De syv dødssynder - Lærermateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1
Indhold Introduktion... 3 Mål... 3 Historie... 3 Kristendom... 3 Undervisningsmoduler... 4 Modul 1: Introduktion til syndsbegrebet - udgangspunkt i den katolske opfattelse... 4 Modul 2: Reformationen - hvorfor var Luther uenig med den katolske kirke?... 4 Modul 3: Gennemgang af de syv dødssynder - det vigtigste modul inden besøget!... 5 Modul 4: Præsentation og afslutning... 5 De Syv Dødssynder... 6 Det senmoderne og det traditionelle samfunds syndsbegreb... 6 Skærsilden og Helvede i den katolske middelalder... 7 Afladshandlens betydning for middelalderens syndsbegreb... 7 Hovmod Superbia... 8 Grådighed Avaritia... 9 Utugt Luxuria... 9 Misundelse Invidia... 10 Frådseri Gula... 11 Vrede Ira... 11 Ladhed Acedia... 12 2
Introduktion Dette er et undervisningsmateriale, der er udarbejdet som en introduktion til Viborg Bibliotekernes labyrint om de syv dødssynder, der er blevet til i samarbejde med Viborg Produktionsskole. Formålet med materialet er at forberede eleverne til deres besøg i dilemma-labyrinten på Bjerringbro bibliotek og omhandler derfor emner, der er relevante for elevernes forståelse af de dilemmaer, de vil blive sat overfor. Labyrinten indeholder en serie af 7 rum, der med udgangspunkt i pre-reformationens syndsbegreb, vil stille eleverne overfor en række dilemmaer. Derfor er dette materiale udarbejdet til at give eleverne en forståelse for primært begrebet synd og de syv dødssynder. Derudover er der også en kort introduktion til Martin Luther og reformationen. Materialet er udarbejdet til 5. og 6. Klassetrin, men kan dog, med modifikationer, anvendes til 4. klasser. Tanken er, at materialet kan anvendes mest oplagt i historie eller kristendomskundskab, men kan dog også anvendes i andre fag. I dette lærermateriale vil du finde flere elementer, der kan hjælpe dig til at forberede dine elever på et halloween-besøg på biblioteket i Bjerringbro. Først og fremmest har vi lavet en plan med fire moduler, der skal introducere eleverne for alle elementer i materialet. Efter lektionsplanen er der en gennemgang af de syv dødssynder. Materialet indeholder i et separat dokument, ud over dette lærermateriale, også en elevtekst, der kan give eleverne et grundlæggende kendskab til Martin Luther, reformationen og et nærmere kendskab til middelalderens syndsbegreb. Derudover indeholder pakken et dokument med et vendespil, hvor eleverne skal parre billeder med de tilhørende synder. Mål Historie Målet med at anvende forløbet i historieundervisningen er at give eleverne en introduktion til reformationen, Martin Luther og den betydning reformationen har haft for ændringer i internationale og nationale magtforhold. Eleverne skal derudover kunne forklare, hvem Luther var, hvad reformationen er, og de skal kunne gøre sig overvejelser om, hvilken betydning reformationen har haft for elevernes eget liv. Kristendom Målet med at anvende forløbet i kristendomsundervisningen er at give eleverne indblik i reformationens betydning for udviklingen af den danske folkekirke. Eleverne skal også kunne gøre sig overvejelser om betydningen af syndsbegrebet for præ-reformationens katolikker samt relatere fortidens religiøse dogmer til nutidens moralske praksis. 3
