Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv Motivering for programmet Medier og IT indtager i dag og vil navnlig i den nærmeste fremtid indtage en central rolle på alle niveauer i uddannelsessystemet, ikke mindst som katalysatorer for pædagogiske forandringer. Særligt den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling vil føre til opbrud i pædagogikkens grundlæggende antagelser og til søgen efter pædagogiske teorier og metoder, der kan honorere nye samfundsmæssige krav til læring og undervisning. Der er allerede gennem en længere årrække gennemført et omfattende praktisk-pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde, hvor medier og IT er søgt udnyttet. Dette arbejde er dog ikke i samme omfang blevet fulgt op af en tilsvarende teoretisk udvikling, der fokuserer på teknologiens sociokulturelle betydning og sætter medier og IT ind i et læringsperspektiv. Udviklingen på medie- og IT-området peger i retning af, at især den digitale kommunikationsstruktur vil få stigende betydning for læring. Med blandt andet netkommunikation og muligheden for at transformere hidtil skarpt adskilte udtryksformer skrift, tale, billede og lyd til en fælles kommunikationsform, den digitale, åbnes for nye translationsmuligheder og for en sammensmeltning af forskellige medier og kommunikationsveje. Samtidig distribueres og indlejres digital teknologi i stigende omfang i vore fysiske omgivelser og i artefakter, uden for det vi traditionelt forstår ved en computer. Denne allestedsnærværende computerteknologi eller pervasive computing vil have implikationer for den fremtidige udvikling og brug af digitale medier i alle dimensioner. Den øgede digitalisering af stadig flere områder forstærker behovet for en teoretisk perspektivering af de mange opbrud i pædagogiske og didaktiske traditioner samt i samspillet mellem medier, kultur og sociale relationer. Digitalisering, interaktivitet og virtualitet skaber løbende nye muligheder og flytter grænserne for, hvordan undervisning kan organiseres. I et fremtidsperspektiv er der behov for at undersøge dels teknologisk formidlede læringsmuligheder og dels digitalt baserede læreprocesser i og uden for undervisningsinstitutioner i en empirisk og teoretisk udforskning. Programmets mål Programmet arbejder ud fra den tese, at der i dag er uudnyttede læringspotentialer forbundet med de digitale medier på grund af den måde de praktisk implementeres i mange undervisningsmiljøer, og at de særlige potentialer vil øges markant i de kommende år via den teknologiske udvikling, men at udnyttelsen heraf forudsætter teoretisk fundering og praktisk verificering. Programmets mål er derfor at indkredse og formulere det særlige potentiale, som medier og IT giver for læring i og uden for institutionaliserede undervisningssammenhænge.
Forskningsprogrammet skal gennem etablering af et tværvidenskabeligt forskningsmiljø skabe et solidt teoretisk fundament og sikre en langsigtet vidensopbygning for området læring, medier og IT ved DPU. Programmets fokus og centrale forskningsfelter Forskningsprogrammet sætter fokus på de digitale medier som katalysatorer for læringsformer. Især en æstetisk og en organisatorisk dimension vil i forskningsprogrammet udgøre centrale perspektiver for overvejelser over de digitale mediers praktiske implikationer for læring og kompetenceudvikling. Den æstetiske dimension vægter visuelle og auditive udtryksformer samt øvrige sansemæssige aspekter (taktile, olfactoriske og gustative) og betoner betydningen af genrer, brugerflader og design i forskellige læringskontekster samt tillige den betydning nye ekspressive rum med et integreret sanseregister kan få for lære- og udtryksformer. Den organisatoriske dimension vægter karakteren af interaktionen mellem individer indbyrdes, samt mellem individer og redskaber og fokuserer på dette samspils betydning for læreprocesser, herunder på kropslige og sociale forhold i henholdsvis fysiske og virtuelle læringsrum. Begrebet "hverdagsliv" vil optræde som en væsentlig indfaldsvinkel, idet begrebet repræsenterer det brede spektrum af socialt, teknologisk, institutionelt og samfundsmæssigt konstituerede kontekster, hvori individer anvender digitale medier i nogle med læring som det primære formål. En central udfordring er at undersøge, i hvilket omfang og hvordan de digitale medier i hverdagslivssammenhænge rummer læringsveje, der udfordrer traditionelle forståelser af undervisningskulturer og læringsmiljøer. Et andet centralt punkt er konvergensen mellem de forskellige medier. Konvergensen er allerede til stede i form af fælles indholdselementer samt udtryks- og fortælleformer medierne imellem, men vil moduleres og intensiveres på grund af udviklingen inden for den digitale teknologi. Dette