Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad inddrage og informere kommunens virksomheder i kommunens planer for fremtiden, fx ved at etablere et kommunalt erhvervsråd, hvor politikere og virksomheder sammen kan drøfte kommunens erhvervsstrategi. Kommuner har på mange områder stor betydning for virksomhedernes rammevilkår Virksomheder er jo afhængige af kommunens sagsbehandling til fx byggesager, kommuner varetager en række funktioner som eksempelvis affaldshåndtering og drift af jobcentrene, som erhvervslivet benytter sig af, og på mange områder fastlægger kommuner afgifter, der direkte påvirker virksomheder, såsom dækningsafgiften. Tilsammen er disse forhold afgørende for, hvor vanskeligt og omkostningsfyldt det er at drive virksomhed. Derfor er det bekymrende, at erhvervslivet samlet set oplever, at kommunerne ikke har nok fokus på erhvervslivets interesser og generelt ikke gør nok for at sikre gode rammebetingelser for virksomhederne. Den vurdering er udbredt i erhvervslivet som vist i figur 1a og 1b. Erhvervslivet mener ikke, at kommunerne gør nok for at sikre gode rammebetingelser Figur 1a Gør kommunen nok for at styrke vilkårene for erhvervslivet (hvis I har filialer, aktiviteter eller lignende i flere kommuner så overordnet set)? 14% Figur 1b Mener du, at der har været fokus nok på at understøtte den økonomiske udvikling i kommunen (fx tiltrække flere ressourcestærke, få skabt arbejdspladser) de seneste 4 år? 40% 44% 39% 46% Ja Nej Ved ikke 15% Kilde: Dansk Erhverv, september 2013. n=581 Ja Nej Ved ikke DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 28

Ofte er problemet mest, at man ikke har tilstrækkeligt fokus på erhvervslivets arbejdsbetingelser og rammevilkår i kommunerne. Derfor er der mulighed for at forbedre samspillet mellem kommuner og erhvervsliv, uden at det behøver koste flere ressourcer. I det følgende udpeger Dansk Erhverv en række områder, hvor mange kommuner vil kunne foretage justeringer eller ændringer til gavn for erhvervslivet. Bedre erhvervsservice Ét af de områder, hvor kommunerne meget direkte er i kontakt med erhvervslivet, er igennem de kommunale erhvervsserviceordninger. De fleste kommuner har i dag oprettet afdelinger, der er ansvarlige for at understøtte erhvervslivet med gode råd og hjælp. I kommunerne er der er dog en udbredt opfattelse af, at man vil kunne styrke erhvervsservicen. Således vurderer otte ud af ti kommunaldirektører, at der er et potentiale for at forbedre deres erhvervsservice, jf. figur 2. Figur 2 Vurderer du, at der er et potentiale for at styrke eller forbedre erhvervsservicen i din kommune? Potentiale for at styrke og forbedre kommunernes erhvervsservice 13% 4% 82% Ja Nej Ved ikke Kilde: Dansk Erhverv, september 2013. Besvaret af 45 kommunaldirektører Selvom der er grund til at sætte pris på den kommunale erhvervsservice og bestræbelserne på at hjælpe erhvervslivet, deler Dansk Erhverv opfattelsen af, at tingene kunne fungere bedre. Især er det hensigtsmæssigt, at kommuner systematisk opretter én central indgang for erhvervslivet, i praksis ét telefonnummer, man altid kan ringe til som virksomhed og så få hjælp eller blive stillet videre til de rigtige. Det betyder, at erhvervslivet ikke behøver at bruge tid på at lede efter de rigtige kontaktoplysninger, og at kommunen opbygger en funktion, der har overblikket til let og hurtigt at vejlede og hjælpe virksomheder med de meget forskelligartede henvendelser og sager, de skal have assistance med. Imidlertid er det, som opsummeret i nedenstående tabel, godt to ud af tre kommuner, hvor man ikke har én samlet indgang for erhvervslivet til kommunen, og mange steder har man ganske vist i princippet oprettet én fælles indgang, men den kan være besværlig at finde på kommunens hjemmeside, som er det sted mange virksomhedsledere i Opret én central indgang til kommunen DANSK ERHVERV 2

