Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Transkript

1 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor følgende områder i beskæftigelsesindsatsen i Stevns: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden Besparelsespotentialet på kontanthjælp Status på de 4 ministermål Rehabiliteringsteamets arbejde Udgangspunktet for de præsenterede data er, at det er de nyest tilgængelige. I praksis betyder det, at det omfatter tal fra 1. kvartal og frem til maj/juni. Datakilderne er Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden, jobindsats.dk samt interne opgørelser i Arbejdsmarked. En af de kilder, der anvendes i denne afrapportering er Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 fra Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen. Her er det vigtigt at påpege, at dette oplæg ikke udarbejdes løbende. Oplægget er/var et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Men de nævnte henvisninger, fra oplægget, der indgår i denne afrapportering, er anvendt for forståelsens skyld. Bemærk venligst at afsnittene herfra vil stå med mindre skrift. Indholdsfortegnelse 1. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden i Stevns, herunder antallet på offentlig forsørgelse Ledigheden i Stevns Uddybning bruttoledigheden Uddybning nettoledigheden Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2013 ultimo Besparelsespotentialet på kontanthjælp Uddybning Status på de 4 ministermål i Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse De aktivitetsparate

2 4.2 Ministermål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Uddybning Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Uddybning Ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Uddybning Rehabiliteringsteamets arbejde Antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet i første halvår Fødekæden til de behandlede sager Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet omsat til pct fødekæden til de 16 borgere, der blev bevilget ressourceforløb

3 1. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune 1.1 Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Tabel 1 Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år samt fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år. Stevns Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Maj ,9 20,9 Juni ,8 20,9 Juli ,8 20,2 August ,3 19,7 September ,9 20,2 Oktober ,2 20,4 November ,4 20,6 December ,0 20,3 Januar 27,8* 20,9* Februar 28,0 21,1 Marts 27, April 26,7 20,1 Maj 26,2 19,7 Kilde: Jobindsats.dk NB: *De 2 tal for januar er justeret i forhold til sidste afrapportering, da der ikke forelå den fulde procentdel for alle grupperne på offentlig forsørgelse ved den sidste afrapportering. 1.2 Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Siden den sidste opgørelse er der kommet nye tal for perioden januar maj. Andelen af borgere i Stevns på offentlig forsørgelse, i fuldtidspersoner, af befolkningen udgjorde i maj, 19,7 pct. Andelen var dermed højere end den tilsvarende andel af befolkningen i Østdanmark, som var 17,4 pct. Det bør fremhæves, at andelen i Stevns i februar 2013 udgjorde 22,1 pct. 1. Så der tale om et stort fald frem mod maj, på 2,4 procentpoint. 2 I forhold til maj 2013 faldt andelen af borgere på offentlig forsørgelse af befolkningen i Stevns med 1,2 procentpoint frem mod maj. Dermed var faldet identisk med faldet i Østdanmark, som også udgjorde 1,2 procentpoint i samme periode. 3 1 Jobindsats.dk 2 Egne beregninger. 3 Egne beregninger. 3

4 I forhold til maj 2013 faldt andelen af borgere på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken i Stevns med 1,7 procentpoint frem mod maj. Faldet for Østdanmark i samme periode udgjorde ligeledes 1,7 procentpoint. 4 Det mest iøjnefaldende i Tabel 1 er at Stevns oplever: Et fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i procent af befolkningen i de sidste 3 måneder, efter en stigning i perioden september 2013 februar. Et fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i procent af arbejdsstyrken i Stevns, ligeledes efter en stigning i perioden september 2013 februar. Stevns havde dermed samme udviklingsmønster som Østdanmark, hvor der også kunne registreres et fald. Forskellen er at Stevns har en højere andel af borgere på offentlig forsørgelse både set i forhold til befolkningen og i forhold til arbejdsstyrken. Medvirkende til faldet i andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse i Stevns fra maj 2013 maj er bl.a.: Et fald i antallet af forsikrede ledige på 74 fuldtidspersoner. Et fald antallet af sygedagpengemodtagere på 18 fuldtidspersoner. Et fald i antallet førtidspensionsmodtagere på 38 fuldtidspersoner. 5 Generelt har Stevns kommune i mange år haft en større andel af befolkningen på offentlig forsørgelse set i forhold til Østdanmark. 4 Egne beregninger. 5 Egne beregninger ud fra statistik i jobindsats.dk 4

5 2. Udviklingen i ledigheden i Stevns, herunder antallet på offentlig forsørgelse 2.1 Ledigheden i Stevns Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden i Stevns Kommune i perioden januar 2008 maj. Kilde: Ledighedstal for Stevns maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Figur 2. Udviklingen i nettoledigheden i Stevns Kommune i perioden januar 2008 maj. Kilde: Ledighedstal for Stevns maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 5