Undervisningsmoduler Disse fire moduler er beregnet til at gennemgå de tre sammenhængende emner - Luther, Reformationen og synd. Vi foreslår, at man følger den rækkefølge, vi har lagt dem frem i. Det står selvfølgelig den enkelte lærer frit for at bytte rundt på rækkefølgen, bruge enkelte af modulerne eller at bruge dele af materialet i forhold til den enkelte klasses behov. Bemærk dog, at modul 3 og 4 er sammenhængende. Modul 1: Introduktion til syndsbegrebet - udgangspunkt i den katolske opfattelse 1. Introduktion til syndsbegrebet af læreren. (10 minutter). Med udgangspunkt i elevteksten, bør læreren gennemgå hvad begreberne synd og dødssynd dækker over. 2. Tegn en synd - individuel øvelse. (10 minutter). Læreren laver en liste over de syv dødssynder på tavlen. Eleverne skal derefter tegne en af de syv dødssynder, sådan som eleven selv forstår dem 3. Dobbeltcirkeløvelse (15 minutter). Eleverne skal diskutere hver af de 7 dødssynder i den klassiske CL-øvelse Dobbeltcirkel. I rækkefølge skal de fundere over, hvad den enkelte synd dækker over. De kan her tage udgangspunkt i de tegninger, de hver især har lavet. Hvis man ikke er bekendt med dobbeltcirkel-øvelsen, kan man se mere her. 4. Afsluttende snak om forskellen på en synd og en dødssynd, og elevernes egen forståelse af en dødssynd (10 minutter). Modul 2: Reformationen - hvorfor var Luther uenig med den katolske kirke? 1. Se Folkeuniversitetets video om Reformationen (ca. 10 minutter). Videoen er en sjov lille gennemgang af reformationen, der på trods af enkelte svære ord, burde kunne forstås af de fleste 2. Parvis besvar følgende spørgsmål med udgangspunkt i filmen (15 minutter). a) Hvem var Luther? b) Hvorfor var han uenig med kirken? c) Hvordan fik Luther udbredt sit budskab? 4
d) Hvorfor blev konger og fyrster protestanter? e) Hvorfor skulle Bibelen oversættes til dansk/tysk? 3. Gennemgang på klassen: introduktion af reformationens kerne. (10 minutter). Med udgangspunkt i elevteksten og besvarelsen af de fem spørgsmål til filmen gennemgås baggrunden for reformationen samt årsagsforklaringer på reformationens udbredelse. 4. Eleverne skal lave deres egen liste over begreber og personer fra timen, som de mener er de vigtigste. (Luther, synd, dødssynd, reformation, 95 teser) (10 minutter). Til hjælp med at udarbejde listen kan eleverne eventuelt bruge ordforklaringen fra elevteksten. Modul 3: Gennemgang af de syv dødssynder - det vigtigste modul inden besøget! 1. Eleverne skal spille vendespil om synd (10 minutter). Eleverne skal deles i syv grupper af cirka samme størrelse. I et separat dokument finder du vendespillet, der indeholder syv definitioner og syv tilhørende billeder, der beskriver hver af de syv dødssynder. Eleverne skal nu knytte billederne til de rigtige definitioner. 2. Forberedelse til præsentationer (35 minutter). Eleverne skal i de syv grupper forberede en præsentation af en af de syv synder (således at alle syv er dækket). Med udgangspunkt i de udleverede ark fra vendespillet med information om dødssynden + billede skal eleverne forberede en fremlæggelse af følgende punkter: a) Forklar med jeres egne ord, hvad dødssynden går ud på - kom med minimum et eksempel fra jeres egen hverdag. b) Hvordan kan man se synden komme til udtryk på billedet? c) Eksempel på synden i dag - evt. fra deres egen dagligdag. d) Overvej, hvorvidt det stadig er en synd i dag? e) Hvis det ikke længere er en synd, hvorfor var det så inden reformationen? Modul 4: Præsentation og afslutning 1. Eleverne fremlægger deres præsentationer og eksempler på dødssynder (35 minutter - ca. 5 minutter pr. gruppe). 2. Afslutning, opsummering og afklaring af evt. spørgsmål (10 minutter). 5
