Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1
Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2
program Motivation god undervisning på eud IT og unge Overgange / transfer Samarbejde på tværs Refleksionskompetencer Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 3
Motivation En psykologisk forståelse af motivation. Motivation som noget indre Motivation som forudsætning for læring. 72% af alle erhvervsskolelærere oplever, at andelen af umotiverede elever er øget (Ugebrevet A4, 2012) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 4
Motivation En sociologisk forståelse af motivation Motivation som noget kontekstuelt Motivation som resultat af læring forståelse af, hvordan elevernes engagement og motivation kommer i stand, udvikles og afvikles i mødet mellem eleverne og lærerne omkring et fagligt indhold (Louw 2013) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 5
Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 6
Motivationsorienteringer i spil Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Arnt Louw, avl@learning.aau.dk (Pless et al. 2015) 7
Vidensmotivation Nysgerrighed, videbegær Optagethed af omverdenen og ikke mindst mig selv i verden Koblinger til hverdags-brug Præstationsmotivation Social sammenligning og konkurrence Optagethed af at gøre det godt (bedst) Fokus på at demonstrere kompetence Mestringsmotivation Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Adgang til feedback og støtte Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 8
Relationsmotivation Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Involveringsmotivation Åbne læreprocesser Eksperimenter Kreativitet Medskabelse /samskabelse Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 9
Mestring tydelig rammesætning Jeg starter hver teoriperiode med at vise dem målene og sige, at det var de her, der var praktikmålene, som I kommer fra. Nu hedder det teorimål. Det er det, perioden går ud på. Og her, inden de går ud i deres praktik, så siger jeg, Det her var teorimålene. Nu går I over i praktikmålene, men på forskellige niveauer (underviser, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 10
Lærernes centrale rolle for elevernes motivation og læring Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Muligheden for at skabe sådanne frugtbare læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en stor styrke ved eud. (Louw et al. 2011: 8). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 11
Motivation i praksis - forumteater Jeg oplever tit elever, der starter i praktik, som nærmest ikke tør gå hen ad gangen, fordi, Nej, der kommer nok en eller anden farlig gut lige om lidt. Men som har følt sig meget alene med det og ikke har villet sige det højt. Nu havde de fundet ud af, at, Jamen, der er faktisk rigtig mange af mine klassekammerater, der også har det sådan her, og det er blevet italesat inden jeg skal i praktikken. Og mine vejleder ved det faktisk godt, for vi har leget med det inde på skolen. Så det bliver meget mere åbent fra starten af. De var mindre bange. I: Og hvad betyder det?. Det betyder, at de hurtigere kan komme i gang med noget læring (praktikvejleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 12
Hvilke motivations orienteringer har vi særligt fokus på? Hvilke kunne vi styrke i vores vejledning? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 13
Bliver vi smartere af smartphones?
Det kommer an på Vi bruger rigtig mange penge på ny teknologi, som ikke nødvendigvis forandrer undervisningen til det bedre. ipad-bølgen er udtryk for, at man endnu engang tror, at teknologien kan løse problemet, uden at man forandrer alt det, der ligge rundt om Jeppe Bundsgaard, lektor i kommunikative kompetencer, Aarhus Universitet
Myte 1: De unge ved meget mere generationen (De digitale indfødte) Nye medier - nye eksperter? Blot fordi aktivitetsniveauet er højt har de unge ikke nødvendigvis kompetencerne til at kunne begå sig i den digitale verden. Hun ønsker større fokus på digitale kompetencer Kirsten Drotner, Professor, institut for litteratur, kultur og medier, syddansk universitet:
Myte 2: Multi-taskningsgenerationen
Multitaskning en myte? Forskergruppe, University of California: Den konstante informationsstrøm fra digitale medier nedsætter vores evne til at huske, lære og få nye ideer Vismand i kompetencerådet og hjerneforsker Kjeld Fredsen: Multi-tasking er en myte. Multi-tasking er så normalt, at vi ikke længere bemærker, at det, vi laver, er middelmådigt. Stressforsker Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital: Smartphones gør folk til digitale zombier.
