En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

Transkript

1 En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27

2 Side 2 af Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens fremidige uddannelsesniveau har beydning for væks, velsand og de offenlige finansers holdbarhed. Den befolkningsfremskrivning, der benyes il a vurdere den økonomiske holdbarhed er imidlerid ikke fordel på uddannelser. Omvend er den profilmodel der i dag benyes il a vurdere den langsigede udvikling i befolkningens uddannelsesniveau ikke konsruere på en sådan måde a den kan anvendes i samspil med de modeller, der anvendes il a vurdere den økonomiske væks og velsand sam den finanspoliiske holdbarhed. Den her beskrevne model er de førse skrid i besræbelsen på a sammenbinde demografiske og uddannelsesmæssige fremskrivninger. Udviklingen af modellen er finansiere af regeringens saisik-pulje. Der ages udgangspunk i DREAM s fremskrivning af den danske befolkning fordel på køn og alder. Disse befolkningsgrupper fordeles i hver år i fremskrivning på igangværende og højese fuldføre uddannelse. De vil således være mulig a følge udviklingen over id i både sørrelsen af de løbende uddannelsessysem og i uddannelsesniveaue for såvel udvalge befolkningsgrupper som i samfunde som helhed. Uddannelserne er opdel i 8 yper efer længden af uddannelsen: Grundskole, Almene gymnasium, Erhvervsgymnasium, Erhvervsfaglige uddannelser, Kore videregående uddannelser (KVU), Mellemlange videregående uddannelser (MVU), Bachelorer og Lange videregående uddannelser (LVU). Der arbejdes i skrivende sund på en yderligere opdeling i analle af uddannelser og i herkoms-grupper.

3 Side 3 af Modellen Modellens grundlæggende opgave er a opsplie DREAMs naionale befolkningsprognose på højes fuldføre og igangværende uddannelse. Hvis N a, k, h, er analle af personer af alder a, køn k, herkoms 1 befolkningsprognose, ønsker vi a danne opspliningen h og år ifølge DREAMs N hvor ig sår for ig, hf a, k, h, igangværende uddannelse og hf sår for højes fuldføre uddannelse. Vi anager a ig= svarer il ikke a være i gang med en uddannelse, og a ig=1 er grundskolen. De skal alså gælde a: ig hf N = N ig, hf a, k, h, a, k, h, For a give en fornufig beskrivelse af syseme er vi nød il a bryde syseme endnu længere ned, ide vi også indfører varigheds-variablen v. For personer under uddannelse angiver v analle af år personen har være på uddannelsen. For personer der ikke er under uddannelse (ig=) angiver v analle af år der er gåe siden opnåelsen af højs fuldføre uddannelse. Vi har da a ig hf v N = N ig, hf, v a, k, h, a, k, h, For a beskrive sysemes dynamik bruges nu 4 sæ af overgangssandsynligheder. Lad ( i) γ være sandsynligheden for a en grundskoleelev af alder a, køn k og a, k, h, herkoms h næse år påbegynder uddannelse i. Vi beregner da analle af grundskoleelever G ( i) + + der næse år påbegynder uddannelse i ved a 1, k, h, 1 N G i i N ( ) γ ( ) a+ 1, k, h, + 1 1,, a+ 1, k, h, + 1 = a, k, h, a, k, h, Na, k, h, Kvoienen il højre for lighedsegne angiver den demografiske udvikling for kohoren. For personer udenfor uddannelsessyseme (ig=) defineres hf overgangssandsynligheden φ ( i) a, k, h,. Denne angiver sandsynligheden for a en person udenfor syseme (med alder a og højes fuldføre uddannelse hf) sarer på hf uddannelsen i næse år. Vi beregner analle af ousidere O ( i) sig ind i uddannelsessyseme ved a 1, k, h, der bevæger 1 Herkoms er ikke med i den nuværende model, men vil blive indfør i den næse version.

