Fremme af reparation - et led i affaldsforebyggelse

DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Fremme af reparation - et led i affaldsforebyggelse Det Økologiske Råd, Bispebjerg Miljøcenter og Agendacenter Sundbyøster December 2006 Støttet af Københavns kommunes Byøkologiske Fond Blegdamsvej 4B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77. http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: info@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt, og udgiver tidsskriftet Global Økologi

Indhold side Indledning 2 Sammenfatning 3 Anbefalinger 3 Afgrænsning af produktgrupper 4 Reparationsguiden.dk 5 Forlænget garanti 5 Brugerundersøgelse 6 Besvarelse på spørgsmål 7 Lokale reparatører 7 Elektronik 7 Møbler 9 Producenters syn på reparation 9 Skoler og støttede reparationssteder 10 Offentlige grønne indkøb og krav om reparerbare produkter 11 Fremme af reparerbare produkter via statslige tiltag 11 Konklusion 13 Bilag 15 Indledning Projektet er udført af Det Økologiske Råd (DØR), Agendacenter Sundbyøster og Bispebjerg Miljøcenter. Projektet er blevet fulgt af en følgegruppe med repræsentanter for Miljøkontrollen, Amagerforbrænding, Miljø- og Energicentret i Høje Tåstrup, DAKOFA og Informationscenter for Miljø og Sundhed. Projektet har til formål at undersøge mulig fremme af reparation som en form for affaldsforebyggelse. Udgangspunktet er de stigende affaldsmængder. Selv om det er lykkedes at nedbringe mængden af affald til deponi, er det ikke lykkedes at standse stigningen i affaldsmængderne. Projektet skulle undersøge interessen, såvel blandt forbrugere som reparatører, for øget lokal reparation i de to områder af København - Sundbyøster og Bispebjerg. Der tales ofte om at forlænge varernes levetid om at bryde brug-og-smid-væk-kulturen. F.eks. taler regeringens Affaldsstrategi 2005-08 om at producere og forbruge mindre ressourcekrævende produkter, som holder længe og er miljøvenlige. En konkret måde at bidrage hertil kunne være øget adgang til reparation af varer. Dette projekt vil undersøge barrierer og muligheder for, at der etableres lokale reparationssteder, hvor mere simple reparationer kan foregå, så man ikke behøver en høj starttakst. Vi har talt med lokale reparatører samt radio/tv-forhandlere m.v. om lokal reparation henholdsvis indlevering via butik til centralt værksted. Miljøkontrollen afholdt d. 11.9.06 et seminar om affaldsforebyggelse. Her var fremme af reparation et af hovedpunkterne, og nærværende projekt blev fremlagt. Der deltog ca. 40 repræsentanter for Agendacentre, affaldsselskaber m.v. Der blev afholdt gruppearbejde, og her viste der sig stor interesse for at gå videre med mulighederne for fremme af reparation. - 2 -

Det primære sigte har været gennem vores undersøgelse at belyse mulighederne for at styrke lokale reparationssteder i privat regi. Vi har dog samtidig overvejet, om adgangen til reparation kunne styrkes yderligere ved at skoler eller støttede værksteder foretog reparationer, som det ikke ville være rentabelt at foretage i privat regi. Endelig lægger projektet op til, at Københavns kommune kunne rejse politisk krav mhp. at det på nationalt plan sikres, at flere produkter faktisk kan repareres. Det undersøges, om Københavns kommune i sin indkøbspolitik lægger vægt på reparerbare produkter eller kunne tænke sig at gøre det fremover. Sammenfatning Øget reparation kunne være et led i forebyggelse af affald gennem at forlænge bestemte varers levetid. Men der er en form for ond cirkel så længe kun få får repareret ting, er reparationer dyre. Og så længe reparationer er dyre, er der kun få, der ønsker at få repareret. Rapporten fokuserer på elektronik og møbler. Den peger på, at der er et segment af befolkningen, som er motiveret for øget reparation af elektronik og møbler. Men det er ikke muligt ud fra rapporten at fastslå, hvor stort dette segment er. Derimod viser rapporten, at der i dette segment er stor interesse for varer, som kan repareres og et ønske om, at der kommer varer på markedet med en garanti for, at de kan repareres, og at der stilles reservedele til rådighed i en vis tidsperiode. Der er også interesse for øget reparation, dog kun for varer af en vis værdi over 1000-1500 kr og forudsat at der anvendes en lav starttakst. Der er stærkt delte meninger om værdien af tillægsforsikringer, hvor man får garanti udover købelovens 2-års periode bl.a. fordi mange finder dem uigennemskuelige og måske direkte belagt med en overpris. Rapporten har undersøgt reparatører inden for to lokalområder Bispebjerg og Sundbyøster i København. Der er foretaget interviews, som peger på, at de fleste reparatører lever en ret stille tilværelse, uden at lave megen reklame for sig selv. Men mange af dem giver udtryk for, at de gerne ser større fokus på reparation. Nogle føler sig lidt dårligt behandlet af producenterne, f.eks. fordi de ikke kan blive autoriseret af disse og derfor ikke kan købe reservedele direkte eller fordi de skal betale for at få stilet de nødvendige tegninger/diagrammer til rådighed. Nogle ønsker at komme på kursus hos producenter eller leverandører. De lokale reparationsværksteder for elektronik har relativt lave starttakster for møbler er der slet ikke starttakst, da man straks kan se, hvad der skal laves. De butikker, der sender til centrale værksteder, har derimod højere starttakster. Der ses en række mulige virkemidler, som kunne iværksættes af staten, EU, kommuner eller af producenterne, som ville kunne fremme reparation. Anbefalinger Staten/EU bør stille krav til producenter og leverandører: Produkter skal kunne repareres Reservedele skal kunne fås i et vist antal år Tegninger skal være gratis for reparatører Forbud mod kunstigt lave nypriser (mobiltelefoner) - 3 -

