Type 2 DIABETESBEHANDLINGENS ABC
Hvad er forskellen mellem type 1- og type 2-diabetes? Diabetes inddeles i to hovedtyper, type 1 og type 2. Ved type 1-diabetes kan bugspytkirtlen slet ikke producere insulin længere, mens insulinproduktionen ved type 2-diabetes er svækket eller udnyttelsen af insulinen er nedsat. Insulinproduktionen kan ophøre helt, når sygdommen skrider frem. Der er tæt sammenhæng mellem meta - bolisk syndrom og type 2-diabetes. Hvad er metabolisk syndrom? Metabolisk syndrom er en tilstand, som er forbundet med store for - andringer i stofskiftet. Metabolisk syndrom er et udtryk for bugfedme (abdominal fedme), dvs. at taljemålet er 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder. Samtidigt skal mindst to af følgende fire risikofaktorer være tilstede: Forhøjede triglycerider, for lavt HDL-kolesterol, forhøjet blodtryk og forhøjet faste blodsukker Fedtansamlingerne, primært i de indre organer og i bughulen, reducerer insulinets virkning i vævet. Dette kaldes insulinresistens. Insulinresistens øger risikoen for udvikling af type 2-diabetes. Type 2-diabetes Metabolisk syndrom udvikler sig ofte til type 2-diabetes. Diabetes er en ændring i stofskiftet, som gør, at blodets sukker indhold (glukoseindhold) stiger for meget. Sukkeret i blodet stammer fra den mad, vi indtager (kulhydrater). Hvis du har insulinresistens, har du brug for mere insulin end normalt for at holde blodsukkeret indenfor normalområdet. Da insulin - produktionen i bugspytkirtlen samtidigt kan aftage, får kroppen ikke nok insulin, og blodsukkeret stiger. Dette vil resultere i type 2-diabetes. Bugspytkirtlens insulinproduktion vil i de fleste tilfælde aftage og kan i nogle tilfælde helt ophøre, jo længere sygdommen varer, men med den rigtige behandling kan diabetesforløbet bremses betydeligt. 2
Hvordan skal jeg forholde mig til diabetes? Hvis diabetes ikke bliver behandlet, er det en alvorlig sygdom, men det er en sygdom, som du selv kan påvirke. Ved at ændre spise- og motions - vaner kan du forbedre din helbredstilstand. Selv små ændringer har stor indflydelse på den overordnede behandling. Det er aldrig for sent at begynde på et nyt og sundere liv. Egenkontrol For at få en bedre blodsukkerbalance er det meget vigtigt, at du som diabetiker er velinformeret om din egen sygdom. Blodsukkermålingerne, som du foretager hjemme, viser, hvilken virkning diabetesbehandlingen har. Ved at gennemgå resultaterne fra blodsukkerapparatet bliver du med tiden bedre til at finde ud af, hvordan du skal kontrollere sygdommen. Egenkontrol giver også sygeplejersken og lægen oplysninger om, hvor godt behandlingen virker, og gør det nemmere for dem at give dig den rette behandling. Humøret og blodsukkeret Højt eller for lavt blodsukker og hurtige forandringer i blodsukkerniveauet kan påvirke humøret. Både højt og lavt blodsukker kan være forbundet med træthed, koncentrationsbesvær og irritation. Hvis sukkerbalancen er dårlig og ikke bliver bedre trods behandling, kan personer med diabetes blive deprimerede. Depression i kombination med stress, spændinger og vedvarende bekymringer fører til produktionen af såkaldte stresshormoner, som kan øge blodsukkerniveauet. Det er vigtigt at tale med læger og sygeplejersker om, hvordan behandlingen kan blive mere effektiv. Når sukkerværdien er i balance, bliver man også mindre modtagelig for stress. 3
