Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Studieledelse Visioner, roller, opgaver S A M F U N D S V I D E N S K A B 1
God studieledelse Denne pjece er et af resultaterne af det lederudviklingsprogram om God Studieledelse, som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har gennemført i 2009/2010. Pjecen er tænkt som en håndbog, hvor læseren kan finde fakultetets vision om studieledelse og en beskrivelse af studielederens roller og hovedopgaver på det overordnede niveau. Desuden er de organisatoriske og lovmæssige rammer, inden for hvilke studieledelse skal bedrives, angivet. Til pjecen hører et appendiks, der nærmere beskriver de enkelte opgaver, samt hvilke interessenter der er relevante samarbejdspartnere i opgavevaretagelsen på et detaljeret niveau. Under hensyntagen til den store lokale variation der findes på fakultetet, omfatter pjecen og appendiks ikke de specifikke lokale forhold på de enkelte uddannelser og institutter, ligesom det operationelle og taktiske niveau i opgavevaretagelsen ej heller er beskrevet. Det er håbet, at materialet giver inspiration til at arbejde videre med studieledelse lokalt i form af f.eks. lokale detaljerede beskrivelser af samarbejde, roller, opgaver og procedurer. Målgruppen for pjecen og appendiks er alle, der arbejder med og har interesse for studieledelse. Men især henvender materialet sig til nye og potentielle studieledere. En studieleder skal med afsæt i uddannelsens fagområde og de faglige miljøers forskningsprofiler udvikle og drive attraktive uddannelser af høj kvalitet, der sikrer, at de studerende på uddannelsen opnår faglig indsigt og udvikler kompetencer, der sætter dem i stand til at varetage professionelle hverv indenfor rammerne af uddannelsens fagområde. En del af studielederens ledelsesrolle og ansvarsområde består i at løse dag-til-dag driftsmæssige opgaver. I de seneste år har studielederne imidlertid oplevet, at de driftsmæssige opgaver er vokset uforholdsmæssigt i forhold til andre opgaver. Derfor har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet formuleret en vision om at mindske det administrative, kontrollerende ledelsesarbejde for at give plads til mere visionær og udviklingsorienteret ledelse på det faglige og pædagogiske område. Læs mere og download denne folder på: www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/ Samfundsvidenskab/Ledelse_administration/ Raad_naevn_udvalg/Studieledere/Studieledere Det Samfundsvidenskabelige Fakultet September, 2010 S A M F U N D S V I D E N S K A B I
Oversigt God studieledelse I Vision, roller, opgaver mm. 1 1. Vision for studieledelse 1 2. Studielederens organisatoriske placering på SDU og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3 3. Rolle og hovedopgaver for en studieleder 4 3.1 Studielederens ledelsesrolle 4 3.2 Syddansk Universitets ramme for studieledelse 6 3.3 Hovedopgaver for en studieleder på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 7 3.3.1 Strategiske og udviklingsmæssige opgaver 7 3.3.2. Driftsmæssige opgaver 9 4. Eksterne givne rammer 11 II
Vision, roller, opgaver mm. 1. Vision for studieledelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en vision for studieledelse, der tager udgangspunkt i studielederens overordnede arbejdsopgaver udvikling og drift og den relative fordeling af disse hovedopgaver. Visionen sætter den overordnede retning for fakultetets arbejde med og udmøntning af studieledelse på såvel det organisatoriske plan som på det udførende plan. Visionen lyder: En studieleder skal anvende relativt: Mindre tid på administration, kontrol og drift og Mere tid på faglig og pædagogisk udvikling af uddannelserne. 1
2
2. Studielederens organisatoriske placering på SDU og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er studieledelse det centrale omdrejningspunkt for en professionel udvikling og styring af fakultetets uddannelser. Studieledelse opstår i samspil mellem studieleder, studienævn, institut og fakultet. Studielederen har en særlig forpligtelse og rolle i forhold til at udøve studieledelse, idet studielederen har den centrale, koordinerende og udviklende funktion for uddannelsen som helhed. Studieledelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet indgår i en integreret organisation, der sikrer rammer for udvikling og drift af uddannelser. Denne organisation omfatter bl.a. dekan, prodekan, studieledere, studienævn, institutledere, fag- og uddannelsesansvarlige, uddannelsesudvalg ved institutter, fakultetssekretariatets enhed for Uddannelse og Kvalitet, lokale decentrale studieadministrative enheder og studieservice. REKTOR Studielederen er den eneste af de ledere, der er nævnt i ovenstående figur, som ikke er leder af en organisatorisk enhed, og studielederen kan derfor betegnes som funktionsleder. Studielederen er til forskel fra de øvrige ledere (med undtagelse af ph.d.