De Syv Dødssynder Den katolske forståelse af en dødssynd er, at det er en handling, der er en grov overtrædelse af Guds lov og den kristne morallære, der begås med fuldt overlæg og en klar viden om, at handlingen er en synd. Det centrale i definitionen er bevidst og med fuldt overlæg, da alle mennesker, ifølge den katolske lære, har et iboende potentiale for at begå en dødssynd. Det forstås nemlig som det modsatte af de syv kristne dyder, som alle kristne skal efterleve. At begå en handling, der forsætlig og med fuldt overlæg overtræder de kristne dyder, er altså lig med en bevidst afvisning af Guds lære og det katolske ideal om den gode katolik. The Seven Deadly Sins and the Four Last Things af Hieronymus Bosch Det senmoderne og det traditionelle samfunds syndsbegreb Med det senmoderne samfunds fokus på individet, der til alle tider skal vælge og begrunde sine valg, kan det være svært at forstå dødssyndernes betydning på Martin Luthers tid. I dag kan individet anse det som et personligt anliggende, om man fråser eller er en kende for stolt. Hvorvidt disse handlinger skal anses for dødssynder, eller overhovedet overtrædelser, er helt og aldeles op til den enkelte person. Religion i det senmoderne samfund er sammensat af den enkelte, og derfor er det også op til individet, hvor meget vægt denne vil lægge på syndsbegrebet. Anderledes så det ud på Luthers tid. I 1500-tallets traditionelle samfund var det individuelle underlagt kollektivet. Individet var først og fremmest en del af en gruppe og et samfund, og dets handlinger var derfor også et kollektivt anliggende. I dette lys ændrer dødssynden betydning og karakter. I det traditionelle samfund var de kristne dyder og den katolske morallære samfundets grundlæggende værdier. For at være et integreret medlem af samfundet skulle man efterleve de katolske normer. At begå en dødssynd blev derfor anset for at være et oprør mod samfundet. Det traditionelle samfunds dødssyndsbegreb kan altså både anskues på et kollektivt og et individuelt plan: Dødssynden var på det kollektive plan en samfundsundergravende handling og på det individuelle plan betød den manglende frelse. Den katolske kirke havde monopol på frelse på Luthers tid, og derfor var det op til den at give og fratage de kristne deres mulighed for frelse. Dødssynden, som et bevidst oprør mod dennes lære, betød selvfølgelig også, at synderen var dømt til Helvedes flammer og evig fortabelse. For de fleste på Luthers tid var truslen om fortabelse nok til at sikre deres lydighed over for samfundet og den katolske kirke. 6
Skærsilden og Helvede i den katolske middelalder Da alle katolikker kunne forvente at overtræde nogle af den katolske kirkes mange regler og forbud, var et ophold i Skærsilden garanteret. Dens latinske navn var purgatorium, hvilket betød renselsesstedet, da den var stedet, hvor den angrende kristne skulle renses for sine synder før sin indtræden i Paradis ved Dommens dag. Opholdet var derfor obligatorisk for alle kristne, og dets længde var bestemt af mængden af synder, den enkelte havde begået i sit liv. Dette var grunden til afladshandelens succes: Alle katolikker frygtede tiden i de rensende flammer, og de viste sig villige til at betale store summer for at reducere deres og slægtninges tid i Skærsilden. Selvfølgelig var det kun muligt at blive renset for de tilgivelige synder. Anderledes så det ud med de syndere, der havde begået en dødssynd. Da disse var begået med fuldt overlæg og med en klar bevidsthed om, at det var et oprør mod Guds lov, kunne de ikke modtage hans tilgivelse. Disse syndere var derfor dømt til Helvedes flammer; alt håb om frelse og syndsforladelse var udelukket, og kun straffen var tilbage. Skærsilden og Helvede var altså to steder med forskellige formål, men ens fremtræden. Begge steder var kendetegnet af flammer og ild, men deres formål var forskellige: Skærsildens flammer skulle brænde synden ud af de kristne før Genopstandelsen og Paradis, og Helvedes ild skulle straffe de ikke-angrende kristne, der havde begået en dødssynd. Illustration af helvede fra en britisk