Regulering af markedet for tillægsforsikringer, så det sikres, at der faktisk sker reparation på producentens regning - af produkter uden for den periode (2 år), som er omfattet af købeloven samt at forbrugerne ikke betaler overpris for tilkøbsforsikringerne Staten anbefales: at indføre et tilskud til reparation af elektronik og møbler, f.eks. på 20% af den samlede reparationspris (incl. moms) Københavns kommune anbefales: At gennemføre en kampagne for øget reparation af elektronik, herunder at medvirke til større synlighed af reparatørerne At støtte løbende opdatering af www.reparationsguiden.dk At indlede drøftelser med eksisterende reparatører samt tilgrænsende fag, f.eks. snedkerfaget, om der kunne skabes øget kapacitet til reparation, hvis der viste sig et marked for det At stille krav i alle relevante indkøbsaftaler om, at varer skal kunne repareres, og at leverandører skal stille reservedele til rådighed i mindst 5 år svarende til Svanemærkets krav til PC'ere m.v. Producenter af elektronik anbefales: At benytte sig af et vidtforgrenet net af reparatører, så flere kunder har mulighed for hurtige og billige reparationer lokalt At enten stille alternativt apparat til rådighed, mens reparation foregår, eller at garantere en maximal ventetid for reparationer, idet kunden får nedslag i prisen, f.eks. 5% for hver dag man venter udover den garanterede periode At stille tegninger/diagrammer gratis til rådighed for reparatører (gælder specielt mobiltelefon og radio/tv) At give mulighed for, at reparatører kan komme på kursus hos producenterne Afgrænsning af produktgrupper Vi har valgt at afgrænse feltet til to produktgrupper elektronik og møbler. Disse blev valgt, fordi vi her ser et potentiale for øget reparation, idet meget i dag kasseres, fordi det ikke kan betale sig at få det repareret. Samtidig hører såvel elektronik som storskrald, herunder møbler, til de affaldstyper, som er i vækst. Derimod er der et relativt velfungerende net af reparatører for f.eks. cykler, biler og hårde hvidevarer. Når vi ikke valgte hårde hvidevarer, skyldes det, at disse er så relativt dyre, at de alligevel bliver repareret, medmindre de er gamle. Samtidig bør ældre apparater ofte hellere kasseres, fordi deres elforbrug er for stort, og måske er de CFC-holdige. Der er også produktgrupper, hvor reparation er så indarbejdet, at det ikke trues afgørende af en brugog-smid-væk kultur. Det gælder cykler hos en cykelsmed kan man få en reparation, f.eks. lapning, for 60 eller 100 kr uden en starttakst. Det samme gælder nye hæle hos en hælebar. Vi valgte fra starten at fokusere på produkter med en nypris på mellem 400 og 2000 kr. For møbler og elektronik med en nypris over ca. 2.000 kr, må man antage, at man også i dag vil få det repareret, hvis tingene ikke er totalskadet eller forældede. Produkter til en nypris under 400 kr anser vi for normalt at - 4 -

være urealistiske at etablere reparations-systemer for. Men disse beløbsgrænser er noget af det vi har undersøgt i projektet, og det peger på, at undergrænsen på de 400 kr er for lav, se senere. Reparationsguiden.dk Der findes allerede i dag www.reparationsguiden.dk. Denne er landsdækkende og drives af Miljø- og energicentret i Høje Tåstrup. Den er sponsoreret af en lang række kommuner, herunder København. Den er et godt værktøj, idet man kan gå ind under varegrupper og kommuner og se, hvilke reparatører der findes. Guiden giver et billede af, at der allerede er en del reparatører i Københavns kommune, men også at der er felter, hvor der er meget få. Hvad angår møbelreparation er der adskillige i kommunen, men de fleste laver møbelpolstring og reparerer antikke møbler. Der er kun få, der laver snedkerarbejde, og som f.eks. kunne reparere stole og borde, der er gået i stykker i sammenføjninger m.v. Vi har i dette projekt brugt guiden som et redskab til at finde frem til potentielt interesserede reparatører men også fundet flere, som ikke har tilmeldt sig guiden. Vores interviews viste, at flere af de lokale reparatører ikke kendte guiden. Forlænget garanti En måde at sikre, at varer repareres, hvis de går i stykker, og dermed får længere holdbarhed, er at forlænge garantiperioden. Dette findes i dag, f.eks. inden for radio/tv området, hvor man kan få f.eks. 4 års garanti ved at betale ekstra. Men Forbrugerrådet er skeptisk over for ordningerne, fordi de har oplevet, at det er for svært at få respekteret garantien hos forhandlerne. Rådet henviser til en kritisk rapport fra Nordisk Ministerråd 1 om tillægsforsikringer, samt til at der ikke er danske forsikringsselskaber, der tilbyder disse ordninger, hvilket de ser som udtryk for, at der er tale om et gråt marked. Forbrugerrådet anfører, at de ikke er totalt imod tilkøbsforsikringer, men de mener ikke, at detailhandelen er de rigtige til at formidle disse. Forbrugerne bliver ikke oplyst korrekt om betingelserne, og nogle gange er forbrugerne værre stillet, end hvis de ikke havde tegnet forsikringen. Det kan gælde inden for købelovens 2-års garanti-periode. Konflikten kan opstå, fordi nogle tilkøbsforsikringer også gælder i de første 2 år, idet de også gælder, selv om varen er gået i stykker ved et hændeligt uheld. Her gælder købelovens garanti ikke - f.eks. hvis man selv (eller katten) har væltet en kop kaffe ud over et apparat. Men Rådet har kendskab til sager, hvor en forbruger ikke kunne få erstatning, hverken over tilkøbsforsikringen eller via købeloven. Rådet mente, at forbrugeren ville have været berettiget til erstatning via købeloven, hvis han/hun ikke havde haft en tilkøbsforsikring. I andre tilfælde kan man bruge sin indboforsikring eller tilkøbe sig en ekstra dækning her. Tilkøbsforsikringer kan i nogle tilfælde være for dyre der er set eksempler på op til 2.500 kr for en sådan forsikring til en bærbar PC, og så kan der endda være selvrisiko på 2. Der er således behov for at gøre sådanne tillægsforsikringer mere gennemsigtige. En mulighed ville være at indskrænke deres gyldighed, så de først træder i kraft efter de 2 år, hvor købeloven gælder. 1 Nordisk Ministerråd, 24.5.06, Rapport: Tillægsforsikringer i Norden. http://www.norden.org/webb/news/news.asp?id=6177&lang=1 2 Tina Dhanda, Forbrugerrådet, pers.komm. 15.6.06-5 -