indebærer i første omgang at der i forskningsprogrammet vil blive anlagt et bredt perspektiv på medieområdet, hvor teorier om flere medieformer inddrages. I næste omgang at fokus rettes mod hvilken indvirkning konvergensen, forstået i hele sin bredde, får for opfattelsen og brugen af det enkelte medie og af de enkelte medier i relation til hinanden i en læringskontekst. I forskningsprogrammet vægtes følgende forskningsfelter: Teknologiens grænser Da forskningsprogrammets overordnede tese er, at den digitale teknologi i sig selv eksponerer muligheder, der ikke var mulig uden mikroprocessorer, netværkskonstruktioner og nye koblinger mellem forskellige medier, er det essentielt at sætte fokus på den konkrete teknologiske udvikling og de muligheder og barrierer, der er for teknologiens innovation og implementering i læringskontekster. Hvilke veje følger digitaliseringen af samfundet, hvor langt må udviklingen forventes at gå inden for
det næste årti, og på hvilke måder udfordrer den samfundsmæssige udvikling læringstraditioner, samtidig med at de digitale medier muliggør nye læringsmønstre i institutionelle og ikke-institutionelle sammenhænge? Er der grænser for det teknologiske paradigmeskifte i vores læringskulturer, og i hvor høj grad er der her tale om teknologiske snarere end økonomiske, sociale eller kulturelle barrierer? Æstetikkens aktualitet. De digitale medier ændrer ved traditionelle grænsedragninger mellem skrift, tale, lyd og billede og øger mulighederne for at integrere disse i stadig mere raffinerede læringskulturer, hvor hidtil adskilte og institutionelt hierarkiserede læringsmidler spiller sammen på nye måder. Den æstetiske dimension og teoridannelser inden for forskellige æstetiske områder får med konvergensen mellem forskellige medieformer og udvidelsen af mulighederne for reception, tolkning og meningsproduktion under mere komplekse og flerstrengede læringsmønstre en øget faglig aktualitet, og udviklingen inviterer til teoretiske koblinger mellem forskellige fagområder under det fælles spørgsmål: Hvilke erkendelsesformer og læringspotentialer understøttes af forskellige udtryksformer, medietyper og genrer? Nye organisationsformer De digitale mediers er allerede blevet en væsentlig faktor for ændringer af organiseringen af læreprocesser og undervisningen i folkeskole, på andre uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser, hvor forholdet mellem de fysiske rum og de digitale rum er blevet et centralt omdrejningspunkt. Netbaserede undervisnings- og læringsmiljøer rummer større fleksibilitet og selvbestemmelse for deltagerne, og de giver samtidig nye rammer for kommunikation og samarbejde. Dette har betydning for de pædagogiske organisationsformer, bl.a. i forhold til underviser, den lærende, det sociale samvær, interaktions- og læringsmuligheder. Teoretisk underbygget viden om disse ændringer og muligheder er imidlertid begrænset, og i lyset af en fremtidig realisering af den livslange læring netop via brugen af medier og IT er det væsentligt at få dybere teoretisk viden på dette område: Hvorledes vil og kan børn og unges brug af medier og IT i fritiden udfordre organiseringen af undervisning og læreprocesser i skole og ungdomsuddannelser? I hvilken forstand kan ansattes læringspraksis på medie- og ITintensive virksomheder give anledning til nye forståelser af læreprocesser, som kan udvikle nye organisationsformer på uddannelsesinstitutioner? Hvordan udvikler brugen af medie og IT nye læringsarenaer, der udfordrer de fysiske lærings- og undervisningsmiljøer? Medier og IT i kulturmødet Denne del af forskningsprogrammet sigter mod at producere ny viden om medier og IT's betydning for kulturmødet i et læringsperspektiv. Kulturmøde skal her forstås bredt og omfatter tillige kulturelle udvekslingsprocesser. Eksempelvis det kulturmøde som danskere med forskellig kulturel og etnisk baggrund bliver udsat for i kraft af deres mediebrug, eller de øgede muligheder for samfundsmæssig kommunikation og kulturelle udvekslingsprocesser som digitale medier åbner for personer med fysiske handicap og andre funktionsnedsættelser. Programdelen skal kaste nyt lys over betydningen af mødet mellem den kultur mediebrugerne allerede har og den de møder på internettet eller via tv-skærmen, herunder forholdet mellem en nationalt forankret kultur og den tiltagende globalisering der findes i et stadigt ekspanderende medieudbud. Andre aspekter af kulturmødet knytter sig til kønsperspektivet og til mødet mellem humanistiske og naturvidenskabelige kulturer i medier og IT. Undersøgelsen af kulturmødet i dets forskellige aspekter har som overordnet perspektiv at belyse hvilken indvirkning kulturmødet synes at have for oplevelsen af de handlemuligheder man har som borger i Danmark.