4 Side 4 af 22 N O i i N ( ) φ ( ) hf hf a+ 1, k, h, + 1, hf, a+ 1, k, h, + 1 = a, k, h, a, k, h, Na, k, h, For personer indenfor uddannelsessyseme skelnes mellem o overgangssandsynligheder: sandsynligheden for a ændre ilsand uden a færdiggøre igangværende uddannelse og sandsynligheden for a ændre ilsand samidig med a igangværende uddannelse færdiggøres. Definer overgangs- f, ig, hf, v sandsynligheden ( i) δ som sandsynligheden for a en person med højes k, h, fuldføre uddannelse hf, som har være i gang med uddannelsen ig i v år næse år er på uddannelsen i. Hvis f= bliver den igangværende uddannelse ikke afslue, mens hvis f=1 bliver den afslue. De skal derfor gælde a f i ( i) δ = f, ig, hf, v k, h, 1 Analle af insidere der med en given baggrund er på uddannelse i uden a færdiggøre uddannelsen ig beregnes som N I i i N ( ) δ ( ) ig, hf, v+ 1, ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 = k, h, a, k, h, Na, k, h, Analle af insidere der med en given baggrund færdiggør uddannelsen ig og påbegynder uddannelsen i beregnes som N I i i N ( ) δ ( ) f, ig, hf, v Overgangssandsynligheden ( i) i, ig,1 1, ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 = k, h, a, k, h, Na, k, h, δ giver en mege righoldig karakerisering af k, h, den enkele uddannelse. De er f.eks. mulig a beregne frafaldsprocener og forvenede sudielængde ved hjælp af disse. Til dee formål er de en god ide a definere sandsynlighederne p, X, ig, hf, v k, h, p p p p og C, ig, hf, v k, h, = X, ig, hf, v, ig, hf, v k, h, k, h, i ig = δ C, ig, hf, v, ig, hf, v k, h, k, h, = δ δ F, ig, hf, v 1, ig, hf, v k, h, k, h, i p hvor: F, ig, hf, v k, h, ( i) ( ig ) ( i) Og hvor X sår for exi-sandsynlighed, C sår for forsæelses-sandsynlighed, og F sår for færdiggørelses-sandsynlighed. Hvis vi underrykker al noaion borse fra varigheden v, kan vi skrive:

5 Side 5 af 22 X, v C, v F, v p + p + p = 1, for alle v Hermed menes: på ehver idspunk v i uddannelsen kan man enen forlade uddannelsen (X), forsæe uddannelsen (C) eller færdiggøre uddannelsen (F). Herudfra kan vi definere frafaldsprocenen D ved: v 1 X, v C, d = v= 1 d = 1 D p p Desuden kan vi definere forvene sudielængde L ved: 1 L = vp p 1 D v 1 F, v C, d v= 1 d = 1 Daa og Eksrapolering Til projeke er vi udarbejde en forløbsdaabase for perioden I denne daabase findes for alle danskere oplysninger om Køn, Alder, Oprindelse, Højese fuldføre uddannelse, Anal år siden opnåelse af højese fuldføre uddannelse, Igangværende uddannelse, Anal år siden sar på igangværende uddannelse, På grundlag ad denne daabase kan de ovensående overgangssandsynligheder beregnes hisorisk. På grundlag af den hisoriske udvikling i perioden -24, eksrapoleres overgangssandsynlighederne il fremskrivningsformål. Eksrapoleringen foregår i 2 rin. Førs filreres de hisoriske daa med en såkald Cubic Spline Inerpolaion wih Cross Validaion. Formåle med dee er a omdanne de diskree hisoriske daa il en koninuer funkion. Lad S ( ) være denne funkion. Vi vedager a er hisorisk id og > er fremskrivningen. I princippe kunne man eksrapolere ved a anvende ( ) S for >. Men de er e velkend problem a inerpolerede funkioner ofe opfører sig uhensigsmæssig udenfor de område de er esimere i (og ( ) S er jo esimere på hisorisk daa, dvs. for ). Vi vælger derfor a eksrapolere med en anden funkion f ( ), men a kræve a:

