SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Hjemmeplejens styring og økonomi Budget 2018 Til: Byrådet Dato: 24. august 2017 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: Indhold 1. Sammenfatning... 2 2. Demografisk udvikling 2012 2027... 2 3. Demografisk udvikling 1. januar 2015 til 1. januar 2017... 3 4. Visiteret hjemmepleje januar 2015 juli 2017... 4 5. Forventningen til antallet af visiterede timer til hjemmepleje i 2018.... 7 6. Styring af Hjemmeplejeområdet... 9 6.1 Serviceniveu... 9 6.2 Aktivitet... 10 6.3. Effektiv drift... 10 6.4 Personale... 11 7. Handlemuligheder i forhold til budget 2017 og 2018... 11 7.1 Tiltag, der allerede er sat i værk... 11 7.2 Kommende tiltag... 11 7.3 Mulige tiltag til politisk vurdering... 12 G:\Budget\2018\08. Budgetkonference den 1.9.2017\Materiale i word-format m.m\5.1 Hjemmeplejens styring og økonomi.docx
1. Sammenfatning Dette notat er udarbejdet med baggrund i det seneste års vækst i antallet af visiterede ydelser indenfor Solrød Kommunes hjemmepleje. Notatet fremdrager de vigtigste årsager til denne vækst samt beskriver forventningerne til antal visiterede timer i 2017 og 2018 samt den tilknyttede økonomi. Notatet beskriver desuden den komplekse styring der ligger på hjemmeplejeområdet, og endeligt er der afsluttende beskrevet, hvilke styringstiltag, der er igangsat og på vej. Budgetudfordringerne på området kan påvises at skyldes følgende overordnede parametre: Befolkningssammensætningen viser vækst i antallet af de ældste ældre, og tendensen fortsætter. Antallet af borgere tilknyttet hjemmeplejen er steget med ca. 15 % gennem 2½ år, dog med en stagnering hen over sommeren 2017 på ca. 440 borgere. Det gennemsnitlige antal visiterede timer pr. borger pr. måned er steget fra 13,8 til 17,8 fra januar 2015 til marts 2017, hvorefter der ses et fald til 15,5 timer. Antallet af borgere med komplekse plejebehov har været i vækst, idet der har været en jævn tilgang af borgere med behov for over 12 timers hjemmehjælp pr. uge. Væksten i antal visiterede timer samt en budgetteringsfejl i forhold til antallet af visiterede timer har ført til et ekstraordinært stort behov for tillægsbevillinger i 2017. 2. Demografisk udvikling 2012 2027 Afsnit 2 omhandler den forventede udvikling i antallet af 65+-årige i Solrød Kommune i perioden 2012 2027. Figur 2.1 nedenfor viser denne udvikling med udgangspunkt i Befolkningsprognosen 2017 for Solrød Kommune. Figur 2.1 Udviklingen i antal borgere 65+ år i Solrød Kommune 2012-2027 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Kilde: Befolkningsprognosen 2017 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90+ år Antallet af 65+-årige vil vokse fra 3.561 i 2012 til 5.034 i 2027. Det er især grupperne af de ældre 65+årige, der vil vokse. Dette er samtidigt også de grupper af borgere, hvor efterspørgslen efter hjemmesygepleje er størst i forhold til indbyggertal. 2
Figur 2.2 Udviklingen i antallet af yngre og ældre 65+ årige i Solrød Kommune 2012-2017 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 2.456 1.105 Kilde: Befolkningsprognosen 2017 2.766 1.523 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 65-74 år 75+ år Figur 2.2 viser den forventede udvikling i antallet af de yngre og de ældre 65+-årige i Solrød Kommune i 2012 2027. I figuren er indsat befolkningstallene for 2012, 2017 og 2027. Det ses, at antallet af 75+ årige vil stige fra 1.105 til 2.652 personer i perioden 2012 2027, svarende til en stigning på 140,0 %. Fra 2012 til 2017 er gruppen af 75+-årige allerede steget fra 1.105 til 1.523 personer, svarende til 37,8 %. Antallet af ældre under 75 år topper i disse år med 2.766 personer i januar 2017 for derefter at falde med 740 personer frem mod 2026. Underliggende til disse tal forventes de 85+årige at stige fra 266 i 2012 til 566 borgere i 2027 svarende til en stigning på 112,8 %. Den 1. januar 2017 var der i alt 302 borgere i denne aldersgruppe i Solrød Kommune. Gruppen af 85+-årige er den gruppe af 65+-årige, der har det største forbrug af sundhedsog plejeydelser per person sammenlignet med de yngre 65+-årige. 