DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004



Relaterede dokumenter
Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y

Mat 1. 2-timersprøve den 10. december 2017.

DiploMat. Eksempel på 4-timersprøve.

Eksempel på 2-timersprøve 2 Løsninger

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

Eksponentielle sammenhänge

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling

Eksempel på 2-timersprøve 1 Løsninger

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Noter om komplekse tal

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

Svar til eksamen i Matematik F2 d. 23. juni 2016

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Opgave nr. 1. Find det fjerde Taylorpolynomium. (nul). Opgave nr Lad der være givet et sædvanligt retvinklet koordinatsystem

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

Reeksamen i Calculus

Taylorpolynomier. Preben Alsholm. 17. april Taylorpolynomier. Funktion af ere variable. Preben Alsholm. Taylorpolynomier

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Projekt 7.5 Ellipser brændpunkter, brændstråler og praktisk anvendelse i en nyrestensknuser

DesignMat Lineære differentialligninger I

Besvarelser til Calculus Reeksamen August 2017

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

Oversigt Matematik Alfa 1, Januar 2003

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1

DesignMat Lineære differentialligninger I

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [DL] 1, 2

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

Taylorpolynomier og Taylors sætning

Reeksamen i Calculus Tirsdag den 20. august 2013

(Prøve)Eksamen i Calculus

DiploMat 1 Inhomogene lineære differentialligninger

Mat H 2 Øvelsesopgaver

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

i(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Calculus Uge

Ekstremum for funktion af flere variable

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Komplekse tal. Jan Scholtyßek

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

FitzHugh Nagumo modellen

Newton, Einstein og Universets ekspansion

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

g(n) = g R (n) + jg I (n). (6.2) Analogt med begreberne, som benyttes ved det komplekse spektrum, kan man også notere komplekse signaler på formerne

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 4. Rumgeometri

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK FINANSIERINGSTEORI

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

Hans J. Munkholm: En besvarelse af

Funktionsundersøgelse. Rasmus Sylvester Bryder

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Differentialligninger. Ib Michelsen

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

1. Raketligningen. 1.1 Kinematiske forhold ved raketopsendelse fra jorden. Raketfysik

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Løsningsforslag Mat B August 2012

Matricer og lineære ligningssystemer

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Komplekse tal. Preben Alsholm Juli 2006

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

Raket fysik i gymnasieundervisningen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Differentiation af sammensatte funktioner

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI. TIDLIGERE EKSAMENSOPGAVER MM501 Calculus I, MM502 Calculus II Januar 2006 juni 2010

Prøveeksamen i Calculus

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan

Gamle eksamensopgaver (DOK)

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

PeterSørensen.dk : Differentiation

Transkript:

DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies rødder på rekangulær form sam på en gur vise røddernes placering i den komplekse plan. Rødderne er løsningerne il de o ligninger z + = z z + = Den sidse er blo en andengradsligning og har rødderne z = p = 8i = i Den anden er en binom ligning. Vi har Så løsningerne er give ved z = = e i z = p e i( +p ) = e i( +p ) hvor p = ; ; ; ; ;. Hermed nder vi z = e i = p + i z = e i( + ) = e i = i z = e i( + ) = e i = p + i z = z = p i z = z = i z = z = p i

Polynomies rødder er derfor i; p i; p i; i. Figur: Opgave Der er give di erenialligningen x () + x () = ( + ). Vi skal førs besemne den fuldsændige løsning for >. Ligningen er lineær og allerede normere. Vi bruger Panserformlen og nder Z P () = p () dy = d = ln således a e P () = e ln = og e P () = e ln = = e ln. Hermed har vi x () = Z ( + ) d + C = Z + d + C = ln ( + ) + C hvor C er en arbirær konsan.. Vi skal besemme den løsning, der opfylder beingelsen x () = ln. Ved indsæelse i den fuldsændige løsning fås ln = x () = ln () + C Heraf ndes C =, således a løsningen er x () = ln ( + ). Vi skal besemme grænseværdien lim x () #

for den fundne løsning. Vi ser, a ln ( + )! " " for #. Vi bruger l Hospials regel og nder +! for #. Derfor gælder, a lim # x () =. Opgave Funkionen f er give ved forskrifen f (x; y) = x (y + ) + 8 (x + y) y + 8x + y for alle (x; y) R. I forbindelse med eksremumsbesemmelse for funkionen f er der i Maple indase følgende kommandoer: f:=(x,y)->-x^*(y+)+8*(x+y)*y+8*x+y: fx:=diff(f(x,y),x): fy:=diff(f(x,y),y): solve({fx=,fy=},{x,y}); og Maple viser resulae fx = ; y = g ; x = ; y = ; fx = ; y = g Herefer giver Maplekommandoerne wih(linearalgebra): H:=unapply(VecorCalculus[Hessian](f(x,y),[x,y]),x,y): Eigenvalues(H(,-)); Eigenvalues(H(,-/)); følgende resulaer p 8 + 8 p 8 Desuden giver den simple Maplekommando H(,-); resulae Vi skal angive de saionære punker for f og besemme deres ype ud fra de givne oplysninger.