6 Side 6 af 22 (1) S S ( ) = f ( ) '( ) = f '( ) Bemærk a S '( ) er veldefinere fordi S er koninuer. De var neop derfor vi lavede en Cubic Spline Inerpolaion. Vi vælger funkionen (2) ( ) exp a + b f = + c Denne funkion har den pæne egenskab a b f ( ) = exp c lim f ( ) = exp( a) Funkionen bevæger sig asympoisk mod en langsige værdi, og vi kan syre hvor den sarer og hvor den ender. Hvis man indsæer (2) i (1) kan man vise a '( ) ( ) ( ) S a = c + ln S S ( ) b = c ln S ( ( )) Indsæes dee igen i (2) fås: '( ) ( ) S f ( ) = S ( ) exp c + c S Funkionen f() er besem borse fra parameeren c. Denne parameer (som vi kalder eksrapoleringsparameeren) besemmer hasigheden hvormed f() konvergerer. Bemærk speciel a de gælder a: Dee giver en forolkning af c: sørrelsen '( ) ( ) S lim f ( ) = S ( ) exp c S S S '( ) ( ) er væksraen i de sidse hisoriske punk. De er alså den hisorisk givne rening. Den langsigede værdi af f() fås ved a lade f() vokse i c år med den hisorisk givne væksrae.

7 Side 7 af Fremskrivning Der er foreage en fremskrivning fra 26 il 235. Eksrapoleringsparameeren er sa konservaiv il 5 2, således a fremskrivningen er relaiv æ på en fremskrivning med konsane overgangssandsynligheder (vi vil nedenfor vurdere effeken af denne anagelse). Der gives førs e overblik over fremskrivningen. Herefer gives en kor gennemgang af den demografiske baggrund for udviklingen. Til sids gennemgås alle uddannelserne enkelvis. Den poenielle arbejdssyrke (her definere som de årige) fordel på højese fuldføre uddannelse er vis i Figur 1. Analle af personer i den poenielle arbejdssyrke falder fra 21 il 235 med ca personer. De gennemsnilige uddannelsesniveau for gruppen som helhed er klar voksende i hele perioden. Dee skyldes de simple fakum, a de gamle personer der går ud af arbejdssyrken hver år er klar dårligere uddannede end de unge personer der kommer ind. Andelen af personer med en grundskoleeksamen eller en erhvervsfaglig uddannelse er faldende, mens de andre uddannelser har en sigende andel. Andelen af personer med en grundskoleeksamen falder fra 29 procen i 26 il 23 procen i 235. I samme periode falder de erhvervsfaglige uddannelser fra 34 procen il 29 procen. For de reserende uddannelser ses den krafigse udvikling for lange videregående uddannelser der siger fra 6 procen i 26 il 14 procen i 235. Figur 1 Poeniel arbejdssyrke (17-65-årige) fordel på højese fuldføre uddannelse. Absolu og relaiv. Hisorisk og fremskreve Bachelor LVU MVU 1% 8% Bachelor KVU LVU MVU KVU Erhvervsgymnasial Almengymnasial Uoplys Erhvervsfaglig Grundskole 6% 4% 2% Erhvervsgymnasial Almengymnasial Uoplys Erhvervsfaglig Grundskole % Som nævn er de ikke så overraskende a de gennemsnilige uddannelsesniveau vokser i hele arbejdssyrken. De er mindre indlysende hvorledes uddannelsesniveaue for nyuddannede udvikler sig. Denne model-ype baseres på overgangssandsynligheder: uddannelsessyseme beskrives som en såkald Markov- 2 Den enkele overgangssandsynlighed bevæger sig gradvis mod e langsige niveau der svarer il a forlænge den hisoriske udvikling eksponeniel i 5 år.