Målværdier for mit blodsukker Før morgenmad mmol/l (fasteværdi) Før hovedmåltid mmol/l timer efter hovedmåltidet mmol/l Før sengetid mmol/l HbA 1c mål Vægt mål Blodtryk mål Kolesterol mål Kontaktinformationer Ambulatorie Diabetessygeplejerske Telefon Telefontider Næste besøg Behandlende læge Telefon 4
Leverandør af diabetesartikler Adresse Telefon E-mail Åbningstider Navn på teststrimmel/antal pr. år Øvrige artikler Fodterapeut Nethindefotografering Andre vigtige telefonnumre Lægemidler/insulin 5
Principperne for blodsukkermåling Den information, du får ved regelmæssigt at måle dit blodsukker, hjælper dig med at forstå, hvordan mad og fysisk aktivitet påvirker dit blodsukker. Det gør det samtidigt nemmere, at finde den korrekte medicinering og hjælper med at forhindre hypoglykæmi (lavt blodsukker), og hyperglykæmi (højt blodsukker) De fleste personer med diabetes måler blodsukkeret regelmæssigt før hvert måltid. Det er vigtigt, at du også måler blodsukkeret 1 1 2-2 timer efter måltiderne for at sikre, at din medicinske behandling svarer til måltidets kulhydratindhold. På den måde undgår du, at blodsukkeret stiger over dine behandlingsmål efter måltiderne. Tal altid med din behandler om hyppigheden af dine blodsukkermålinger Flere store undersøgelser har vist, at hvis blodsukkerværdierne efter måltiderne er for høje, kan det resultere i et forhøjet HbA 1c -niveau, hvilket på sigt giver øget risiko for diabetessenkomplikationer HbA 1c, også kaldet langtidsblodsukkeret, er et udtryk for, hvor godt din diabetes har været reguleret de sidste 2-3 måneder (gennemsnits - værdi) Alle måleresultater kan give informationer om, hvor godt din diabetes er behandlet, og derfor er det vigtigt at måle blodsukkeret Notér måleresultaterne i dagbogen, eller overfør dem til din computer ved hjælp af dataprogrammet GLUCOFACTS DELUXE (www.bayerglucofacts.com) Blodsukkerforandringer efter måltider for diabetikere og ikkediabetikere 6
Sådan måler du dit blodsukker Vask og tør hænderne, før du måler dit blodsukker Sørg for at dine hænder er varme Sæt ny lancet i fingerprikkeren, og prik hul på fingeren Stik på siden af fingerspidsen. Skift ofte indstikssted, så fingerspidserne ikke bliver ømme eller får hård hud. Stik ikke i tommel- eller pegefinger Hold fingeren nedad og vent nogle få sekunder efter stikket, til en bloddråbe kommer frem. Hvis der ikke er nok blod, så malk forsigtigt fra fingerroden og op mod fingerspidsen, indtil der er en tilpas mængde blod. Tryk ikke for hårdt, da du derved risikerer, at der tilblandes vævsvæske til bloddråben. Dette kan medføre ukorrekt blodsukkerværdi. En god huskeregel er, at der altid skal være blod tilbage på fingeren, når strimlen har suget det, den skal bruge. Prik hul i en anden finger, hvis der ikke kommer blod nok ud Indstikssteder ved blodsukkermåling 7
a. Udløserknap b. Nulstillingshåndtag Fjern endehætten Tag fat med tommel- og pegefinger om endehætten på fingerprikkeren MICROLET 2 og knæk ned, til den løsner sig. Placér lancetten i fingerprikkeren Tryk lancetten helt i bund af lancet - åbningen, derved klargøres enheden. Du kan også klargøre enheden ved at trække i nulstillingshåndtaget (b). Fjern lancetbeskyttelsen Drej lancettens runde hætte, til den løsnes. Sæt endehætten på igen, inden blodprøven tages. Hold fingerprik - kerens endehætte mod fingerspidsen, og tryk på den blå udløserknap (a). Fjern lancetten For at fjerne lancetten trykker du på den blå udløserknap (a), samtidig med at du trækker i det blå nulstillingshåndtag (b). Lancetten må ikke genbruges. Brug altid MICROLET -lancetter, så fingerprikkeren fungerer korrekt. Fingerprikkeren er kun til eget brug. 8
