Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Januar 2015 1

Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015... 4 1.1 Forarbejde med Beskæftigelsesplan 2015 i Stevns Kommune... 5 Kapitel 2 Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2015... 7 Kapitel 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Stevns Kommune i 2013 og en fremskrivning af ledigheden mod 4. kvartal 2015... 8 3.1 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Stevns i 2013:... 8 3.2 Fremskrivning af ledigheden i Stevns Kommune frem mod 4. kvartal 2015... 8 Kapitel 4 Beskæftigelsesministerens mål for 2015... 10 4.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2015... 10 4.2. Ministermål 1... 11 4.2.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at flere unge skal have en uddannelse :... 12 4.2.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til at flere unge skal have en uddannelse... 12 4.2.3 Stevns Kommunes Ungestrategi... 13 4.3. Ministermål 2... 14 4.3.1 Udfordringer for Stevns i forhold til ressourceforløb, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:... 15 4.3.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til borgere i ressourceforløb... 15 4.4.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langvarigt skal modtage ledighedsydelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:... 15 4.4.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til langvarige ledighedsydelsesmodtagere... 16 4.6.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at begrænse tilgangen af førtidspensionister i Stevns:... 16 4.6.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til førtidspension... 17 4.7. Ministermål 3... 17 4.7.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langtidsledige forsikrede ledige skal modtage dagpenge, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:... 18 4.7.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til de langtidsledige forsikrede ledige (for at forebygge langtidsledighed)... 19 4.8.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal modtage kontanthjælp, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:... 19 4.8.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (og for at forebygge langtidsledighed)... 20 4.9 Ministermål 4... 20 4.9.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at etablere en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen:... 21 4.9.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder i Stevns Kommune:... 21 2

5.1. Indledning vedr. den borgerrettede indsats... 25 5.2.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langvarigt skal modtage sygedagpenge, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:. 25 5.2.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til langvarige sygedagpengemodtagere... 26 5.3.1 Udfordringer for Stevns i forhold til revalidering, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:... 26 5.3.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til revalidering... 27 5.4.1 Udfordringer for Stevns i forhold til fleksjob, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet:... 27 5.4.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til fleksjob... 27 5.5.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at begrænse antallet af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Stevns... 28 5.5.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til at begrænse antallet af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Stevns... 29 Kapitel 6 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats... 29 Kapitel 7 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Stevns 2015... 30 Tillæg nr. 1 til Beskæftigelsesplan 2015... 33 Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2015 for Stevns Kommune... 33 A) Stevns Kommunes mål ift. de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål:... 33 B) Stevns Kommunes øvrige lokale mål:... 34 3

Kapitel 1 Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015 Beskæftigelsesplan 2015 er Stevns Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Jobcenter Stevns vil overordnet arbejde ud fra følgende tilgange i Beskæftigelsesplan 2015: Virksomhedsservice Virksomheden skal som udgangspunkt være jobcentrets kernekunde og borgeren skal være midlet. Jobcentret satser på virksomhedsservice, bl.a. gennem en medvirken til at uddanne borgeren til de behov, som virksomheden har. Uddannelse for de ledige borgere Uddannelsestilbud og kompetenceudvikling til de ledige borgere prioriteres højt. Herunder anvendelse af realkompetencevurdering. Borgeren skal mødes med en individuel tilgang, der betyder en helhedsorienteret sagsbehandling samt anvendelse af profilanalyse og risikovurdering af langtidsledighed. Risikovurderingen foretages via en screening af de nyledige og borgere, der har været ledige i mere end 9 måneder. Ligeledes skal de nyledige nyuddannede og 18-års debuttanterne på kontanthjælp have en tidlig indsats, for at forebygge at de bliver langvarigt forsørgede. Der skal opsættes mål for de aktivitetsparate og for deres forløb, med det formål, at kunne måle progressionen i forhold til at sætte de aktiveringsparate i tilbud. For at sikre en høj grad af uddannelse og fastholde de unge i uddannelse, vil Jobcentret overfor de uddannelsesparate anvende en uddannelsesmentor. Uddannelsesmentoren skal hjælpe de unge med problemer under udannelsesforløbet. Empowerment En vigtig del af processen, bliver også at borgeren selv skal tage ejerskab for og inddrages i sit forløb. Tværgående mentorstrategi Der arbejdes på en fælles strategi for mentorerne i Jobcentret og kommunens øvrige støtte- /kontaktpersoner, således at indsatsen i højere grad målrettes mod borgerens samlede udviklingsbehov. Under dette vil også frivillige mentorer blive rekrutteret. Den tværgående ungeindsats, arbejdes der videre med. Strategien er under revidering og vil komme til at gælde i 2015. De vigtigste indsatsområder i 2015, vil være de psykisk sårbare unge, de socialt udsatte unge, unge berørt af rusmiddel-misbrug (enten som aktive misbrugere, eller som del af et betydende fællesskab med et rusmiddel-misbrug) samt uddannelsesparate unge med udfordringer af faglig eller motivationsmæssig art. Endvidere de boligmæssige og transportmæssige udfordringer, der findes for de unge i forhold til uddannelse. Den decentrale Ungeenhed, som blev etableret i 2014 på Køge Handelsskole, fortsætter i 2015. I forhold til indsatsen i Ungeenheden udvikles der løbende nye tilbud, der tages i anvendelse. Tilbuddene tilpasses hele tiden i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og ud fra identificerede nye behov. Der oprustes med uddannelsesmentor i Ungeenheden til varetagelse af ambulancetjeneste, når en ung i uddannelse får problemer, der kan påvirke uddannelsesforløbet. 4

