Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling?



Relaterede dokumenter
Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV

Psykolog Jens Andersen Tlf

Vejledning udfordringer og sårbarheder 7. juni 2012 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Vejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health

Hvordan hjælper demenskoordinatoren nænsomt og etisk korrekt andre medarbejdere videre? Oplæg Nyborg strand d. 12/9-2018

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Ledelse af læring og Visible learning

Faglighedens og anstrengelsens poesi

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Undervisning der rykker på KUU

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Udvikling og kompetencer Professionsnarrativ og læring Årsmøde for inspektorer 7. marts 2017

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Elevforudsætninger og faglig progression

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Konference om klasseledelsens dilemmaer. Institut for pædagogik og uddannelsen d. 20/

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Usserød Skoles værdiregelsæt

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Partnerskab om Folkeskolen

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Northampton Community College

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Strategi for læring på Egtved skole

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Dagsorden. 83 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: A Meddelelser til mødet Institutionsbesøg i Ry

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Virksomhedsplan 2018

Pædagogisk diplomuddannelse

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case

Søjledagen et skolekulturprojekt

KLASSELEDELSE. skal være demokratisk og ikke autoritær. Af Lotte Gottlieb, adjunkt

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Uddannelsesudvalget 2. marts Skal vi blive på hvid ø eller skal vi tage turen over til grøn ø?

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Vi søger tilskud til afvikling og uddeling af legater til elever, der gør sig særligt bemærket og lever op til legaternes målsætning.

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Strategi for læring på Egtved skole

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Velkommen til 6. temadag

Transkript:

Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordiska Högskolan för Hälsovordsvitenskab Mh@madshermansen.dk

Program 9.00 9.10 10.35 10. 55 11.15 Præsentation af mig og formiddagens program Oplæg: Hvad ved vi om hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Kort drøftelse i to er grupper Afsluttende drøftelse og spørgsmål Farvel og god udfordring med at lave skole

Hovedoverskrifter Hvad er det i grunden for en opgave lærere skal løse? Spejle selvskabelsen! Skabe læringsrum og læring! Hvad viser forskningen? Hvad viser Dansk Skolekultur? Markante fund Lærerstilens betydning Så det... Spillereglernes betydning Progressionens betydning Spørgsmålet Litteraturen

Spejle selvskabelse og skabe At komme til sig selv læringsrum Ved at fortolke den andens fortolkning Ved at fortolke det skabte Kulturen Naturen Virksomheden Læringsrum Det ydre rum Rammesat af ret til at være der og optimal udfordring Det indre rum Optimering af associative markvandringer

Hvad viser forskningen om faglig udvikling? Stærk pædagogisk ledelse Høje forventninger til eleverne Vægtning af grundlæggende færdigheder Etablering af et trygt og ordentligt miljø (Rutter m.fl. 1979) Involvering af lærere Et vist mål af fællesværdier Struktureret undervisning Et arbejdscentreret arbejdsmiljø En god afgrænsning Maksimal udveksling mellem lærere og elever God registrering Forældreinvolvering (Mortimore 1988)

Hvad viser forskningen om faglig udvikling? Professionel undervisning Positiv feedback Inddragelse af elever med rettigheder og pligter Målrettet undervisning (Reynolds 1996) En betydelig mængde læringstid Meningsdannende kommunikation Metodemangfoldighed Individuelle hensyn Transparente præstationsforventninger (Meyer 2005)

Om undersøgelsen: Dansk Skolekultur Elevernes og lærernes arbejdsdisciplin og disciplin i skolen: Hvordan kan den beskrives og måles? Er der et disciplinproblem i den danske folkeskole? Samarbejde: Er der sammenhæng mellem niveau af samarbejde og fagligt udbytte af undervisningen? Det sociale klima og kultur i skolen: Er der sammenhæng mellem socialt klima og udbytte af undervisningen? Læring og fagligt udbytte af undervisning: Er det muligt at forbedre det sociale klima for derigennem at forbedre undervisning, læring og elevernes kvalifikationer til indgåelse i senere studie- og arbejdssituationer? Hvordan udvikles den gode undervisning? Kommunikation og relationer: På hvilken måde har kulturen, som den kommer til udtryk i kommunikation og relation, indflydelse på disciplin, samarbejde, socialt klima og udbytte af undervisning?

Om metoder: En matematiktest med 16 items. Et spørgeskema til børn og et til lærere, hvert bestående af 100 items. I alt deltog 5000 elever på 4.-5. klassetrin og deres ca. 220 lærere repræsentativt udvalgt. Udviklingsarbejde, i alt fire klasser hvor der aktivt blev taget udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Udvælgelse af skoler. Tilbagemelding til klasser og skoler af delresultater. For at inspirere til arbejdet blev der udviklet et Undervisningsinspirerende materiale, som alle lærere fik tilsendt tre måneder før første spørgeskemarunde Brug af elektronisk og netbaseret spørgeskema og test.

Hvad viser Dansk Skolekultur? Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole jo højere fagligt udbytte Jo bedre selvopfattelse eleven har jo højere fagligt udbytte Lærerstøtte påvirker skoleindstilling positivt Lærerstøtte påvirker selvopfattelsen positivt En god klassekultur med vægt på relationelle samspil åbner for nye positive samspil som igen positivt påvirker udvikling i selvopfattelse og skoleindstilling Forældrestøtten påvirker skoleindstilling og selvopfattelse (mindre end lærerpåvirkningen) Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning Spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Jo klarere spilleregler jo mindre uro Udfordringer (feedback) påvirker skoleindstillingen positivt Begrundelser og erfaringstilknytning påvirker skoleindstillingen positivt Ingen direkte sammenhæng mellem det der ellers sker i undervisningen og det faglige udbytte (men netop mange indirekte som vist ovenfor)

Lærerstilens betydning Fire stile Ildsjælen Problemknuseren Den harmoniske Traditionens vogter De adskiller sig markant i forhold til Problemstyring Involvering

Lærerstilens betydning Elevfremskridt i forhold til lærerstil: Ildsjæl (fremskridt) Problemknuser (fremskridt) Harmonisk (relativ svag fremgang) Traditionens vogter (meget svag fremgang)

Så det Professionalitet God læringsledelse? Forestås af: En voksen En aktør En læringsleder En relationsprofessionel Proces og kommunikationskompetent Musikalsk En fag- og fagdidaktisk kompetent (læreropgaven) En udviklings- og socialiserings kompetent (pædagogopgaven) En ledelsesfaglige kompetence (lederopgaven)

Grundscriptet eller grundspillereglen En fase af forforståelsestykning (feedforward) En fase af undervisning En fase af efterbearbejdning (feedback)

Progression, eller hvad er forudsætning for hvad? Faglig progression Metodisk progression På faglige områder På sociale områder På personlighedsområder Organisationsmæssige progression Fra lærerstyring til selvstyring

Spørgsmål Hvad bragte dig ud på den største associative markvandring? Hvad giver det dig anledning til at tænke om muligheder på din egen skole? Hvad rejser det af spørgsmål?

Litteratur: Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur Hermansen, M. m.fl. (2006): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea Hermansen, M. (2010): Spilleregler i klassen Læringsledelse i teori og praksis. Akademisk Stamp, G. (2011): Studiehæfte til Spilleregler i klassen. Akademisk