af den tilegnede viden m demkrati, magt g det danske plitiske system, udvikler de studerende evnen til at frstå, redegøre fr g analysere demkratiske plitiske systemer ved at anvende relevante terier i studiet af demkrati sm empirisk fænmen. Endvidere får de studerende praktisk træning i at skrive en akademisk pgave med selvstændige redegørelser samt strukturerede analyser g diskussiner, at kunne argumentere fr deres valg af terier g påstande g til at præsentere deres fremstillinger, analyser g diskussiner på en struktureret måde. Desuden udvikles de studerendes samarbejdsevner ved at skrive pgaver i grupper. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: frstå, redegøre fr g reflektere ver frskellige demkratimdeller frstå, redegøre fr g reflektere ver frskellige frståelser af magt frstå det danske valgsystem, vælgeradfærd, partier, partisystem, Flketinget g regeringer redegøre fr grundlæggende aspekter af de danske plitiske traditiner g histrie i et institutinelt, scialt g plitisk perspektiv anvende, vurdere g præsentere frskellige demkratimdeller anvende, vurdere g præsentere frskellige terier m magt anvende en række terier på vælgere, partier, partisystem, regering g Flketing fr at frstå de danske plitiske institutiner, aktører g adfærd argumentere fr valg af terier anvendt til studier af demkrati, magt samt plitiske institutiner, aktører g adfærd i en dansk kntekst præsentere en struktureret analyse g diskussiner af demkrati, magt g danske institutiner, aktører g adfærd 26