Dermed ville man sikre, at tilkøbsforsikringen ikke kan sætte købelovens regler ud af kraft. Til gengæld vil det måske gøre tilkøbsforsikringen mindre attraktiv for kunderne. De mister en mulighed, som de tilsyneladende havde, for at få ekstra sikring inden for de første 2 år. Den nævnte rapport fra Nordisk Ministerråd indeholder forslag til, hvordan man kunne forbedre forbrugernes retsstilling ift. tillægsforsikringer. Vores brugerundersøgelse, se nedenfor, viste at brugerne er delt i to lige store lejre på spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at betale for forlænget garantiperiode. Det fremgik også, at forholdsvis få havde prøvet at tegne en sådan forsikring, og at flere af dem, der var negative, i højere grad tog afstand fra de eksisterende ordninger, som de fandt for dyre men ikke nødvendigvis var principielt imod, at man kunne betale sig fra en forlænget garanti. Dansk Handel og Service forsvarer tillægsforsikringerne, idet de siger, at kun få forbrugere, skønsmæssigt under 5%, har en udvidet indboforsikring, der kan dække nogle af de samme ting. DH&S fremhæver flere fordele ved tillægsforsikringerne: de har en løbetid, der er flere år længere end købelovens 2 års garanti de dækker hændelige uheld de dækker selvforskyldte skader 3 Tilkøbsforsikringer er i princippet en god mulighed for at forlænge varers holdbarhed. Men de eksisterende forsikringer virker uigennemskuelige og samtidig ofte for dyre. Der er brug for en regulering af området, så man kan få billigere forsikringer, hvor dækningen er genemskuelig. Brugerundersøgelse Vi har udført en mindre brugerundersøgelse i form af et spørgeskema (se skema i bilag 1), hovedsagelig i de to agendacentres lokalområder. Undersøgelsen kan ikke anses for helt repræsentativ, idet der ikke har været budget til at købe en større professionel undersøgelse. Vi har fremlagt skemaer 1) På Københavns Miljøfestival i maj 2006 i standene for to Agendacentre Bispebjerg og Sundbyøster. 2) På biblioteker, medborgerhuse og hos enkelte reparatører i de to områder i perioden juniaugust. 3) I Miljøkontrollens reception 4) Endelig er der uddelt skemaer foran et supermarked i Bispebjerg Der blev udloddet nogle præmier til de, der udfyldte og afleverede skemaerne. Det må forventes, at der vil være en vis overvægt af svarpersoner, som må antages at være mest miljøbevidste og dermed mest motiverede for reparation. De personer, som vi har tilbudt skemaer på bibliotekerne og foran supermarkedet må antages at være gennemsnitsborgere, men de, der har svaret, vil især være de, der har en vis motivation for emnet. 3 Lone Rasmussen, Dansk Handel & Service, pressemeddelelse, 6.9.06. http://www.dhs.dk/home/nyheder/dhs%20nyheder/nyhed.aspx?entryguid=%7ba8936f12-0d3d- 47A4-8458-762450E2A4A3%7d - 6 -

Men vi anser ikke dette for et stort problem, idet en etablering af en form for udvidet reparationsordning heller ikke kan forventes at blive brugt af alle borgere. Hvis det f.eks. er de 20% mest miljøbevidste borgere, der ville bruge en sådan, ville det stadig udgøre et betydeligt potentiale. Besvarelse på spørgsmål De 91 besvarelser viste, at et stort flertal gerne ville få repareret mere inden for de to varegrupper, hvis der var lokale reparatører, som var billigere at langt de fleste højst vil acceptere en starttakst på 200 kr ved reparation af et stykke elektronik til en nypris af 1000 kr det store flertal er enige i, at det er produkter til en nypris på mindst 600 kr, hvor der er et potentiale for øget reparation, men godt 20% er uenige, overvejende fordi de mener, at nyprisen skal være højere. For et meget stort flertal ville det tælle positivt ift. valg af et nyt elektronikprodukt, hvis der var en garanti for, at det kunne repareres Gruppen er delt lige over på spørgsmålet, om hvorvidt det er en god idé at betale ekstra for en længere garantiperiode. Relativt få har selv erfaring med sådanne ordninger. Blandt de negative svar er der en del, som mener, at de nuværende ordninger er for dyre eller uigennemskuelige. Udover at besvarelserne som nævnt ikke kan anses for helt repræsentative for danske forbrugere, skal man også være opmærksom på, at mange i den slags besvarelser har en tendens til at svare med deres over-jeg, dvs svare ud fra hvad de synes de burde gøre, frem for hvad de i praksis gør. Det kendes f.eks. fra undersøgelser af, hvor mange økologiske fødevarer man køber hvor den slags undersøgelser ofte viser en større andel økologi, end der faktisk viser sig i butikkerne. Lokale reparatører Vi har interviewet 11reparatører af elektronik og 2 reparatører af møbler i de to distrikter Bispebjerg og Sundbyøster. Et flertal af disse kendte ikke til reparationsguiden flere af de, som står anført i den, kendte den heller ikke. De fleste fandt, at guiden var en god idé, men et par stykker virkede uinteresseret i at stå anført i den. Efterfølgende har Miljø- og Energicentret i Høje Tåstrup henvendt sig til de, der ikke var anført i guiden. Alle indvilgede i at være med, og de er nu anført i guiden. Generelt gør reparatørerne ikke så meget opmærksom på sig selv. Nogle gør f.eks. i reparationsguiden. De bruger sjældent annoncer idet de bygger på faste kunder De fleste ville gerne have spørgeskemaet til dette projekt liggende i butikken, hvilket må tages som udtryk for, at de er positive over for at sætte mere fokus på reparation. Elektronik 9 af de 11 interviewede har reparation som hovedaktivitet selv om flere også har salg. Men vi har også interviewet Fona og Elgiganten, som blot modtager apparater til reparation som en lille biaktivitet. - 7 -

Reservedele: Reparatørerne oplyser, at de generelt kan skaffe reservedele til de fleste apparater. Men nogle klager over, at reservedele er for dyre derfor importerer de ofte reservedele fra udlandet - i nogle tilfælde køber de endda nye apparater i udlandet for at tage reservedele fra disse! Diagrammer: Reparatører skal ofte betale for at få diagrammer/tegninger fra producenterne det gælder dog ikke computere, hvor der ikke er behov for diagrammer, da reparatørerne kun laver komponentudskiftning 4. Det er relativt dyrt for mobiler samt visse radio/tv-mærker. Det anføres, at B&O er blandt de billigste, idet B&O har en politik om, at deres apparater som er dyre at købe skal være lette at få repareret. Kravet om betaling for diagrammer begrænser, hvad reparatørerne vil reparere. F.eks. anfører nogle radio/tv-reparatører, at de godt kunne reparere mobiltelefoner og videokameraer, men de fravælger det, fordi de i så fald skal købe for mange diagrammer. En anden grund er, at der kræves specialværktøj til disse apparater, og dette er ofte forskelligt fra mærke til mærke. Pris: En reparatør anfører at have erfaring for, at kunder højst vil betale 1/3 af nyprisen for en reparation. Da hun samtidig ikke kan lave reparationer for mindre end 500 kr, mener hun ikke, at apparater med en nypris under 1500 kr vil blive repareret. Starttakster: De rene reparatører har relativt lave starttakster 100-300 kr. mobilreparatøren og én af støvsuger-reparatørerne har slet ingen starttakst. Derimod har kædebutikkerne højere starttakst 350-500 kr. Vi har interviewet 3 Computer-reparatører. De anfører, at de har en del reparation af PC er endda også af lidt ældre PC er. De har relativt lave startgebyrer på 200-250 kr. Én har valgt kun at reparere stationære PC er en anden anfører, at det er svært at få reservedele til bærbare PC er. Èn af dem anfører (det bekræftes ikke af de andre), at det er svært at få reservedele til Fujitsu-Siemens som ellers kalder sig en miljøvenlig producent. Fujitsu-Siemens anfører, at det er fordi den pågældende ikke er autoriseret af dem, se nedenfor. En anden reparatør angiver, at det tager lang tid at skaffe reservedele til bestemte mærker Acer og Packardbell. Vi har interviewet to reparatører af støvsugere. De oplyser især at reparere kvalitetsstøvsugere, f.eks. Nilfisk. Ofte kan man ikke få reservedele til de billige, og disse er i det hele taget ikke reparationsvenlige. Der er for mange plastdele. Når disse knækker, kan de ikke repareres.. Vi har interviewet 3 reparatører af Radio/TV (udover de store salgsbutikker). De lever i høj grad af at reparere B&O. Men også mange slags fjernsyn og videoer. Én anfører, at de kun reparerer kvalitetsmærker, mens de to andre anfører at reparere alt. Sidstnævnte oplever ikke, der er forskel på, hvor let det er at skaffe reservedele til forskellige mærker selv de billigste kan de normalt skaffe reservedele til. Den ene reparatør anfører faktisk, at reservedele er særligt dyre til B&O. Èn reparatør forventer, at reparation af TV vil gå ned i en periode, fordi mange vil ønske at skifte til fladskærm. Én reparatør har en startpris på 170 kr for TV og kun 80 kr for en video, mens en anden tager minimum 300 kr. 4 Oplyst af service-direktør Palle Jensen, Fujitsu-Siemens 6.11.06-8 -