dag vil ty til først for at finde de nødvendige kontaktoplysninger. Én central indgang til kommunen 68 kommuner Har ikke én indgang 4 kommuner Har én indgang, men det kræver 3 klik fra forsiden af kommunens hjemmeside for at komme frem til den 10 kommuner Har én indgang, som man kommer ind på efter 2 klik fra forsiden af kommunens hjemmeside 16 kommuner Har én indgang, og den fremgår 1 klik fra forsiden af kommunens hjemmeside, dvs. på forsiden af Erhverv-undersiden Kilde: Dansk Erhvervs opgørelse, september 2013 Endvidere er mange kommuners erhvervsservice i høj grad lagt an på at yde en slags konsulentbistand til private virksomheder. Det drejer sig eksempelvis om gode råd til nystartede virksomheder, hjælp til at lægge forretningsplaner og muligheder for netværk. Selvom dette kan være nyttig rådgivning, er det, virksomheder ofte især har brug for hos kommunen, typisk hjælp til sagsbehandling eller vejledning om fx tilladelser og godkendelser. Derfor bør erhvervsservice i høj grad være en integreret indgang til den kommunale sagsbehandling og kunne assistere med kontakten mellem kommune og virksomhed, snarere end blot en slags rådgivende funktion, der i og for sig ligeså vel kunne drives kommercielt eller på anden vis uafhængigt af kommunen. Mere effektiv kommunal sektor Der tales meget om, at den offentlige sektor kan moderniseres og effektiviseres. Senest har Produktivitetskommissionen vist, at der på udvalgte områder er et besparelsespotentiale på 10-15 pct. Det forekommer plausibelt, at dette gælder for store dele af den offentlige sektor, med andre ord at der vil kunne effektiviseres for meget store milliardbeløb, uden at det vil gå ud over de ydelser, det offentlige stiller til rådighed. Denne opfattelse deles af de fleste kommunaldirektører, viser Dansk Erhvervs kommunaldirektørundersøgelse, som gengivet i nedenstående figur. Figur 3 I hvilket omfang mener du, at der er et effektiviseringspotentiale i kommunerne? i 68% Mange kommuner har ikke én indgang for erhvervslivet, eller har oprettet en, som imidlertid er vanskelig at finde på hjemmesiden De fleste kommunaldirektører mener, der er et effektiviseringspotentiale i kommunerne 18% 14% I høj grad I nogen grad I mindre grad Kilde: Dansk Erhverv, september 2013. Ingen svarede slet/ved ikke. Besvaret af 45 kommunaldirektører DANSK ERHVERV 3

Selvom alle skatteydere naturligvis har en interesse i, at den offentlige sektor er så effektiv som muligt, kan man spørge, hvorfor denne problemstilling specifikt berører erhvervslivet. Udover at de generelle erhvervsbetingelser er afhængige af, hvor stort et provenu gennem skatter og afgifter man politisk ønsker at tilvejebringe, så er en ineffektiv offentlig sektor ikke blot dyrere, end den behøver at være, den er også typisk mere bureaukratisk og tung at danse med. Dansk Erhverv har desuden bedt landets kommunaldirektører om at tage stilling til de forslag til en mere effektiv kommunal sektor, som Produktivitetskommissionen har udfærdiget i sin rapport fra sommeren 2013. Som det fremgår af den nedenstående tabel, er der blandt kommunaldirektørerne en generel opfattelse af, at kommunerne oplever en række barrierer i form af for mange og rigide regelsæt og detailstyring af arbejdsprocesserne, der hæmmer tilskyndelsen til at effektivisere. Figur 4 Ud fra dine erfaringer, i hvilket omfang vurderer du så, at de følgende forhold udgør barrierer, som hæmmer tilskyndelsen til at effektivisere i kommunerne I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke For mange og for rigide regelsæt 49% 44% 7% - Detailregulering af arbejdsprocesser 42% 47% 11% - Finansieringssystem med utilsigtede effekter (statslig styring, styring mellem sektorer osv.) 16% 62% 18% 4% Ufleksible overenskomster 20% 51% 29% - Kilde: Dansk Erhverv, september 2013. Ingen svarede ved ikke. Besvaret af 45 kommunaldirektører Dertil kommer en række andre barrierer for effektiviseringer i kommunerne, jf. nedenstående tabel. Kommunaldirektørerne deler samlet set også Produktivitetskommissionen