KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og smerter. Årsagen til at livet pludseligt bliver svært og man oplever en kriser, kan være mange. En krise kan opstå af en pludselig hændelse f.eks. trussel om vold, pludselig dødsfald osv. men også langvarige belastninger som stress, mobning og chikane kan udløse krisereaktioner. En krise er et dramatisk forløb, som er præget af voldsomme og ofte modstridende følelser. En krise er samtidig karakteriseret ved, at den kriseramte ikke formår at bruge sin sædvanlige evne til problemløsning. Regionshuset har som arbejdsplads ansvar for og interesse i, at drage omsorg for de ansatte, som er i krise uanset om årsagen er personlig eller arbejdsrelateret med afsæt i regionens værdi om ordentlighed i det vi siger og gør. Hvad er formålet med krisevejledningen? Formålet med krisevejledningen er at beskrive, hvordan ansatte, der oplever kriser og krisereaktioner, skal hjælpes og sikre, at der sættes ind med en relevant indsats. Krisehjælpen gives med det formål, at den ansatte fortsat kan fungere på arbejdspladsen uanset om årsagen til krisereaktionen skyldes forhold i privatlivet eller på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at have forståelse for den tætte sammenhæng, der ofte er mellem belastninger i arbejdslivet og i privatlivet. Det er vigtigt, at der på den enkelte arbejdsplads udvikles en kultur, hvor man arbejder målrettet mod forebyggelse af kriser gennem dialog og iværksættelse af forebyggende initiativer. I retningslinjen Fremme af sundhed, trivsel og rummelighed beskrives der, hvordan vi fremmer og skaber trivsel samt arbejdsglæde. Henvisning til retningslinjen om trivsel (endnu ikke godkendt) Hvad er en krise og krisereaktion? En krisereaktion kan forstås, som den situation der opstår, når en persons ressourcer til at klare de krav, vedkommende står i, ikke længere slår til. En krise kan opstå som følge af en synlig hændelse f.eks. voldsepisode, pludselig dødsfald osv. men også mere langvarige belastninger som stress eller mobning kan udløse krisereaktioner. Hvem har ansvaret? Alle på arbejdspladsen har et ansvar for at handle på en ansat/kollega, der er i krise, og som leder har man et særligt ansvar og forpligtigelse til handling. En krisereaktion hos en ansat er derfor aldrig kun et individuelt anliggende.
Hvordan skal vi handle? Psykisk førstehjælp I den psykiske førstehjælp er det vigtigste redskab sund fornuft. Sørg for at: Bringe den kriseramte til et roligt sted. Udvise positiv autoritet og vis omsorg. Spørge til hvordan den kriseramte har det og undgå at bagatellisere hændelsen også selvom den kriseramte selv gør det. Personer i kriser kan ikke altid selv vurdere sin situation og sine behov. Lytte aktivt til den kriseramte tal mindst muligt selv og undlad at korrigere eller tale fremtid og strategier. Sørge for at den kriseramte ikke lades alene heller ikke når vedkommende kommer hjem. Undersøge om den kriseramte har behov for praktisk hjælp f.eks. hjemtransport, underretning af familien, afhentning af børn osv. Sørge evt. for at den kriseramte får kontakt til egen læge. Inden den kriseramte går hjem, er det vigtigt, at I får aftalt, hvad der skal ske de næste 2-3 dage. Information Afdelingschefen har ansvaret for, at afdelingen bliver informeret om krisen. Informationen skal som udgangspunkt foregå så åben og hurtigt som muligt med respekt for den kriseramte. Det er vigtigt, at den kriseramte medarbejder bliver inddraget i, hvilke informationer der bliver videregivet til afdelingens øvrige ansatte. Opfølgning Psykisk førstehjælp skal suppleres med støtte i tiden efter det akutte forløb. Derfor skal afdelingschefen følge op på episoden efter det første døgn og vurdere om der er brug for yderligere hjælp. Som kollega har vi alle et ansvar for at hjælpe den kriseramte. De fleste, som rammes af en krise, kan ved hjælp af omsorg fra familie, venner, kollegaer, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant komme igennem den mest akutte fase. Der kan dog være krisereaktioner, som er så alvorlige, at der er behov for hjælp, som rækker udover den psykiske førstehjælp f.eks. hvis den kriseramte har meget stærke reaktioner, der ikke stilner af indenfor de første dage, er meget irritabel, aggressiv, indelukket eller generel har ændret adfærd. De fleste behov for professionel hjælp til krisereaktioner kan godt vente nogle dage eller uger, under forudsætning af, at der er et netværk, der kan drage omsorg for den kriseramte. Det kan ofte være en fordel, at den kriseramte kommer over den mest akutte fase med kærlig omsorg fra familie, venner og kollegaer.