Vi har interviewet én reparatør af mobiltelefoner. Denne reparerer kun de dyrere telefoner. Han angiver, at reservedele er for dyre, hvorfor han køber reservedele eller nye telefoner i Østen. Han ville gerne have et kursus hos Nokia og Ericsson for at lære deres telefoner bedre at kende mhp. reparation. Vi har interviewet to store kædebutikker Fona og Elgiganten som har modtagelse af apparater til reparation som en lille sideaktivitet. Begge og især Elgiganten - var svære at få oplysninger ud af om reparation, men oplyste, at de modtager et bredt sortiment af apparater. De har begge et startgebyr på hhv. 350 kr og ca. 500 kr (for mindre apparater) for at undersøge, om apparatet kan laves. Men hvis kunden siger ja til reparationen, betales kun for selve reparationen, ikke startgebyret. Kædebutikkerne nævner ofte muligheden for tillægsforsikring, se senere, idet de henviser til, at kunder så kan få gratis reparation. Møbler Der er få reparatører vi har interviewet 2. De laver kun ompolstring samt reparation af antikke møbler. De ompolstrer især dyrere møbler og gamle møbler med en historie. Men det hænder også, at kunder får ompolstret billige møbler. De laver ikke almindeligt snedkerarbejde. Evt. sliber de skrammer væk og maler over. De ønsker heller ikke at henvise til snedkere, da de ikke vil tage ansvaret for at anbefale bestemte frem for andre. Producenters syn på reparation Vi har også søgt at spørge nogle producenter, hvordan de ser på spørgsmålet om reparation og reservedele. Vi har spurgt de store producenter af mobiltelefoner, Nokia og Sony-Ericsson, bl.a. hvordan de ser på at levere diagrammer gratis til reparatører, men de har ikke ønsket at svare på spørgsmål. Nokia har direkte en politik om ikke at svare på henvendelser 5, mens Sony-Ericsson blot ikke har svaret trods rykker. Vi har også spurgt Fujitsu-Siemens producent af computere om de har en politik ift. reparation f.eks. hvor længe de leverer reservedele til en model. Fujitsu-Siemens oplyser, at de har en garanti for mindst 5 års adgang til reservedele på deres PC og notebooks, hvilket de mener er relativt lang tid ift. mange andre. Firmaet har 12 uddannede og certificerede servicepartnere, som yder reparation etc. på deres produkter. Disse ligger især på Sjælland der er kun 2 i Jylland. De certificerede servicepartnere har fuld adgang til reservedele. Kun disse service-partnere må reparere inden for garantiperioden. Efter garantiperioden blander Fujitsu- Siemens sig ikke i, hvor man får repareret, men de ønsker ikke at sælge reservedele til andre end de 12 servicepartnere. Andre reparatører må så købe af en af disse. Derved bliver reservedele dyrere for de ikke-autoriserede, idet der vil være fortjeneste i to led. Ellers kan de købe reservedele på det grå marked. Men Fujitsu-Siemens mener, at det alt i alt bliver billigst for kunderne, når der er få værksteder, der hver for sig har mange ens reparationer. De fremhæver især de bærbare computere, hvor reparationer ikke er standard og derfor kræver et vist volumen af reparationer for at gøre det rationelt. Reparatørerne har ikke behov for adgang til tegninger/diagrammer, idet de kun laver komponentudskiftning i modsætning til reparatører af f.eks. fjernsyn, som kan gå ind i de enkelte komponenter 6. 5 Vi fik oplyst, at Nokia ikke modtog henvendelser hverken telefonisk eller pr. E-mail, men evt. pr. brev. Vi har så skrevet brev, som ikke er blevet besvaret og det er ikke muligt at rykke for svar, hverken telefonisk eller pr. E-mail. 6 Oplyst af service-direktør Palle Jensen, Fujitsu-Siemens 6.11.06-9 -

Fujitsu-Siemens har svanemærke-licens på én af deres bærbare modeller (1410), og de havde indtil sommeren 2006 også licens på en eller flere stationære modeller, men denne har de ikke fornyet 7. Det skal bemærkes, at der i svanemærke-kriterierne for såvel stationære som bærbare PC er indgår krav om, at producenten skal stille reservedele til rådighed i mindst 5 år. Men der er ikke krav til, hvem de sælger reservedele til. Det strider således ikke nødvendigvis imod Svanemærket, hvis Fujitsu- Siemens kun vil sælge reservedele til reparatører, som de selv har autoriseret. Men en sådan politik medfører, at der for mange forbrugere vil være længere afstand til en reparatør eller at man skal indlevere via et salgssted, hvor der vil være en højere starttakst, fordi produktet skal sendes til et centralt værksted. Erhvervsskoler og støttede reparationssteder Kunne man forestille sig, at man på tekniske skoler eller andre uddannelsessteder inden for håndværksmæssige fag indarbejdede en mulighed for, at eleverne gratis eller billigt kunne reparere for privatpersoner. Hvis skoler eller støttede reparationssteder skulle tilbyde reparation for private, ville det forudsætte, at man kunne sikre, at de ikke tog arbejde fra de eksisterende private reparatører. Man kunne forestille sig en arbejdsdeling, hvor skoler som led i deres undervisning tilbød reparationer, som der ikke vil være et marked for hos private reparatører. Det kunne f.eks. være produkter under en vis nypris, f.eks. under 600 kr. Eller man kunne specielt tiltrække mindrebemidlede, som ikke kunne betale de høje takster hos private reparatører, men til gengæld var villige til at acceptere en risiko for, at tingene tog længere tid og måske ikke blev i orden ved første forsøg. Sådanne ordninger findes, hvor man kan få foretaget billig tand- eller hårpleje på hhv. tandlægehøjskole og frisørskoler. Disse tilbud opfattes, så vidt vi har kendskab til, ikke som urimelig konkurrence over for tandlæger og frisører. Men det er også kun små nicher ift. de private. Tilsvarende på møbelsnedker-området ville reparation af møbler ikke true konkurrencen, hvis man blot holdt sig fra antikke møbler og fra ompolstring, som ser ud til at være de eneste felter, hvor der i dag foregår privat reparation. Vi har talt med Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) 8 på Frederiksberg, som bl.a. uddanner elever indenfor svagstrøm, dvs. elektronik fagteknikere. Her reparerer man ikke for kunder. Skolen har en politik om at man ikke vil gå i konkurrence med reparatører, og man ser klart et sådant tiltag som konkurrence. Vi har desuden spurgt på snedkerlinien på Københavns Tekniske Skole, men her er mulighederne for at gå ind i den type af aktivitet blevet stærkt forringet. I januar 2006 lukkede Undervisningsministeriet skolepraktikordningen for snedkere, herunder møbelsnedkere. Tidligere kunne man der få repareret sine møbler. Der er nu i alt på Københavns Tekniske Skole kun ca. 6 skolepraktikelever tilbage, hvorfor den mulighed ikke længere er til stede. 7 Oplyst af Jacob Waidtløw, Miljømærkesekretariatet, 26.10.06 8 Vejleder Finn Andersen, Tekniske Erhvervsskole Center, pers.komm. 25.9.06-10 -