psalter, første halvdel af 1200-tallet. Afladshandlens betydning for middelalderens syndsbegreb Kirken gav selvfølgelig også de frafaldne en mulighed for at blive indlemmet i samfundet igen og få del i frelsen. Afladshandlen og formuleringen af Skærsilden kan ses som et eksempel på dette. Ved at købe aflad var det muligt for syndende katolikker at få andel i de gode gerninger, som var blevet overdraget til den katolske kirke af de helgenkårede mænd og kvinder. Aflad var altså muligheden for at få del i frelsen igen. Som bekendt udviklede afladshandlen sig til en profitabel forretning for den katolske kirke; den sponsorerede blandt andet opførelsen af Peterskirken. Praksissen kulminerede med den tyske ærkebiskop Albrecht af Mainz, som udnyttede afladshandlen til at afbetale den gæld, han stiftede 7
for at købe ærkebispeembedet. Dennes udnævnelse i 1516 og misbrug af afladen var den primære ydre årsag til Martin Luthers beslutning om at udgive sine 95 teser, der blandt andet omhandlede de manglende bibelske belæg for afladshandlen. Med Martin Luthers reformation ændredes syndsbegrebet. Han insisterede på, at den enkelte kristnes vej til frelse var gennem Biblen og troen alene, hvilket han formulerede i mottoerne Sola Scriptura (Skriften alene) og Sola Fide (Troen alene). Kirken havde derfor ikke monopol på at udlægge evangeliet og formulere den kristne troslære. Det var op til enhver kristen at læse og forstå Biblen uden de katolske præsters hjælp. Dette betød dog også, at de selvsamme præster og helgener ikke kunne hjælpe den kristne med at blive udfriet fra Helvede. Ifølge Luther bestemte Gud alene, hvorvidt den enkelte var frelst eller fordømt. Dermed skete der en radikalisering af syndsbegrebet: Det var stadig muligt at begå en dødssynd, men ikke længere muligt at blive frelst ved aflad - gerninger eller donationer. Den kristne synder kunne alene håbe og bede for Guds kærlighed og nåde. I præ-reformationens katolske kirke er der en klar forskel mellem tilgivelige synder og dødssynder. Dødssynderne er de synder, der fører til sjælens fortabelse, hvis ikke de angres og der gøres bod. En dødssynd kan altså defineres som en bevidst venden sig bort fra Gud, og dermed en overtrædelse af Guds lov foretaget med forsæt. Fælles for dødssynderne er, at de er følelser, som alle mennesker føler på et eller andet tidspunkt i livet. Der er således tale om et grundlæggende menneskeligt behov for at gøre oprør mod den guddommelige lov. Oprøret kan dog tilgives, såfremt synden angres af synderen. Listen over dødssynder har både i antal og ordlyd ændret sig i løbet af århundrederne, men den liste vi kender i dag er kodificeret af Thomas Aquinas i 1200-tallet i akronymet SALIGIA: 1. Superbia (hovmod) 2. Avaritia (griskhed) 3. Luxuria (nydelsessyge) 4. Invidia (misundelse) 5. Gula (frådseri) 6. Ira (vrede) 7. Acedia (Dovenskab) Hovmod Superbia Hovmod er den første dødssynd, og med sin betydning som den egoisme, der bor i alle mennesker, anses denne også som værende den største af alle dødssynderne. Den får mennesket til ikke blot at vende sig bort fra sin næste, men også bort fra sin gud. Dermed bryder synderen det dobbelte kærlighedsbud om at tjene Gud via sin kærlighed til næsten. Med det senmoderne samfunds individualisering er der kommet et øget fokus på begrebet selvværd. Dette anses for at være nødvendigt for at et menneske kan elske andre. Psykologen Sigmund Freud beskrev det som en selvforelskelse, som er nødvendig for alle børn at gennemgå, for at de kan skelne deres eget jeg fra omverdenen. Fortsætter denne selvforelskelse dog, kan den 8