6 Tabel 2. Bruttoledigheden i Stevns Kommune i (fuldtidspersoner), opgjort i procent, total, antal forsikrede ledige og antal kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledighedsprocent (i pct. i forhold til arbejdsstyrken) Det totale antal bruttoledige Antal forsikrede bruttoledige Antal bruttoledige kontanthjælpsmodtagere Januar 5,6 % Februar 5,7 % Marts 5,5 % April 5,0 % Maj 4,8 % Kilde: Ledighedstal for Stevns maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tabel 3. Nettoledigheden i Stevns Kommune i (fuldtidspersoner), opgjort i procent, total, antal forsikrede ledige og antal kontanthjælpsmodtagere. Nettoledighedsprocent (i pct. i forhold til arbejdsstyrken) Det totale antal nettoledige Antal forsikrede nettoledige Antal nettoledige kontanthjælpsmodtagere Januar 4,2 % Februar 4,1 % Marts 4,0 % April 3,8 % Maj 3,7 % Kilde: Ledighedstal for Stevns maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. NB: Forskellen på bruttoledigheden og nettoledigheden udgøres af antallet af aktiverede ledige Uddybning bruttoledigheden Bruttoledigheden i Stevns i maj var med 4,8 pct. lavere end bruttoledigheden i Østdanmark, der var på 5,1 pct. 6 I forhold til maj 2013 faldt bruttoledighedsprocenten i Stevns med 1 procentpoint. I forhold til maj 2013 faldt det totale antal bruttoledige (i fuldtidspersoner) i Stevns med 17,4 pct. 7 Det mest iøjnefaldende i Tabel 2 er faldet i bruttoledighedsprocenten fra 5,7 pct. i februar til 4,8 i maj, svarende til et fald på 0,9 procentpoint. Derudover er det værd at bemærke, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 15,6 pct. er større end faldet for de forsikrede ledige på 12,6 pct., fra januar til maj. 8 Begge kategorier bidrager således til det samlede fald i bruttoledigheden i januar maj. Med faldet i ledigheden fra april 2013 april på 17,8 pct. i Stevns, faldt Stevns ind i mønstret for Østdanmark, hvor ledigheden er faldet i alle 46 kommuner. Der var dog kun 10 kommuner, der 6 Ledighedstal for Østdanmark maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 7 Egne beregninger ud fra Ledighedstal for Stevns maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.. 8 Egne beregninger. 6

7 kunne registrere et større fald i ledigheden end Stevns Kommune. I Østdanmark faldt ledigheden med 13,9 pct. 9 Faldet i bruttoledigheden fra maj 2013 maj på 1 procentpoint, skyldes at der overordnet har været et fald for såvel de forsikrede ledige som for kontanthjælpsmodtagerne i hele perioden 10. For begge målgrupper gælder, at antallet løbende er steget og faldet, men siden februar har der kunnet konstateres et fald på ca. 15 pct. I begge målgrupper. Det tidligere markante fald for de forsikrede ledige fra januar august 2013, skulle bl.a. ses i sammenhæng med den forkortede dagpengeperiode. En del af forsikrede ledige flyttede som følge af den forkortede dagpengeperiode fra dagpenge til arbejdsmarkedsydelse. Samtidig var der en stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Dette entydige billede har sidenhen været præget af skiftevis stigninger og fald i de bruttoledige forsikrede ledige, men siden februar har tendensen været at forsikrede ledige falder. Dermed har udviklingen i Stevns i store træk fulgt udviklingen i Østdanmark, hvor der efter et fald det meste af efteråret, skete en stigning i de 3 første måneder i, hvor efter antallet igen faldt. En forklaring på det fortsatte generelle fald i bruttoledige kontanthjælpsmodtagere fra oktober 2013 maj, er at jobcentret især i 2. halvår af 2013, har haft fokus på at få de unge ledige i job og i uddannelse i henhold til den gamle kontanthjælpslovgivning. Lovgivningen havde mest fokus på job, men lokalt har Jobcenter Stevns også haft fokus på at få de unge i uddannelse. Bruttoledigheden omfatter blandt andet de JOBPARATE kontanthjælpsmodtagere. Især blandt de unge er der sket et fald indenfor denne kategori. De unge mødes med krav om at søge job indenfor 5 tilgængelige områder; restauration, rengøring, gartneri, telemarketing og detail. Alle områder hvor der efterspørges arbejdskraft. I forhold til faldet i det totale antal bruttoledige i Stevns med 17,4 pct. i forhold til maj 2013, er det interessant at se fordelingen på aldersgrupperne i alt: De årige faldt med 56 pct., De årige faldt med 23,6 pct. De årige faldt med 24 pct. Den eneste aldersgruppe, hvor bruttoledigheden ikke er faldet er bruttoledige over 60 år. Den faldende bruttoledighed har således ramt bredt Uddybning nettoledigheden Tabel 3 viser udviklingen i nettoledigheden i Stevns i. Set i forhold til maj 2013 faldt nettoledighedsprocenten i Stevns med 0,7 procentpoint Tabel 1 S.2 i Arbejdsmarkedet tal 2. halvår, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, juli. 10 Ledighedstal for Stevns maj maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 11 Ledighedstal for Stevns maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 12 Ledighedstal for Stevns maj maj fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og egne bregninger. 7