2.652 2.382 3. Demografisk udvikling 1. januar 2015 til 1. januar 2017 Dette afsnit omhandler udviklingen i 65+-årige fra 1. januar 2015 til 1. januar 2017. Afsnittet skal ses som baggrund for afsnit 5 og 6, der beskriver udviklingen i den visiterede hjemmepleje i samme periode. Figur 3.1 viser udviklingen i antallet af 65+-årige fordelt på alder i 2015 2017. Figur 3.1 Udviklingen i antallet af 65+ årige i perioden 1.1 2015-1.1 2017 30 20 10 0-10 -20-30 65666768697071727374757677787980818283848586878889909192939495969798 Kilde: Befolkningsprognosen 2017. Udvikling beregnet som glidende gennemsnit over alderstrin. 3
Det ses et fald i antallet af ældre under 70 år, mens antallet af ældre mellem 70 og 85 år er steget forholdsvis meget. Der ses også en lille stigning i antallet af 85+-årige. Figur 3.2 viser udviklingen i aldersgrupperne i forhold til deres relative størrelse. Figur 3.2 Udviklingen i andelen af 65+ årige i perioden 1.1 2015-1.1 2017 60% 45% 30% 15% 0% -15% 65666768697071727374757677787980818283848586878889909192939495969798 Kilde: Befolkningsprognosen 2017. Udvikling beregnet som glidende gennemsnit over alderstrin. Det ses, at faldet i de 65-70-årige er relativt lille, fordi denne befolkningsgruppe i forvejen er stor, hvor imod stigningen blandt de ældre ældre vokser med alderstrinnene. Det er fordi, gruppen af borgere bliver mindre, des højere alder man kigger på. 4. Visiteret hjemmepleje januar 2015 juli 2017 Herunder følger en beskrivelse af udviklingen i den visiterede hjemmepleje igennem de seneste 31 måneder, idet det er i denne periode der ses en betydelig vækst. Figur 4.1 viser udviklingen i visiterede timer i hjemmeplejen i denne periode for såvel kommunal som privat leverandør. Figur 4.1. Samlet antal visiterede timer per måned til hjemmepleje, jan. 2015 juli 2017, 18+ år 7.700 7.200 6.700 6.200 5.700 5.200 4.700 2015-01 2015-02 2015-03 2015-04 2015-05 2015-06 2015-07 2015-08 2015-09 2015-10 2015-11 2015-12 2016-01 2016-02 2016-03 2016-04 2016-05 2016-06 2016-07 2016-08 2016-09 2016-10 2016-11 2016-12 2017-01 2017-02 2017-03 2017-04 2017-05 2017-06 2017-07 Kilde: Care-rapport kørt på visiteret tid - 94-95 (privat hjælper) er ikke med i tallene. 4
Som det ses, er der en stigning i den samlede visiterede tid til hjemmepleje. Stigningen er størst i 3. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Efter det tydelige fald henover sommeren 2017, og hvis niveauet holder sig på de nuværende 6.500-7.000 timer pr. måned er der over de godt 2 år tale om en stigning på ca. 27 %, hvilket er ganske markant. Andelen af privat leverede timer ligger henover perioden på 8-9 % af det samlede antal timer. Figur 4.2 viser udviklingen i antallet af borgere i Solrød Kommune visiteret til hjemmepleje samlet for privat og kommunal aktør. Figur 4.2. Antal visiterede borgere til hjemmepleje per måned kommunal + privat aktør, 18+ år 460 450 440 430 420 410 400 390 380 370 360 2015-01 2015-02 2015-03 2015-04 2015-05 2015-06 2015-07 2015-08 2015-09 2015-10 2015-11 2015-12 2016-01 2016-02 2016-03 2016-04 2016-05 2016-06 2016-07 2016-08 2016-09 2016-10 2016-11 2016-12 2017-01 2017-02 2017-03 2017-04 2017-05 2017-06 2017-07 Der har været en stigning i antallet af borgere i Solrød Kommune visiteret til hjemmehjælp fra 386 borgere i januar 2015 til 440 borgere i juli 2017, svarende til en stigning på 14,8 %. Stigningen i visiteret tid til hjemmepleje har altså været større end stigningen i antallet af borgere visiteret til hjemmepleje, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige tid per visiteret borger til er steget i perioden. Der ses en stagnering i væksten i foråret 2017 og et lille fald i antallet af borgere henover sommeren. Figur 