Da Mapleoplysningerne viser, a f x (x; y) = ^f y (x; y) =, (x; y) = (; )_(x; y) = ; _(x; y) = (; ) er de saionære punker for f alså (; ) ; ; og (; ). Ifølge Maple er egenværdierne for Hessemaricen i punke (; ) allene 8 p. Den ene egenværdi er derfor posiiv, den anden negaiv, så punke (; ) er e (egenlig) saddelpunk. Ifølge Maple er egenværdierne for Hessemaricen i punke ; allene og 8. Begge egenværdier er alså posiive, så punke ; er e egenlig lokal minimumspunk. Ifølge Maple er Hessemaricen i punke (; ) give ved H = Vi kan nu enen besemme egenværdierne for denne marix, eller vi kan nøjes med a nde dens deerminan og spor. Vi prøver begge meoder. Deerminanen er de H = <, så produke af egenværdierne er negaiv. Alså er den ene posiiv og den anden negaiv: Punke (; ) er e (egenlig) saddelpunk. Egenværdierne er løsning il = dvs. =. Løsningerne er 8 p. Den ene egenværdi er derfor posiiv, den anden negaiv, så punke (; ) er e (egenlig) saddelpunk. Opgave Eksekvering af Maplekommandoerne ligning:=diff(x(),,)+*diff(x(),)+*x()=(+*)*exp(-): dsolve({ligning,x()=,d(x)()=-/}); giver som resula x () = ( + ) e. Vi skal udnye dee resula il a nde den fuldsændige løsning il di erenialligningen x + x + x = ( + ) e Vi kender alså en parikulær løsning il den inhomogene ligning, nemlig ( + ) e og mangler derfor kun den fuldsændige løsning il den homogene ligning x + x + x =

Karakerligningen er Løsningerne er R = ligning er derfor R + R + = i. Den fuldsændige løsning il den homogene x () = c e cos () + c e sin () hvor c ; c R. ligning Alså er den fuldsændige løsning il den inhomogene hvor c ; c R. x () = ( + ) e + c e cos () + c e sin (). Lad x = f () være den løsning il di erenialligningen, der opfylder beingelserne f () = og f () =. Vi skal besemme de. Taylorpolynomium P () med udviklingspunk = for løsningen f (). Vi vælger a gøre de direke ud fra di erenialligningen. Polynomie er give ved P () = f () + f () + f () +! f () Her er f () = og f () = jo give, mens f () kan ndes direke ved indsæelse af x = f () og = i di erenialligningen: f () + f () + f () = Heraf ndes f () =. Ved di ereniaion af di erenialligningen fås x + x + x = e ( + ) e = ( ) e Ved indsæelse af x = f () og = heri fås: f () + f () + f () = Heraf fås f () =. Alså har vi P () = + + Opgave. Vi skal løse ligningssyseme x + x = x + x + x + x = x + x = x + x + x + x =

men vi skal også berage syseme i spørgsmål. De førse sysem fås ud fra de ande ved a sæe a =. De indledende regninger bliver derfor udfør for generel a. Toalmaricen er T = a a a + Vi laver Gausseliminaion. Rækkeoperaionerne R := R R ; R := R + R ; R := R + R giver maricen a a a + Herefer giver rækkeoperaionen R := R Endelig giver operaionen R := R T G = a a a a + R maricen R maricen a a a a For a løse spørgsmål, sæer vi nu a = i T G. Herved fås maricen Rækkeoperaionen R := R giver Operaionerne R := R R ; R := R R giver

De ilsvarende ligningssysem er x = x + x = x = Vi sæer x = og nder løsningerne il ligningssyseme il x = = + hvor R.. Vi skal for enhver værdi af a angive, om ligningssyseme x + x = x + x + x + ax = x + x = x + x + x + a x = a + har én løsning, uendelig mange løsninger eller ingen løsning. Toalmaricen blev ovenfor reducere il T G = a a a a Heraf ses, a hvis a a =, dvs. hvis a = og også =, så har syseme præcis én løsning. Hvis a =, så har syseme ingen løsning, da sidse række svarer il ligningen =. Hvis a =, så har syseme uendelig mange løsninger, og disse fand vi i øvrig under punk. Opgave Der er give planinegrale Z Z S xe y da hvor S er de rekanede område i xy-planen, der begrænses af linierne y = x, x = og x-aksen. Vi skal omskrive planinegrale il e dobbelinegral på o måder og udregne de af de o dobbelinegraler, der forekommer lees a udregne.

Vi nder førs ZZ S xe y da = Z x xe y dy dx og med omvend inegraionsorden ZZ S xe y da = y xe y dx dy Vi prøver a udregne begge dobbelinegraler. De førse: Z x xe y dy dx = [xe y ] x dx = (xe x De ande y xe y dx dy = = x) dx = xe x e x x = e e + = x e y y dy = e y y e y dy e y y e y dy = y e y + ye y e y = 8