8 2.1.3 Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2013 ultimo 2015 Beskæftigelsesregionen skønner, at beskæftigelsen i Stevns vil stige med 1,3 pct. i denne periode. 13 En udvikling, der ligger på linje med Østdanmark og de andre jobcentre i netværket. Skønnet har sin baggrund i Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser. 13 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 8

9 3. Besparelsespotentialet på kontanthjælp Besparelsespotentialet for Stevns offentliggøres kvartalsvis via jobindsats.dk Besparelsespotentialet opgøres altid for de sidste 4 kvartaler. Den seneste opgørelse omfatter 2. kvartal kvartal. Formålet med opgørelsen over besparelsespotentialet er, at sætte fokus på den økonomiske del af beskæftigelsesindsatsen. Af de 4 forsørgelsesydelser, der indgår i det samlede besparelsespotentiale for Stevns, har ØU valgt at følge besparelsespotentialet for kontanthjælp. Besparelsespotentialet for Kontanthjælp i Stevns omfatter udover kontanthjælp følgende offentlige ydelser: Revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Skema 1 Besparelsespotentiale Stevns jobcenter Forsørgelsesydelse 2. kvartal kvartal Fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidsperson er Besparelsespotentiale (i mio. kr.) Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 5,33 3, ,3 I alt ,3 Kilde: Besparelsespotentialet giver en oversigt over det enkelte jobcenters muligheder for at reducere nettoudgifterne til eksempelvis forsørgelsesydelsen kontanthjælp, ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger 14 SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv., sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcentrets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. 15 Læsevejledning på hvordan besparelsespotentialet beregnes: Konkret beregnes besparelsespotentialet i jobcentret ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde (kolonne 3) med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at kunne beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 2) (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 1). Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner (kolonne 3) findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. 9

10 Som det fremgår af Skema 1 har Stevns et besparelsespotentiale for kontanthjælp: For 2. kvartal kvartal, som udgør 17.3 mio. kr. Besparelsespotentiale for kontanthjælp i Stevns er dermed steget med 5,1 mio. kr., set i forhold til besparelsespotentialet for kvartal 2013, hvor det udgjorde 12,2 mio. kr. 3.1 Uddybning Stevns har et positivt besparelsespotentiale, som betyder, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2). Dermed har Jobcenter Stevns et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Af skema 1 fremgår det, at kontanthjælp i besparelsespotentialet, udover kontanthjælp, her omfatter følgende målgrupper: Revalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Sidstnævnte kategori gives fra som bekendt til unge under 30 år i stedet for kontanthjælp, som nu kun kan ansøges af personer over 30 år. Her søges udviklingen forklaret ved at se nærmere på udviklingen i antallet af modtagere af kontanthjælp og udannelseshjælp i april 2013 marts, som er den periode besparelsespotentialet omfatter. Af tabel 2 og den efterfølgende uddybning fremgår det, at antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere generelt er faldet i perioden oktober 2013 maj. Men inden dette fald satte sig igennem, steg antallet af kontanthjælpsmodtagere fra april til september 2013, bl.a. som følge af tilgangen af de forsikrede ledige, der mistede dagpengeretten, som følge af den forkortede dagpengeperiode. Denne udvikling påvirker besparelsespotentialet, således at dette er vokset siden den sidste opgørelse. Men det er væsentligt at huske på, at de unge under 30 år ikke længere figurerer under antallet af kontanthjælpsmodtagere på offentlige ydelser, da de unge nu figurerer under uddannelseshjælp. Antallet af unge under 30 år, der i er blevet bevilget uddannelseshjælp fremgår af tabel 4 på side 11, ligesom det samlede antal unge, der modtager uddannelseshjælp fremgår af tabel 5 på side 12. Antallet af unge, der blev bevilget uddannelseshjælp første gang er faldende fra 20 unge i januar til 15 unge i juni. Ses der bort fra antallet af unge, der modtog uddannelseshjælp i januar, ligger tallet stabilt på i februar maj. Jobcentret forventer dog at antallet af unge på uddannelseshjælp Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret (kolonne 1) er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), er der tale om et negativt besparelsespotentiale. Dette betyder, at Jobcenter Stevns bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Samtidig er det negative besparelsespotentiale et udtryk for, at Stevns klarer sig bedre end rammevilkårene tilsiger. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), og at Jobcenter Stevns dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. 10