Mentor i ungeenheden vil også følge de unge, der går fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse for at sikre fastholdelse og gennemførelse. Det tværkommunale projekt Kompetenceparat 2020 1, der har deltagelse af samtlige 17 kommuner i Region Sjælland, fortsætter med Udgangspunktet for Projektet, som er et lavt uddannelsesniveau og en lav vækst i regionen. De 17 kommuner har alle tilsluttet sig den fælles indsats/målsætninger. Kommunerne iværksætter egne lokale tiltag, som er forankret i den enkelte kommune med afsæt i den lokale politik og virkelighed. Der stilles ikke centrale formkrav om fastsættelse af kvantitative niveaumål i beskæftigelsesplanen for 2015. Jobcenter Stevns har dog valgt at fastsætte kvantitative niveaumål i Beskæftigelsesplan 2015, for løbende at kunne følge op på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen 2. Beskæftigelsesplan 2015 vil indeholde afsnit om: De 4 ministermål: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. De 4 ministermål set i forhold til udfordringerne for Stevns og strategierne som skal iværksættes overfor udfordringerne. En kort analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet i Stevns og en ledighedsfremskrivning for 2015. Strategier for den borgerrettede indsats. Strategier for den virksomhedsrettede indsats i form af virksomhedsservice. Budgettet for beskæftigelsesindsatsen tilføjes, når det er godkendt i kommunalbestyrelsen i oktober 2014. For hvert ministermål/målgruppe indledes med udfordringerne (resultaterne af udviklingen) for Stevns i forhold til at opnå de fastsatte mål. Dette efterfølges af en oversigt over hvilke strategier og indsatser, som Jobcenter Stevns vil anvende for at opnå de fastsatte mål. 1.1 Forarbejde med Beskæftigelsesplan 2015 i Stevns Kommune Den samlede ledelse i Jobcenter Stevns har arbejdet med planer og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Stevns Kommune for både 2014 og 2015. Den beskæftigelsesmæssige udvikling og de beskæftigelsesmæssige initiativer drøftes løbende med det Lokale Beskæftigelsesråd i Stevns. Jobcenter Stevns afholder ligeledes dialogmøder med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Her kommenterer Beskæftigelsesregionen Jobcentrets strategier og anbefaler andre og nye initiativer, der kan iværksættes overfor de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som Stevns kommune står overfor. Endelig prioriterer Stevns Kommune at fortsætte med at deltage i København Syd samarbejdet sammen med Køge, Greve og Solrød kommuner om en række tværkommunale projekter og samarbejder, bl.a. i relation til det det kommende anlægsboom i regionen. 1 Kompetenceparat 2020 Status. Kommunesporet juni 2012 KKR Sjælland og Region Sjælland. 2 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015, s. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 2. maj 2014. 5

Efter udarbejdelsen af Resultatrevision 2013, har Stevns Kommune modtaget høringssvar fra Beskæftigelsesregionen. I høringssvaret indgik flere anbefalinger vedrørende indsatsen i 2015. Disse er søgt indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2015. 6

Kapitel 2 Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde 3 : 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen. 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer. 3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. 4) Budget for beskæftigelsesindsatsen. 3 Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1541 af 16/12/2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 4 Strategi og mål for at inddrage andre aktører kan indarbejdes i afsnittet vedr. strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Der skal ikke opstilles måltal for anvendelse af anden aktør. Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015, s. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 2. maj 2014. 7

Kapitel 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Stevns Kommune i 2013 og en fremskrivning af ledigheden mod 4. kvartal 2015 I dette kapitel følger en kort præsentation af udviklingen på arbejdsmarkedet i Stevns i 2013, samt en række anbefalinger til beskæftigelsesindsatsen i Stevns Kommune. Dette efterfølges af en fremskrivning af ledigheden i Stevns Kommune frem mod 4. kvartal 2015. 3.1 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Stevns i 2013: 5 Ledigheden i Stevns var med 5,5 pct. lav, og lavere end i Østdanmark, hvor den var 5,8 pct. Hvad angår borgernes uddannelsesniveau havde Stevns i forhold til kommunerne i jobcenternetværk 6, en høj andel af faglærte og en høj andel af ufaglærte, som de 2 hovedgrupper. Sidstnævnte giver en større sandsynlighed for at ledigheden hurtigt kan stige. Brancherne landbrug og byggeri fylder meget i Stevns, og udgør en større andel end i de andre kommuner og Østdanmark. Stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Stevns var i 2013 den næstlaveste i de 8 kommuner i netværket og lavere end niveauet i Østdanmark. I samme rapport anbefaler Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen at: Stevns skal have fokus på byggeri lokalt og regionalt (de store anlægsbyggerier). Stevns skal have fokus på dimittend-problematikken, det vil sige de nyuddannede. Stevns skal have særlig fokus på at synliggøre jobåbningerne og være bedre til at synliggøre dem for de ledige. Stevns nedsætter varigheden af de langtidslediges passivperioder/aktiveringspauser. 3.2 Fremskrivning af ledigheden i Stevns Kommune frem mod 4. kvartal 2015 Af fremskrivningen fremgår det, at Stevns forventes at få et fald i ledigheden på ca. 120 personer i perioden 4. kvartal 2013 4. kvartal 2015. Dette svarer til et fald på ca. 21 pct. 6 Kommunen forventes fortsat at få en faldende andel af ledigheden i Østdanmark i perioden og dermed et kraftigere fald i ledigheden end Østdanmark. Baggrunden for den forventede udvikling er, at: 5 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, s. 1-7 og s. 24. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 6 Fremskrivning af ledigheden på kommuneniveau. Mail fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland til Jobcenter Stevns den 3. september 2014. I forhold til den tilsvarende prognose modtaget den 4. juni 2014, er det forventede fald i ledigheden i perioden 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015 øget fra 17,6 pct. til ca. 21 pct. 8