8 Side 8 af 22 kæde. E sådan sysem vil ofe have den egenskab a de bevæger sig mod en saionær ilsand. Spørgsmåle er derfor: bevæger de danske uddannelsessysem sig mod en saionær ilsand, og i så fald, hvor lang er den fra denne ilsand. Vi havde ved saren af dee model-projek den bekymring, a modellen på lang sig ville konvergere mod en urealisisk ilsand, hvor de flese har en lang videregående uddannelse. Dee er i virkeligheden en bekymring for a de esimerede overgangssandsynligheder fører il en saionær ilsand der ligger urealisisk lang væk fra udgangspunke. Som vi skal se var denne bekymring ubegrunde. I Figur 2 ses udviklingen i uddannelsesniveaue for 4-årige. Vi ser på 4-årige fordi de giver e øjebliksbillede af uddannelsessyseme. De gode ved denne alder er a sor se alle er færdige med a uddanne sig, og folk er ikke begynd a dø endnu. De ineressane ved Figur 2 er den relaive figur il højre. Som de ses svinger uddannelsesfordelingen ind i en saionær ilsand på ca. 2 år. De beyder a med de hisorisk givne overgangssandsynligheder (og eksrapolerings-anagelsen) vil uddannelsesniveaue for nyuddannede ophøre med a sige indenfor de næse 2 år. Figur 2 4-årige fordel på højese fuldføre uddannelse. Absolu og relaiv. Hisorisk og fremskreve Bachelor LVU MVU 1% 8% 6% Bachelor KVU LVU MVU 15 1 KVU Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig 4% Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig 5 Almengymnasial Grundskole Uoplys Almengymnasial 2% Uoplys Grundskole % E ande eksempel på a syseme relaiv hurig kører mod en saionær ilsand ses i Figur 3. Andelen af unge som er under uddannelse har være konsan sigende siden I fremskrivningen forsæer denne endens kun il 21, hvorefer andelen lægger sig på e nogenlunde konsan niveau. Effeken af eksrapolering er vis. De ses a udviklingen er kvaliaiv den samme, men a eksrapoleringen på lang sig giver en ændring på ca. 4 procen poin. Den relaiv lille afsand il den saionære ilsand kan forolkes på 2 måder: enen ror vi på modellen og konkluderer a de danske uddannelsesniveau for nyuddannede vil sagnere inden for 2 år, eller også ror vi ikke på modellen og forvener en forsa væks i uddannelsesniveaue. Begge forolkninger kan god være gældende på samme id. Daa synes a påpege endenser il sagnaion i uddannelsesniveaue. Dee kan skyldes mæningsendenser (f.eks. a der findes en overgrænse for hvor sor en del af befolkningen der ønsker en videregående

9 Side 9 af 22 uddannelse) eller a en sigende andel af befolkningen er indvandrere og eferkommere (dee vil blive analysere i den næse version af modellen). Samidig kan den benyede meode god være blind for visse hisoriske udviklinger. Som nævn eksrapoleres overgangssandsynlighederne på en måde der indebærer a de relaiv hurig bevæger sig mod e langsige konsan niveau. Hvis en overgangssandsynlighed har en idsmæssig rend opdages dee ikke. Man vil normal ikke forvene a en overgangssandsynlighed er rende over længere perioder (da den jo skal ligge mellem og 1) men de vil alligevel sikker være en god ide for modellens langsigsegenskaber a udvikle vores meode således a rendede overgangssandsynligheder opdages. Figur 3 Andel af årige som er under uddannelse. Hisorisk og fremskreve Uden eksrapolering Med eksrapolering Figur 4 Andelen af 4-årige med en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Hisorisk og fremskreve Ungdomsuddannelse - Begge køn Ungdomsuddannelse - Videregående uddannelse - Ungdomsuddannelse - Videregående uddannelse - Begge køn Videregående uddannelse -

10 Side 1 af 22 I Figur 4 ses andelen af 4-årige med en ungdomsuddannelse (uddannelse højere end grundskole) sam andelen af 4-årige med en videregående uddannelse. De er regeringens målsæning a 5 procen af en årgang skal opnå en videregående uddannelse. De ses a fra 215 har kvinderne nåe denne målsæning men a begge køn ilsammen ikke når den. Regeringen har e korsige mål om a 85 procen af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Dee mål nås med nød og næppe. De mere langsigede mål om a 95 procen af en årgang skal have en ungdomsuddannelse når end ikke kvinderne. Regeringens mål er ypisk definere ud fra Profilmodellen. Vi skal derfor afsluningsvis sammenligne med denne. Profilmodellen fungerer ved a age en årgang hel ens 8. klasseelever og lade overgangssandsynlighederne virke på disse i 25 år. Forskellen på Profilmodellen og denne model er mange flere uddannelser (ca. 14), ingen demografi (udvandring/indvandring/død) og ingen dynamik (modellen køres kun for e år). Vi har sammenligne med en modelkørsel fra 23. Vi sammenligner derfor resulae af Profilmodellen med 4-åriges uddannelsesfordeling i vores model i 228 (= ). Resulae ses i Figur 5. Profilmodellen har højere andel i grundskolen og lavere andel i gymnasierne og de erhvervsfaglige uddannelser. For de videregående uddannelser har Profilmodellen lavere andel af lang videregående og lavere andel af de 2 andre. De ses a fjernelse af eksrapolering halverer forskellen mellem de o modeller når de videregående uddannelser berages. For de ikke-videregående uddannelser har eksrapolering ikke den sore beydning. Figur 5 Sammenligning med Profilmodellen. 4-åriges uddannelsesfordeling Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Mellemlang videregående Lang videregående DREAM med eksrapolering DREAM uden eksrapolering Profilmodel 23