11 falder i løbet af. For unge med komplekse problemer (aktivitetsparate) vil en reduktion forventes at vare over flere år. Som følge af ovennævnte, forventes besparelsespotentialets beløbsstørrelse først blive reduceret, når faldet i kontanthjælpsmodtagere sætter sig igennem når opgørelsen for 3. kvartal kvartal eller 4. kvartal kvartal foreligger. Men faldet viser, at jobcentrets indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagerne begynder at virke. Der forventes en reduktion i forhold til alle jobparate kontanthjælpsmodtagere, det vil sige også dem over 30 år. Det er usikkert hvordan en stigning i antal ressourceforløb vil påvirke. 11

12 4. Status på de 4 ministermål i I ser de 4 ministermål således ud: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. I det følgende gives en status for udviklingen for de 4 ministermål i Stevns. 12

13 4.1 Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Da dette ministermål blev introduceret, var det intentionen, at udviklingen i forhold til ministermålet skulle kunne fastsættes og følges via en opgørelse over uddannelsesgraden. Det har imidlertid vist sig, at der var så store problemer med at fastlægge metoden, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opgivet uddannelsesgraden. Der er ikke fremlagt andre statistikker som afløser for uddannelsesgraden. Derfor har Jobcentret valgt at se nærmere på nogle andre datakilder, der kan medvirke til at indikere udviklingen for de unge, der skal have en uddannelse i stedet for at være ledige. Med indførelsen af kontanthjælpsreformen ved årsskiftet til, forsvandt muligheden for de unge under 30 år for at få kontanthjælp. I stedet for tilbydes de unge uddannelseshjælp, mod at de starter op på en uddannelse. En anden indikator for at se udviklingen i at flere unge skal have en uddannelse, er at se på: Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der ansøger om uddannelseshjælp i Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der bevilges uddannelseshjælp i Fra starten af har Ydelsescentret registreret antallet af ansøgere til uddannelseshjælp og antallet af ansøgere, der er bevilget uddannelseshjælp. Tabel 4 viser, at såvel antal ansøgere som antal bevilgede til uddannelseshjælp falder i årets 6 første måneder. Det skal bemærkes, at antallet af ansøgere og antallet af bevilgede ikke kan sammenlignes med tidligere, da der ikke foreligger opgørelser herfor. Tabel 4. Antal ansøgere til uddannelseshjælp og antal bevilgede til udannelseshjælp i Stevns januar marts. Stevns Antal ansøgere til uddannelseshjælp Antal bevilgede til uddannelseshjælp Antal ansøgere i alt (år til dato) Antal bevilgede i alt (år til dato) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 13

14 Kilde: Intern opgørelse. 16. Af Tabel 5 nedenfor fremgår tallene for antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp i januar maj i Stevns i antal fuldtidspersoner. Tabel 5. Uddannelseshjælp. Antal fuldtidspersoner i Stevns januar februar. Stevns Under 30 år på uddannelseshjælp Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Kilde: Jobindsats.dk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Antal fuldtidspersoner 170 Tabel 5 viser, at antallet af unge på uddannelseshjælp bortset fra stigningen fra januar februar, ligger meget stabilt på uddannelseshjælpsmodtagere. Der kan imidlertid være tale om at antal unge er væsentligt forskelligt fra antal årsværk, idet de ikke forventes at modtage uddannelseshjælp i et år Men tendensen fra jobcentrene er, at antallet af unge, der søger om uddannelseshjælp er faldende. Af Tabel 4 ovenfor, fremgik det at dette også gør sig gældende i Stevns Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse For at sikre, at der skabes en hurtig vej ind i uddannelse, har Stevns Kommune sammen med Jobcentrene i Køge, Solrød og Greve aftalt et vejlednings- og afklaringskursus med brobygning, der sikrer at de unge kommer hurtigst mulig i gang med uddannelse. Jobcentrene er i gang med at lægge sidste hånd på et forløb med EUC Sjælland, Køge Handelsskole og VUC Roskilde/Køge med virkning fra primo september. 16 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp: Ansøgere og bevilgede Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse. 14