Stevns ventes at få en stigning i antallet af beskæftigede (med bopæl i kommunen) på ca. 160 personer i perioden 4. kvt. 2013-4. kvt. 2015, hvilket alt andet lige vil give en faldende ledighed. Kommunen forventes at få en lille stigning i arbejdsstyrken på 40 personer (de personer der står til rådighed på arbejdsmarkedet). Et forventet fald i befolkningen i Stevns Kommune på ca. 270 personer, vil sammen med den lille stigning i arbejdsstyrken på 40 personer, resultere i, at der bliver lidt over 300 færre uden for arbejdsstyrken (borgere i den arbejdsduelige alder 16-64 år, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, som eksempelvis førtidspensionister, studerende, efterlønnere mfl.). 9

Kapitel 4 Beskæftigelsesministerens mål for 2015 4.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2015 7 : Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil støtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Af ministerens brev fremgår det, at de 4 ministermål for 2015 er en videreførelse af målene for 2014. Udmeldingen af mål 2 er dog præciseret, så der ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelsen af førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen overfor alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står over for i det kommende år, herunder i forhold til de fire beskæftigelsespolitiske mål. Sidstnævnte er indarbejdet under de 4 ministermål. 7 Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2015. Brev fra Beskæftigelsesministeren den 11. april 2014. 10

4.2. Ministermål 1 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Antallet af unge på uddannelseshjælp og kontanthjælp skal nedbringes fra 213 i februar 2014 til 149 i december 2015, svarende til et fald på 30 pct. Antallet af aktivitetsparate unge skal reduceres med 20 pct. i forhold til antallet i december 2014, som udgjorde 101 unge. Det vil sige, at målet er 81 aktivitetsparate unge i december 2015. Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i januar 2014, har som et af sine fokuspunkter, at de unge ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i langt højere grad end før, dels får en indsats i et uddannelsesmiljø, og dels får en kompetencegivende uddannelse 8. Som noget nyt har kontanthjælpsreformen gjort det muligt også at give de 25-29-årige et uddannelsespålæg. De unge under 30 år, kan som bekendt ikke længere modtage kontanthjælp, men tilbydes uddannelseshjælp i stedet for. De unge ledige opdeles i 2 grupper: 1. De uddannelsesparate, som kan begynde på en uddannelse inden for et år og som kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. 2. De aktivitetsparate, som har andre problemer end ledighed, og som derfor ikke kan begynde en uddannelse inden for et år. Problemerne kan være af social eller helbredsmæssig karakter. Dette betyder at borgeren skal have hjælp for at blive uddannelsesparat. Målfastsættelse: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet statistikker i forhold til ministermål 2, 3 og 4 i 2014, men ikke noget for målet om, at flere unge skal have en uddannelse. Som det fremgik af indledningen, har Jobcenter Stevns valgt at fastsætte kvantitative niveaumål i Beskæftigelsesplan 2015 for de 4 ministermål, for løbende at kunne følge op på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. Stevns har valgt 2 andre indikatorer for at flere unge får en uddannelse: 1. Antallet af unge på uddannelseshjælp og kontanthjælp skal nedbringes til 149 unge i december 2015. 2. Antallet af både uddannelsesparate og aktivitetsparate skal reduceres. De 213 unge pr. februar 2014 Stevns Kommune tager udgangspunkt i følgende fordeling 93 uddannelsesparate, 98 aktivitetsparate unge og 12 jobparate og 10 aktivitetsparate med uddannelse, i alt 213 unge på udannelseshjælp og kontanthjælp 9. Det er i forhold til de 213 unge at reduktionen med 30 pct. skal ses. 8 Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, s.13 i EG Kommuneinformation om reformen, Beskæftigelsesministeriet 18. april 2013. 9 Overblik 2014, intern opgørelse i Center Arbejdsmarked, Stevns Kommune, 2014. Tallene trukket via KMD Opera. 11

I december 2014 udgjorde antallet af aktivitetsparate unge i Stevns 101 unge, fordelt på 92 aktivitetsparate samt 9 aktivitetsparate unge med uddannelse. Det er i forhold til de 101 unge at reduktionen med 20 pct. skal ses 10. 4.2.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at flere unge skal have en uddannelse 11 : Stevns har en højere andel af unge (12,4 pct.), der modtager offentlig forsørgelse end gennemsnittet i Østdanmark (9,3 pct.). De unge på uddannelseshjælp i Stevns (69 pct.), forventes at udgøre en større andel end i Østdanmark (60 pct.). 18-års debutanterne i kontanthjælpssystemet. 50 % af de unge, med debut på kontanthjælp i Stevns, hænger fast på offentlig forsørgelse som 23-årige, mod 44 pct. i Østdanmark. Stevns skal have bremset fødekæden ind til offentlig forsørgelse. Stevns ligger lavt på antal unge, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse (41 pct.) mod 47 pct. i Østdanmark. Stevns har mange unge i grundforløb (42 pct.), der falder ud af uddannelsen. 4.2.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til at flere unge skal have en uddannelse Generelt Alle unge skal FVU-testes, for at få et indblik i deres faglige niveau indenfor dansk og matematik og fastlægge om de har behov for FVU undervisning eller om de er uddannelsesparate 12. At yde en tidlig indsats overfor 18-års debuttanterne, for at sikre, at de bliver uddannelsesmindede og forebygge, at de bliver langvarigt i forsørgelse. At fortsætte samarbejdet om udvikling af tilbud til de uddannelsesparate og kontanthjælpsmodtagerne med de andre jobcentre i København Syd samarbejdet og uddannelsesinstitutionerne. De uddannelsesparate Ungeenheden er omdrejningspunktet for unge i forhold til uddannelse og selvforsørgelse. For at sikre en høj grad af uddannelse og målet om fastholdelse af de unge i uddannelse, oprustes med uddannelsesmentor. Uddannelsesmentoren skal fungere som en form for udrykningsambulancetjeneste overfor både ukendte og kendte unge med problemer, og overfor unge, der får problemer under uddannelsesforløbet eller i forhold til starten på uddannelsen. Målet er at fastholde de unge i uddannelse. Uddannelsesmentoren i Ungeenheden, er fælles for Køge og Stevns kommuner. Der er en prioriteret liste for de uddannelsesparate, hvor tilbud om uddannelse er øverste prioritet, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og hvor nyttejob er lavest prioriteret. De aktivitetsparate Der skal opsættes målbare mål for de aktivitetsparate og for deres forløb. I forhold til at sætte de aktivitetsparate i tilbud, skal progressionen måles undervejs i forløbene. 10 Overblik 2014, intern opgørelse i Center Arbejdsmarked, Stevns Kommune, 2014. Tallene trukket via KMD Opera. 11 Tallene er fra december og oktober 2013, eller det er ikke oplyst, fra Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, s. 8-11, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 12 FVU er en forkortelse for Forberedende Voksen Undervisning. 12