4.3 viser det gennemsnitlige antal visiterede timer til hjemmepleje per borger per måned samlet for kommunal og privat aktør. Gennemsnitligt er den visiterede tid per borger per måned steget fra 13,8 timer i januar 2015 til 17,8 timer i marts 2017, herefter sker der et fald. Der ses gennem perioden en jævn stigning i det gennemsnitlige antal timer per borger per måned, med en markant stigning fra oktober 2016 til forsommer 2017. Det passer med de oplevelser medarbejderne i hjemmeplejen har, hvor der ses et stigende antal borgere med komplekse plejebehov, mange af disse udskrevet efter kort tids indlæggelse på sygehus. Faldet i juni/ juli er sammenfaldende med en gennemgang af alle borgere med mange ugentlige visiterede timer (administrativ revisitation). Gennemgangen har tydeligt vist, at noget af stigningen skyldes et stort antal nyudskrevne borgere med komplekse plejebehov henover vinter og forår, som der nu er iværksat en målrettet rehabiliterende indsats overfor, som har været medvirkende til en fald i antallet af visiterede timer. 5
Figur 4.3 Gns. visiterede timer til hjemmepleje pr. borger pr. måned kom. + privat aktør, 18+ år 18,5 17,5 16,5 15,5 14,5 13,5 12,5 2015-01 2015-02 2015-03 2015-04 2015-05 2015-06 2015-07 2015-08 2015-09 2015-10 2015-11 2015-12 2016-01 2016-02 2016-03 2016-04 2016-05 2016-06 2016-07 2016-08 2016-09 2016-10 2016-11 2016-12 2017-01 2017-02 2017-03 2017-04 2017-05 2017-06 2017-07 En nærmere gennemgang at visiterede timer pr. borger har vist, at det især er de borgere med flest ugentlige timer, der har været i vækst, og de er derfor fulgt særskilt. Figur 4.4 viser udviklingen i antallet af borgere, der modtager 12+ timers visiteret hjælp om ugen. Figur 4.4 Antallet af borgere med 12-19,9 og 20+ timers hjemmepleje om ugen, 18+ år 19 17 15 13 11 9 7 5 2015-01 2015-02 2015-03 2015-04 2015-05 2015-06 2015-07 2015-08 2015-09 2015-10 2015-11 2015-12 2016-01 2016-02 2016-03 2016-04 2016-05 2016-06 2016-07 2016-08 2016-09 2016-10 2016-11 2016-12 2017-01 2017-02 2017-03 2017-04 2017-05 2017-06 2017-07 Antal borgere med 12-19,9 timers om ugen Antal borgere med 20+ timer om ugen Lineær (Antal borgere med 12-19,9 timers om ugen) Lineær (Antal borgere med 20+ timer om ugen) 6
Antallet af borgere, der modtager 12-19,9 timers visiteret hjælp om ugen er steget fra 13 borgere i januar 2015 til 20 borgere i juli 2017, mens antallet af borgere, der modtager 20+ timers hjælp er steget fra 8 til 14 borgere i maj 2017, hvorefter, der ses et fald til 9 borgere. Stigningen i visiteret hjælp fra januar 2015 til maj 2017 er altså både et resultat af demografisk udvikling og en ekstraordinær stigning i antallet af borgere med et stort plejebehov. 5. Forventningen til antallet af visiterede timer til hjemmepleje i 2018. En af årsagerne til den kraftige stigning i antallet af visiterede timer er, at antallet af borgere med 12-19,9 og 20+ visiterede timer er langt mere end den demografiske udvikling tilsagde (jf. tabel 4.2 og figur 4.4). For en kommune af Solrøds størrelse resulterer dette i en betydelig stigning i det samlede antal visiterede timer på årsbasis. Forventningerne til det samlede antal visiterede timer for 2017 er på ca. 86. 000, svarende til et forventet regnskab på ca.36 mio. kr. Det er vurderingen, at niveauet for 2018 kommer til at ligge på omkring 83.220 visiterede timer, dvs. lidt under niveauet for 2017, idet der er taget udgangspunkt i det fald, der er set henover sommeren 2017. Årsagen til, at niveauet ikke forventes at stige yderligere er, at antallet af borgere, der er visiteret til hjemmehjælp har fundet et stabilt leje omkring 440 450 borgere per måned jf. figur 4.2 og at antallet af borgere, der er visiteret til 20+ timers hjælp om ugen ligeledes har været let faldende de seneste måneder jf. tabel 4.4. Forventningen er endvidere, at privat leverandør vil dække 9,0 % af det samlede antal visiterede timer i 2018 