15 Der er løbende optag på forløbet, der varer op til 12 uger. Her laver uddannelsesinstitutionen en uddannelsesplan sammen med den unge, der skal anvise vejen til en holdbar uddannelse. Alle unge der søger uddannelseshjælp bliver FVU testet. Hvis testen indikerer ordblindhed aftales test herfor. Hvis borgeren ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve med 2 vil borgeren blive anbefalet 9. klasse. På den måde, vil de unge, der har haft eller er i risiko for at få faglige vanskeligheder, i langt højere grad kunne klare sig godt igennem en uddannelse. Undervisning via VUC, vil være SUudløsende såfremt, der opnås et bestemt ugentligt antal undervisningstimer. Jobcentrene har fundet det afgørende, at unge der modtager uddannelseshjælp får en tidlig indsats og en tidlig plan, så de hurtigt kommer i gang med en uddannelse. Der igangsættes samtidig pr. medio august et fælles uddannelsesmentorkorps sammen med Køge Ungecenter. Mentorkorpset har domicil i Ungeenheden på Køge Handelsskole. Disse skal sikre fastholdelse af unge, der er i risiko for at droppe ud. Det gælder såvel de unge, som er hjulpet i gang af kommunen som dem der selv har søgt ind på uddannelserne, men som undervejs får problemer De aktivitetsparate De unge aktivitetsparate, der efter en vurdering ikke forventes at kunne påbegynde et uddannelsesforløb indenfor et år, får udarbejdet en helhedsplan med fokus på uddannelse. I udarbejdelsen af helhedsplanen inddrages andre relevante afdelinger, og helhedsplanen drøftes af helhedsteamet. Der er altså tale om et skræddersyet forløb, der på sigt skal gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I helhedsplanen vil der være individuelle brobygningstilbud gennem UUV og jobcentrets tilbudsvifte. Tilbuddene vil ofte være håndholdte via mentor. Tilbuddene kan være virksomhedspraktikker, løntilskud, mentorindsats individuelt og i gruppe og diverse tilbud til håndtering af særlige udfordringer herunder misbrug og psykiske problemer samt netværksdannelse/social træning. I øjeblikket arbejder Center Sundhed med at udvikle et tilbud til en del af disse unge. Tilbuddet indeholder bl.a. elementer som hverdagsmestring. 15

16 4.2 Ministermål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension I 2013 har kommunerne implementeret reformen af førtidspension og fleksjob, hvis mål er at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Generelt er tilgangen til førtidspension faldet i de senere år, hvilket også har været tilfældet i Stevns. Reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i næsten alle kommuner i Østdanmark. Af Tabel 6 fremgår det, at der i årets første 7 måneder i, i alt er blevet tilkendt 8 førtidspensioner i Stevns. Tabellen vedrører kun nye tilkendelser i den enkelte måned. Tabel 6. Antal tilkendte førtidspensioner i Stevns i. Januar 1 Februar 1 Marts 1 April 0 Maj 4 Juni 1 Juli 0 August September Oktober November December Kilde: Intern opgørelse.. Der har ikke de seneste år været udarbejdet interne opgørelser over tilkendelser måned for måned. Tabel 7 Tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 4 år, samt månedsvis i. Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) Stevns Dec Dec Dec Dec Jan 29 Feb 20 Mar 20 Apr 19 Maj 20 Jun 21 Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Via Jobindsats.dk 16

17 Anm.: Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Tabel 7 viser udviklingen for tilgangen i et helt år i Stevns, både i de 4 opgørelser for december 2010 december 2013, samt i den nye tilføjelse for de første 6 måneder i i Stevns. Endvidere er der reguleret for til- og fraflytninger og dødsfald i tabel 7. Opgørelsen vedrørende december 2010 december 2013, viser at Stevns har reduceret tilgangen til førtidspension (i de sidste 12 måneder) markant fra december 2010 til december Et fald i tilgangen på ca. 58 pct. 17 Den nye tilføjelse vedrørende opgørelsen for tilgangen til førtidspension (i de sidste 12 måneder) i Stevns for de første 6 måneder i, viser at hvis der ses bort fra januar, ser det ud til at tilgangen har stabiliseret sig omkring 20 personer. Tabel 8 nedenfor viser udviklingen i tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 12 måneder, opgjort pr. kvartal. Konkret betyder det, at 2. kvartal omfatter tilgangen til førtidspension i perioden (april 2013 marts ). Her har der været tale om en minimal stigning i tilgangen fra 19 i 1. kvartal, til 20 i 2. kvartal. Tabel 8. Ministerens mål. Tilgang til førtidspension i det seneste år i Stevns. Opgjort i marts. Stevns Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) 1. kvartal kvartal kvartal 4. kvartal Kilde: Jobindsats.dk Udover den begrænsede tilgang til førtidspension i Stevns, er det samlede antal fuldtidspersoner på førtidspension i Stevns samtidig reduceret med 42 fuldtidspersoner fra juni 2013 juni (fra 819 til 777). Et fald på 5 pct. 18 Af Figur 3.1 på næste side opgøres tilgangen til førtidspension i Stevns på en anden måde; nemlig som tilgang til førtidspension i pct. af årige for årsperioden januar 2013 januar Uddybning Som det fremgik af indledningen på afrapporteringen, er rapporten/oplægget, der refereres til herunder, enkeltstående og vil ikke blive udarbejdet løbende. De 2 figurer kan derfor ikke fremover bringes i en opdateret version, med mindre at Beskæftigelsesregionen udarbejder dem igen. 17 Egne beregninger. 18 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns. Jobindsats.dk samt egne beregninger. 17