Ansvar for (egen) digital dannelse? Frederik (2g.): Altså folk snakker så meget om modenhed og man skal selv gøre det. Men altså et eller andet sted, så har skolen altså selvfølgelig har de ikke det store at skulle have sagt. Eleverne skal sørge for, at de selv lærer noget. Men altså skolen bliver også nødt til at se, at alle elever sidder på Facebook eller sidder og spiller Tetrix eller de sidder og spiller counterstrike eller sådan noget fis over et net, de har lavet.
Myte 3: Højteknologiske kruseduller? Rikke (matematik): det er da stressende for dem Birgit (Tysk): Ja, de har mange ting i gang ikk Rikke: De er på hele tiden, de slapper aldrig af i hovedet. Altså, der sad vi andre jo og så kiggede op i loftet og tænkte: Gud! er han ikke snart færdig med det her ikk. Det gør de jo aldrig. I de 90 minutter, der er ikke 5 minutter, hvor de ikke laver noget altså Jeg synes de er meget på med facebook og sms, altså de er hele tiden i kontakt med nogen. Så kan man sige: Luk lige computeren! Så kommer mobiltelefonen op, så kan man sige: Sluk den! Og så er timen forbi ikk.
Afsluttende bemærkninger om IT Det handler om at støtte lærere i fælles refleksioner over brugen af IKT i praksis udvikling af techucation Det handler om at skabe gode koblinger mellem elevernes nysgerrighed, vovemod, kompetencer og erfaringer OG den faglige kompetente undervisning og vejleder. Udvikling af digitale kompetencer: - Det er ikke svært at bruge teknologierne det svære er at bruge den til noget
Overgange - transfer Transfer to betydninger Transfer: At overføre noget eller at bære noget med sig fra en kontekst til en anden, der er forskellig fra den oprindelige (fokus på, hvordan konteksterne er forskellige) Transformation: At omdanne noget (fokus på, hvad der skal ske med læringen, erfaringerne, viden, færdigheder fra den ene kontekst til den anden) (Aarkrog 2015) Pointer: Kobling mellem skole og praktik er rummer både styrker og udfordringer Forskellige betydninger i de forskellige overgange eleverne gennemgår Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 22
Tre særlige forhold for SoSu 1: Etablerede samarbejdsstrukturer og formelle rammer for praktikken: Jeg tænker, at vi har tradition for at have et tæt samarbejde med praktikken og et velfungerende samarbejde, og det her er en yderligere måde at samarbejde på og en måske mere ligeværdig måde. I: Så meget af det her med kobling for elevernes skyld og deres muligheder for at forbinde og skabe transfer, sådan som jeg hører det, handler også meget om det institutionelle samarbejde?. Laila: Ja, det gør det også ( ) Vi har hele kommuner, så der er én stor samarbejdspartner, og de ansætter oveni købet vores elever, fordi de har en dimensionering og sådan noget, så på den måde har vi lidt andre vilkår (projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 23
2: Tendens til omvendt hierarki mellem skole og praktik: Jeg fik helt sug i maven, ved tanken nu kommer de der fra skolen og kigger det fyldte også meget for min elev og vi har talt meget om det (SoSu-vejleder) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 24
3: Praktikken kan være skræmmende for eleverne og årsag til afbrud: Man kan sige nogle af eleverne falder i hvert fald fra, når de starter i praksis, fordi det var chokerende: Gud, er de så syge eller åh nej, lugter der sådan inde hos gamle eller nej, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal snakke med dem og sådan noget ( ) Jeg mener, jo bedre vi kan forberede dem på den virkelighed og den praksis, de skal ud og møde, jo bedre chance er der, for at de kan fastholdes i et hovedforløb (Projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 25