Om elever som en del af deres grundforløb og /eller hovedforløb kan reparere gamle møbler vurderer Københavns Tekniske Skole ikke umiddelbart er muligt. Skolen skal følge Undervisningsministeriets undervisningsplaner, som ikke indeholder noget af den slags. Efter endt grundforløb på 20 uger er eleverne ude hos mestre. Derefter er de ialt på skole ca.6x6 uger i løbet af 3 år 9. Kofoeds Skole har som del af deres undervisningstilbud en mulighed for, at brugere kan deltage i kørsel og afhentning af møbler hos private og virksomheder. De modtager utrolig mange henvendelser og kan kun afhente en lille del af det. Derfor afhenter de kun møbler som kan bruges direkte igen og reparerer ikke. Møblerne kan gratis afhentes af skolens brugere til deres private hjem. De tvivler på, at det kan betale sig at reparere møbler, pga. de billige indkøbspriser og de dårlige materialer: Alt der kommer fra IKEA er færdigt når det først er lidt i stykker det er jo spånplader. Det er ikke aktuelt for møbelværkstedet at begynde at reparere og sælge ud af huset. Der er for meget arbejde og administration med det. Offentlige grønne indkøb og krav om reparerbare produkter Københavns kommune har selv mulighed for at bidrage til fremme af mere reparationsvenlige produkter som led i deres indkøbspolitik. Kommunen har hidtil stillet krav om en reservedelsgaranti på bl.a. følgende områder: Møbler (5 år) Babyudstyr (5 år) Vagt- og sikringsudstyr (5 år) IT-udstyr (1 år) 10 Det skal dog bemærkes, at 1 år er meget kort tid på IT-området, i betragtning af at Svanemærket kræver 5 år for PC'er (se afsnit producenters syn på reparation ). Kommunen begrunder det med, at udskiftning af IT-udstyr foregår så hurtigt, at der ikke er brug for længere reservedelsgaranti. Fremme af reparerbare produkter via statslige tiltag Selv om nærværende rapport retter sig imod det kommunale niveau, vil vi her kort berøre, hvad der kunne gøres for at fremme reparation og reparerbare produkter via statslige tiltag og hvor Københavns kommune kunne lægge et pres på staten for at tage sådanne virkemidler i brug. Som nævnt stiger affaldsmængderne fortsat. Regeringen har en målsætning om at afkoble affaldsmængderne fra den økonomiske vækst, men dette mål er således ikke opfyldt og der er ikke udsigt til, at det opfyldes, medmindre der tages nye virkemidler i brug. I regeringens affaldsstrategi for 2005-08 11 anføres, at på lang sigt skal brugen af ressourcer og produkters reelle miljøbelastning afspejles direkte i varens pris Ved udvikling af fremtidens markedsøkonomiske virkemidler skal der 9 Benedicte Stokkeby Koch, koordinerende vejleder, Københavns Tekniske Skole, Rebslagervej 11, København NV. 10 Diana Nedrud Eriksen, fuldmægtig Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Koncernservice, Strategisk Indkøb, 31.10.06 11 Findes på www.mst.dk under affald. - 11 -

sigtes mere mod affaldsforebyggelse. Men hvis dette skulle realiseres, ville det kræve, at regeringen var villig til at genoptage strategien med grønne afgifter og omlægning af skatter fra skat på arbejde til skat på energi, ressourceforbrug og forurening den strategi, som i mindre grad blev fulgt i 90 erne, men som blev helt forladt ved regeringsskiftet i 2001. Affaldsstrategiens afsnit om forebyggelse af affald indeholder da også udelukkende bløde virkemidler såsom øget information. Man kunne forestille sig, at der blev lovgivet om, at varer skulle produceres, så de fik en længere levetid. Men der er snævre grænser for, hvad man kan lovgive om i Danmark, når det gælder udformningen af varer, dvs. tekniske og funktionsmæssige krav til varer. Sådanne regler er normalt harmoniseret på EU-plan udover at det ville være vanskeligt for et lille marked som det danske at påvirke de store producenter af f.eks. elektronik. Der er derfor behov for at anvende andre incitamenter til at fremme varer med længere holdbarhed. Her er de økonomiske virkemidler erfaringsmæssigt mest effektive. Men disse skal følges af omfattende informations- og kampagnevirksomhed. Det er før blevet foreslået 12, at man kunne momsfritage reparationsarbejde for dermed at øge levetiden for en række produkter. Men det er ikke tilladt efter EU's momsdirektiv. Mange andre EU-lande har differentieret moms, f.eks. lavere moms på fødevarer. Men for nogle år siden blev direktivet strammet, så man ikke længere kunne indføre differentieret moms, men kun opretholde det på områder, hvor det allerede fandtes. Der er i øvrigt også i de økonomiske ministerier og blandt de fleste andre fremtrædende økonomer i Danmark stor modstand imod ideen om differentieret moms. Derfor valgte Det Økologiske Råd sammen med fagforbundet 3F i 2005 i stedet at pege på en økonomisk støtteordning til fremme af reparation 13. Konkret foreslog vi en støtte på 20%, så det modsvarede momsen 14. Dermed ville støtten overholde EU's begrænsninger for statsstøtte med et miljøfremmende sigte, som maximalt må være på 30%. Der er ingen EU-regler, der fremmer brug af produkter med lang levetid eller reparation af produkter. Derimod er der i det nye elektronik-direktiv (ROHS-direktivet 15 ) en regel, der forbyder anvendelse af elektronik/systemer, som hindrer genbrug. Danmark bør arbejde for, at der i EU indføres lovgivning, som sikrer, at der for en række varegrupper f.eks. elektronik over en vis markedspris - kun kan markedsføres varer, såfremt de kan repareres. Producenter og importører skal kunne levere væsentlige reservedele, og de skal garantere levering af reservedele i et givet antal år. Indtil sådanne regler måtte træde i kraft på EU-plan, kunne Danmark fremme sådanne reparerbare produkter gennem andre virkemidler. Det kan være via kampagner samt den offentlige grønne indkøbspolitik. Desuden kunne der lægges en afgift på produkter, som ikke lever op til disse krav. Et helt særligt område er mobiltelefoner, hvor teleselskaberne yder tilskud til salg af nye mobiltelefoner, som dermed holdes kunstigt nede i pris til gengæld for at abonnementspriserne er tilsvarende højere. Det betyder, at mobiltelefoner sjældent repareres. De smides blot væk, og der købes en ny til kunstigt lav pris. Denne prispolitik burde forbydes, idet den medvirker til at øge ressourceforbrug og affaldsmængde, samtidig med at den medfører endnu mere uigennemskuelige konkurrence- og prisforhold. 12 Bl.a. på Miljøstyrelsens konference om forebyggelse af affald i 2000. 13 I rapporten Miljø, energi og beskæftigelse, 3F og Det Økologiske Råd, 2005 14 Støtten beregnes ud fra den totale pris på en reparation, dvs. incl. moms. Dermed vil en støtte på 20% modsvare momsen, selv om denne er 25%, idet denne beregnes ud fra prisen ex moms. 15 To EU-direktiver om elektronik er for nylig trådt i kraft ROHS stiller krav til udformningen herunder indholdsstoffer, af elektronikprodukter, mens WEEE stiller krav om indsamlingsordninger for kasseret elektronik - 12 -