18 Figur 3.1 Tilgangen til førtidspension i pct. af årige, årsperioden januar 2013 december 2013 i jobcenternetværk 6- Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Figur 3.2 Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtager førtidspension, december 2013 i jobcenternetværk 6- Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. NB: De egne beregninger, der står under figur 3.1 og 3.2, er foretaget af Beskæftigelsesregionen. Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, s. 14. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. Af Figur 3.1 fremgår det, at med 0,24 %, placerer Stevns sig i midten, hvad angår tilgangen i Til sammenligning er gennemsnittet i Østdanmark 0,18 pct. af befolkningen. Figur 3.2 viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der i december 2013 modtager førtidspension. Her fremgår det, at Stevns har den næststørste andel, der modtager førtidspension. Kun Ringsted har en større andel. Gennemsnittet i Østdanmark er på 5,5 pct. For at give flere udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet, skal alle borgere have en aktiv og tværfaglig indsats. Dette gøres bl.a. i form af ressourceforløb via rehabiliteringsteamet. Af figur 3.2 fremgår det, at der i december 2013 var 6,0 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtog førtidspension i Stevns. I juni var det 5,6 pct. af befolkningen (16 66 år) der modtog førtidspension. I denne opgørelse var tallet også 5,6 pct. i december Se afsnit 4 om rehabiliteringsteamets arbejde nedenfor. 19 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns. Jobindsats.dk 18

19 4.3 Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledighed defineres som ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. I 2013 kunne alle kommuner i netværket registrere et fald i antallet af langtidsledige, fra december 2012 til december Udviklingen viste et fald blandt de forsikrede ledige og en stigning for de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Stevns kunne registrere den samme udvikling. Men som det fremgår af Tabel 7 herunder, kan der fra maj 2013 maj registreres et fald for såvel de forsikrede ledige, som for de jobklare kontanthjælpsmodtagere i Stevns. Tabel 9. Ministerens mål. Antal og andel langtidsledige personer i december 2012 og december Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer Stevns I alt Maj ,3 Maj ,2 A-dagpenge Maj ,0 Maj 75 20,4 Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp (jobklar) Maj ,1 Maj 83 53, Uddybning Umiddelbart er der fire overordnede forhold for udviklingen i Stevns fra maj 2013 til maj, der springer i øjnene: (tallene for Østdanmark i parentes) De langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere udgør nu mere end halvdelen af de bruttoledige jobklare kontanthjælpsmodtagere i Stevns (53,2 pct.). (52,7 pct. i Østdanmark). Det samlede antal langtidsledige udgør lige under en tredjedel (30,2 pct.) af de bruttoledige personer. (32 pct. i Østdanmark). Det er ca. hver femte af forsikrede bruttoledige, der er langtidsledige. Stevns har haft et større fald i antallet af langtidsledige end Østdanmark har. De langtidsledige i alt: Ca. 22 pct. (8 % i Østdanmark), de langtidsledige forsikrede ledige faldt med 33 pct. (13 % i Østdanmark), og antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere faldt med ca. 8 pct. (ca. 3 % i Østdanmark). 20 S. 20 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 19

20 Udviklingen afspejler, at det er lykkedes at vende den tidligere udvikling i 2013 i Stevns, hvor antallet af forsikrede langtidsledige faldt og antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steg, således at der nu er et fald for begge målgrupper. Den tidligere udvikling var blandt andet en følge af, at flere dagpengemodtagere havde opbrugt retten til dagpenge. Som det fremgik ovenfor, har den samme udvikling kunnet iagttages i Østdanmark, men dog i væsentlig mindre grad end i Stevns. Fremadrettet vil Jobcentret fortsat have fokus på jobrettet opkvalificering, blandt andet i forhold til de store anlægsprojekter i regionen. Herunder vil brugen af realkompetencevurdering i højere grad blive bragt i anvendelse. En stor del af gruppen vil modtage nytteindsats, virksomhedsrettede tilbud og FVU undervisning. Desuden forventer Arbejdsmarked at kunne oprette flere tilbud via jobrotation. 20