svarende til 7.300 timer årligt. Den kraftige stigning i visiterede timer i 2017 vurderes derfor som værende et udsving fra den grundlæggende demografiske trend grundet statistisk støj (som alt andet lige er større i kommuner med et lavere indbyggertal), hvorfor den ikke forventes at fortsætte i 2018. Figur 5.1 Forventninger til antal visiterede timer pr. måned i 2018 8.000 7.500 7.000 6.500 7.224 6.935 6.000 5.500 5.000 4.500 2015-01 2015-03 2015-05 2015-07 2015-09 2015-11 2016-01 2016-03 2016-05 2016-07 2016-09 2016-11 Faktisk antal visiterede timer - kommunal + privat aktør Tendenslinje ved fortsat vækst Gennemsnit af visiterede timer jan-juli 2017 Estimat for 2018 baseret på gennemsnit af jan., feb., juni og juli 2017 (giver 83.220 timer i alt) 2017-01 2017-03 2017-05 2017-07 2017-09 2017-11 2018-01 2018-03 2018-05 2018-07 2018-09 2018-11 7
Estimatet for 2018 bygger således på ca. 83.220 visiterede timer årligt og 6.935 timer pr. måned svarende til den lyseblå kurve i figuren. Herunder ses et overblik over det samlede regnskab i 2015-16, forventningerne til 2017 samt budgetforslaget til 2018. I direktionens budgetforslag ligger et forslag om at reducere den kommunale timepris med 5 % svarende til den pris, der er budt ind med i udbud af Fritvalgsområdet sommeren 2016. Dette uddybes i afsnit 7.3. Figur 5.2 Oversigt over regnskab og budget i perioden 2015-18 (mio. kr.) 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Regnskab2015 Regnskab 2016 Forventet regnskab 2017 Budget 2018 Direktionens budgetforslag Oprindeligt budget Tillægs-bevillinger/ demografipulje Yderligere forventet forbrug Hvis Byrådet tiltræder direktionens budgetforslag, så ser grundbudgettet for 2018 ud som angivet i tabel 5.3, hvor der ses en sammenligning på både visiterede timer samt det tilhørende budget. Der er så udover et grundbudget på 35,6 mio. kr. reserveret en demografipulje på 1,2 mio. kr., som kun kommer i anvendelse ved en konkret udvikling i antallet af visiterede timer. Figur 5.3 Direktionens budgetforslag for 2018 i sammenhæng med tidligere år. Budgetforslag 2018: Nye timepriser og uden demografipulje (35,6 mio. kr.) 100.000 45,0 80.000 60.000 28,5 31,0 36,0 35,6 40,0 35,0 30,0 25,0 40.000 20,0 15,0 20.000 10,0 5,0-0,0 2015 2016 2017 2018 Visiterede timer I alt forbrug, mio. kr. 8
6. Styring af Hjemmeplejeområdet Helt overordnet er der lagt en BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager) ned over området, som lovgivningsmæssigt er omfattet af frit valg for borgeren, der skal have mindst to leverandører at vælge imellem. I praksis betyder det, at rammen og budgetansvaret er placeret hos Visitationen, som har bestilt opgaven, og visitationen afregner derefter den kommunale og private leverandør i overensstemmelse med det bestilte antal timer. Det er så op til leverandøren, at få den overførte økonomiske ramme til at passe til de opgaver, der skal løses. Omdrejningspunktet i modellen er en fastsat timepris, der indeholder alle direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med at levere en hjemmehjælpstime ude hos borgeren Der er mange ting, der spiller ind på styringen i af et hjemmeplejeområde, og ikke alt kan forudses. Derfor er det vigtigt at have de forskellige vilkår og styringsparametre for øje, således at der hurtigt kan gribes ind i de tilfælde, hvor det er muligt at hindre budgetudfordringer. Herunder ses en illustration af de mange styringsparametre, som er grupperet i 4 hovedområder: Serviceniveau, aktivitet, effektiv drift og personale. Det karakteristiske er, at hver af de fire hovedområder kan true med at svulme op og dermed sprænge den samlede budgetmæssige ramme. Trusselsbilledet skifter over tid, således at snart det ene og snart det andet hovedområde må opleves som det primært risikogivende. De fire hovedområder og underliggende styringsparametre er samtidig de knapper, der skal skrues på, når