opfattelse af, at bl.a. nulfejlskultur og det forhold, at kommuner skal forfølge mange målsætninger, der ikke altid harmonerer med hinanden, som hindringer for effektiviseringer. For mange og for rigide regler hæmmer tilskyndelsen til at effektivisere Samlet set viser Dansk Erhvervs rundspørge blandt landets kommunaldirektører, at der er et betydeligt potentiale for at effektivisere og sikre mindre tunge bureaukratiske processer i kommunerne. Dette vil kunne sikre besparelser, der vil kunne anvendes til at forfølge udvalgte politiske formål eller skattelettelser, og samtidig åbne for en bedre og mere smidig offentlig sektor, til gavn for brugerne, hvad enten det drejer sig om borgere eller virksomheder. DANSK ERHVERV 4

Figur 5 Ud fra dine erfaringer, i hvilket omfang vurderer du så, at følgende forhold udgør barrierer, der hæmmer mulighederne for at effektivisere i kommunerne? Fravær af konkurrence: mere effektive enheder har svært ved at ekspandere på bekostning af mindre effektive enheder I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 2% 14% 64% 18% 2% Kompleks bundlinje (mange forskellige mål) 24% 49% 20% 7% 0% Frygt for budgetreduktion, hvis der gennemføres omkostningsbesparende effektivisering Offentlige ledere og medarbejdere belønnes ikke nødvendigvis for at gennemføre "dristige" omlægninger og effektiviseringer (nulfejlskultur) Kun begrænsede muligheder for at benytte individuel løn til at præmiere en ekstraordinær indsats Kilde: Dansk Erhverv, september 2013. Besvaret af 45 kommunaldirektører Mere offentlig-privat samarbejde Over de senere år har den offentlige sektor indhentet store besparelser og kvalitetsløft ved at gøre mere brug af offentlig-private samarbejder af forskellig art. Selvom en kommune har ansvaret for, at en bestemt opgave løses, er det ikke givet, at kommunen selv bør varetage opgaven. I stedet for at bruge mange ressourcer på at opbygge kompetencer på et felt, er det ofte mere effektivt at betale en privat virksomhed for at løse opgaven. Erfaringen har desuden været, at man i mange tilfælde kan sikre billigere eller bedre opgaveløsning ved at sende offentlige opgaver i udbud, eftersom konkurrencen tvinger organisationerne på området til at yde deres bedste. 4% 24% 49% 22% 0% 5% 39% 41% 14% 2% 0% 16% 49% 36% 0% Selvom brugen af offentlig-private samarbejder samlet set er vokset over tid, er der fortsat et stort potentiale i at hente besparelser eller forbedringer ved at øge inddragelsen af private. Det er i hvert fald opfattelsen blandt flertallet af kommunaldirektører, jf. nedenstående tabel. For kommunen samlet set er det 59 pct. af kommunaldirektørerne, der i høj eller nogen grad vurderer, at man vil kunne hente gevinster ved at gøre mere brug af offentlige udbud eller andre typer offentlig-private samarbejder. Det er især på teknik- og miljøområdet samt ældreområdet, man vurderer, at der vil kunne hentes gevinster. Sammenlagt 59 pct. af kommunaldirektørerne mener, at der i høj eller nogen grad kan hentes gevinster ved at gøre mere brug af offentlige udbud og andre offentlig-private samarbejdsrelationer DANSK ERHVERV 5

Figur 6 Et af Produktivitetskommissionens forslag til en mere effektiv offentlig sektor er at gøre mere brug af offentlig-private samarbejder. I hvilket omfang vurderer du, at der i din kommune er et potentiale for at hente gevinster ved at gøre mere brug af offentlige udbud og andre offentligikkeoffentlige samarbejdsrelationer? Kommunen samlet set Det sociale område Ældreområdet Sundhedsområdet Teknik og miljøområdet I høj grad 9% 2% 11% 2% 20% I nogen grad 50% 33% 42% 27% 38% I mindre grad 39% 51% 36% 40% 38% Slet ikke 2% 13% 11% 13% 4% Ved ikke 0% 0% 0% 18% 0% Kilde: Dansk Erhverv, september 2013. Besvaret af 45 kommunaldirektører Tidligere var udlicitering og anden form for inddragelse af private aktører i opgaveløsningen et ideologisk spørgsmål, som delte danskerne, men de senere år har befolkningen og