-skolelederen) ikke ansat som leder, men udpeget af dekanen efter indstilling fra det berørte studienævn. Udpegningen gælder typisk en 3-årig periode, sammenfaldende med studienævnets valgperiode på VIP siden. Studielederen kan genindstilles og genudpeges. Hver af fakultetets uddannelser ledes af en studieleder. En studieleder kan være studieleder for flere uddannelser. For uddannelser, der udbydes på flere campusser, udpeges en koordinerende studieleder. Alle uddannelser er entydigt forankret i studienævn 1. Det enkelte studienævn kan rumme flere uddannelser. Studienævnsformand og studieleder er oftest samme person, men der er ikke noget principielt til hinder for, at de to funktioner kan være adskilte i to personer. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet, og som heller ikke er menigt medlem af studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør, jf. SDU vedtægter, 26, stk. 3. Der gives arbejdstimer til varetagelse af jobbet som studieleder i henhold til fakultetets normkatalog, som kan findes på institutlederportalen. FAKULTET (DEKAN/PRODEKAN) STUDIELEDER faglige miljøer STUDIENÆVN INSTITUTLEDER Studieleder og institutleder indgår aftale om, hvordan de resterende timer skal fordeles mellem undervisning, forskning og anden administration. Desuden gives et funktionstillæg, som består dels af det overenskomstmæssige tillæg baseret på uddannelsens størrelse og dels af et fakultært fastlagt tillæg. Der henvises til fakultetets lønpolitik, som kan findes på institutlederportalen. Figur 1: Formel ledelsesmæssig placering af studieleder. 1 På HD er der en anden struktur, idet studienævn er erstattet af et uddannelsesudvalg. 3
Studieledere og institutledere indgår sammen med dekanatet i fakultetets ledelsesgruppe. Studielederen refererer i sin ledelsesfunktion formelt til Dekanen 2. Dekanen har uddelegeret det uddannelsesmæssige område til prodekanen for uddannelse. Fakultetet afholder 3-4 studieledermøder pr. semester, hvoraf det ene møde er fælles med institutlederne. På disse møder tages punkter op, der har generel relevans for fakultetets uddannelser og kan omhandle strategiske, udviklingsmæssige og administrative emner. Der afholdes årlige studieledersamtaler mellem prodekan og studieleder. Formålet med samtalen er at drøfte problemstillinger, udfordringer og udviklingsmuligheder for studiet, herunder f.eks. strategiplan, optag, frafald, pædagogik, kvalitetsarbejde, markedsforhold samt ledelsesmæssige udfordringer. Forud for møderne fremsendes en dagsorden samt et statistisk datagrundlag på centrale områder. Rektor afholder to gange om året studieledermøder for alle universitetets studieledere. På fakultetets hjemmeside findes Studielederportalen og Institutlederportalen. På disse sider findes en samling med information, regler, rammer og procedurer, herunder fakultetets implementering af universitetets kvalitetspolitik, som er relevante og til hjælp i opgavevaretagelsen som studieleder. 3. Rolle og hovedopgaver for en studieleder En studieleders rolle er med en professionel tilgang og en klar vision for uddannelsen at bedrive funktionsledelse i et miljø med mange berøringsflader. Med faglig indsigt og anerkendelse skal faglig og videnskabelig kompleksitet omsættes til uddannelsesmæssige sammenhænge og praksis. For at kunne dette må studielederne være indstillet på, at ledelsesarbejdet undertiden også har en politisk dimension. Studielederne skal kunne formulere uddannelsesmæssige visioner og forhandle disse med andre beslutningstagere i interne og eksterne netværk. 3.1 Studielederens ledelsesrolle Formålet med god studieledelse er at skabe og vedligeholde optimale betingelser for uddannelsestilbud og undervisningskvalitet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. De studerende skal have de bedste muligheder for læring, deltagelse i undervisning og tilegnelse af viden på universitetsniveau. Ledelsen spiller her en afgørende rolle ved at skabe et miljø på studiet, hvor undervisere og studerende i trygge og inspirerende rammer kan udføre og udvikle undervisning og vejledning. For at nå dette mål skal studielederne gøre op med forestillingen om, at undervisning og vejledning er et personligt anliggende, hvor undervisere og vejledere står alene med ansvaret for den pædagogiske udvikling i egne timer, og at ledelsen blot skal kontrollere, at der ikke er dårlige evalueringer eller klager. Studieledere skal fremover have en mere central rolle med tid til at lede udvikling og nytænkning af den faglige og pædagogiske profil for uddannelserne. 2 For så vidt angår de opgaver som ikke er en del af studielederjobbet refereres til institutlederen på samme måde og vilkår som andre ansatte på instituttet. 4