budgetudfordringerne skal imødegås, og det kræver et tæt ledelsesmæssigt overblik, tilsyn og i sidste ende beslutnings- og eksekveringsevne. Serviceniveau - Lovgivning -Politisk fastlagt niveau -Budget og BUM - Visitation - Pleje- og rehab.boliger Aktivitet -Borgernes behov/ kompleksitet -Sygehusenes ageren -Demografi Effektiv drift - Organisering / ledelse -Logistik -Teknisk understøttet optimering - Biler /cykler Personale - Rekruttering - Fastholdelse - Arbejdsmiljø - Sygefravær - Vikarforbrug Herunder følger en kort beskrivelse af de 4 hovedområder, og deres betydning i den nuværende situation: 6.1 Serviceniveau Lovgivningen på dette område omfatter i store træk det frie valg for borgeren og at kommunen skal levere såvel praktisk bistand som personlig pleje efter en skønsmæssig vurdering af borgeres behov. Derfor opereres der med et kommunalt fastsat serviceniveau i form af kommunens kvalitetsstandarder. 9
Kvalitetsstandarderne er visitatorernes arbejdsredskab, når de tager ud og vurderer en borgers behov for hjemmepleje, heri findes en guide for, hvad borgeren er berettiget til af hjælp i forhold til det funktionsniveau borgeren har. Kvalitetsstandarderne er med til at sikre borgernes retssikkerhed i et mål om en ligelig og retfærdig fordeling af ressourcerne. Serviceniveauet er sammen med den aftalte timepris og det forventede antal borgere grundlaget for det fastlagte budget. Timeprisen kan enten være udregnet via foregående års kommunale regnskab og kommunalt leverede timer (godkendelsesmodellen) eller timeprisen kan udspringe af et udbud af hjemmeplejeydelser, hvor en privat leverandør på den måde sætter timeprisen. Selve afregningen sker enten via visiterede timer eller via leverede timer plus de ekstra timer, der er leveret til akutte tilkald, midlertidigt syge borgere o.l. samt de timer, som er aflyst så sent, at leverandøren ikke har kunnet tage højde for det. Da den sidste model fører ekstra registreringer og bureaukrati med sig, overgik Solrød Kommune til afregning via visiterede timer fra 2017. Dermed blev den kommunale hjemmepleje sidestillet med den private leverandør, der altid har været afregnet i visiterede timer. Ved afregning via visiterede timer skal Hjemmeplejen løse alle opgaver indenfor rammen. Det fastlagte serviceniveau vedr. antallet af og visitationen til plejeboliger og rehabiliteringspladser har også en indflydelse på styringen af hjemmeplejen, idet det eksempelvis kan være ganske omkostningsfuldt at passe en borger med meget komplekse plejebehov i eget hjem fremfor tildeling af en plejebolig, og det kan som et andet eksempel være en god investering at tildele en borger et 4 ugers intensivt døgnrehabiliteringsforløb med henblik på at borgeren bliver mere selvhjulpen i måneder eller år fremover. 6.2 Aktivitet Borgernes samlede behov for hjælp med baggrund i deres sygdomshistorie eller generelt faldende funktionsniveau sætter barren for hvor mange visiterede timer, der bestilles. Det er indlysende, at når vi taler om mennesker, så er behovet hos den enkelte ikke en stationær størrelse, men den ændres over tid i takt med borgerens sygdom/vækkelse eller rehabilitering/genoptræning. Det betyder, at der skal være et fokus på de visiterede timer, og her har såvel visitationen via årlige revurderinger et ansvar, men også leverandøren har et indrapporteringsansvar, hvis der sker ændringer. I de senere år har også sygehusenes ageren haft stor betydning. Den til stadighed faldende indlæggelsestid på sygehuset betyder at mange borgere har et meget stort plejebehov efter de er blevet udskrevet. Kommunen har oparbejdet kompetencerne til dette plejebehov, men det er nødvendigt med en erkendelse af, at det fører til øgede udgifter i kommunerne. Det skal siges, at det giver god mening såvel samfundsøkonomisk som menneskeligt, at borgeren udskrives så snart det er fagligt forsvarligt. Demografien og dermed antallet af borgere, der potentielt får brug for hjemmehjælp er selvsagt en vigtig parameter. Det er dog sådan, at der udelukkende kan tages højde for dette ud fra et skøn og en alt andet lige betragtning, derfor er beregningen af demografipuljer altid belagt med en vis usikkerhed, og af samme grund tildeles demografimidler først efter en særskilt beslutning i Byrådet, når det er kendt, at aktivitetsniveauet i indeværende år konkret tilsiger en budgettilførsel. 