Hvis afdelingschefen vurderer, at der er behov for professionel hjælp er der i det følgende beskrevet forskellige muligheder: Interne muligheder: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Hvis man som afdelingschefen har brug for sparring omkring en kriseramt medarbejder, er der mulighed for at kontakte HR-sekretariat og Arbejdsmiljø. Her vil afdelingschefen også kunne få hjælp til visitation i forhold til f.eks. psykologbistand. Edtvar Krogh (7663 1743) edtvar.krogh@regionsyddanmark.dk Lone Olsen (7663 1793) lone.olsen@regionsyddanmark.dk Offentlige tilbud: Lægen Den kriseramte kan i flere tilfælde have gavn af, at konsultere egen læge, som vurderer, hvilken videre hjælp, denne kan tilbyde. Måske tilbyder egen læge samtaler med den kriseramte eller vælger at henvise til en psykolog eller til psykiatrien. Henviser egen læge til psykolog er det muligt at få tilskud fra den offentlige sygesikring efter gældende regler. I de situationer, som er omfattet af sygesikringen, dækker sygesikringen ca. 60 % af prisen dog kun til 12 konsultationer. Præsten Der er mulighed for, at få en samtale med en præst, hvis den kriseramte har behov herfor. Præsten er ikke uddannet til at gennemføre terapeutiske samtaler men er uddannet i sjælesorg. Alternative muligheder: Offerrådgivningen Politikredsene i Danmark tilbyder offerrådgivning, der yder akut hjælp til ofte for kriminalitet til ofre og deres pårørende. Rådgivningen er gratis og kontaktes gennem politiet. Telefonrådgivninger Mange organisationer og foreninger tilbyder telefonrådgivning, som er gratis og anonym f.eks.: Livslinjen (hovedsageligt selvmord) 70 20 12 01 Kræftlinjen 80 30 10 30 Sindslinjen 35 36 26 00
Mulighed for krisepsykologisk bistand: Regionshuset og satellitter har aftale med Dansk Krisekorps (70 22 76 12) for akut bistand. Det er afdelingschefen, som tilkalder Dansk Krisekorps og afdelingen afholder udgiften i forbindelse med bistanden. I forbindelse med opfølgningen på krisereaktionen har afdelingschefen ansvar for, at: Krisen registreres i Regionshusets interne database. Registreringen er anonymiseret og er udelukkende til organisatorisk læring. (På Regionshusets intranet downloades skema, som udfyldes af afdelingschefen og videresendes til HR-sekretariat og Arbejdsmiljø). Vurdere, hvorvidt der er behov for debriefing af medarbejdere i afdelingen. Krisereaktionen anmeldes i EASY 1, hvis reaktionen er arbejdsbetinget, enten som ulykke (pludselig hændelse) eller formodet arbejdsbetinget lidelse (påvirkning gennem længere tid). Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis den ansatte har været sygemeldt i mere end én dag udover den dag, hvor ulykken skete. Det er vigtigt, at ulykken bliver anmeldt så hurtigt som muligt, men senest 9 dage efter, skal den være anmeldt. Tage stilling til om episoden, hvis der er tale om vold og trusler om vold, skal politianmeldes. Som udgangspunkt er det afdelingschefen, der anmelder på vegne af arbejdspladsen. Evaluering Evaluering af og opfølgning på den organisatoriske og arbejdsmiljømæssige indsats skal ske både på afdelingsniveau og MED-niveau. Afdelingsniveau Det er vigtigt, at afdelingschefen viser interesse for og følger op på den involverede medarbejderes trivsel efter hændelsen og hjælper hverdagen på vej. Krisereaktionen skal analyseres og indgå i afdelingens organisatoriske læring, hvor erfaringerne bruges til implementering af organisatoriske tiltag, der forebygger kriser og fremmer trivsel. Kriser forebygges ved at reducere belastningerne i arbejdsmiljøet, opbygge medarbejderens mestringsevne og den sociale kapital på arbejdspladsen. MED-niveau MED-udvalget drøfter regelmæssigt problematikken omkring kriser i Regionshuset og satellitter herunder initiativer til nedbringelser af kriser. Drøftelserne sker med baggrund i Tilbagemeldinger fra Dansk Krisekorps én gang årligt Interne registreringer af krisereaktioner to gange om året. 1 Reaktioner (arbejdsskader) som følge af udsættelse for psykiske arbejdsmiljøfaktorer kan dels skyldes pludselig påvirkning som f.eks. ved en ulykke, vold eller ved påvirkning gennem længere tid (stress, mobning) begge tilstande er anmeldepligtige. Arbejdsmiljøgrupperne har adgang til anmeldelse i EASY.
DOKUMENTATION: Registrering af krisereaktioner i database Referat af MED-udvalgsmøder REFERENCE Kriser og krisehåndtering http://viewer.zmags.com/publication/e9e7bf6e#/e9e7bf6e/1