udvikle sig til narcissisme - opkaldt efter den græske myte om Narcissus, der blev forelsket i sit eget selvbillede. Det er altså nødvendigt og sundt for ethvert individ at elske sig selv først før det kan elske andre. Ligesom på Luthers tid er det nu en dyd at kunne tilsidesætte sig selv og tænke på andre først. Denne tanke tænkes som en af årsagerne til den store folkelige opbakning til det danske velfærdssystem: Ved at betale sin skat udviser man barmhjertighed og kærlighed over for sin næste. At undlade at bidrage til velfærdssystemet kan ses som en form for hovmod, da man sætter sine egne behov foran andres. Denne tanke er meget lig forestillingen om dødssynden som værende samfundsundergravende, der var gældende på Luthers tid. Grådighed Avaritia Grådighed eller griskhed som synd blev anset som mere alvorlig på Luthers tid. Den ledte nemlig menneskets tanker væk fra det åndelige liv i gudsriget og hen på jordelivets materielle og fysiske glæder, der dengang som nu kunne være penge eller magt. I det traditionelle samfund var det en måde at sikre, at de, som havde al magt og rigdom, huskede at give noget tilbage til resten af samfundet. Magthaverne skulle dele livets glæder med hele det kristne samfund, da de var en del af den samme menighed. Tanken var, at selvom de var ulige på jorden, var de alle lige i guds Himmerige. Dette skulle herremændene ihukomme og give til resten af samfundet. Undlod de at gøre dette, kunne kirken straffe dem med evig fortabelse og pinsel i Helvede. Visse herremænd løste dette problem ved at love kirken hele eller dele af deres ejendom på deres dødsleje mod at få lovning på frelse. Disse donationer var med til at finansiere kirken og klostrenes fattighjælp. Med Reformationens indførelse forsvandt denne fattighjælp. Herremændene fandt ikke længere nogen grund til at give den protestantiske kirke del i deres ejendom, da deres frelse alligevel var uden for kirkens eller deres egne hænder. Derfor tilfaldt opgaven i stedet kongen, der finansierede fattighjælpen ved at beskatte de rigeste herremænd. Med det senmoderne forbrugssamfunds indtog har der været bevægelser for og imod forbrug. På den ene side opfordres vi alle til at ønske os mere og mere; hvad enten det er TV-programmer, der viser ting, der vil gøre os lykkeligere, eller reklamer og sociale medier, der lover os, at et bedre udseende vil føre til et lykkeligere liv. På den anden side bliver vi mindet om, at de ting, vi køber, ikke nødvendigvis bringer os lykke, og vi burde i stedet undgå at bruge penge på unødvendige ting. Utugt/pyntesyge Luxuria Denne dødssynd er ofte blevet forbundet med seksualitet, men oprindeligt dækkede den også pynte- og nydelsessyge. I middelalderens samfund var sex et nødvendigt onde, hvis eneste formål var familieforøgelse, og derfor skulle det kontrolleres. Idealet var at undgå de kødelige lyster og i stedet dyrke de åndelige 9
værdier. Tanken bag dette var, at kun sjælen ville genopstå i det hinsides, og alle kødelige glæder tjente derfor kun til at binde sjælen til den dennesidige verden. Idealet var i stedet cølibat, da den kristne dermed helligede sig Gud og det næste liv ved at knytte så få bånd til det jordiske. Dette var i praksis umuligt, hvorfor det kun blev udøvet af præster, munke og nonner, der gjorde det på vegne af alle de åndelige svagere kristne, der stadig havde brug for sex inden for ægteskabets rammer. Som nævnt havde sex ikke andet formål for den katolske kirke end at videreføre slægten, hvorfor enhver form for seksuel nydelse, der ikke havde dette mål for øje, var moralsk forkasteligt. På samme vis var enhver form for påklædning eller opførsel, der førte til seksuelle udskejelser også moralsk forkastelige. Dette ændrede sig til dels med Reformationen. Luther anså