11 Side 11 af 22 Demografisk baggrund En væsenlig deerminan for ilgangen il uddannelsessyseme er demografien. I Figur 6 er udviklingen i analle af unge skisere. Fra il 25 vises hisorisk daa. Herefer er den senese befolkningsfremskrivning fra DREAM anvend. Som de ses er uddannelsessyseme underlag beydelige demografiske konjunkurer. Analle af 16-årige forvenes a sige fra ca. 54. personer i 2 il over 72. personer i 211. Dee er en signing på 35 procen. Lignende signinger ses for de 2 andre aldersgrupper, naurligvis forskud i id og med en svag sigende endens i niveau på grund af neoindvandring. Vi er i dag (26) mid i de sigende forløb for 16-årige, således a ilgangen il gymnasier og erhvervsfaglige uddannelser må forvenes a sige frem mod 211. Signingen for 21-årige er lige sare således a ilgangen il videregående uddannelser kan forvenes a sige frem mod 216. Besanden af suderende på videregående uddannelser kan derfor forvenes a være sigende frem mod 22. Figur 6 Udviklingen i analle af 16, 21 og 26-årige. Hisorisk og iflg. DREAM s befolkningsfremskrivning årige 21-årige 26-årige

12 Side 12 af 22 Almengymnasiale uddannelser De almengymnasiale uddannelser besår af gymnasie, HF og sudenerkursus. I 24 udgjorde gymnasie 84 procen af de samlede anal suderende, mens HF og sudenerkursus udgjorde hhv. 15 og 1 procen. I Figur 7 il højre ses analle af gymnasieelever. Fra 26 il 212 siger analle af gymnasieelever fra ca. 72. personer il ca. 87., svarende il en signing på ca. 2 procen. Herefer falder analle gradvis il e niveau på ca. 75. personer. Andelen af mænd er sabil knap 4 procen i hele fremskrivningen. Figur 7 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Almengymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 8 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Almengymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve Andelen af personer i arbejdssyrken 3 hvis højese uddannelse er almengymnasial er vis i Figur 7 il vensre. Den sigende ilgang slår igennem frem mod 22. Analle siger fra ca personer i 26 il 247. i 218. Dee er en signing på 9 procen, hvilke er under halvdelen af signingen i analle af gymnasieelever. Årsagen il dee er a en sigende andel af gymnasieeleverne ender på en højere 3 Her definere som personer i alderen der ikke er under uddannelse

13 Side 13 af 22 uddannelse. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med almengymnasial eksamen ca. 7 procen i hele fremskrivningsperioden. Andelen af mænd er nogenlunde sabil ca. 45 procen i hele forløbe. Denne andel er højere end de 4 procen der gælder for gymnasieelever, hvilke forklares af a relaiv færre mænd læser videre efer end sudenereksamenen. Frafaldsprocenen for de almengymnasiale uddannelser er vis i Figur 8. Frafalde er i den hisoriske periode sege beydelig for begge køn. I fald procen fra. I 24 fald 24 procen af mændene og 18 procen af kvinderne fra. Dee eksrapoleres il e langsige frafald på 27,5 procen for mændene og 21 procen for kvinderne. Den forvenede sudielængde er ligeledes vis i Figur 8. Sudielængden ligger sabil på knap 3 år. Grunden il a længden er mindre end 3 år, er a HF ypisk varer 2 år og således rækker gennemsnie ned. 9 Figur 9 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Erhvervsgymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 1 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Erhvervsgymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve

14 Side 14 af 22 Erhvervsgymnasiale uddannelser De erhvervsgymnasiale uddannelser besår af Hhx (handelsgymnasium), Hx (eknikgymnasium), adgangseksamen il diplom ingeniør og mariim forberedelseskursus. I 24 udgjorde Hhx 75 procen af de samlede anal suderende mens Hx udgjorde 23 procen. I Figur 9 il højre ses analle af elever under erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 26 il 214 siger analle af elever fra ca. 37. personer il ca. 49., svarende il en signing på ca. 3 procen. Herefer falder analle en smule il e niveau på ca. 45. personer. Andelen af mænd er i procen. Denne falder gradvis il 49 procen i 235. Iflg. fremskrivningen vil der fra 225 være flere kvinder end mænd på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Andelen af personer i arbejdssyrken hvis højese uddannelse er erhvervsgymnasial er vis i Figur 9 il vensre. Sammenligne med de almengymnasiale uddannelser ses her en mege mere langsige endens il signing. I 235 er analle vokse med 65 procen i forhold il 26. Dee skyldes o forhold: dels a signingen i analle af suderende er mere permanen for de erhvervsgymnasiale uddannelser, dels a personer med erhvervsgymnasial eksamen har en mindre endens il a læse videre end ilfælde er for personer der har en almengymnasial eksamen. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en erhvervsgymnasial sudenereksamen en andel der i fremskrivningsperioden siger fra 3 il 5 procen. Frafaldsprocenerne ses i Figur 1. Der er ske beydelige signinger i den hisoriske periode. Fra hhv. 12,5 og 1,1 procen for mænd og kvinder i siger frafaldsprocenerne il hhv. 25,2 og 22,3 procen i 24, svarende il en fordobling for begge køn. Grunde en re modera udvikling i frafaldsprocenerne i den sidse del af den hisoriske periode, ses re moderae udviklinger i de fremskrevne frafaldsprocener. På lang sig er procenerne hhv. 26,3 og 24, for mænd og kvinder. Den forvenede sudielængde er vis i Figur 1. Den ligger æ på 3 år for både mænd og kvinder, og både i den hisoriske og fremskrevne periode. Erhvervsfaglige uddannelser De erhvervsfaglige uddannelser besår af erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige hovedforløb. I 24 var 36 procen af eleverne i gang med e grundforløb, mens resen var i gang med e hovedforløb. Analle af elever der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse ses i Figur 11. Fra e niveau på 122. personer i 26 siger elevalle il 151. i 217, svarende il en signing på 24 procen. Herefer er analle af elever svag faldende og ender med 138. personer i 235. Andelen af mandlige suderende er sigende i hele fremskrivningen, fra 56 procen i 26 il 59 procen i 235.

15 Side 15 af 22 Andelen af personer i arbejdssyrken hvis højese uddannelse er erhvervsfaglig er vis i Figur 11. Analle er jævn faldende i hele forløbe. Fra 1,2 mio. personer i 26 falder analle il 963. personer i 235, svarende il e fald på 2 procen. Grunden il denne faldende endens samidig med a analle af erhvervsfaglige elever siger, er dels a de sore krigsgeneraioner (med en høj andel af erhvervsfaglige) rækker sig ud af arbejdsmarkede i de kommende år, dels de mege høje frafaldsprocener jf. nedenfor. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse en andel der i fremskrivningsperioden falder fra 34 il 29 procen. Figur 11 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 12 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Erhvervsfaglige uddannelser. Hisorisk og fremskreve Frafaldsprocenen ses i Figur 12 a sige fra knap 3 procen i il over 53 procen i 24 for både mænd og kvinder. Ved eksrapoleringen ender den langsigede frafaldsprocen på 61 procen for mænd og 58 procen for kvinder. Angående sudielængde ses der a være beydelige forskelle på idsforbruge for mænd og kvinder. Hvor mændenes sudielængde er æ på 4 år, er den ca. 2,6 år for kvinder. Dee skyldes især a kvinderne er overrepræsenere indenfor pædagogisk

16 Side 16 af 22 grunduddannelse, social- og sundhedsassisen og social og sundhedshjælper der er hovedforløb der er beydelig korere end andre hovedforløb. Kore videregående uddannelser De kore videregående uddannelser dækker over en lang række uddannelser: Økonomi, markedsføring og service, Polii- og fængselsuddannelser, Tekniske uddannelser, IT- og medieuddannelser mm. Analle af suderende der er i gang med kore videregående sudier ligger nogenlunde sabil på ca. 16. personer i hele fremskrivningen. I den hisoriske periode ses e oppunk omkring år Dee skyldes e eksraordinær høj niveau for ilsrømningen il IT- og medieuddannelserne. Andelen af mænd er sabil ca. 51 procen i hele fremskrivningen. Figur 13 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Kore videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 14 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Kore videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Analle af personer i arbejdssyrken, der ender med a have en kor videregående uddannelse er vis i Figur 13 il vensre. IT/medie-boome i giver e