Eksempelvis: Skabe debat om pædagogiske emner internt blandt undervisere og studerende Formulere studiets pædagogiske og faglige vision Udvikle og afholde pædagogiske dage for undervisere Deltage i offentlige debatter om uddannelsesmæssige emner (fx komme med input i medier i forbindelse med studiestart) Derudover handler studieledelse om, at studielederen i sin ledelsesrolle har et ansvar for at skabe et miljø på studiet, hvor uddannelsernes faglige indhold, undervisning og læring er naturlige samtaleemner blandt undervisere og studerende. Det er desuden hensigtsmæssigt, at studielederen i høj grad involverer fagets undervisere og studerende i beslutningsprocesserne og ledelsesopgaverne. Studielederen kan i samarbejde med institutlederen uddelegere ledelsesopgaver til fagets undervisere. Studielederen oparbejder gennem årene en betydelig personlig erfaring med ledelse og pædagogisk udviklingsarbejde indenfor universitetets organisation. Men det er vigtigt, at studielederen også tilegner sig viden om ledelse og universitetspædagogik, der rækker ud over de personlige erfaringer. Studielederen bør holde sig orienteret med denne viden og basere det strategiske udviklingsarbejde på viden om ledelse og universitetspædagogik. Eksempelvis: Hyre eksterne pædagogiske eksperter til oplæg eller lignende Deltage i universitetspædagogiske konferencer Deltage i kurser om studieledelse og universitetspædagogik Få ledelsestræning (på forskellige måder) Etablere og vedligeholde netværk med studieledere på andre studier, fakulteter og universiteter Eksempelvis: Være en støtte for både videnskabeligt og administrativt personale, værdsætte hvad de gør og se forskelle som noget positivt, men også have mod til at give både positiv og negativ feedback. Organisere ledelsesarbejdet med et antal fag-koordinatorer, vejlednings-koordinatorer eller instruktoransvarlige, der referer til studieleder. Opbygge et kollegialt miljø blandt undervisere gennem teambuilding, kollega-supervison og mentorvirksomhed Gøre undervisning og vejledning til en mindre privat aktivitet Følge op på evalueringer med individuelle undervisere og med underviserne som gruppe Involvere studerende i beslutningsprocesser Mange af de ovenover nævnte eksempler vil skulle ske i samarbejde med de respektive institutledere. 5
3.2 Syddansk Universitets ramme for studieledelse Direktionen på Syddansk Universitet har defineret studieledelse på Syddansk Universitet gennem nedenstående ti punkter, hvor der sættes særlig fokus på studielederens rolle ved studieledelse. 1. Studielederen er central i forhold til udøvelse af studieledelse. Studielederen refererer i sin ledelsesfunktion til dekanen. Studielederens opgaver fremgår af delegationsskrivelse eller ansættelsesaftale. 2. Studielederen har efter delegation fra dekanen den koordinerende funktion for uddannelsen som helhed. 3. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Studielederen sikrer efter delegation fra dekanen, at dette sker i overensstemmelse med universitetets til enhver gældende kvalitetspolitik på uddannelsesområdet. 4. Studielederen sikrer i praksis i samarbejde med undervisere og det studieadministrative led tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning i samarbejde med og efter godkendelse i studienævn. 5. Studienævnets udtalelser om forslag til ændring af bestående og til nye uddannelsesbekendtgørelser samt udtalelser om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning sker gennem studielederen og under medinddragelse af et administrativt, sagsforberedende led. 6. Studielederen har ansvar for udarbejdelse af plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, som godkendes af studienævnet. 7. Studienævnet sikrer samordningen af studiets enkelte dele, således at enkelte fag og discipliner løbende udvikles på hensigtsmæssig vis. Ligeledes sikrer studienævnet, at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer. Studielederen varetager efter delegation fra dekanen og i samarbejde med studienævnet dette arbejde. 