Programmets teoretiske og metodiske overvejelser Den nuværende udvikling på medie- og IT-området fordrer en udvikling af en bred faglig profil, der nødvendigvis må lægge vægt på tværvidenskabelige teorier og metoder. I forskningsprogrammet er det centralt, at de mange forskellige faglige traditioner, teorier og metoder, som har udviklet sig i relation til en situation, hvor medier og kommunikationsmidler traditionelt har været adskilte, sammentænkes og videreudvikles. Det tværvidenskabelige samarbejde i forskningsprogrammet er primært en følge af, at medie- og ITområdet har en tværfaglige karakter, men skyldes også med et ønske om at samle viden og perspektiver fra det tidligere fagopdelte forskningsområder. Et sådant samarbejde mellem flere videnskabsområder vil kunne bidrage til at belyse vigtige sider af den nuværende pædagogiske anvendelse af medier og IT og pege på fremtidige anvendelsesmuligheder. Det er programmets intention, at de forskellige videnskabelige indfaldsvinkler udnyttes som en styrke, der kan generere nye begreber, teorier og metoder. Læringsteoretisk baseres programmet på nyudviklinger indenfor konstruktivistiske, situerede og systemteoretiske teorier om bl.a. vidensdeling, praksislæring, kollaborativ læring og virtuelle læringsfællesskaber. De centrale problemstillinger inden for det læringsteoretiske område har en sådan kompleksitet, at der er behov for en bred referenceramme, der omfatter såvel pædagogiske som psykologiske, sociologiske, antropologiske, kulturelle og filosofiske teorier. Programmet vil tilsvarende anvende et bredt spektrum af videnskabelige metoder. Der vil være tale om teoretisk, empirisk samt eksperimentel og udviklingsorienteret forskning, idet de forskningsprojekter, som sættes i gang under programmet metodisk vil spænde fra teoretiske overvejelser over hvor langt udviklingen af de digitale medier kan forventes at gå i de kommende år og hvilke radikale konsekvenser det vil få for undervisning og læring, over praktisk rettede eksperimentarier, hvor teser om de digitale mediers potentiale afprøves i konkrete laboratoriemæssige og aktionsforskningsbetonede sammenhænge, til empiriske undersøgelser af, hvordan læring finder sted i brugen af medier og IT i og udenfor undervisningsinstitutioner. Der vil være tale om både kvalitative som kvantitative metoder. Programmets placering i forhold til eksisterende national og/eller international forskningsaktivitet Pædagogiske, didaktiske og læringsmæssige aspekter i relation til medier og IT har i de seneste år fået stigende opmærksomhed i den nationale og internationale forskning. I Danmark ses interessen i forbindelse med Undervisningsministeriets satsning vedr. IT, medier og folkeskole 2000 og i relation til regeringens IT strategiplan med Undervisningsministeriets strategiplan, Danmarks strategi for Uddannelse, læring og IT 2001.
I dansk sammenhæng kan også nævnes, at en række af forskerne bag forskningsprogrammet har igennem en årrække indgået i et dansk forskernetværk mellem forskere fra AU, AAU, DPU, HHK og RUC om Læring og multimedier. Forskningsnetværket har eksisteret fra 1994-1999. Med afsæt i dette forskningsnetværk er masteruddannelsen IKT og læring fra 2000 etableret som en tværinstitutionel uddannelse og drives af en koordineringsgruppe fra de 5 institutioner og med undervisere fra de 5 institutioner. Endvidere placerer forskningsprogrammet sig med et læringsperspektiv i forhold til de aktiviteter, der på sigt knytter sig til den nyoprettede nationale Forskerskole i Medier, Journalistik og Kommunikation. Internationalt er der flere forskningsmiljøer, som arbejder med koblingen mellem medier, IT og læring. Af interesse for forskningsprogrammet kan fx nævnes Intermedia, et nordiske netværk for forskning i interaktive medier, Institute of Education, University of London, MIT, Media Laboratory, Boston og TeleLearning Network of Centres of Excellence, Simon Fraser University, Vancouver. Forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv har det særlige fokus i forhold til mange af de andre forskningsmiljøer og projekter, at det fokuserer på brugen af medier og IT både i og uden for undervisningsinstitutioner. Forskningsprogrammets placering i forhold til DPU-loven og den uddannelsespolitiske dagsorden. Forskningsprogrammet er centralt i forhold til undervisningsministerens uddannelsesredegørelse (Uddannelsespolitisk redegørelse 1999, p.6 og Uddannelsespolitisk redegørelse 2000 p.36) Der peges på de mange pædagogiske potentialer ved IT og det fremgår at en særlig indsats indenfor forskning i nye IT-baserede uddannelses- og undervisningsformer, står centralt på den uddannelsespolitiske dagsorden og at informationsteknologi skal tænkes tæt sammen med pædagogisk forskning. Forskningsprogrammet forholder sig til DPU-loven (DPU-loven, prg 1, stk 2) ved sin kontinuerlige fokusering på læringsperspektiv og pædagogisk teoriudvikling i forhold til programmets forskellige temaer.