17 Side 17 af 22 permanen løf i niveaue il ca personer i 26. Herefer er der en svag faldende endens for analle af mænd. Dee gør a andelen af mænd falder fra 56 procen i 26 il 52 procen i 235. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en kor videregående uddannelse en andel der i fremskrivningsperioden er re sabil 4,6 procen. Frafaldsprocenerne er vis i Figur 14. Disse er opdel på den højese fuldføre uddannelse inden saren på den nuværende uddannelse. Der er en sigende endens i den hisoriske periode fra under 2 procen i il mellem 3 og 4 procen i 24. I fremskrivningen forbliver kvinder med en erhvervsgymnasial eksamen på e relaiv lav niveau (ca. 3 procen) hvorimod mændene, uanse højese fuldføre uddannelse ender på over 4 procen. På grund af en mege krafig signing i den sidse del af den hisoriske periode sker der en re krafig signing il ca. 5 procen i den eksrapolerede frafaldsprocen for kvinder med en almengymnasial eksamen. Berages forvene sudielængde, ses en endens il en sudielængde på knap 2,5 år. Igen ses en krafig udvikling for kvinder med en almengymnasial eksamen, resulerende i eksrapolering der afviger fra de andre grupper. Figur 15 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Mellemlange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 16 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Mellemlange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial -

18 Side 18 af 22 Mellemlange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser besår af professionsbachelorer og en mindre resgruppe der ikke er overgåe il professionsbachelor-ordningen. Professionsbachelorer indbefaer socialrådgivere, journaliser, sygeplejersker, lærere, pædagoger mm. I 24 var 92 procen af de suderende på professionsbachelor-ordningen. Som de ses af Figur 15 er analle af suderende svag sigende fra ca. 7. personer i 26 il ca. 8. i 22. Herefer ses en endnu svagere afagende endens. Andelen af mænd er ca. 31 procen i hele fremskrivningen. Analle af personer i arbejdssyrken med en mellemlang videregående uddannelse som højes fuldføre uddannelse er vis i Figur 15 il vensre. Fra ca. 43. personer i 26 siger analle il ca. 47. personer i 235. Andelen af mænd falder i fremskrivningen fra 36 procen i 26 il 28 procen i 235. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en mellemlang videregående uddannelse en andel der i fremskrivningsperioden siger fra 12 il 14 procen. Frafaldsprocenen er sigende i den hisoriske periode. enes frafaldsprocener ligger klar over kvindernes. enes siger fra ca. 25 procen i il ca. 35 procen i 24. For kvinderne sker der en signing fra ca. 15 procen il ca. 2 procen i den ilsvarende periode. De forvenede sudielængder ses a ligge æ på 4 år for alle grupper. Bachelor-uddannelser Bachelor-uddannelser dækker alle universies-bachelorer. Da denne ordning er af nyere dao ses en beydelig signing i de hisoriske al. I var der 18. suderende. I 25 er dee al sege il 51.. I fremskrivningen (se Figur 17, il højre) forsæer denne signing frem mod 22. I 22 forvenes der a være 66. suderende, svarende il en signing på 3 procen. Andelen af mænd venes svag sigende i fremskrivningen, fra 47 procen i 26 il 49 procen i 235. Figur 17 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Bacheloruddannelser. Hisorisk og fremskreve