21 4.4 Ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder I forhold til ministerens mål om en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udviklet en måling; Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Samarbejdsgraden omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedr. løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance 21. Jobcenter Stevns mål for samarbejdsgraden i alt (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december være på 48 pct., svt. en stigning på 4,8 procentpoint fra december 2012 til december 22. Målingen i Tabel 10, der opgøres som år-til-dato, omfatter den nyeste måling januar december For sammenligningens skyld er medtaget målingen for januar - december NB: Der er ikke kommet opdatering af tallene i tabel 10 endnu. Tabel 10. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Jobcenternetværk 6, herunder Østdanmark og Stevns i 2012 og Region/ Jobcenter Hovedstaden- Sjælland Periode Jan-dec 12 Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) ,1 19,1 34,1 Jan-dec ,0 17,4 32,1 Stevns Jan-dec ,7 17,4 43,2 Jan-dec ,6 14,6 39,7 Solrød Jan-dec ,5 27,2 34,0 Jan-dec ,5 22,2 31,8 Ringsted Jan-dec ,3 25,4 43,2 Jan-dec ,0 22,3 41,8 Lejre Jan-dec ,6 19,1 33,0 Jan-dec ,6 18,2 33,9 Roskilde Jan-dec ,2 21,4 34,4 Jan-dec ,8 19,3 31,9 Greve Jan-dec ,5 23,5 35,7 Jan-dec ,1 20,3 32,3 21 S. 26 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 22 S. 14 i Beskæftigelsesplan for Jobcenter Stevns, januar. 21

22 Køge Jan-dec ,0 24,3 41,8 Jan-dec ,1 22,0 39,5 Faxe Jan-dec ,3 21,5 45,9 Kilde: jobindsats.dk Jan-dec ,4 18,1 41,4 Det er vigtigt at pointere, at samarbejdsgraden i alt for Stevns, er sat sammen af samarbejdsgraden for Jobcenter Stevns i forhold til virksomhederne i Stevns Kommune og andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomhederne i Stevns Kommune. Af Tabel 10 ovenfor fremgår det, at den samlede samarbejdsgrad for Stevns er lavere end summen af Jobcenter Stevns og andre jobcentres samarbejdsgrad. Det skyldes, at virksomheder, der samarbejder med både Jobcenter Stevns og jobcentre fra andre kommuner, kun indgår én gang i den samlede samarbejdsgrad. Udgangspunktet for registreringen er bopælskommunen for den første person (af flere), der tilknyttes virksomheden. Enten Stevns Kommune eller en anden kommune Uddybning Opgørelsen viser: At der har været et generelt fald i samarbejdsgraden i Østdanmark. At Stevns har den næsthøjeste egen samarbejdsgrad i netværket i Det generelle fald i samarbejdsgraden kan meget vel skyldes: At der ikke i 2013 har været større kampagner med mange virksomhedsbesøg. At lovkravene til aktivering af forsikrede ledige er faldet pga. nedsættelse af dagpengeperioden, intensiv aktivering er udgået og særlige krav til aktivering af unge er bortfaldet. (Der er sket flere ændringer af aktiveringsreglerne i foråret 2012). Lokalt har Jobcenter Stevns haft fokus på at komme ud over kommunegrænsen. Se tabel 11 nedenfor. Endelig ses der ikke et fald i det samlede antal virksomhedsrettede tilbud jf. mappe 3 nedenfor. De øvrige vigtigste udviklingstræk var: I 2013 havde Jobcenter Stevns med en samarbejdsgrad på 32,6 pct. med virksomhederne i Stevns Kommune, et samarbejde med 188 virksomheder. I 2012 havde Jobcenter Stevns med en samarbejdsgrad på 34,7 pct. med virksomhederne i Stevns Kommune, et samarbejde med 203 virksomheder. Jobcenter Stevns samarbejdsgrad faldt med 2,1 procentpoint fra 2012 til Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i Stevns faldt med 2,8 procentpoint. Samlet set betød det samarbejdsgraden i alt faldt med 3,5 procentpoint. Endvidere er antallet af forsikrede ledige faldet. Denne gruppe udgør en stor andel af de borgere, der samarbejdes om med virksomhederne. Der forventes igangsat en ny virksomhedsstrategi i 2015, som skal opnå kontakt med samtlige lønudbetalende virksomheder i Stevns Kommune. ØU præsenteres for en selvstændig sag om denne strategi. 22