Konklusion Vores undersøgelse peger på, at der ihvertfald i dele af befolkningen er en interesse for øget reparation af elektronik og møbler hvis betingelserne for reparation blev bedre. Bl.a. skulle der kun kræves lave starttakster eller slet ingen. Der er også en interesse for at købe produkter, hvor det garanteres, at de kan repareres i en årrække frem hvis det er dokumenteret og gennemskueligt, at det faktisk forholder sig sådan. Det ser ud til, at under de eksisterende forhold er det især produkter med en nypris på mindst omkring 1.000 kr en del siger 1500 kr eller derover hvor øget reparation er relevant. Det må dog antages, at hvis reparationer kom til at foregå i større skala, kunne de blive billigere som det gælder for cykelreparation i dag og dermed ville også reparation af produkter med en noget lavere nypris kunne blive attraktivt. For elektronik er der et eksisterende net af reparatører, som kan foretage alle relevante reparationer. Det gælder derimod ikke for møbler. Her foretages i hovedsagen kun ompolstring. Dvs. at hvis man skulle fremme reparation af møbler, skulle man først drøfte med de eksisterende reparatører samt snedkerne, om de ville være villige til at udbyde andre former for reparation, hvis der var et kundegrundlag for det f.eks. efter gennemførelse af en kampagne. En anden mulighed ville være at opfordre skoler inden for snedkerområdet at påtage sig sådanne reparationer som led i deres uddannelsesforløb. Da reparation, bortset fra ompolstring, ikke udbydes privat i dag, ville der ikke være fare for at udkonkurrere private virksomheder, hvis skoler gik ind på dette felt. Reparationsværksteder lever typisk et stille liv på den måde, at de reklamerer ikke ret meget de lever ofte i høj grad af nogle kerneydelser f.eks. radio/tv-reparatører, der ofte reparerer B&O-anlæg selv om de tager imod meget andet, hvis kunderne kommer med det af sig selv i butikker, der har salg som hovedformål, er reparation eller modtagelse og formidling til centrale værksteder en aktivitet, som de ikke reklamerer for, men blot tager imod, hvad der kommer Der er fordele ved lokale reparatører. Dels har de oftest lavere starttakst, dels kan de foretage hurtigere reparation, idet produktet ikke skal sendes til centralt værksted. Nogle reparatører oplyser, at de endda får indleveret ting, som der er garanti på, men hvor kunden hellere vil betale selv og så få repareret hurtigere. Ved reparation af møbler er startomkostningerne 0, idet reparatøren straks kan se, hvad der er galt. Over for dette står, at centrale værksteder kan have større ekspertise inden for bestemte mærker og bestemte typer af reparationer. For elektronikprodukter vil det formentlig kun være de mere simple reparationer, der kan foregå lokalt. For de komplicerede vil det fortsat ofte være nødvendigt at sende ind til et centralt eller regionalt - værksted. Der er således en konflikt mellem central og lokal reparation. Når visse producenter/importører kun vil levere reservedele til nogle få værksteder, som de autoriserer, så vanskeliggør de den lokale reparations-virksomhed. Derved kan de afskære kunder fra at få repareret hurtigt og billigt. De burde kun udelukke reparatører, hvis de fik konkrete klage over deres arbejde. En af barriererne for reparation er, at mange mennesker gerne vil købe nyt, for at få nyeste model. Det gælder dog ikke alle hvilket vores spørgeskemaundersøgelse tydeligt har vist. Det betyder, at denne trang til at købe nyt vil begrænse markedet for reparation, men der vil alligevel være et marked hvis betingelserne for reparation er til stede. - 13 -

En anden barriere specielt for elektronik - er, at de fleste reparatører har en start-takst, fordi det kræver en vis undersøgelse at finde ud af, hvad der er galt mens det ofte vil være indlysende, når det f.eks. gælder møbler. Især hvis man afleverer i en butik, som ikke har eget værksted, og hvor de derfor skal sende varerne til et værksted ofte i en anden by - kan starttaksten være ret høj, f.eks. 4-500 kr. Det vil afholde de fleste sig fra at få repareret, medmindre produktets nypris er et godt stykke over 1000 kr. Vores brugerundersøgelse viser, at de fleste forbrugere er modvillige mod starttakster på 400 kr og derover. Det skønnes muligt at fremme reparation gennem kommunale tiltag såsom kampagner over for forbrugere samt samarbejde med reparatører og potentielle reparatører. Men der ville kunne opnås en større effekt, hvis der samtidig blev iværksat en række statslige tiltag og EU-tiltag - til fremme af reparation. Københavns kommune kunne sammen med andre kommuner, f.eks. dogme-kommunerne, presse på for at staten påtog sig denne opgave, herunder at Danmark pressede på i EU for fremme af reparationsvenlige produkter. - 14 -