En vigtig strategi bliver, at der i Ungeenheden lokalt skal gøres brug af privatpraktiserende psykiater i forhold til borgere med komplicerede psykiske lidelser (på samme måde som det hidtil er sket i forhold til visse sygedagpengemodtagere). Der er etableret et helhedsteam i Ungeenheden, som består af repræsentanter for Center Familie, Borgerservice (enkeltydelse), Center Sundhed og UUV. (= det tværfaglige samarbejde). Helhedsteamet skal arbejde med samme tilgang som rehabiliteringsteamet og mødes en gang om måneden i Ungeenheden. Der er etableret et samarbejde med sundhedsplejerske om overgangen fra barsel til et aktivt forløb. Der skal være en høj andel af unge i ressourceforløb. 4.2.3 Stevns Kommunes Ungestrategi Den politiske baggrund for at vedtage en Ungestrategi i 2011, var dels ønsket om en helhedsindsats for unge, og dels ønsket om at etablere en Ungeenhed. Med etableringen af Ungeenhed Stevns, og dennes placering på Campus Køge, er der taget et stort og vigtigt skridt i forhold til målopfyldelsen af hovedparten af ungestrategiens indsatsområder. Således har førnævnte etablering tilvejebragt et styrket samarbejde med UUV, medvirket til at facilitere Den gode start (på ungdomsuddannelse), og systematiseret opkvalificeringen af de måske uddannelsesparate. Stevns Kommune har etableret og koordineret et korps af frivillige borgere, som har haft til opgave, at inspirere og motivere unge på offentlig forsørgelse uden uddannelse til, at påbegynde et uddannelsesforløb. Grundskolerne i Stevns Kommune har bidraget til målopfyldelsen ved bl.a. at opstille mål for unges brug af 10. klasse, og ved udformning af fælles læseplan for UEA-undervisningen 13. Folkeskolerne har ligeledes etableret kontakt med Stevns Erhvervsråd med henblik på udvikling af et samarbejde omkring virksomhedsforlagt undervisning og gæstelærerordning. Derudover har samarbejdet og dialogen med virksomhederne udmøntet sig ved indgåelse af Partnerskabsaftalen Praktikplads på Stevns mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune i perioden: 1.12.2012 til 31.12.2016. Den tværgående ungestrategi er under revidering med henblik på at reducere antallet af indsatsområder, således at de: Psykisk sårbare unge. Socialt udsatte unge. Unge berørt af rusmiddel-misbrug (enten som aktive misbrugere eller som del af et betydende fællesskab med et rusmiddel-misbrug). Uddannelsesparate unge med udfordringer af faglig eller motivationsmæssig art. Alle kommer yderligere i fokus. 13 UEA er en forkortelse for Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. 13

4.3. Ministermål 2 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil støtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal reduceres: Antallet af langvarige modtagere af dagpenge og kontanthjælp skal reduceres med 15 pct. fra 153 i april 2014 til 130 i december 2015. Antallet af ressourceforløb skal øges til 37 fuldtidspersoner i december 2015. Antallet af langvarige modtagere af ledighedsydelse skal nedbringes fra 18 fuldtidspersoner i december 2014 til 12 fuldtidspersoner i december 2015. Tilgangen til førtidspension skal begrænses og andel af førtidspensionister af befolkningen i kommunen skal falde/må ikke stige. Jobcentrets mål for 2015 er, at der højest er 35 borgere, der bliver tilkendt førtidspension. Som det fremgik af kapitel 4.1, er ministermål 2 for 2015 præciseret i forhold til ministermålet for 2014. Der skal i 2015 ikke udelukkende være fokus på forebyggelsen af og tilgangen til førtidspension, men på at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen overfor alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en større tilknytning til arbejdsmarkedet. I ministermålet for 2015 fremhæves vigtigheden af, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Målfastsættelse: Af de langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, har Jobcenter Stevns valgt at medtage følgende grupper under ministermål 3: Langtidsledige dagpengemodtagere (forsikrede ledige). Antallet skal reduceres. Langtidsledige ledige kontanthjælpsmodtagere. Antallet skal reduceres. Antal ressourceforløb skal øges. Langvarige ledighedsydelsesmodtagere. Antallet skal reduceres og der skal være fokus på fleksjob. Tilgangen til førtidspension skal fortsat begrænses, og antallet af fuldtidspersoner på førtidspensions andel i pct. af befolkningen (16-66 år) i kommunen skal falde/må ikke stige. Jobcenter Stevns vil desuden løbende følge udviklingen i antal borgere på offentlig forsørgelse i alt s andel i pct. af befolkningen (16-66 år) af i Stevns Kommune. For de langtidsledige dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere gælder, at de begge hører med under ministermål 3 om at langtidsledigheden skal bekæmpes. De vil derfor blive gennemgået under ministermål 3. 14