ikke præsterne, munkene og nonnernes stilling for særligt hellig, da alle i hans øjne var lige over for Gud. Tværtimod mente Martin Luther, at menneskets naturlige tilstand var som mand og kvinde i et ægteskab. Sex indenfor ægteskabet var derfor naturligt og blev tilskyndet af Luther. Sidenhen har tabuet vedrørende seksuelt samvær gradvist ændret sig. Censuren i 1537 og Trykkefrihedsforordningen i 1799 forbød utugtighed, men Danmark tog som det første land skridtet og frigav pornoen, først i tekst (1967) og i billede (1969). Store dele af den vestlige verden har sidenhen lovliggjort den. I det senmoderne samfund er attituden over for sex en anden. Tidligere tabuer er fjernede og andre samværs- og familieformer bliver mere og mere accepterede. Globaliseringen i form af internettet har spredt disse og porno til hele verden. Dette har skabt spændinger, da mere konservative dele af det globale samfund har et anstrengt forhold til utugt, hvad enten det er amerikanske, konservative kristne, der sender skolepiger hjem for at gå i upassende tøj eller saudiske myndigheder, der straffer kvinder for at gå i lårkorte nederdele. Misundelse Invidia Misundelse er at ønske sig, hvad en anden ejer - at begære sin næstes ejendom. Denne dødssynd kommer sammen med hovmod til udtryk i en af de første myter i Biblen, nemlig fortællingen om Kain og Abel. I misundelig vrede over, at hans bror modtager Guds gunst for sit høstoffer, slår Kain sin bror Abel ihjel, fordi han føler sig berettiget til gunsten i stedet for broderen. Ligesom de andre dødssynder får misundelse mennesket til at miste blikke for sin tilbedelse af Gud, og det stopper med at koncentrere sig om det hinsides for i stedet at fokusere på det dennesidige. Synden kan tage mange former. Det kan være begær efter andres ejendele eller egenskaber: Hvad enten man ønsker sin næstes guitar eller guitarevner, så er det misundelse, der er på spil. Den kan også tage form af modvilje mod at dele med andre. Dette kan variere fra det små til det store - fra en store søskendes modvilje mod at dele sit legetøj eller sine forældre med en mindre søskende. I værste tilfælde kan misundelse også udvikle sig destruktivt, som det ses i myten om Kain og Abel. I dag er det fortsat ikke velanset at vise eller føle misundelse. Man skal fortsat være glad for andres bedrifter eller dele sine ejendele med andre. Paradoksalt nok lever vi samtidig i Jantelovens land, hvor ingen skal tro, de er noget. Hvis man alligevel føler sig bedre end andre og viser det, bliver man trukket ned på de andres niveau igen. Der kan argumenteres for, at der i nyere tid har været en modtendens, der søger at gøre op med Janteloven og i stedet dyrke eneren. Spørgsmålet kan 10
her være, hvorvidt dette er et sundt opgør med en misundelseskultur eller udtryk for den første dødssynd: hovmod. Frådseri Gula Frådseri er, når man tager mere end man har behov for, og når man misbruger frem for at bruge. Ifølge den kristne morallære er det en dyd at udvise mådehold og kun bruge, hvad man har brug for og dele med andre. Ligesom de andre dødssynder får frådseri den kristne til at fokusere på denne verden frem for ens næste og gudsriget. I den katolske middelalder søgte man at undgå frådseri med de mange fasteperioder, der var indlagt i kirkeåret. Her spiste man fisk og grøntsager i stedet for kød og fjerkræ. Herved blev man mindet om jordelivets forgængelighed, og at man i stedet skulle forberede sig på det næste liv. I det senmoderne samfund er faste kun en pligt for religiøst observante muslimer. For andre danskere er det et livsstilsvalg på linje med de andre helsekure og livstilsprogrammer. Faste og det at lide afsavn indgår i et