Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002



Relaterede dokumenter
- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår

AMU aktiviteter i Region Midtjylland

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Konkursanalyse konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Kortlægning af ingeniørlederne

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

EL: Kvartalsstatistik amu

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Nøgletal for region Syddanmark

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Konkursanalyse Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Kapitel 2: Befolkning.

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

Konkursanalyse Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Værdi af lederuddannelse

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Konkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Flere små selvstændige kører med underskud

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Få er midlertidigt ansat i Danmark

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september København, september

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Kommunenotat. Hedensted Kommune

4 ud af 10 på efteruddannelse

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Præstationsbonus. HR-analyse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august Af Kristian Thor Jakobsen

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Konkurser og jobtab 2013

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

HAKL. Gennemsnit for HAKL Total for hele AMU Gennemsnit total

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Hovedresultater: Mobning

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Grafer til Syddansk Vækstbarometer

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

JANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Dato: 31. oktober Direkte udenlandske investeringer 12

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

3F s ledighed i december 2011

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi

Statistiske informationer

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Statistiske informationer

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Transkript:

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003

Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i AMU-kurser. Denne undersøgelse dækker kursusaktiviteten blandt medlemmer fra Ledernes a-kasse i 2002. Undersøgelsens mål er at kortlægge ledernes aktuelle deltagelse i AMU-kurser. Samlet deltog 11.126 ledere på AMU-kurser i 2002. I 2001 deltog 8.207 ledere på AMU-kurser, så der er tale om en stor stigning på 36 procent. Hvad er det for AMU-kurser lederne deltager i? Deltager ledere i lederkurser? Hvordan er aldersfordelingen på de forskellige kursustyper? Er der forskel på hvilke kurser, kvinder og mænd deltager i? Hvilke skoletyper er mest anvendt? Det er nogle af disse spørgsmål, undersøgelsen giver svar på. Der er ca. 2.000 forskellige AMU-kurser. For at gøre undersøgelsens resultater mere overskuelige og operationelle, har vi delt de kurser, som lederne har deltaget i, op i følgende 3 grupper (se iøvrigt metodeafsnit sidst i rapporten): Lederkurser Teknisk/faglige kurser IT-kurser (på et grundlæggende niveau) Det er Ledernes Hovedorganisations mål, at skabe efter- og videreuddannelsesmuligheder gennem AMU-uddannelserne for ledere med en kort uddannelsesbaggrund. Netop denne målgruppe af ledere har tidligere haft meget begrænsede muligheder for efter- og videreuddannelse inden for det ledelsesfaglige jobområde. Siden 2001 har lederne haft mulighed for at deltage på den Grundlæggende Lederuddannelse, som er en grunduddannelse målrettet AMUmålgruppens ledere. Gennem markedsføring, tæt opfølgning på kvalitetssikring og debat er det Ledernes Hovedorganisations målsætning, at flere ledere får mulighed for at deltage på de ledelsesfaglige AMU-kurser. Resultaterne indgår i Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse s løbende arbejde med at matche eksisterende og nye AMU-kurser til ledernes uddannelsesønsker og behov. Hovedresultater Samlet deltog 11.126 ledere på AMU-kurser i 2002. Det er en stigning på 36% i forhold til året før. 71% flere ledere deltog på de ledelsesfaglige AMU-kurser, herunder specielt på den Grundlæggende Lederuddannelse. 4.370 ledere deltog på lederkurser i 2002. Det er en stigning på ca. 1.800 ledere i forhold til 2001. Der er således et klart skift i ledernes kursusadfærd mod en stigende deltagelse på de ledelsesfaglige kurser. Unge ledere deltager mere på lederkurserne end de ældre. 2 af 8

