Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune



Relaterede dokumenter
Økologisk omlægning af hoveder og gryder Anya Hultberg Københavns Madhus Oktober 2011

Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Guide til reduktion af madspild

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016

Miljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Eksempel på et omlægningstjek

Notat: Anvendelse af økologiske fødevarer i Region Syddanmark

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

Strategi for skolemad

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

ØKO LØFT. Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Det økologiske spisemærke

ØkoValg 2017 Kommuner som drivkraft for økologi!

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

23. marts Sagsnr Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre. Dokumentnr.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

Kostpolitik ved egenproduktion

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

Landmandens stemme -

I Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål og indsatser:

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår Københavns Madhus

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Organisering udfordringer og løsninger

Velkommen til pressemøde

Introduktion til måltidsbarometeret

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen

Klimamærkning af fødevarer?

AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

Projektet. Samarbejdspartnere. Projektperiode: 1. november 2012 til 31. oktober Støttet af: (Fornyelsesfonden)

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?

Fælles principper for kost på bo- og aktivitetstilbud på Sundheds- og Handicapudvalgets

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

CASE 1: Nikolajs lasagne

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Rådgiverens guide til omlægningstjek

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Kostpolitik i Dagmargården

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Transkript:

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013

Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO

Indhold: Omlægningsprojektet i København: mål og resultater Økologisk omlægning i teori og praksis Økoløft fotoprojekt og tre små film fra køkkenerne København

Fakta om Maden i Københavns Kommune: Ca. 60.000 daglige måltider eller ca. 40.000 spisende. 7.375.000 kg årligt. 141.800 kg ugentligt. 1100 køkkener i 925 institutioner Ca. 1700 medarbejdere i køkkenerne Mindst 4000 6000 måltidsværter 250-300 mio. kroner i årligt indkøb heraf 75 procent økologi 10 procent af alle offentlige måltider.

Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens køkkener og institutioner skal omlægges til : 60 % økologi ved udgangen af 2009 75 % økologi ved udgangen af 2011 90 % økologi ved udgangen af 2015

Copenhagen Eco-Metropolis 2015 Vision stated in 2007 organic project started in 2001 50 % bike to work currently 35 % CO2 emissions lowered 20 %, compared to 2005 currently 4 % under target Clean air for citizens currently 56 µg/m3 90 % of citizens should be able to walk to a park or sea-swimming pool within 15 minutes currently 60-70% 20 % organic private consumption currently 16 % (7 % nationwide) 90 % organic public consumption currently 74,5 %

Økologiske Målsætninger i København: 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2005 2006 2007 2008 2009 2011 2015 Resultater Mål

Økologiresultater 2006-2011 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 2006 2007 2008 2009 2010 Midtvejs 2011 10% 0%

Økologisk omlægning i teori og praksis

Økologisk omlægnings-strategi To måder at indføre økologiske fødevarer på 1. Konvertering (gør som I plejer) 2. Omlægning (en forandringsproces) - Men så skal der investeres i omlægning og udvikling.

Har I virkelig råd til at købe økologisk, på et offentligt budget? Prisen for 10 års omlægningsindsats er 45 mill. dkr. eller 6 mill. EUR Prisen for 1 års konvertering ville blive det samme 45 mill. - hvert år!

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

Madspild er en klimaslyngel

Mellem 30 og 50 % af den mad, der produceres i verden, bliver smidt ud uden at gøre gavn for hverken dyr eller mennesker. Det betyder, at verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til ligeså meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor. Kilde: Concito

Andel af verdens drivhusgasudledning i procent Kilde: Concito

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

Hvilken slags køkken ønsker vi?

En økologisk omstilling af gryderne Hvad skal man gøre anderledes i køkkenet? 1. Mindre kød - Anderledes kød 2. Mere grønt - Basis grønt - Grønt efter sæson 3. Flere kartofler bedre kartofler 4. Frugt efter sæson frugt gør det ikke alene 5. Mere eller anderledes brug af brød og gryn 6. Pas på det søde og dyre. 7. Anderledes sammensætningen af menuerne - Forskel på hverdag og fest. 8. Gamle husmoderlige dyder - Rationel køkkendrift (mindre spild) 9. Kritisk brug af hel- og halvfabrikata. Flere råvarer 10. Find det svage punkt.

Ingen skal omlægges man skal omlægge sig selv Man skal finde sit konkrete potentiale Man skal finde og skabe sine styrker Man skal respektere at omlægningen tager tid og kræver ressourcer Omlægningen er en kulturforandring. Den kan man ikke tale sig til den skal skabes.

En økologisk omstilling af gryderne skal tage hensyn til 4 grundlæggende faktorer: Ernæringsanbefalingerne Kostøkonomien og budgettet Det økologiske sortiment og udbuddet på markedet Den kulinariske tradition og kvalitet

- og en omstilling af hovederne: 1. Træf en beslutning 2. Prioriter omlægningen 3. Omlægningen sker lokalt 4. Økonomisk styring og budgetoverblik 5. Indkøb og leverandører

Forandring med side-effekter: Øget faglighed mere egenproduktion Større ejerskab Bedre ernæring Øget fokus på økonomi Højere kulinarisk kvalitet Faglig stolthed - gladere personale Tilfredse brugere

Cases fra København

Mad og måltider som gør en forskel i dag..

..og i morgen

anya@kbhmadhus.dk