6.3. Effektiv drift Parametrene indenfor effektiv drift er sammen med personale styringsparametre hos leverandøren, det er derfor samtidig omdrejningspunkt for timeprisen. Med andre ord, så skal leverandøren få timeprisen til at passe for at kunne leverede det lovede til borgeren. Organisering og ledelse er selvsagt vigtigt, og i en hastigt voksende enhed skal man have sig for øje, og ledelsen er tilstrækkelig, her tænkes på såvel kompetencer som antallet af medarbejdere pr. leder. I en hjemmepleje er der dagligt en stor logistikopgave, det er væsentligt at optimere køreruter, så der bruges så lidt tid på landevejen som muligt, men samtidig skal man have sig for øje, at der ikke kommer for mange forskellige hjælpere i det enkelte hjem, hvilket kan være en udfordring. Også hjemmeplejen er underlagt krav til dokumentation, og derfor er PDA er en nødvendighed for den enkelte hjælper, det er også på denne enhed, at hjælperen kan orientere sig om borgerens forløb, siden hjælperen sidst var i hjemmet. Dertil kommer, at alle kørelister og vagtplaner forefindes elektronisk og såvel hjælper som planlægger/ledelse er derfor dybt afhængig af et højt digitalt niveau. 10
Kommunens omsorgsjournal har netop været i udbud, og ved overgangen til nyt system ligger der en meget stor implementerings-og kompetenceudviklingsopgave foran medarbejdere og ledere. Hjemmeplejen er på landevejen, og der skal derfor være tilstrækkelige og velfungerende biler/ elcykler/ cykler til rådighed, så transporten ikke skaber unødigt tidsspild i hverdagen. 6.4 Personale At tiltrække og rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere er særdeles væsentligt, og også den afsatte tid til løbende kompetenceudvikling vigtig. Lønsummen er den største post i budgettet, og medarbejdernes mindset og kompetencer til at udøve en god og værdig ældrepleje overfor borgerne er altafgørende. Derfor hilses dygtige og stabile medarbejdere velkomne, og det kan være nødvendigt at tage afsked med medarbejdere, der ikke løfter opgaven eller ikke lever op til de værdier, Byrådet har sat for en god og værdig ældrepleje. Inden det når så vidt, skal der selvfølgelig ledelsesmæssigt være arbejdet med den enkelte medarbejder. Sygefraværet og det deraf følgende vikarforbrug er et meget vigtigt fokuspunkt. Er sygefraværet højt, så må det undersøges, hvad der ligger til grund og om muligt så skal der arbejdes med årsagerne. Derfor en høj grad af trivsel særdeles vigtig, idet det er kendt, at medarbejdere, der ikke trives ofte kan få et højere sygefravær. Det fysiske arbejdsmiljø er et andet omdrejningspunkt, også her skal så mange arbejdsmiljømæssige udfordringer som muligt ryddes af vejen med henblik på at undgå sygedage og dårlig trivsel som følge. Omvendt er der årsager til sygdom som vanskeligt kan forebygges. Brugen af henholdsvis interne eller eksterne vikarer er endnu et styringsparameter. Et vist antal interne vikarer giver god mening, såvel økonomisk som overfor borgeren, men for mange interne vikarer kan være dyrt, hvis de ikke kommer i brug. Derfor vil der altid være såvel interne som eksterne vikarer i spil. 7. Handlemuligheder i forhold til budget 2017 og 2018 7.1 Tiltag, der allerede er sat i værk Siden juni måned 2017 har der været øget fokus på revisitation af borgerne. Særligt har de mest ressourcekrævende borgere været genstand for en administrativ revisitering. Hjemmeplejen har iværksat en tidlig indsats til borgere med et vurderet rehabiliteringspotentiale, for derigennem at reducere vedvarende plejebehov. For at sikre, at der kontinuerligt sker opfølgning og revisitation af igangværende borgerforløb, er der besluttet at ændre organiseringen i Visitationen, således at visitator, i samarbejde med udfører løbende justerer hjælpen hos borgerne. Denne organisationsændring forventes fuldt implementeret 1. september 2017. Der er etableret et øget fokus på registreringspraksis omkring de visiterede indsatser, således at dokumentationen fremstår retvisende i forhold til aktive og passive borgere. 