De resterende forsørgelsesgrupper, der ikke er med på ovennævnte liste, vil blive gennemgået i kapitel 5 om mål og strategi for den borgerrettede indsats. Nedenfor vil udfordringerne og strategierne for de enkelte målgrupper blive præsenteret. 4.3.1 Udfordringer for Stevns i forhold til ressourceforløb, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet: Reformen om førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013. I den forbindelse blev der i 2013 etableret et rehabiliteringsteam i Stevns Kommune, som fortsætter i 2015. Rehabiliteringsteamet begyndte at visitere borgere, der søgte om førtidspension til ressourceforløb i juni 2013. Her var der 4 borgere, der blev visiteret. Antallet steg til 13 i december 2013. 14 Hvad angår de i alt 74 behandlede sager i Rehabiliteringsteamet i 2013, udgjorde de 4 vigtigste dele af fødekæden til ansøgning om førtidspension af borgere, der kommer fra følgende 4 områder: 1. Sygedagpengeområdet (51 pct.), 2. Kontanthjælpsområdet (23 pct.), 3. Selvforsørgende (18 pct.) og 4. Ledighedsydelsesområdet (8 pct.). 15 Efter behandlingen i rehabiliteringsteamet var borgernes status følgende: 28 pct. fik bevilget fleksjob, 27 pct. fik bevilget førtidspension, 20 pct. fik bevilget ressourceforløb (flere af 1, 2 og 3 års varighed og 3 unge af 5 års varighed), 16 pct. har fået afslag på førtidspension og 8 pct. af sagerne er returneret til sagsbehandlerne. 16 4.3.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til borgere i ressourceforløb Borgerne i ressourceforløb skal have tilbud om personlig hverdagsmestring. Jobcentret vil fortsat prioritere det tværfaglige samarbejde højt. Jobcenter Stevns vil arbejde for at få etableret et tværkommunalt tilbud. Formålet er at samle borgere fra flere kommuner i holdforløb. Tilbudsviften til borgere i ressourceforløb skal udvides. Jobcentret vil øge samarbejdet med de praktiserende læger om klinisk funktion i forhold til at sikre den helbredsmæssige indsats i ressourceforløbene. Målet er at få 37 helårspersoner i ressourceforløb i 2015. 4.4.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langvarigt skal modtage ledighedsydelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet: Stevns er generelt udfordret i forhold til udviklingen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere og af de langvarigt ledige ledighedsydelsesmodtagere. Antallet af borgere på ledighedsydelse steg i 2013 fra 82 i januar til 88 i december, svarende til en stigning på 7 pct. 17 Antallet af langvarigt ledige (1-2 år) ledighedsydelsesmodtagere steg fra 4 i januar til 14 i december 2013. 18 Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede og dermed ledighedsydelsesmodtagere, udgjorde 25 pct. i Stevns i december 2013, hvilket var på niveau med gennemsnittet for Østdanmark og placerede Stevns i midten i forhold til de øvrige 7 jobcentre i jobcenternetværk 6. 19 14 Ressourceforløb fra Alle ydelser under ét, via jobindsats.dk 15 Notat om Status vedr. Rehabiliteringsteamets sager i 2013. Intern opgørelse i Center Arbejdsmarked, 20. februar 2014. 16 Do. 17 Egen beregning ud fra Ledighedsydelse fra Alle ydelser under ét, via jobindsats.dk 18 Egen beregning ud fra Ledighedsydelse. Antal forløb fordelt på varighed, via jobindsats.dk 19 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, s. 18, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 15