19 Side 19 af 22 Figur 18 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Bacheloruddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial - Andelen af personer i arbejdssyrken med en bachelor som højese fuldføre uddannelse forvenes a sige krafig i fremskrivningsperioden, især som udryk for en ilpasning af den relaiv nye uddannelse i de samlede uddannelsessysem. Fra 56. personer i 26 forvenes analle a sige il knap 1. i 235. Som for igangværende suderende, forvenes andelen af mænd a være svag sigende, fra 45 procen i 26 il 48 procen i 235. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en universiesbachelor en andel der i fremskrivningsperioden siger fra 1,5 il 3 procen. Frafaldsprocenen forvenes a ligge i område 4-45 procen for alle suderende i fremskrivningen, og forvene sudielængde eksrapoleres il ca. 3,5 år. Lange videregående uddannelser De lange videregående uddannelser besår af kandidauddannelser og Ph.D.- uddannelser. I 24 udgjorde kandidauddannelserne 91 procen af samlige. På grund af ilpasningen il den relaiv nye bachelor-uddannelse, har analle af personer på en lang videregående uddannelse være faldende i den førse del af den hisoriske periode (frem il 1998). Den er herefer voksende frem mod 22 som vi kender de fra de andre videregående uddannelser. Fra e niveau på ca. 6. personer i 26 vokser analle il 86. personer i 225. Dee er en signing på 43 procen. Andelen af mænd forvenes a være nogenlunde sabil 47 procen i hele fremskrivningen. Analle af personer i arbejdssyrken hvis højese fuldføre uddannelse er en lang videregående uddannelse er vis i Figur 19. Analle er voksende i både den hisoriske og den fremskrevne periode. Analle siger fra ca personer i 26 il 448. personer i 23. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke er de en signing fra 6 procen il 13 procen af arbejdssyrken. Andelen af mænd falder fra 58 procen i 26 il 47 procen i 235. Fra 22 er der fles kvinder der har en lang videregående uddannelse.

20 Side 2 af 22 Figur 19 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Lange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 2 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Lange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Af Figur 2 ses de a frafaldsprocenerne er særk afhængige af højes fuldføre uddannelse. For personer med en bachelor ligger den på ca. 25 procen, mens den for de gymnasiale uddannelser ligger på ca. 4 procen (e niveau der genkendes fra personer der suderer il en bachelor). Årsagen er a en lang videregående uddannelse er mege korere for en person med en bachelor. Som de ligeledes ses i Figur 2 er den forvenede sudielængde for en person med bachelor lid over 3 år, mens den for de gymnasiale uddannelser er lid under 6 år.

21 Side 21 af E sød il modellen: halvering af frafaldssandsynligheder I dee sød halveres samlige frafaldssandsynligheder fra 26 og frem. Som beskreve i afsni 2 kan overgangssandsynlighederne for en given uddannelse, given køn, given højese fuldføre uddannelse osv. aggregeres il: X Hvis (, v C, v F, v,, ) X, v C, v F, v p + p + p = 1, for alle v p p p er de iniiale sandsynligheder defineres søde ved: p p p 1 = p 2 1 p X, v X, v X, v C, v = C, v p X, v 1 p 1 p X, v F, v = F, v p X, v 1 p De anages a videreførelses- og færdiggørelsessandsynlighederne ilpasser sig falde i frafaldssandsynligheden på en sådan måde a de bibeholder deres indbyrdes relaive forhold. Frafalds- og færdiggørelsessandsynlighederne er begge danne som summer af adskillige andre underliggende overgangssandsynligheder. De anages a alle underliggende sandsynligheder ændrer sig proporional. Figur 21 Andelen af 4-årige med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Hisorisk og fremskreve Ungdomsuddannelse - Grundforløb Videregående uddannelse - Grundforløb Ungdomsuddannelse - Halv frafaldsprocen Videregående uddannelse - Halv frafaldsprocen I Figur 21 ses effeken af søde på 4-åriges uddannelsesniveau. De ager mere end 1 år før der er en synlig effek af søde. De skyldes a de flese 3-4-årige er færdige med deres uddannelser og derfor ikke påvirkes af søde. Og de er neop

22 Side 22 af 22 dem der bliver 4 år i den førse 1-årsperiode. Herefer ses en beydelig effek a søde. Regeringens målsæning om a 5 procen af en årgang skal have en videregående uddannelse overholdes, og målsæningen om a 95 procen af en årgang skal have en ungdomsuddannelse er mege æ på a blive overhold. Figur 22 4-åriges uddannelsesprofil Grundskole Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Mellemlang videregående Bachelor Lang videregående Grundforløb Halv frafaldsprocen I Figur 22 ses de 4-åriges uddannelsesprofil i år 23. Der ses som forvene beydelige fald i grundskole og gymnasiale uddannelser og signinger i alle andre uddannelser. Der ses mege beydelige signinger i erhvervsfaglig og lang videregående uddannelse.