politikerne generelt fået et mere pragmatisk syn på emnet. En befolkningsundersøgelse gennemført i august 2013 viste således, at kun omkring hver fjerde dansker har en negativ eller meget negativ holdning til at inddrage private leverandører på velfærdsområdet, mens lidt under halvdelen, 43 pct., er positive eller meget positive. Det er vist i figuren nedenfor. Sammenlagt 43 pct. af danskerne er positive over for at inddrage private aktører til velfærdsydelser, mens 26 pct. er negativt indstillede Figur 7 Hvad er din generelle holdning til at bruge private leverandører til velfærdsydelser (sygehusbehandling, børnepasning, skole, hjemmepleje mv.)? Meget positiv 10% Positiv 33% Hverken eller 25% Negativ 18% Meget negativ 8% Ved ikke 6% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, august 2013. n=1.000 Offentlige ansatte dominerer kommunalbestyrelserne Det er naturligt nok op til borgerne, hvem man vælger til at repræsentere sig demokratisk. Man kan stemme for politikere, der ønsker en erhvervsvenlig kurs, og politikere, der fokuserer mere på andre ting. På kommunalt plan er der en bekymrende tendens til, at erhvervslivets interesser bliver overset, som konstateret ovenfor i figur 1a og 1b. DANSK ERHVERV 6

En forklaring på det kan være, at privatansatte er underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne, mens offentlige ansatte er markant overrepræsenterede, jf. tabellen nedenfor. Figur 8 Erhvervsbaggrund for kommunalpolitikere, og befolkningen i den erhvervsaktive alder, per 2008 Kommunalpolitikere Befolkningen (18-64 år) Befolkningen (18+ år) Privat ii 40% 52% 43% Offentlig 55% 27% 22% Udenfor beskæftigelse 5% 22% 35% Kilde: Dansk Erhverv pba. en særkørsel gennemført af Danmarks Statistik Graden af over- eller underrepræsentation, når man sammenligner de valgte kommunalpolitikere med den del af befolkningen, som er i den erhvervsaktive alder (18-64 år), er vist i figuren nedenfor. Som det ses, er offentlige ansatte meget markant overrepræsenterede med 28 pct.-point, mens personer fra den private sektor er underrepræsenterede med 12 pct.-point, og personer udenfor beskæftigelse med 16 pct.-point. Det fremgår af figur 9 nedenfor. Figur 9 Over/underrepræsentation i kommunalbestyrelserne, ift. befolkningen 18-64 år. pct.point 28% Offentlige ansatte er markant overrepræsenterede og privatansatte underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne -12% -16% Privat Offentlig Ikke i beskæftigelse Kilde: Dansk Erhverv pba. en særkørsel gennemført af Danmarks Statistik Hvis politikerne mangler forståelse for erhvervslivets behov og konsekvenserne af en overdreven bureaukratisk og bøvlet kommunal administration, vil der typisk ikke være så stor opmærksomhed om at forbedre vilkårene for at drive virksomhed i kommunen. Dette understøtter den generelle pointe i dette Perspektiv: Der er for lidt politisk opmærksomhed omkring at få forbedret og understøttet erhvervslivets rammebetingelser og samspillet mellem kommuner og erhvervsliv. DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv er 28. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2013. Redaktionen er afsluttet den 15. november. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til underdirektør Niels Milling på nmi@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6302. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Undersøgelsen er præsenteret ved, at Dansk Erhverv har bedt kommunaldirektørerne komme med deres vurdering af, hvorvidt Produktivitetskommissionen har ret eller ej i deres overordnede betragtninger. Spørgsmålets fulde ordlyd: Produktivitetskommissionen har peget på, at der eksisterer en række barrierer, uhensigtsmæssig organisation mv. der gør, at produktiviteten i det offentlige ikke er så høj, som den kunne være. I hvilket omfang mener du, at der er et effektiviseringspotentiale i kommunerne? ii Personer i den private sektor er opgjort inkl. selvstændige DANSK ERHVERV 8