7.2 Kommende tiltag Visitationen og Hjemmeplejen vil med udgangspunkt i Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet arbejde målrettet med en forløbsmodel, som systematiserer og styrer den proces, som borgeren går igennem i Solrød Kommune. Forløbet starter med den første henvendelse i Visitationen, hvor borgeren screenes i forhold til rehabiliteringspotentiale, til et rehabiliteringsforløb og endelig overgangen til den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen. Formålet er, at borgeren skal opleve et koordineret og helhedsorienteret forløb, hvor indsatsen hos borgeren er så effektfuld, at den udsætter eller mindsker behovet for kompencerende ydelser. Og hvor borgerens motivation til at arbejde videre med det selvstændige liv fortsætter, når borgeren ikke længere har brug for vores fagproffessionelle viden og støtte. 11
De grønne pile symboliserer, at vi hele tiden skal have fokus på at vurdere borgerens mulighed for at klare sig selv mest muligt. Modellen styrker ligeledes systematik i det tværfaglige samarbejde. Dette betyder, at såvel træningsområdet, Aktivitets- og frivilligcentret som hjemmeplejen vil være væsentlige aktører i det fremtidige arbejde med modellen. Modellen ligger fuldt på linie med Fælles sprog III, som også skal implementeres indenfor det kommende år. Hvor er så det nye i ovenstående? Solrød Kommune har jo gennem de seneste år arbejdet med hverdagsrehabilitering, og denne model ligger i tråd med dette. Det nye er, at det er en langt mere systematisk metode for samarbejdet omkring borgerne. Dette vil betyde et tættere og mindre bureaukratisk samarbejde mellem myndighed og udfører. Der skal arbejdes langt mere med mål og opfølgning, frem for revisitering Det nye er også at ved brug af denne metode vil behovet for at arbejde med effektmål være en del af dagligdagen. Vil denne model have en økonomisk effekt? Det er forventningen at det systematiske arbejde med metoden vil føre til flere borgere, der enten klarer sig uden hjælp fra kommunen eller med mindre hjælp. Derfor vil dette arbejde bidrage til at holde antallet af visiterede timer nede på trods af den stigende demografi og den udforudsigelige opgaveglidning fra sygehusene, eller som minimum bidrage til at mindske stigningen som følge af demografien. 7.3 Mulige tiltag til politisk vurdering 1. Timeprisen Med det samlede udbud af Christians Have Plejecenter samt hjemmeplejen, blev der opnået en udbudsgevinst på 5% af timeprisen for 2017 for de timer, som den private leverandør skal levere. I Direktionens budgetforslag indgår, at den kommunale leverandør skal levere hjemmepleje til den samme timepris som den private leverandør. Det medfører en yderligere udbudsgevinst på 1,8 mio. kr. En sænkning af timeprisen betyder at den kommunale leverandør skal løse opgaven mere effektivt, men yde det samme serviceniveau overfor borgeren. 2. Serviceniveau I Handlekataloger ligger følgende forslag til reducering af serviceniveauet: a) 2 forslag, der reducerer væsentligt i den tildelte tid i en række plejepakker samt i pakkerne til praktisk bistand. Det mest vidtrækkende af de 2 forslag giver en 12
besparelse på 1,56 mio. kr., det mindre vidtrækkende giver en besparelse på 1,04 mio. kr. b) 1 forslag, som ændrer hjælp til tøjvask og rengøring fra hver 3. uge til hver 4. uge. Besparelsen vil være på 0,4 mio. kr. 13