Teknisk/faglige kurser er fortsat de mest brugte kurser. 42 procent deltog på denne type kurser. I 2001 deltog 43% i teknisk/faglige uddannelser. Interessen for IT-kurser er fortsat aftagende. 13 procent eller 7 procentpoint færre end i 2001 deltager på IT-kurser. Det er primært de ældre ledere, der deltager på IT-kurser. 6 procent af lederne var ledige. Det er uændret i forhold til de tidligere år. De ledige ledere deltager først og fremmest i IT-kurser, men til gengæld sjældent i lederkurser. For beskæftigede ledere forholder det sig stik modsat. Deltagerne kommer fra et bredt udsnit af brancher på arbejdsmarkedet, med hovedvægt på virksomheder inden for Handel og Industri/fremstilling. 65% af deltagerne var 1. linieledere, mens 34% var mellemledere. Hvilke kurser deltager lederne i? Tabel 1 giver et overblik over, hvilke kursusgrupper lederne deltager i. Tabel 1 Ledernes deltagelse i AMU-kurser i antal og procent opdelt på kursusgrupper Antal deltagere Antal deltagere i % Lederkurser 4.370 39 Teknisk/faglige kurser 4.655 42 IT-kurser 1.464 13 Andet 637 6 I alt 11.126 100 Lederne deltog i 2002 i en lang række lederkurser, eksempelvis omkring grundlæggende ledelse, kommunikation, samarbejde og personlighedsudvikling. I alt udgjorde lederkurserne 39 procent af ledernes samlede kursusdeltagelse. I forhold til de sidste par år er denne procentdel steget fra 31 procent i 2001 til 39 procent i 2002. Det er således en klar tendens til en ændret adfærd i ledernes valg af AMU-kurser mod AMU-lederkurser. Tabel 2 Ledernes deltagelse i AMU-kurser for 2001, 2002 og den procentuelle ændring Antal deltagere 2001 Antal deltagere 2002 Ændring i % Lederkurser 2.558 4.370 71 Teknisk/faglige kurser 3.537 4.655 32 IT-kurser 1.634 1.464-10 Andet 478 637 33 I alt 8.207 11.126 36 Tabel 2 viser, at lederkurserne har haft en væsentlig fremgang på 71 procent. Generelt har der været en betydelig vækst i deltagelsen på AMU-kurser (36%). Kun IT-kurserne har haft en negativ udvikling, deltagelsen på disse er faldet med 10 procent. 3 af 8

Endelig deltog lederne i 13 procent af tilfældene i IT-kurser. Disse kurser har de senere år udgjort en stadig mindre del af ledernes kursusdeltagelse. I 2001 var andelen således 20 procent. Denne tendens kan forklares ved, at primært grundlæggende IT-kurser bliver mindre relevante i takt med, at de yngre generationer kommer ind på arbejdsmarkedet, jf. Tabel 2. Hvilke ledere deltager i kurserne? De fleste ledere på AMU-uddannelser er lidt oppe i årene. 61 procent er over 40 år. For deltagere under 40 år er 31 procent mellem 30 og 39, mens deltagere under 30 år alene udgør 7 procent. Figur 1 Aldersfordeling af ledere der deltog på AMU-uddannelser i perioden sammenholdt med aldersfordelingen på samtlige aktive medlemmer af LH. 35 30 25 31 32 26 31 26 33 20 15 Kursus LH 10 5 7 4 3 7 0 0-29 30-39 40-49 50-59 Over 60 år I forhold til tidligere undersøgelser har alderssammensætningen ikke ændret sig nævneværdigt for kursisterne. Der er generelt en overvægt af yngre ledere, der deltager på AMUkurserne i forhold til aldersprofilen blandt medlemmerne. Ældre på IT-kurser - unge på lederkurser Vores data viser en tendens til, at især de tre ældste aldersgrupper efterspørger IT-kurser, mens de yngste ledere stort set ikke benytter IT-kurserne. De yngre ledere efterspørger i højere grad lederkurserne. I 2002 deltog 47 procent af de yngste kursister således i lederkurser mod kun 26 procent af de ældste. De teknisk/faglige kurser viser i 2002 samme tendens, som i 2001, hvor efterspørgslen på de teknisk faglige fag var mere eller mindre identisk for alle aldersgrupper. 4 af 8