Placér teststrimlen i apparatet Før den grå elektrodeende på CONTOUR teststrimlen ind i appa - ratets teststrimmelport. Apparatet tænder og beder om en bloddråbe. Mål dit blodsukker Lad teststrimlens spids forsigtigt røre blodråben til du hører et bip. Så har apparatet fået blod nok. Du skal ikke dryppe blod ned på teststrimlen eller trykke teststrimlen hårdt mod fingeren. Tag teststrimlen ud Resultatet vises i displayet og gemmes automatisk i apparatets hukommelse. Når du tager teststrimlen ud, slukker apparatet automatisk. Hvis resultatet ikke stemmer overens med din tilstand, bør du lave en ny måling for at kontrollere din blodsukkerværdi. Notér resultatet i diabetesdag - bogen eller overfør resultaterne til dataprogrammet GLUCOFACTS DELUXE (www.bayerglucofacts.com). 9
Stemmer blodsukkerresultatet ikke overens med din tilstand? Foretag da ny måling hvor du samtidigt kontrollerer at: Dine hænder er rene, tørre og varme Bloddråben er tilstrækkelig stor Du har skiftet fingerprikkerens lancet ifølge instruktionerne Teststrimlens udløbsdato ikke er overskredet Teststrimlerne har været opbevaret korrekt Hvis du fortsat er usikker på resultatet, kan du bede din diabetessygeplejerske kontrollere apparat og teststrimler, eller du kan kontakte Bayers kundeservice tlf.: 4523 5037. Håndtering og opbevaring af teststrimler Håndtér teststrimlerne med rene og tørre hænder Opbevar strimlerne i den originale beholder (beholderen indeholder et middel, som holder strimlerne tørre) Bland ikke teststrimler fra forskellige beholdere Opbevar beholderen tæt tillukket ved stuetemperatur. Udsæt ikke teststrimlerne for fugt, kulde, varme, støv eller snavs Brug ikke teststrimlerne efter udløbsdato. Datoen er trykt på beholderen med teststrimler Har du brug for hjælp? Vores kundesupport besvarer spørgsmål om hvordan blodsukkerapparatet anvendes. Ring på tlf.: 4523 5037 på hverdage mellem klokken 8 og 16. Du kan også sende e-mail til os på diabetes@bayer.dk 10
Aktivér funktionen måltidsmarkering Ved at aktivere apparatets avancerede indstillinger, L2-funk - tionerne, kan du anvende måltidsmarkeringer og alarm. Sådan gør du: Tryk på M for at tænde apparatet. På displayet vises en test - strimmel med en blinkende bloddråbe. Tryk på eller og hold knappen inde, til L1 vises på displayet. Tryk på eller for at vælge L2. Bekræft valget med knappen M. Når du har målt dit blodsukker, og resultatet vises på displayet: Tryk på eller for at vælge ønsket symbol. Når du har valgt et symbol, begynder det at blinke. Bekræft dit valg ved at trykke på M Når du markerer resultatet med symbolet blinker. Nu kan du indstille en alarm, som minder dig om at måle blodsukkeret efter måltidet Tryk på M, hvis du vil indstille en alarm. Ønsker du ikke at indstille en alarm, trækker du teststrimlen ud af apparatet, og derved slukkes apparatet 11
Daglige vaner Ved at leve sundt og passe din diabetes, kan du være med til at forebygge følgesygdomme Generelt er det vigtigt at få en varieret og sund kost Type 2-diabetes er en god anledning til at tabe sig og få kontrol over vægten. Nogle få kilo mindre kan have stor betydning Hold op med at ryge. Rygning gør det sværere at behandle diabetes, og øger risikoen for følgesygdomme Sørg for at have god mundhygiejne. Mundsygdomme påvirker blodsukkeret Pas din diabetes ordentligt for at undgå problemer med fødderne. Personer med diabetes har øget risiko