8. Studielederen koordinerer i samarbejde med de relevante uddannelsesmiljøer og administrative funktioner kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelse og undervisning i overenstemmelse med universitetets kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. Studienævnet godkender studielederens dispositioner. 9. Institutlederen er - med inddragelse af studieleder og studienævn ansvarlig for instituttets undervisning. Institutlederen skal herunder sikre, at undervisningen er relevant og udøves på bedst mulig måde såvel fagligt som pædagogisk. Endvidere skal institutlederen sikre kvalitet og sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning som helhed og i forhold til det enkelte forskningsfelt. 10. Institutlederens evaluering af instituttets undervisning og opfølgning herpå sker med inddragelse af studieleder, relevante studieadministrative funktioner og studienævn. Evalueringsresultaterne danner grundlag for at kvalificere instituttets undervisning og skabe sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning. Evaluering af instituttets undervisning og opfølgning herpå danner endvidere et afgørende bidrag til studielederens koordinering af kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen som helhed. Fra delpolitik for studieledelse og studieadministration. 6
3.3 Hovedopgaver for en studieleder på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet En studieleder har en række hovedopgaver, som det bl.a. fremgår af de ti punkter om studieledelse fra Delpolitik for studieledelse og administration. I forlængelse af visionen for studieledelse på samfundsvidenskab er opgaverne i det følgende delt op i strategiske og udviklingsmæssige opgaver samt driftsmæssige opgaver. 3.3.1 Strategiske og udviklingsmæssige opgaver En nærmere beskrivelse af de enkelte opgaver, samt hvilke interessenter, der er relevante samarbejdspartnere i opgavevaretagelsen, er på detaljeret niveau givet i appendiks. I sammenkogt form er en studieleders strategiske og udviklingsmæssige hovedopgaver at: sikre en løbende kvalitetssikring af uddannelsen og undervisningen i henhold til universitetets og fakultetets kvalitetspolitik. sikre en løbende faglig og pædagogisk udvikling af uddannelsen i forhold til sammenhænge og progression i fagelementerne i uddannelsen samt i forhold til undervisningsformer, læringsmål og udprøvning. deltage i akkrediteringsarbejde og udtale sig i høringer. sikre en løbende revision af studieordningen i forhold til faglige og pædagogiske mål. sikre koblingen mellem forskning og undervisning. etablere procedurer og metoder for evaluering af studieordningen som helhed. være involveret i beslutninger omkring internationaliseringen af studierne. udvikle en strategi for studievejledningen, herunder faglig vejledning og andre vejledningstilbud til de studerende. benchmarke med andre studier. Det faglige og pædagogiske arbejder understøttes af en organisatorisk struktur, der sikrer inspiration og input til studieleder og studienævn. STUDIENÆVN FAGANSVARLIGE STUDIELEDER Figur 2: Faglig/Pædagogiske struktur. FAKULTETSSEKRETARIATET UDDANNELSESANSVARLIGE Til uddannelserne er knyttet en række fagpersoner, hvis opgave er at give input til studieleder og studienævn i forbindelse med faglige spørgsmål. Det spænder fra udarbejdelse af fagbeskrivelser, udtalelser om merit, udarbejdelse af pensumopgivelse og eksamensopgaver til udarbejdelse af diverse studierelateret materiale. Funktionsbeskrivelser for uddannelsesansvarlige og fagansvarlige kan ses i regelsamlingen, som findes på studielederportalen. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har etableret en enhed, der beskæftiger sig med universitetspædagogik. En af enhedens opgaver er at rådgive og støtte studielederne i den pædagogiske udvikling af studierne. Enheden tager forskellige temaer op, der er af generel interesse for alle uddannelserne, men stiller sig også til rådighed ved specifikke ønsker fra den enkelte studieleder. 7
Til inspiration vises nedenfor et eksempel på struktur fra jura, hvor der er oprettet et uddannelsesudvalg: faglige vejledere Dekanat / fakultetssekretariat Studienævn Institutleder Eksterne undervisere Studiesekretariat Studieleder Censorkorps Studiestart/- teknik og uddannelse af instruktorer Internationale uddannelsesaftaler Uddannelsesudvalg Strategier Evalueringer Studieordning Frafald Eksamensformer Uddannelsens opbygning Pædagogik Bibliotek Markedsføring Etc. Moot court etc.- ansvarlig Praktikansvarlig Aftagerpanel 8