Tabel 3. Aktivitet opdelt på kursusgrupper og aldersgrupper i procent Under 30 30-39 40-49 50-59 Over 60 I alt Lederkurser 47 45 40 31 26 39 Teknisk/faglige kurser 49 41 41 42 42 42 IT-kurser 2 9 13 20 23 13 Andet 2 6 6 6 9 6 I alt 100 100 100 100 100 100 Ledige på AMU-kurser I undersøgelsesperioden var 6 procent af de deltagende ledere uden arbejde. I de tidligere undersøgelser var ledighedsgraden blandt de deltagende ledere også 6 procent. Denne ledighedsgrad er på den ene side lavere end AMU-kursisterne generelt og på den anden side markant højere end ledighedsgraden blandt Ledernes medlemmer i samme periode. Sidstnævnte lå i 2002 på 3,4 procent. Tabel 4. Kursusaktivitet opdelt på kursusgrupper og arbejdsmarkedstilknytning (beskæftigede/ledige)i procent. Beskæftigede i % Ledige i % Lederkurser 41 9 Teknisk/faglige 42 41 IT-kurser 11 49 Andet 6 1 I alt 100 100 Tabellen viser, at beskæftigede ledere deltager langt mere i lederkurser end ledere uden arbejde. Kun 9 procent af sidstnævnte deltager i lederkurser mod hele 41 procent af de beskæftigede ledere. På de teknisk/faglige kurser ses ikke den store forskel i deltagelsen mellem beskæftigede og ledige ledere. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at ca. halvdelen af ledige lederes kursusdeltagelse finder sted på IT-kurser mod kun 11 procent af de beskæftigede ledere. Dette tyder på, at ledige ledere opfatter deres manglende IT-kvalifikationer som en hindring for at komme i arbejde. Tabel 5. Kursusaktivitet procentvis opdelt på aldersgrupper og arbejdsmarkedstilknytning (beskæftigede/ledige) Beskæftigede i % Ledige i % I alt i % Under 30 8 1 7 30-39 32 22 31 40-49 32 30 32 50-59 25 44 26 Over 60 3 3 3 I alt 100 100 100 Tabellen viser, at der er flest ledige deltagere i alderen 50-59 år. 5 af 8

Lederne går på handelsskoler og AMU-centre I 2002 blev 47 procent af kursusaktiviteten gennemført på handelsskoler, 28 procent af aktiviteten på AMU-centre, 13 procent på de tekniske skoler og 12 procent på skoler, der både er handelsskole og teknisk skole (erhvervsskoler). Erhvervsskolerne har haft en fremgang og udgør nu 12 procent mod tidligere 3 procent, hvilket kan skyldes en række fusioner mellem skolerne i 2002. Tabel 6. Kursusaktivitet opdelt på skoletyper og kursusgrupper Handelsskole Teknisk Erhvervs- AMU- Andre I alt skole skole centre Lederkurser 2.559 632 480 691 8 4.370 Teknisk/faglige kurser 1.463 735 593 1.835 29 4.655 IT-kurser 983 79 141 248 13 1.464 Andet 186 33 111 304 3 637 I alt 5.191 1.479 1.325 3.078 53 11.126 På AMU-centrene deltager lederne først og fremmest i teknisk/faglige kurser, men også lederkurser med fokus på teambuilding og samarbejde ( værktøjskasse-kurserne ) efterspørges. På handelsskoler deltager lederne primært i lederkurser, men også i teknisk/faglige kurser og ITkurser. På tekniske skoler ligger vægten på lederkurser og teknisk/faglige kurser. Tabel 7. Kursusaktivitet procentvis opdelt på skoletyper og aldersgrupper Handelsskole Teknisk skole Erhvervsskole AMU-center Andre I alt Under 30 år 10 3 15 3 0 7 30-39 år 35 27 33 27 15 31 40-49 år 30 35 30 35 32 32 50-59 år 23 31 20 31 45 26 Over 60 år 2 4 3 5 8 3 I alt 100 100 100 100 100 100 Yngre ledere (under 40 år) deltager i højere grad i kurser på handelsskoler end de lidt ældre ledere (over 40 år), der til gengæld oftere deltager i kurser på tekniske skoler og især AMUcentre. Kvinder og mænd deltager lige meget i lederkurser I undersøgelsesperioden var 19 procent af deltagerne kvinder. Kvinder og mænd prioriterer lederkurser lige højt. Der er fortsat flere mænd der deltager i teknisk/faglige kurser. Samme tendenser kunne ses i undersøgelsen fra 2001. Tabel 8. Kursusaktivitet procentvis opdelt på kursusgrupper og køn Kvinder Mænd Lederkurser 40 39 Teknisk/faglige kurser 39 43 IT-kurser 15 13 Andet 6 6 I alt 100 100 6 af 8