for at få fodlidelser Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er meget gavnligt for personer med diabetes. Det har en positiv effekt på f.eks. kolesteroltal, blodtryk og overvægt og forebygger følgesygdomme. Motion øger desuden virkningen af insulinet og hjælper dig på den måde med at få en bedre blodsukkerbalance. Det har også en meget positiv virkning at være fysisk aktiv i dagligdagen: Det er godt at være fysisk aktiv i dagligdagen Tal med din diabetessygeplejerske eller læge om, hvilken motionsform der passer dig bedst og om, hvor hårdt du bør træne Fysisk aktivitet har en konstateret positiv effekt på kroppens insulinfølsomhed og på humøret 12
Kost Kostanbefalingerne for personer med diabetes er de samme som for alle andre. Kosten bør kun indeholde lidt mættet fedt og moderate mængder umættet fedt, rigeligt med fibre og kun lidt salt. Du behøver ikke spise særlige diabetesprodukter. De vigtigste råd til personer med type 2-diabetes er, at have styr på vægten og at forebygge hjerte-karsygdomme. Du bør især tænke over, hvilken slags fedt du indtager. En generel anbefaling til sammensætning af måltider er tallerkenmodellen : Fyld halvdelen af tallerkenen med grøntsager, en fjerdedel med f.eks. kartofler, ris eller pasta og en fjerdedel med fisk, kød eller æggeprodukter. Det er vigtigt, at du sammen med din diabetesbehandler og/eller diætist finder den sammensætning af måltider, der er bedst for dig. Hvad er sund kost? En fiberrig kost hjælper dig med at sænke kolesteroltallet og holde vægten under kontrol. Vandopløselige fibre findes bl.a. i bønner, havre, frugt og bær. De sænker blodets kolesterolindhold. Uopløselige fibertyper findes især i fuldkornsprodukter og grøntsager. Begge fibertyper indgår i en sund kost og er noget, som du skal spise tilstrækkeligt af. De giver et mere stabilt blodsukker efter måltider. Spis mindst 2-3 stk. frugt og 300 gram grøntsager om dagen Vælg helst rugbrød og andet fuldkornsbrød (som indeholder mindst 6% fibre), fuldkornsgrød, brune ris og fuldkornspasta Spis fisk mindst to gange om ugen Erstat af og til kødretter med retter, som indeholder linser eller bønner 13
Skal jeg holde helt op med at spise fedt? Nej, fedt er en del af en sund kost, men det er meget energitæt. For eksempel indeholder 1 dl kaffefløde eller 13% madlavningsfløde 140 kcal (550kJ), mens 1dl fedtreduceret mælk (skummetmælk) kun indeholder 35 kcal (140kJ). Det er alment kendt, at man tager på af at spise for fed mad. Cirka 30% af det daglige kalorieindtag bør stamme fra fedt. Hvad er forskellen på de forskellige fedttyper? Alle fedttyper er ikke ens. Nogle er sundere end andre. Bløde fedtstoffer eller flerumættet og enkeltumættet fedt er sundest, mens hårde fedtstoffer, dvs. mættet fedt, er mest skadeligt. Flerumættet fedt - Findes primært i vegetabilske olier (solsikke, soja, majs, raps), margarine og fisk Enkeltumættet fedt - Findes mest i vegetabilske olier (oliven, raps) og i margarine Umættet fedt er flydende ved stuetemperatur og har en tendens til at sænke LDL-kolesterol. Kolesterol Findes i animalske fødevarer. Kolesterolrig kost øger ikke kolesterolværdien i blodet lige så meget som mættet fedt Mættet fedt Animalske produkter: Fedt kød og fede mælkeprodukter Vegetabilske produkter: Tropiske olier (palmeolie, kokosfedt, kakaosmør) og hærdede vegetabilske olier Disse fedtstoffer er faste ved stuetemperatur. De øger kolesteroltallet og bør derfor undgås. 14