Bilag 1 - Svar på spørgeskema - forbrugere Nedenfor ses en sammentælling af brugernes svar på spørgeskemaet. Desuden angives typiske kommentarer fra kommentar-rubrikkerne. Hvilke parametre er vigtigst for dig helt generelt når du køber varer som elektronik eller møbler (sæt op til 3 krydser): o Holdbarhed og kvalitet 76 o Pris 63, o Hensyn til miljøet 49 o Design 43 o Nyhedsværdien 8 o Andet: 1 Tror du, at du oftere ville få repareret elektronik eller møbler, hvis der kom lokale reparatører, som var billigere? Ja: 69 16, nej: 11, måske: 5 17 Eksempel: du har for 3 år siden købt en ghettoblaster med CD-afspiller. Nu er en simpel ting gået i stykker lågen/skuffen til CD en kan ikke åbne. En tilsvarende CD-afspiller koster 1.000 kr i dag. Ville du være interesseret i at få den repareret? Hvilken starttakst ville du kunne acceptere 18 200 kr: 62, 400 kr: 17, 600 kr: 0 o 3 anfører, at de kun vil få repareret, hvis starttaksten er 0 eller i hvert fald mindre end 200. 3 anfører, at de under alle omstændigheder ikke vil få repareret i den beskrevne situation 19 Tror du, at det er en korrekt antagelse, at det er elektronik og møbler til en nypris mellem 600 og 2.000 kr 20, hvor der kan være en idé om at prøve at fremme reparation? Ja 67 Nej 20. Hvis nej, hvilke beløbsgrænser ville du foreslå: min. 1000: 4, min. 1200: 1, min. 1500: 1, min. 2000: 5, min. 3.000: 1, min. 5.000: 1. Hvis der kom apparater på markedet, hvor der var en garanti for at de kunne repareres, og at leverandører ville levere reservedele i en årrække frem, ville det så kunne få dig til vælge det pågældende apparat hvis dette i øvrigt passe dig, hvad angår pris, kvalitet m.v.? Ja: 85, nej: 6, måske 21 : 1 Har du erfaring med at købe apparater, hvor du har betalt for en forlænget garantiperiode 22? Ja: 4, nej: 16 Synes du det er en god idé? Ja: 35, nej: 37. Måske, hvis : 1. o Kommentarer: for dyrt i dag: 5, Afhænger af pris: 1, ja, men kun for dyrere produkter: 1. Disse tilbud er uigennemskuelige: 1 16 Det skal dog bemærkes, at mange af de 13, som har anført minimumsbeløb på 1000 kr eller derover i spørgsmål 4, har svaret ja til spørgsmål 2. Det kan således tolkes som at de kun tror, at de vl få repareret mere, hvis det er produkter med en nypris over det angivne beløb, se kommentarerne til sp. 4 17 Måske var ikke angivet som svarmulighed, men er tilføjet af de 5 svarere 18 Enkelte har misforstået spørgsmålet kommentarer viser, at de har troet at beløbene angav varens nypris. Disse svar er ikke medtaget. Det kan dog ikke udelukkes, at flere har misforstået, selv om det ikke fremgår af svaret. 19 Det skal bemærkes, at der ikke var angivet et klart svarfelt i spørgeskemaet, hvor man kunne svare nej til at få repareret. Der kan således tænkes, at der i virkeligheden er lidt flere, som ville have svaret nej. 20 Vi antager, at ting/apparater til under 600 kr næppe vil blive repareret alligevel, og at ting/apparater til over 2.000 kr allerede i dag vil blive repareret. 21 Som note 2 22 Forlænget garanti findes især inden for radio/tv-området, incl. MP3 afspillere, hvor man kan betale ekstra for at få f.eks. 4 års garanti på varen. - 15 -

Bilag 2. Interviews med reparatører Vi har her valgt at anonymisere reparatørerne. Dog nævnes navne på butikskæder. Reparatørerne/indleveringsstederne er alle beliggende i enten Bispebjerg eller Sundbyøster. Radio og TV I. om projektet er en god idé/om de kan se muligheder i det? Det er en forgæves kamp. Man kan ikke forhindre køb og smid væk kulturen. Det er også et spørgsmål om tålmodighed det tager tid at få repareret, og de færreste kan undvære mobilen eller tv i særlig lang tid så er det nemmere at gå ud og købe noget nyt med det samme. (herudover skal det siges, at stedet også sælger nye varer, og derfor også har en interesse i at sælge kunden noget nyt) om de vil have spørgeskemaer liggende? Ja gerne hvilke produkttyper får de flest af til reparation? Flest TV, både nye og gamle. Herudover en del videoer. Videokameraer sendes videre til et andet værksted, hvor man har specialiseret sig i det. Der tages heller ikke imod reparationer af mobiler, det ønsker man ikke. Det koster mange penge at få adgang til diagrammer, dvs. tegninger over opbygninger af mobiltelefonerne. Disse er forskellige fra producent til producent. Man skal derfor have mange reparationer, for at det kan betale sig at købe brugen af disse diagrammer. I denne butik har man derfor kun købt rettighederne til brug af diagrammer til TV, videoer o.lign. B & O er billigst med deres diagrammer ift. øvrige TV producenter. RT I Radio antager, at det skyldes, at B & O har den holdning, at godt nok er deres produkter dyre at købe, men det skal kunne betale sig at få dem repareret. Når RT I fravælger reparation af mobiler og videokameraer, er det delvist pga. diagrammerne der skal købes, men også fordi begge dele kræver specialværktøj, og oftest er værktøjet forskelligt fra det ene mærke til det andet. Videokameraer sendes til et stort centralt værksted, som er specialiseret i dette. RT I mener, at der findes 3-4 af sådanne på landsbasis. om det anførte interval 400-2000 kr. er rimeligt Der vil altid være nogen, som for hver en pris vil have deres gamle elektronik repareret, det er primært ældre mennesker. Samt hvor der er følelser med ift til det som er gået i stykker. Men generelt vil folk ikke forsøge reparation af ting, som har kostet mindre end 1500 kr. i nypris. RT I vurderer, at folk højst vil betale 1/3 i reparation ift nyprisen. Det mindste, som en reparation kan koste, er ca. 550 kr. Det dækker over 170 kr. i grundtakst (husleje, administration m.m), minimum forbrug af diverse materialer, samt en timeløn på ca. 300 kr. - 16 -