Tabel 9. Kursusdeltagerne procentvis opdelt på branche Branche Kursusdeltagere % Handel 29 Fremstillingsvirksomhed 28 Næringsmidler og drikkevarer 9 Bygge- og anlægsvirksomhed 7 Transport og telekommunikation 7 Forretningsvirksomhed og service 6 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2 Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 Offentlig virksomhed 2 Energi- og vandforsyning 2 IT og databehandling 1 Finansiering og forsikring 0,2 Andet 4,3 Uoplyst 0,5 Total 100,0 Ovenstående tabel viser kursusdeltagerne fordelt på branche. Især skiller branchen Handel sig ud, idet næsten 29 procent kommer fra denne branche. Fra fremstillingsvirksomheder under et kommer knap 28 procent af deltagerne. Resten af deltagerne kommer fra et bredt udsnit af brancher. Tabel 10. Kursusaktivitet procentvis opdelt på lederniveau Procent af deltagere 1. linieleder 65 Mellemleder 34 Topleder 1 Uoplyst 0 Total 100 Størstedelen af kursusdeltagerne er til daglig 1. linieledere, som det ses af tabel 10, mens 34 procent af deltagerne er mellemledere. Opdelingen på lederniveau er foretaget udfra titler, hvilket gør, at der er forbundet en vis usikkerhed med tallene. Undersøgelsens metode Undersøgelsen bygger på de medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, der har deltaget i AMU-kurser i den valgte periode, registreret på baggrund af a-kassens udbetaling af kursusgodtgørelse. En række ledere deltog i mere end ét kursus. Lederne deltog i gennemsnit på 1,6 kursus i perioden. Dette er uændret i 2002 i forhold til 2001. Undersøgelsen omfatter alene medlemmer af Ledernes Arbejdsløshedskasse, som kan deltage i AMU-kurser med kursusgodtgørelse, fordi de er en del af den lovbestemte AMU-målgruppe. Den lovbestemte AMU-målgruppe er primært ledere med en uddannelsesbaggrund som faglært eller en kortere uddannelse. Undersøgelsen dækker ikke ledere, der har deltaget i AMU- 7 af 8

uddannelser uden godtgørelse eller ledernes deltagelse i AMU-kurser afholdt som indtægtsdækket virksomhed. Der er ca. 2.000 forskellige AMU-kurser. For at gøre undersøgelsens resultater mere overskuelige og operationelle, har vi delt de kurser, som lederne har deltaget i, op i følgende 3 grupper: Lederkurser Teknisk/faglige kurser IT-kurser (på et grundlæggende niveau) Eftersom en del kurser falder uden for disse 3 kategorier, opererer vi endvidere med en residualgruppe: Andet Metodisk er det vanskeligt at gruppere kursustyperne stringent efter disse grupper, fordi en del kursustyper har delmål, som hører inden for flere af grupperne. Eksempelvis vil et ITkursus ofte være et delmål på et teknisk/fagligt kursus. Vi har derfor inddelt kursustyperne i de 4 grupper efter, hvor hovedvægten af kursets indhold/mål hører til. Vi har valgt denne tilgang på trods af metodeproblemet, fordi det giver et klarere overblik over, om lederne efterspørger lederkompetencer, teknisk/faglige kompetencer, ITkompetencer eller noget helt fjerde. Denne undersøgelse skal sammen med tidligere og fremtidige undersøgelser være med til at give et billede af, hvilke kompetencer fremtidens ledere vil efterspørge. Hensigten med denne undersøgelse er at følge udviklingen og vurdere, om Lederuddannelsesudvalgets strategi og indsatsområder for de kommende år er i tråd med den faktiske udvikling i ledernes efterspørgsel efter bestemte typer af AMU-kurser/kompetencer. 8 af 8