mere ambivalent forhold til mad. På den ene side bruges der mange penge på helsekost og slankemidler, og på den anden side er fastfood og madprogrammer der ikke sparer på fedtet utroligt populære. Hvorvidt det nye fokus på sund kost og kropskultur ikke også kan ses som udtryk for andre dødssynder som misundelse, utugt og hovmod er et oplagt spørgsmål at tage i klassen. Vrede Ira Vrede i dens udadvendte og skadelige form anses for at være en dødssynd. Det er ikke nok at have et hidsigt temperament. Vrede opstår når et menneske føler at dets grænser overskrides. Derfor kan det være naturligt og nødvendigt at få afløb for disse følelser for at signalere, at grænserne er overskredet. Vold i hjemmet og i nærmiljøet kan have store konsekvenser. På det personlige niveau kan vreden være ødelæggende både for individet og dets omgivelser. Vreden kan også være en destruktiv måde at opnå og opfylde behov. Denne metode er dog ikke holdbar i det lange løb. Vrede og den vold, den avler, er skadeligt for samfundet, fordi den nedbryder og ødelægger den fred og orden, som er forudsætninger for dets fortsatte eksistens. Vold og vrede skaber usikkerhed, og undergraver folkets tillid til statsmagten, hvis legitimitet i bund og grund hviler på dens voldsmonopol. Dette er lige så gældende i dag som på Luthers tid: Hvis fyrsten eller politiet ikke kan sikre freden, stilles der spørgsmålstegn ved deres legitimitet. Dette var en af grundene til Luthers opfordring til fyrsterne om at nedkæmpe 200.000 tyske bønder. De forsøgte at indføre det kristne lighedsbegreb ved at dræbe tyske herremænd og nedbrænde deres borge. Derfor udgjorde de en trussel for den eksisterende kristne samfundsorden. I den senmoderne tid kan dette sammenlignes med de politisk motiverede terrorbevægelser i 1970 erne og 80 erne. Deres operationer var godt planlagte og veludførte, men drevet af en vrede over et system, der blev opfattet som ulige og uretfærdigt. Lignende tendenser kan spores i nutidig islamistisk terrorisme, der søger at ændre den givne verdensorden ved at angribe civile rundt om i verden. 11
De ovenstående eksempler understreger, at vredens form ikke behøver at være spontan eller eksplosiv, men kan også være kalkuleret og vedvarende. Ladhed Acedia Ladhed eller dovenskab er, når den enkelte ikke lever op til den kristne dyd foretagsomhed. Gennem bøn og arbejde tjener man Gud, og det er centralt for samfundets opretholdelse, at alle yder deres del. Det er derfor let at forstå, hvorfor dovenskab - at aktivt undlade at udføre sit arbejde - kan anses for at være en samfundsundergravende handling. Den gamle talemåde: Ledighed er roden til alt ondt opsummerer meget godt denne kristne tanke. For individet kan ladhed have mange årsager. Hvad enten det er almindelig dovenskab eller en modreaktion til omgivelsernes krav om effektivitet og foretagsomhed, er resultatet det samme. Hele subkulturer er vokset op omkring tanken om at melde sig ud af forbrugersamfundets krav om produktivitet. Kravet, at hippien skal klippe sit hår og få sig et arbejde, er et eksempel på denne tendens. Det er selvfølgelig ikke alle, der af samfundet er blevet udråbt til at være dovne, der er det. Nutidige eksempler kan være samfundets forholdsvis negative syn på arbejdsløse, der i nyhedsmedier bliver udråbt som værende dovne. Arbejdsløshed anses her som en selvforskyldt situation udløst af et manglende moralsk karaktertræk. En manglende lyst til at hjælpe sin næste er et problem i kristendommen, fordi man dermed bryder det dobbelte kærlighedsbud. Dette princip findes stadig i dansk lovgivning da det er kriminelt at undlade at handle, hvis det er muligt at redde et andet menneskes liv. 12