I det strategiske og udviklingsmæssige arbejde får studielederen administrativ hjælp fra et lokalt sekretariat se nedenfor. 3.3.2. Driftsmæssige opgaver En studieleder har ansvaret for en række driftsmæssige opgaver. Til hjælp for varetagelsen af disse driftsmæssige opgaver får studielederen stillet et lokalt administrativt apparat til rådighed. STUDIENÆVN STUDIESEKRETARIAT: STUDIENÆVNS- SEKRETÆR ANDET STUDIE- ADMINISTRATIVT PERSONALE STUDIELEDER FAKULTETSSEKRETARIATET STUDIESERVICE EKSAMENSKONTOR Figur 3: Studieadministrativ struktur, råderum og ressourcer. Studieadministrationen og herunder studenterkontakten varetages lokalt af et administrativt apparat, bestående af et studiesekretariat og/eller studieservice. Studieservice er organisatorisk placeret under fællesadministrationen og findes på campusserne i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. Studiesekretariaterne er organisatorisk placeret på de enkelte institutter og kan have varierende størrelse i form af antal administrative medarbejdere. Som minimum er der til hvert studienævn knyttet en studienævnssekretær, der tillige fungerer som sekretær for studielederen. På campus Odense varetager de lokale studiesekretariater de opgaver, som studieservice varetager på de andre campusser. Der er på fakultetsniveau indgået samarbejdsaftaler med hhv. studieservice og eksamenskontor. Fakultetet reviderer løbende aftalerne i samarbejde med studieservice og eksamenskontoret. Fakultetet fastlægger den overordnede politik på uddannelsesområdet og har det overordnede ansvar for fakultetets uddannelser: Strategi, struktur, kvalitet, regler, rammer og procedurer. Fakultetet fungerer som sparringspartner for institut- og studieledere og understøtter hele fakultetet i juridiske og administrative spørgsmål. Studielederen har ikke budgetansvar, men studielederne kan evt. forhandle en ramme for uddannelserne med institutlederne. Institutlederen er forpligtet til at stille sekretariatsbistand til rådighed for studieleder og studienævn i form af et studiesekretariat. Sekretariatet varetager således sekretærfunktioner for både studienævnsformand og studielederen og skal være sagsforberedende i forhold til såvel strategiske og udviklingsmæssige som driftsmæssige opgaver samt selvstændigt udførende i rutinemæssige studieadministrative og driftsmæssige anliggender 3. Studielederen definerer og prioriterer de opgaver, som sekretariatet skal løse. Institutlederen har personaleledelsen og beslutter, hvorledes og af hvem opgaven løses. Institutlederen kan uddelegere denne opgave til studielederen, sekretariatslederen eller studienævnssekretæren 4. 3 Dele af disse opgaver varetages af studieservice på campusserne i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. 4 På Masteruddannelserne har fakultetet etableret et fælles Mastersekretariat, hvorfor andre vilkår er gældende her. 9
Hvis studielederes ikke selv er studienævnsformand, anbefales det, at studielederen ved tiltrædelsen afklarer arbejdsdelingen mellem studienævnsformanden og studielederen. Det anbefales tillige, at studielederen får afstemt forventningerne til det administrative personale. Eksempelvis kan studienævnsformand og studieleder have en forventning til det administrative personale om, at studienævnssekretæren selvstændigt står for mødeindkaldelser, udfærdiger udkast til dagsorden, forretningsorden, referat mm. at der udfærdiges procedurebeskrivelser for sagsbehandling, så det administrative personale selvstændigt varetager hele sagsbehandlingen, incl. evt. høringer og koordinering, og udfærdiger et beslutningsgrundlag, hvor alle relevante emner, som studienævnet skal tage stilling til, er listet. at det administrative personale som embedsmænd sikrer, at studienævnets møder og beslutninger overholder diverse love, regler og fakultære rammer. at studienævnssekretæren efter studienævnsmødet selvstændigt følger op på studienævnets beslutninger og udmønter beslutningerne samt de evt. konsekvenser, der måtte følge heraf. Instituttet stiller faglige vejledere til rådighed. Desuden sikrer instituttet, at der er nødvendigt personale og ressourcer til rådighed i forhold til studielederens opgavevaretagelse forbundet med kvalitetssikring, implementering af delpolitikker, markedsføring, web mv. Ved ændringer i studieordninger og herunder fagbeskrivelser, der medfører øget ressourceforbrug (som f.eks. ændring i eksamensformer, flere øvelsestimer, flere konfrontationstimer, mindre samlæsning) skal studielederen via studieadministrationen og på vegne af studienævnet høre de involverede institutter. Såfremt der