DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under krisen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet kraftigt gennem mere end 10 år men ser nu ud til stabilisere sig. I 2000 var der ca. 78.000 beskæftigede i fødevareindustrien i aldersgruppen 16-64-årige. Det tilsvarende tal for 2013 er 50.000. Udviklingen fra 2000 til 2013 svarer til et fald på 36 pct. Fra 2012 til 2013 er der dog for første gang i mange år tale om en lille fremgang i beskæftigelsen. Ud over de 50.000 beskæftigede i fødevareindustrien i 2013 var der lidt over 4.000 personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. Flest med en erhvervsfaglig uddannelse Hovedparten er mænd Flere blandt 40-54- årige En erhvervsuddannelse er det mest almindelige uddannelsesniveau i fødevareindustrien. Således er det 40 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Det er relativt flere end i den samlede beskæftigelse, hvor lidt over 34 pct. har en erhvervsuddannelse. Der er også relativt flere i fødevareindustrien, som har en grundskoleuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Andelen er 31 pct. for de beskæftigede i fødevareindustrien mod 19 pct. for alle beskfætigde. Tilsvarende er der færre i fødevareindustrien med videregående uddannelser. 62 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien er mænd, og hermed er der relativt klart flere mænd i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse, hvor andelen af mænd er 52 pct. Aldersfordelingen for de beskæftigede i fødevareindustrien adskiller sig ikke dramatisk for øvrige beskæftigede. Opdeler man de 16-64-årige i de tre aldersgrupper under 40 år, 40-54-årige og 55-64-årige kan man sige, at der er relativt flere beskæftigede 40-54-årige i fødevareindustrien, mens andelene er lidt lavere
blandt beskæftigede under 40 år og i 55-64. Forskellene er dog ikke store, og gennemsnitsalderen for de beskæftigede 16-64- årige ligger omkring 41 år både for fødevareindustrien og alle beskæftigede. Flest i praktik som gastronom Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 2007 med 5.600 aftaler. De to efterfølgende år faldt antallet til godt 4.000 aftaler. Fra 2009 til 2012 var der en stigende tendens, som er aftaget lidt i de seneste år. I 2014 blev der indgået 5.100 uddannelsesaftaler. Med knap 1.900 aftaler er der flest i praktik som gastronom. Notatet er opbygget således, at udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien kort beskrives i næste afsnit. I afsnit 3 beskrives, hvordan beskæftigelsen i fødevareindustrien er sammensat, mens notatets sidste afsnit beskriver praktikpladssituationen. Faldet under krisen 2. Udvikling i beskæftigelsen Siden år 2000 er beskæftigelsen faldet kraftigt i fødevareindustrien. Fra 2000 til 2006 faldt beskæftigelsen med omkring 13.000, og siden 2006 har faldet været på omkring 15.000. Alt i alt er beskæftigelsen i 2013 ca. 28.000 lavere end i 2000, hvilket svarer til et fald på 36 pct. fra 2000 til 2013. Det er altså ikke blot under den økonomiske krise, der startede i 2008, at beskæftigelsen har været faldende. Også i de meget fremgangsrige år fra 2000 til 2007 faldt beskæftigelsen i fødevareindustrien kraftigt. I 2013 var der lidt under 50.000 beskæftigede 16-64-årige i fødevareindustrien. Det er en smule højere end året før, så der kan være tegn på, at niveauet er ved at stabilisere sig. Ud over de 50.000 beskæftigede i fødevareindustrien i aldersgruppen 16-64-årige, var der også lidt over 4.000 personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. 2
3. Hvem er beskæftiget i branchen? 31 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Det er 12 procentpoint højere sammenlignet med alle beskæftigede. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse Der er lidt flere, der har en erhvervsuddannelse sammenholdt med den samlede beskæftigelse. Således har knap 40 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien en erhvervsuddannelse, mens det gælder 34 pct. af alle beskæftigede. Andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er væsentligt mindre for fødevareindustrien. Således er andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i fødevareindustrien under 10 pct. mod knap 30 pct. i den samlede beskæftigelse. Flere mænd end kvinder Mænd udgør 62 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien, hvilket er 10 procentpoint højere sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Kvinder fylder altså relativt mindre i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. 3
Aldersfordelingen i fødevareindustrien adskiller sig ikke ret meget fra aldersfordelingen for den samlede beskæftigelse. Relativt flere 40-54- årige i fødevareindustrien Der er relativt flere beskæftigede i fødevareindustrien blandt de 40-54-årige. Denne aldersgruppe udgjorde således 43 pct. af alle beskæftigede 16-64-årige i fødevareindustrien mod 38 pct. blandt alle beskæftigede. Til gengæld er der relativt lidt færre beskæftigede under 40 år og blandt 55-64-årige i fødevareindustrien. Selv om der samlet er færre under 40 år kan man dog se, at der blandt de alleryngste dvs. 16-20-årige er relativt flere beskæftigede i fødevareindustrien. Både blandt de beskæftigede i fødevareindustrien og blandt alle beskæftigede 16-64-årige ligger gennemsnitsalderen på omkring 41 år, hvilket også afspejler, at der er meget små forskelle i alderssammensætningen. 4
Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien I 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,2 pct. af beskæftigelsen (16-64 år) i fødevareindustrien. Til sammenligning var deres andel 5,7 pct. af den samlede beskæftigelse (16-64 år). Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 6,7 pct. af beskæftigelsen i fødevareindustrien. Hermed er der også relativt flere indvandrere og efterkommere fra vestlige lande beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse, hvor deres andel er 4,1 pct. Samlet set er der 4,1 procentpoint flere indvandrere og efterkommere beskæftigede i fødevareindustrien sammenholdt med den samlede beskæftigelse. 4. Praktikpladssituationen Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 2007 med 5.600 indgåede uddannelsesaftaler. Antallet af aftaler er steget De to efterfølgende år faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler til et niveau på godt 4.000 aftaler i 2009, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske krise. Fra 2009 til 2012 har antallet af indgåede uddannelsesaftaler haft en stigende tendens, og i 2012 blev der indgået 5.200 uddannelsesaftaler, jf. figuren på næste side. Niveauet er efterfølgende faldet lidt i 2013 for igen at stige i 2014 til et niveau omkring 5.100. De erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, er her opgjort som gastronom, elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen, industrioperatør, ernæringsassistent, automatik- og procesuddannelsen, mejerist, veterinærsygeplejerske, procesoperatør, industrislagter, tarmrenser og frontline PC-supporter. Det skal bemærkes, at uddannelsesaftalerne kan være indgået i andre brancher end fødevareindustrien. Antallet af indgåede 5
uddannelsesaftaler viser således ikke hvor mange praktikpladser, der i fødevareindustrien, men derimod antallet af indgåede aftaler inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af. Flest i praktik som gastronom Med knap 1.900 aftaler i 2012 er der flest i praktik som gastronom, hvilket svarer til 36,8 pct. af alle indgåede uddannelsesaftaler blandt de uddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af. Herefter følger elektrikeruddannelsen med 28,1 pct., jf. nedenstående tabel. Antal indgåede uddannelsesaftaler indenfor de erhvervsuddanelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, 2014 Antal Pct. andel Gastronom 1.872 36,8 Elektriker 1.427 28,1 Data- og kommunkationsuddannelsen 586 11,5 Ernæringsassistent 388 7,6 Industrioperatør 258 5,1 Automatik- og procesuddannelsen 168 3,3 Mejerist 140 2,8 Procesoperatør 78 1,5 Veterinærsygeplejerske 73 1,4 Industrislagter 50 1,0 Tarmrenser 47 0,9 Frontline PC-supporter <5 0 Total 5.087 100 Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk 6
5. Bilag Nedenstående tabel viser de branchekoder, som fødevareindustrien er defineret på baggrund af. Definition af fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB07) Branchekoder Underbrancher 101110 Forarbejdning af svinekød 101190 Forarbejdning af andet kød 101200 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød 101300 Produktion af kød- og fjerkræprodukter 102010 Fremstilling af fiskemel 102020 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel 103100 Forarbejdning og konservering af kartofler 103200 Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft 103900 Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 104100 Fremstilling af olier og fedtstoffer 104200 Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer 105100 Mejerier samt ostefremstilling 105200 Fremstilling af konsumis 106100 Fremstilling af mølleriprodukter 106200 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 107110 Industriel fremstilling af brød; kager mv. 107120 Fremstilling af friske bageriprodukter 107200 Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. 107300 Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer 108100 Fremstilling af sukker 108200 Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer 108300 Forarbejdning af te og kaffe 108400 Fremstilling af smagspræparater og krydderier 108500 Fremstilling af færdigretter 108600 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad 108900 Fremstilling af andre fødevarer i.a.n 109100 Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr 109200 Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr 110100 Destillation, rektifikation og blanding af alkohol 110200 Fremstilling af vin af druer 110300 Fremstilling af cider og anden frugtvin 110400 Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer 110500 Fremstilling af øl 110600 Fremstilling af malt 110700 Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Nedenstående tabel viser den anvendte kode til definition af den branche, som laver maskiner til fødevareindustrien. Definition af industrien, der producerer komponenter til fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB07) Branchekoder Underbrancher 289300 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 7