4.4.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til langvarige ledighedsydelsesmodtagere Der skal anvendes screening for at identificere risikoen for langtidsledighed. Der skal anvendes Personprofil for at synliggøre borgerens ressourcer, potentialer og jobmuligheder samt for at kunne foretage nogle bedre jobmatch. Der skal anvendes eksterne aktører i forhold til mere komplekse problemstillinger for at forsøge at fastholde dem i tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Stevns har aftalt med de kommunale institutioner, at der i forbindelse med ledighedsydelsesmodtageres ansættelse i vikarstillinger, skal opstilles særlige mål, således at stillingerne skal indeholde en højere grad af opkvalificering. Dette kan både ske i form af faglige og sociale udfordringer. Målet er at opruste borgeren til bedre at kunne bestride et job på arbejdsmarkedet. Med henblik på brancheskift skal der finde et øget brug af virksomhedspraktik sted. Der skal oprettes snusepraktikker. Borgere med komplekse problemstillinger vil få særligt tilrettelagte tilbud med henblik på progression. Der skal være særligt fokus på, at kravene matcher og afspejler behovene på arbejdsmarkedet. I 2013 og 2014 kunne Stevns via fleksjobambassadørordningen, ansætte 2,5 personer som fleksjobambassadører, med det formål at etablere flere fleksjob. Afhængigt af om fleksjobambassadørordningen forlænges i 2015 (finansloven), fastholdes samme mål som i 2014, nemlig at der i alt skal etableres 50 nye fleksjob for Stevns borgere. 4.6.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at begrænse tilgangen af førtidspensionister i Stevns: Generelt er tilgangen til førtidspension faldet i de senere år, en tendens, der blev forstærket af reformen af førtidspension og fleksjob. Antallet af førtidspensionister i Stevns faldt fra 825 i januar til 787 i december 2013, et fald på 5 pct. 20 Tilgangen til førtidspension i Stevns fordelt på forudgående ydelse, fordelte sig på 1. Sygedagpenge (65 pct.), og 2.-3. Kontanthjælp og Fleksjob & ledighedsydelse (begge 18 pct.). 21 Nytilgangen til førtidspension fordelt efter diagnose 1. kvt. 4. kvartal 2013, fordelte sig på Anden sygdom (82 pct.), psykiske lidelser (12 pct.) og Øvrige diagnoser (6 pct.). 22 Tilgangen til førtidspension fordelt på varighed af ubrudt offentlig forsørgelse, fordeler sig på 76 pct. på 0-2 år, 18 pct. på 2-4 år og 6 pct. på 4-6 år. 23 Hvad angår tilgangen til førtidspension i pct. af 16-64-årige i perioden januar december 2013, ligger Stevns med 0,24 pct. højere end gennemsnittet i Østdanmark på 0,18 pct. af befolkningen. I forhold til andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64-årige), der modtager førtidspension, ligger Stevns med 6,0 pct. højere end gennemsnittet i Østdanmark (5,5 pct.) og næsthøjest i forhold til de øvrige 7 jobcentre i jobcenternetværk 6. Betragtes udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension og deres andel af befolkningen (16-66-årige) i 2013, falder andelen fra 5,9 pct. i januar 2013 til 5,6 pct. i december 2013 24. 20 Egen beregning ud fra Førtidspension fra Alle ydelser under ét, via jobindsats.dk 21 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, s. 15, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 22 Anden sygdom er kræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i nervesystemet og åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser er blandt andet medfødte misdannelser, vold, ulykker og sociale indikationer. Do. s. 15. 23 Do. s. 15. 24 Egen beregning ud fra Førtidspensionister fra Alle ydelser under ét, via jobindsats.dk 16

Samtidig er det væsentligt at huske på, at der kommer borgere, der blev visiteret til ressourceforløb i 2013 og 2014, hvor ressourceforløbene udløber i 2015. Dette kan medføre, at der bevilges førtidspension til flere af disse borgere. 4.6.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til førtidspension Jobcenter Stevns vil fortsætte den hidtidige indsats fra 2014. Det indebærer bl.a. at begrænse tilgangen til førtidspension gennem en indsats overfor de 3 områder, der udgør den største fødekæde til førtidspension i Stevns: Borgere med et langvarigt sygedagpengeforløb, Langvarigt ledige ledighedsydelsesmodtagere og Langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagere. Jobcentrets mål for 2015 er, at der højest kommer 35 borgere på førtidspension. 4.7. Ministermål 3 Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Antallet af langvarige modtagere af dagpenge og kontanthjælp i alt skal reduceres med 15 pct. fra 153 i april 2014 til 130 i december 2015. Målet omhandler de langtidsledige personer, der har været bruttoledige (ledige og aktiverede) i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger, fra og med sidste uge i den valgte periode 25. Målfastsættelse: Jobcenter Stevns har valgt at opsætte mål for de langtidsledige i alt, sådan som ministermålet var for 2014. Dette er valgt frem for at sætte mål for både de langtidsledige forsikrede ledige, og de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Nedenfor følger derfor indledningsvis en oversigt over udfordringer for Stevns vedr. langtidsledigheden i alt. Derefter følger et afsnit om udfordringer for Stevns, i forhold til at færre langtidsledige forsikrede ledige skal modtage dagpenge, samt Jobcenter Stevns strategier for at forebygge langtidsledighed for de forsikrede ledige. Dernæst kommer et afsnit om udfordringer for Stevns i forhold til at færre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal modtage kontanthjælp og hvilke strategierne der skal anvendes for at forebygge langtidsledighed for kontanthjælpsmodtagere. Opdelingen i separate afsnit om henholdsvis langtidsledige forsikrede ledige og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skyldes dels, at udviklingen kan variere for de 2 målgrupper, og dels at Stevns Kommune alligevel skal udvikle separate strategier for de 2 målgrupper. Udviklingen kan eksempelvis udgøre et fald i den samlede langtidsledighed, fordelt på et fald for den ene målgruppe og en stigning i antallet for den anden målgruppe. 25 Helt præcist dækker de bruttoledige personer over personer på dagpenge eller på kontanthjælp (jobklare). Fra information om ministerens beskæftigelsesmål Antal langtidsledige personer via www.jobindsats.dk 17