Samarbejde Det er det med, at man spiller bolden til hinanden og ikke forbi. Man skal se eleven sammen uden, at der nødvendigvis er et problem omkring dem (Underviser, SoSu) Koblinger rundt om eleverne skaber koblinger hos eleverne Kendskab til hinandens arbejdsområder, det giver bare bedre tolerance og bedre forståelse og større kobling. Det smitter jo af på eleven (Underviser, SoSu) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 26
Transfer og transformation Individniveau Grundskole GF1 GF2 Skole Redskaber til refleksion Redskaber til meningsdannelse Transfer Samarbejde og dialog mellem undervisere, vejledere, ledere, m.m. Afklaring af roller og ansvar Tydelig rammesætning Gensidig viden om kontekster GF1 GF2 Hovedforløb Praktik Strukturelt niveau Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 27
Refleksionskompetencer Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 28
Refleksionskompetencer: At skærpe elevernes bevidsthed om, hvad det er, de lærer. At bringe eleverne til at tænke fremad : At tænke skole, mens de er i praktik og tænke praktik, mens de er i skole. At tænke bredt : Hvordan kan det, jeg lærer bringes i spil i andre lignende men alligevel anderledes sammenhænge? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 29
Refleksionskompetencer: for det første er en central del af at kunne gøre, at man kan reflektere over denne gøren. Det kreative og innovative ligger netop i koblingen mellem at kunne gøre og at kunne sætte denne gøren ind i andre eller nye og mere overordnede sammenhænge. En fusion mellem håndens og åndens arbejde så at sige, der netop, som i ovennævnte eksempel med forumteatret på SoSu-uddannelsen, kan åbne for nye handlinger i praksis (Senneth 2009; Tesfaye 2013; Tanggaard 2014). (Louw forthcomming). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 30
Elevernes refleksionskompetencer Refleksionskompetencer, som koblingspunkt mellem skole og praktik: Med refleksion henvises der til en øget bevidstgørelse om teori for eleverne og om elevernes evne til at reflektere i og over praksis (Schön 1983). (Louw forthcomming). Den ene elev sagde til mig, at hun oplevede pludselig, at hun blev klogere af det her. Det gav et ekstra niveau for hende at komme til at reflektere over det videre ind i praktikken (Praktikvejleder, SoSu) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 31
Transformation af indhold Logbogen er jo et genialt værktøj til netop at fastholde og reflektere over praksis, så man ikke bliver ren praktiker, men en reflekteret praktiker. I: Og hvordan skaber det så øget kobling mellem skole og praktik?. Jamen det gør det jo i og med at refleksion netop er kobling. Når de oplever en given situation i praksis, så handler de på den, og så går de videre til næste ting. Hvis de stopper op og bagefter evaluerer situationen og reflekterer over den, så her de mulighed for at koble teori på den (projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 32
Samarbejde: Hvordan sikrer vi gensidigt kendskab til hinandens praksisser på institutionelt niveau? Refleksion: Hvordan styrker og støtter vi eleverne i at udvikle refleksionskompetencer undervejs i deres uddannelse? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 33
Tak for opmærksomheden Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 34
Referencer Aarkrog, V. (2015) Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Louw, A. (2013) )Indgang og adgang på erhvervsuddannelserne. Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser på tømrergrundforløbet. Ph.d.- Afhandling. Aarhus Universitet Louw, A. (forthcomming) Kobling mellem skole og praktik på erhvervsuddannelserne. I Egedal, K. Unge og overgange i uddannelse. Louw, A. & Katznelson, N. (2015) Paradoxes in Danish Vocational Education and Training. Nordic Studies in Education, 35, 2, pp. 116-132 Louw, A., Brown, R. & Katznelson, N. (2011) Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Erhvervsskolernes Forlag Pless, M., Katznelson, N., Hjort-Madsen, P. & Nielsen, A. M. W. (2015) Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 35