23 Mappe 3. Virksomhedsrettede tilbud. Jobcenter Stevns Kilde: Intern opgørelse. Via jobindsats.dk er det ikke muligt at trække tal for hvor mange virksomheder udenfor Stevns Kommune som Jobcentret har samarbejde med. Men via en anden datakilde, er det opgjort i en intern opgørelse i Jobcentret. Tabel 11. Igangværende virksomhedsplaceringer udenfor Stevns. Stevns Igangværende virksomhedsplaceringer udenfor Stevns 4. kvartal kvartal 124 (alle målgrupper) 2. kvartal 3. kvartal Kilde: Intern opgørelse.. I de 8 kommuner i netværket samarbejder virksomhederne generelt mere med beskæftigelsessystemet, end i Østdanmark som helhed. Samarbejdsgraden varierer fra 30 til 40 pct. i netværket. Samarbejdet mellem virksomhederne og beskæftigelsessystemet er størst i Ringsted, Faxe, Køge og Stevns 23. Som nævnt flere gange, er rapporten/oplægget, der refereres fra enkeltstående og vil ikke blive udarbejdet løbende. 23 S. 26 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 23

24 Kommunerne i netværket er også kendetegnet ved en relativt høj andel virksomhedsrettet aktivering i forhold til gennemsnittet i Østdanmark. Forskellene i størrelsen af samarbejdsgraden, skyldes bl.a. forskelle i virksomhedsstrukturen i de enkelte kommuner, ligesom der er stor forskel på samarbejdsgraden med de enkelte virksomhedsstørrelser og brancher. Stevns har størst samarbejdsgrad, 73 pct., med virksomheder med +50 ansatte, og næststørst, 50 pct., med virksomheder med ansatte. I forhold til samarbejdsgraden med brancher, har Stevns den største samarbejdsgrad, 58 pct., med offentlig service, mens samarbejdsgraden er 25 pct. med industri og 24 pct. med såvel byggeri som handel og transport 24 Som nævnt er rapporten/oplægget, der refereres fra enkeltstående og vil ikke blive udarbejdet løbende. 24 Tabel 5.1, s. 27 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 24

25 5. Rehabiliteringsteamets arbejde Rehabiliteringsteamet blev etableret i 2013 som følge af reformen om fleksjob og førtidspension. I den seneste afrapportering, blev der præsenteret en status vedr. rehabiliteringsteamets sager i Der er nu udarbejdet en status for rehabiliteringsteamets sager i første halvår. 5.1 Antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet i første halvår 46 sager i alt (3 af disse sager blev behandlet 2 gange). 5.2 Fødekæden til de behandlede sager Af søjlediagram 1 fremgår fødekæden til de sager som er behandlet i rehabiliteringsteamet: Søjlediagram Hvor kommer sagerne fra? Kilde: Intern opgørelse. 30. juli. Fødekæden til sagerne omsat til pct.: 41 pct. af sagerne/borgerne kom fra sygedagpenge. 37 pct. af sagerne/borgerne kom fra kontanthjælp 11 pct. af sagerne/borgerne kom fra uden ydelse 9 pct. af sagerne/borgerne kom fra ressourceforløbsydelse 2 pct. af sagerne/borgerne kom fra ledighedsydelse Af søjlediagram 2 nedenfor fremgår det, hvad status er for borgeren efter behandlingen i rehabiliteringsteamet. 5.3 Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet omsat til pct. 35 pct. har fået bevilget ressourceforløb (2 af 1 års varighed, 5 af 2 års varighed, 4 af 3 års varighed og 5 af 5 års varighed alle 5 unge) 25

26 28 pct. har fået bevilget fleksjob (1 enkelt af dem var et fastholdelsesfleksjob) 15 pct. har fået bevilget førtidspension 9 pct. har fået afslag på førtidspension (foreliggende grundlag) 7 pct. af sagerne er returneret til sagsbehandlerne 4 pct. af sagerne er ressourceforløb forlænget 2 pct. af sagerne er borgeren ikke mødt op til mødet Søjlediagram Hvad er der sket efter behandling i rehabiliteringsteamet? Kilde: Intern opgørelse. 30. juli. 5.4 fødekæden til de 16 borgere, der blev bevilget ressourceforløb Søjlediagram Hvor kommer de 16 ressourceforløb fra? 7 Kilde: Intern opgørelse. 30. juli. 5 Kontanthjælp Sygedagpenge "Uden ydelse" Ressourceforløb forlænget

27 Af søjlediagram 3 fremgår fødekæden til de 16 borgere, der blev bevilget ressourceforløb, kom fra: 7 ressourceforløb kom fra kontanthjælp 5 ressourceforløb kom fra sygedagpenge 3 ressourceforløb kom fra uden ydelse 1 ressourceforløb kom fra ressourceforløb (forlænget) Tabel 12. Antal ressourceforløb i Stevns Kommune i. Januar 17 Februar 17 Marts 21 April 25 Maj 26 Juni 27 Juli August September Oktober November December Kilde: Jobcentrets interne opgørelse juli. 27