Hvordan kan jeg sænke mit kolesteroltal? Din læge, sygeplejerske eller diætist kan hjælpe dig med at få en sundere livsstil. I nedenstående tabel kan du se, hvad lægen under - søger og hvilke tiltag, der anbefales. Øget risiko når Fedttype God værdi værdien er Tiltag for at reducere risiko Samlet < 4,5 mmol/l HØJ Spis mindre fedt kolesterol- Spis mindre kolesterolrig værdi kost LDL < 2,6 mmol/l HØJ Spis mindre fedt det lede Spis mindre kolesterol Ved kendt kolesterolrig kost hjertesygdom Hold vægten under kontrol < 1,8 mmol/l Medicinering (efter lægens ordination) HDL Mænd: LAV Motioner regelmæssigt det herlige > 1,0 mmol/l Hold op med at ryge kolesterol Kvinder: > 1,3 mmol/l Triglycerider < 1,7 mmol/l HØJ Sæt alkoholforbruget ned Motioner regelmæssigt Ved kendt Hold vægten under kontrol hjertesygdom Spis mindre sukker og andre < 1,2 mmol/l hurtige kulhydrater Spis mindre fedt Medicinering (efter lægens ordination) Kilde: ADA-standards of Medical Care in Diabetes - 2009 15
Et tip! Sådan skærer du ned på det mættede fedt og kolesterol i din kost Grill, ovnbag, kog, dampkog, rist maden eller brug mikroovn. Brug kun en smule olie eller margarine ved stegning, hvis det er nødvendigt Giv smag med urter og citronsaft, ikke med smør eller fløde Vælg fedtreducerede mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg magert kød og pålæg. Fjern synligt fedt Undgå bacon og pølse Fjern skindet fra kylling og kalkun Spis fedtfattige ting til kaffen, f.eks. grovbrød eller groft knækbrød Vælg en oliebaseret salatdressing Undlad fedtstof på brødet Hvad kan jeg ellers gøre? Spise sundt Motionere Holde vægten under kontrol Måle blodsukker Tage medicin efter lægens instruktioner Få foretaget en helbredsundersøgelse årligt Undgå stress Få viden om, hvordan du kan kontrollere din diabetes og bevare et godt helbred 16
Fodpleje Sørg for at passe din fodhygiejne dagligt Undgå at tage fodbad Vask dine fødder i lunkent vand med en mild, uparfumeret sæbe (ph 4-6). Skyl grundigt med vand, så alle sæberester fjernes. Tør herefter fødderne grundigt, også mellem tæerne Smør fødderne med creme både på under- og overside hver gang, du har vasket dem (undgå at smøre mellem tæerne p.g.a. øget risiko for fodsvamp) Skift strømper hver dag. Strømperne må ikke stramme, hverken ved tæerne eller ved strømpens øverste elastikkant. Brug strømper af uld eller bomuld Hold dine tånegle korte. Klip altid lige over, og undgå at klippe neglene ned i siderne Ligtorne og hård hud opstår normalt på grund af sko med dårlig pasform, forkert fodstilling eller fejlbelastning. Kontakt en fodterapeut, hvis du har den slags problemer Gå ikke barfodet, hverken ude eller inde, hvis du har nedsat eller slet ingen følelse i fødderne Sørg for at behandle vabler og revner med det samme. Rengør sår med vand. Læg en steril forbinding på åbne sår. Kontakt en fodterapeut for at få yderligere råd om efter - behandling Søg læge hvis du har betændelsessymptomer så som: Rødme omkring sårranden, en varm fornemmelse, hævelse eller bylder Kontakt en fodterapeut, hvis du har problemer med fødderne Du kan få yderligere information på vores hjemmeside www.bayerdiabetes.dk 17
Eventuelle senkomplikationer i forbindelse med ubehandlet diabetes 18
Notater 19
Bayer A/S Diabetes Care Tlf: +45 4523 5000 Mail: diabetes@bayer.dk www.bayerdiabetes.dk facebook.com/livetmeddiabetes 02.11.B.DK Bayer, Bayer-korset, CONTOUR, MICROLET, Ingen Kodning logoet og simplewins er varemærker tilhørende Bayer. 2010 Bayer HealthCare LLC