Radio og TV II Har de hørt om rep. guiden? Nej Om projektet er en god idé Ja. Han har nu rigeligt at lave, især i disse tider hvor det er højkonjuktur. Han sælger også en nogle nye fjernsyn, men reparationsforretningen er det primære. Når det ikke kan betale sig at reparere, kan han tilbyde et nyt tv i stedet. Folk efterspørger fladskærme og hans erfaring er, at det primært er kvinderne som ønsker fladskærme. Det er for det første et statussymbol og derudover praktisk. Han tjener selv gode penge på at sælge fladskærme, men han vil ligeså gerne reparere da det er hans kerneforretning. Hvilke produkttyper har de til reparation De reparerer alle typer tv og nogle typer stereoanlæg (primært B&O). Forhindringer: Da folk for tiden har penge til at købe nyt, oplever han ofte at en mindre reparation ikke bliver foretaget, fordi kunden foretrækker at købe et nyt fjernsyn. Pris for reparation: Han har en lav startpris, som faktisk er lavere end arbejdslønnen. Prisen starter på 170 kr. for et tv og 80 kr. for en video. Han reparerer ligeså gerne et billigt tv købt i Bilka som et B&O. Der er ikke forskel på muligheden for reparation eller muligheden for at få reservedele. De fleste billige fjernsyn har Phillips-dele indvendig og derfor er reservedele lette og billige at skaffe. Til gengæld er reservedele på B&O dyre, da de har monopol på salg af reservedele, og ofte udskifter større moduler i apparatet i stedet for den enkelte del der er i stykker. Dog er han glad for B&O: Uden B&O ville han ikke have overlevet det er kvalitet, og folk giver gerne penge for reparationer. Radio-TV III Har de hørt om reparationsguiden? Ja, og er med i den Om projektet er en god idé Ja, det er det. Men de har alt for travlt til at få mere arbejde. Hvilke produkttyper har de til reparation De reparerer kun kvalitetsmærker. Fjernsyn og stereoanlæg Vil de have spørgeskema liggende? nej Forhindringer: Generelt har de rigeligt at lave. Da det er kvalitetsmærker, ønsker folk at få dem repareret. Dog forudser han, at udviklingen mod fladskærme vil gøre, at fjernsyn smides ud i stedet for at blive repareret. - 17 -

Pris for reparation: Startprisen svinger alt efter apparattype og problem. Minimum 300 kr. Computer I Hvilke computere repereres? Alle mærker, men kun stationære computere. Han står selv for reparationerne. Hvilke fejl? Sjældent skærmen. Ofte Cd-drevet der skal udskiftes, software problemer, periodiske fejl i systemet Forhindringer? Hvis computeren er 3-4 år gammel, er det svært at skaffe reservedele. Ellers oplever han ingen forskelle mellem computermærkerne, ift hvor svært/nemt det er at skaffe reservedele. Pentium maskiner er det svært at skaffe reservedele til. Starttakster/priser? Hvis kunden siger ja til overslagsprisen, så tages der ikke startgebyr. Hvis kunden siger nej til overslagsprisen tages der 200 kr. som svarer til ½ times arbejde. Reparation af periodiske fejl er det som oftest er dyrt. Computer II Har du hørt om rep. guiden? nej Om projektet er en god idé: Ja, han modtager mange apparater til reparation, men kunne godt bruge mere opmærksomhed omkring mulighederne (han fik brochure om reparationsguiden i hånden). Vil de have spørgeskema liggende? Ja Hvilke produkttyper får de mest til rep.? Pc ere. Han oplever at folk får repareret selv gamle pc ere fordi de er vant til dem og har alle deres dokumenter på dem. Selv kunder med pc ere hvor der stadig er garanti på kommer til ham i stedet for forretning hvor købet er foretaget. Det skyldes at han kan lave en reparation indenfor 72 timer modsat forretninger som sender pc på eksternt værksted. Forhindringer: Oplever at det er svært at skaffe originale reservedele fra producenterne specielt på bærbare computere. Og overraskende har han store problemer med Fujitsu-Siemens som eller bryster sig af at være miljøvenlige. De skifter kollektion hvert halve år og har ikke reservedele til gamle modeller. - 18 -

Pris for reparation: Han tager 250 kr. i startgebyr og derefter får de et tilbud på reparation. Det kan bedre betale sig for ham at reparere frem for at sælge nyt, da der her også er profit på arbejdslønnen. Computer III Har du hørt om reparationsguiden? Nej, men er interesseret. Synes du projektet er en god idé? jooo Hvilke produkttyper får du mest til reparation? Alle mærker Forhindringer? Det er sværere at reparere bærbare. Nogle mærker tager det længere tid at skaffe reservedele til. Eks Acer og Packardbell. Priser? Der er ingen starttakst. Når folk kommer med deres computere, kan han mere eller mindre med det samme sige en pris. I enkelte tilfælde må han undersøge nærmere for at kunne give kunden en pris. Det koster heller ikke noget. At få skiftet et ødelagt strømstik er noget af det som er dyrt, fordi hele computeren skal skilles ad. At få skiftet et motherboard koster omkring 500-800 kr. for selve reservedelen, der skal skaffes, samt arbejdsløn. Reparation af CD drev kan gøres for omkr. 300 kr, hvis det kun er arbejdskraft, og der ikke skal skaffes løsdele. Støvsuger I Har du hørt om reperationsguiden? Nej, men er interesseret Synes du projektet er en god idé? Kan godt se muligheder i det, men mange begrænsninger Hvilke produkttyper får du mest til reparation? Mange forskellige mærker. Det gælder både, hvor det er smådelene der er gået i stykker, og hvor det er selve motoren der er gået i stykker. Oftest er det folk, som har haft deres støvsuger i lang tid, og som synes den har tjent dem godt. Ofte er det en type støvsuger, som fra ny har været dyr. - 19 -

Forhindringer? En ny motor koster omkr. 7-800 kr. Det vil sige at har man købt en af de billige støvsugere til 400 kr. så kan det slet ikke betale sig. Reparatøren er selv uforstående overfor, hvordan man kan sælge et nyt produkt, hvor prisen er lavere end de egentlige dele, den består af. Det er næsten umuligt at få reservedele til billige støvsugere, hvor de store supermarkedskæder har købt et stort parti hjem i udlandet til billig penge. Priser? Det er gratis at få et prisoverslag på hvad det koster at reparere. Hvis det blot er et mundstykke der skal repareres så kan prisen være bare 150 kr., men en motor er dyr. Men det som er allerdyrest er arbejdslønnen. Reparatøren skyder på at det primært kan betale sig at reparere støvsugere til nypris omkr. 1.000 kr og af kendte mærker som Nielfisk, Siemens, Brch mm. Støvsuger II Har de hørt om rep. guiden? Nej og virker ikke interesseret Om projektet er en god idé Han kan ikke se hvordan det kan hjælpe. Men vil gerne have at der bliver set på området. Vil de have spørgeskema liggende? Ja Hvilke produkttyper får de mest til rep.? Kvalitetsstøvsugere (Nilfisk etc) samt køleskabe. Forhindringer: Meget negativ omkring mulighederne for reparation. Inden for støvsugere bruger de alt for meget plastic som knækker og dermed ikke kan repareres. Desuden er produkterne så billige at det ikke kan betale sig. Køleskabe fremstilles i letmetal som må behandles med epoxy for at sikre tæthed. Når epoxyen revner er det umuligt at reparere. Pris for reparation: Mindstepris er en timeløn Mobiltelefon Har du hørt om reparationsguiden? Nej, selv om hans butik står i den. Synes du projektet er en god idé? Ja, for så kan han få mere arbejde. - 20 -