ikke kan opnås enighed, træffer fakultetet en afgørelse. Andre ressourcekrævende initiativer på uddannelsen skal aftales med relevant institut. Studielederen anmoder via studiesekretariatet institutlederen om at stille undervisere til rådighed for uddannelsen i henhold til studieordningen og fagbeskrivelserne. I studieordningen og fagbeskrivelserne fremgår de faglige og pædagogiske kvalitative krav til undervisningen samt det kvantitative omfang af undervisningen, som instituttet skal efterkomme. I sammenkogt form har studielederne ansvaret for: at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse der indgå i eksamen i samarbejde med studienævn, institutledere, fakultet, forskningsmiljøer og studieadministrative enheder. at sikre en kommunikation om og kendskab til uddannelsen internt på universitetet og fakultetet og eksternt i forhold til potentielle studerende, aftagere, censorer, alumner, andre uddannelsesudbydere og andre interessenter. at kommentere og godkende fagbeskrivelser. at holde studerende og VIP informeret om ændringer i studieordninger og lign. at godkende opgaveformuleringen for kandidatspecialer, fastsætte afleveringsfrist samt at koordinere specialevejledning, herunder at godkende vejledningskontrakt. at følge op på evalueringer på baggrund af indstillinger herom fra studienævnet. at håndtere evt. klager o.l. omkring undervisningen m.v. at være i dialog med studieadministrationen. at definere de faglige vejlederes arbejdsopgaver. 10
4. Eksterne givne rammer Ifølge universitetsloven varetager rektor den daglige ledelse af universitetet inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt, jf. universitetsloven 14, stk. 1. 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, direktører, institutledere, sektorchefer, ph.d.-skoleledere og studieledere varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf. 16, stk. 1 og 3-9, 16 a, stk. 4, 5 og 7, 16 b, stk. 4-6, 17, stk. 2 og 4, og 18, stk. 5. Den øvrige øverste ledelse (dekaner, direktører, institutledere, ph.d.-skoleledere og studieledere) varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udfærdiger en delegationsskrivelse til studielederne. Studienævnets og studielederens opgaver er nærmere reguleret i universitetslovens 18, hvoraf det fremgår, at studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen jf. 18, stk. 5. 18 stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Yderligere opgaver for studienævnet og studielederen er fastsat i vedtægten af 2007 for Syddansk Universitet, jf. 26-29 i vedtægten. 11
26. Studielederen har til opgave sammen med studienævnet eller -nævnene at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 2. Studielederen skal sammen med studienævn og under relevante institutlederes ansvar følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Studielederen skal endvidere sammen med studienævn og under relevante institutlederes ansvar, sikre en løbende evaluering af undervisningen. Stk. 3. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør. Studienævnet 27. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Stk. 2. Studienævnet udarbejder forslag til studieordninger og ændringer heri og videresender dem til dekanens godkendelse efter høring i det eller de berørte institutter, jf. 19, stk. 5. Stk. 3. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til ændring af bestående og til nye uddannelsesbekendtgørelser. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning. Desuden skal nævnet drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger. Stk. 4. Studienævnet skal godkende studielederens plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. 28. Studienævnet skal påse, at samordningen af studiets enkelte dele finder sted, således at enkelte fag eller discipliner ikke ændres i urimeligt omfang. Nævnet skal ligeledes påse, at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer. Stk. 2. Studienævnet skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder inddrages i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer, jf. 24, stk. 3. 29. Studienævnet behandler ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og kan inden for de generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer. 12
link sdu marketing & management januar 2011 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Campusvej 55 DK-5230 Odense M Telefon: 6550 2200 Læs mere og download denne folder på: www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/samfundsvidenskab/ Ledelse_administration/Raad_naevn_udvalg/Studieledere/Studieledere