Udfordringer for Stevns vedr. langtidsledigheden i alt Indledningsvis følger en række tal og udfordringer for det samlede antal langtidsledige i Stevns Kommune, med det formål at indplacere udviklingen i Stevns set i sammenhæng med Østdanmark og jobcenternetværk 6. 26 Hvad angår forsørgelsessituationen efter afgang fra langtidsledighed i 3. kvartal 2013, var 64 pct. i Stevns i job eller uddannelse, mens 17 pct. var på offentlig forsørgelse. De resterende 19 pct. var selvforsørgende. For Østdanmark var de tilsvarende tal således: 68 pct. var i job eller uddannelse, 12 pct. var på offentlig forsørgelse og endelig var 17 pct. selvforsørgende. 27 I forhold til Østdanmark og de øvrige kommuner i jobcenternetværk 6, havde Stevns med 64 pct. i job eller uddannelse, (efter afgang fra langtidsledighed i 3. kvartal 2013) den laveste andel af alle kommuner, og lå 4 procentpoint under Østdanmark, hvor der var 68 pct. i job eller uddannelse. I de øvrige kommuner varierede tallet fra 65 pct. i Lejre til 68 pct. i Ringsted. Hvad angår antallet på offentlig forsørgelse, efter afgang fra langtidsledighed i 3. kvartal 2013, lå Stevns med 17 pct., 5 procentpoint højere end Østdanmark. I de øvrige kommuner varierede tallet fra 9 pct. i Faxe til 22 pct. i Roskilde. 28 Udfordringen for Stevns er med andre ord, at der er færre i uddannelse og job, samt flere på offentlig forsørgelse end der er i Østdanmark. For antallet af langtidsledige pr. ledighedsberørt i december 2013, lå Stevns med 31 pct. i den højere ende af kommunerne i jobcenternetværk 6, men andelen varierede i 5 af de 8 kommuner mellem 30 pct. og 32 pct. 29 4.7.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langtidsledige forsikrede ledige skal modtage dagpenge, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet: Betragtes den beskæftigelsesmæssige udvikling for de forsikrede ledige i Stevns i 2013 har udviklingen været positiv. Antallet af forsikrede ledige på dagpenge i 2013 faldt med 25 pct. fra 605 i januar til 451 i december 2013. 30 Antallet af forsikrede bruttoledige i Stevns i 40 52 uger, faldt med 50 pct. fra 24 i januar til 12 i december 2013. 31 Antallet af forsikrede bruttoledige i Stevns i 1 2 år, faldt med 44 pct. fra 27 i januar til 15 i december 2013. 32 Antallet af langtidsledige forsikrede ledige faldt fra 157 i december 2012 til 82 i december 2013, svarende til et fald på 48 pct. Et lidt større fald end i Østdanmark, hvor faldet udgjorde 46 pct. i samme periode. 33 77 pct. af de forsikrede ledige på dagpenge blev selvforsørgende i 2013, hvilket var lidt højere end niveauet i Østdanmark, hvor det var 76 pct. (fra uge 43 i 2012 til uge 42 i 2013). 26 S. 20-25 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 27 Do. Figur 4.1 s. 20. Forsørgelsessituationen efter afgang fra langtidsledighed i 3. kvartal 2013 er opgjort ud fra de borgere, der var langtidsledige primo 3. kvartal og ikke modtog dagpenge eller kontanthjælp ultimo 3. kvartal. 28 Figur 4.1 s. 20, i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 29 Do. 30 Egen beregning ud fra A-dagpenge fra Alle ydelser under ét, via jobindsats.dk 31 Egen beregning ud fra A-dagpenge. Antal forløb fordelt på varighed, via jobindsats.dk 32 Do. 33 Egen beregning ud fra Tabel 4.1 s. 20, i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 18

4.7.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til de langtidsledige forsikrede ledige (for at forebygge langtidsledighed) Generelt skal der anvendes en realkompetenceafklaring overfor de forsikrede ledige, med det formål at synliggøre hvilke kompetencer og kvalifikationer den ledige har og mangler for at kunne nå sine mål. Anvende personprofilanalyse for at synliggøre borgerens ressourcer, potentialer og jobmuligheder. Generelt skal de forsikrede ledige opkvalificeres med kurser og efteruddannelse indenfor områder med mangel på arbejdskraft, ligesom Jobcenter Stevns skal målrette uddannelserne mod arbejdsmarkedets behov. Det kunne eks. være et betonkursus, oprettet ud fra behovene i de store byggerier i regionen. Stadig have fokus på at arbejde konkret med den gode proces, der vil sikre et arbejdsrettet mål for processen. Der skal ydes en homogen proces for de borgere, der pendler mellem de 2 ydelser dagpenge og sygedagpenge, for at sikre at borgere, der pendler mellem ydelserne hurtigt fanges ind. Dette skal finde sted via et samarbejde mellem sagsbehandlerne i de 2 respektive teams. Screeningsmodellen skal fortsat anvendes overfor de nyledige og de ledige i mere end 9 måneder for at identificere risikoen for langtidsledighed. Modellen skal optimeres i forhold til tilbudsviften/-delen. Jobcenter Stevns skal have en tidlig indsats for de nyledige nyuddannede. Det skal være med en jobtræningstilgang. Det tilbud borgeren er i, skal fortsætte indtil det giver mening at stoppe. Eksempelvis Quick Care og løntilskud. 4.8.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at færre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal modtage kontanthjælp, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet: Betragtes den beskæftigelsesmæssige udvikling for kontanthjælpsmodtagerne i Stevns i 2013 har udviklingen overordnet været positiv. Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt fra 580 i januar til 574 i december 2013, et fald på 1 pct. 34 Antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i Stevns i 40 52 uger, faldt med 6 pct. fra 32 i januar til 30 i december 2013. 35 Antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i Stevns i 1 2 år, faldt med 15 pct. fra 103 i januar til 88 i december 2013. 36 Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steg fra 55 i december 2012 til 96 i december 2013, svarende til en stigning på 75 pct. En større stigning end i Østdanmark, hvor stigningen udgjorde 66 pct. i samme periode. 37 93 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er blevet selvforsørgende i 2013, hvilket var lidt højere end i Østdanmark, hvor det var 91 pct. (fra uge 43 i 2012 til uge 42 i 2013). 38 I alle kommuner i jobcenternetværk 6 er langtidsledighedsprocenten størst blandt de ufaglærte. Ligeledes er de nyuddannede i højere grad ramt af langtidsledighed. For de langtidsledige handler det om at få hjælp til at åbne døre til virksomhederne og om at skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. 39 34 Egen beregning ud fra Kontanthjælp fra Alle ydelser under ét, via jobindsats.dk 35 Egen beregning ud fra Kontanthjælp. Antal forløb fordelt på varighed, via jobindsats.dk 36 Do. 37 Egen beregning ud fra Tabel 4.1 s. 20, i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 38 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, april 2014, s. 6, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 39 Do. s. 25. 19

4.8.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (og for at forebygge langtidsledighed) Strategierne for de unge under 30 år er målrettet mod de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Det overordnede mål med disse strategier er at sikre, at de unge, gennemgår og fastholdes i en uddannelse. Se i øvrigt afsnit 4.2.2 Derfor er der i dette afsnit fokus på kontanthjælpsmodtagerne over 30 år, og hvilke strategier Jobcenter Stevns vil anvende overfor de 2 målgrupper: 1. De langtidsledige jobparate. 2. De langtidsledige aktivitetsparate. Alle skal FVU-testes, med mindre at de har en uddannelse i forvejen. De jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have en realkompetencevurdering, hvor det giver mening, eller et virksomhedsrettet tilbud med det formål at synliggøre hvilke kompetencer og kvalifikationer den ledige har og mangler for at kunne nå sine mål. Der skal etableres et samarbejde med et vikarbureau i forhold til de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Målet er at sikre et match mellem job og ledige i forhold til ordinære job. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år De aktivitetsparate skal vurderes i forhold til ressourceforløbslignende tilbud og en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Jobcenter Stevns har etableret et samarbejde med center Sundhed om en træningsenhed omkring en ny metode/nyt progressionsforløb et tilbud med udgangspunkt i ergoterapeutiske metoder. Jobcenter Stevns påtænker at etablere nogle sociale træningsforløb. 4.9 Ministermål 4 Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Der skal fastsættes et mål for samarbejdsgraden. Der foreligger ikke aktuelle data for samarbejdsgraden i 2014 som Jobcenter Stevns kan måle på. Og målet er fjernet i jobindsats.dk ultimo januar 2015. Derfor kan der ikke fastsættes et mål for samarbejdsgraden. Målfastsættelse: Samarbejdsgraden er ikke længere tilgængelig via jobindsats.dk ultimo januar 2015. 40 For Jobcenter Stevns er det væsentligste ved dette mål; vores egen samarbejdsgrad og dernæst det samlede resultat. Jobcenter Stevns ønsker i høj grad at servicere og samarbejde med 40 Samarbejdsgraden i alt, udgjorde for Stevns vedkommende af Jobcenter Stevns samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen og andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i Stevns Kommune. Bemærk at den samlede samarbejdsgrad er lavere end summen af det lokale jobcenters og øvrige jobcentres samarbejdsgrad. Det skyldes at virksomheder, der samarbejder med både det lokale jobcenter og andre jobcentre, kun indgår én gang i samarbejdsgraden i alt. Kilde: Ministerens mål. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. www.jobindsats.dk 20

virksomheder, både indenfor og udenfor kommunen. Jobcenter Stevns vil fortsætte med at synliggøre dette i løbet af 2015. 4.9.1 Udfordringer for Stevns i forhold til at etablere en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen: Det er en udfordring for Jobcenter Stevns, at virksomhederne har et begrænset kendskab til jobcentret, og derfor ikke ser jobcentret som en vigtig samarbejdspartner, når der opstår et behov for rekrutteringsservice, kompetenceudvikling af medarbejdere og fastholdelse af syge medarbejdere. Det er desuden en udfordring at kortlægge efterspørgslen af de kompetencer som virksomhederne efterspørger. 4.9.2 Jobcenter Stevns strategier i forhold til en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder i Stevns Kommune: I samarbejdet med de lokale virksomheder i Stevns Kommune, vil Jobcenter Stevns opprioritere de private virksomheder og nedtone de offentlige virksomheder. Jobcentret vil sætte virksomhederne i centrum og bruge borgerne som midlet til at indfri virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcenter Stevns vil derfor arbejde på at synliggøre sin service på en ny måde og dermed øge kendskabet til jobcentrets tilbud. Jobcentret vil arbejde på, at de ledige har de kompetencer virksomhederne efterspørger. Dette gøres i et samarbejde med nogle enkelte virksomheder om målrettede kurser. Desuden indgår afdækning af virksomhedernes behov for kompetenceudvikling i kommunens samarbejdsaftale med Stevns Erhvervsråd. Jobcentret vil hjælpe virksomhederne med synliggørelse af jobåbninger for de ledige. Jobcentret vil udarbejde servicepakker til virksomhederne med sundhedsfremmende aktiviteter, evt. som jobrotation, som forebyggelse af sygefravær. Jobcenter Stevns, har ift. ministermålet udarbejdet følgende strategi og mål for 2015: Overordnet består strategien for Stevns virksomhedsindsats i 2015 af følgende 4 områder: 1. Servicemål for rekruttering. 2. Servicemål for kompetenceudvikling. 3. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. 4. Samarbejde på tværs af kommunegrænser. De udmøntes i nedenstående mål: 1. Servicemål for rekruttering. a) Svartiden på henvendelser fra virksomhederne er max. en arbejdsdag. b) Virksomhedskonsulenterne skal være tilgængelige og synlige. Der skal være fokus på at yde en service, der bringer virksomhederne i centrum. Dette gøres bl.a. med partnerskabsaftaler og etablering af et advisory board. 21