December 2010 LOKALPLAN 4-1-101. Boligbebyggelse, Østre Alle/Signalvej Vejgård

December 2010 LOKALPLAN 4-1-101 Boligbebyggelse, Østre Alle/Signalvej Vejgård

Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Mail: plan.byg@aalborg.dk Lokalplanen er udarbejdet af COWI a/s, Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra nord (Østre Alle/Øster Sundby Vej).

Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 5 Lokalplanområdet... 6 Lokalplanområdets omgivelser... 6 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning... 8 Befolkningens levevilkår og materielle goder... 8 Menneskers sundhed... 9 Landskab... 9 Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv... 10 Grundvand, overfladevand og jordbund... 10 Teknisk forsyning... 11 Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning... 12 Servitutter... 12 Lov om miljøvurdering af planer og programmer... 15 Planbestemmelser Indledning... 17 1. Formål... 18 2. Område og zonestatus... 18 3. Arealanvendelse... 18 4. Udstykning... 18 5. Bebyggelsens placering og omfang... 18 6. Bebyggelsens udseende... 19 7. Ubebyggede arealer... 20 8. Veje, stier og parkering... 20 9. Tekniske anlæg... 21 10. Miljø... 21 11. Grundejerforening... 21 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 21 13. Lokalplan og byplanvedtægt... 22 14. Servitutter... 22 15. Retsvirkninger... 22 Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A *... 25 Støj fra erhverv, Bilag B *... 29 Støj fra trafik, Bilag C *... 31 Parkeringsnormer, Bilag F *... 33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 December 2010 3

Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. December 2010 4

Redegørelse Nyhavnsgade ej sv eg kk Ba d år Signalbakken Øster Su Øs ndby Ve ter j alve t All e it E tre r Ca s lar de Ga ej dv un ds Ha Øs nd lla Sjæ de a sg j Sign bro Bakkegårdskvarteret Ø-gadekvarteret Vejgaard Bymidte Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2008. Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om at opføre ny bebyggelse i tilknytning til den eksisterende randbebyggelse i området og at videreføre denne som en sluttet karrébebyggelse. Der planlægges for en såkaldt "huludfyldning" i den eksisterende karrébebyggelse, hvorved udendørs opholdsarealer i gårdrummet støjdæmpes betydeligt. Lokalplanen skal sikre, at området fortsat kan anvendes til boligformål og at ny bebyggelse indpasses under December 2010 hensyntagen til omgivelserne herunder den eksisterende bebyggelses arkitektur samtidigt med at der skabes et nutidigt arkitektonisk udtryk og formsprog, samt at overgangen mellem eksisterende og ny bebyggelse markeres. Herudover er det formålet, at ubebyggede arealer primært anvendes som opholdsareal, samt at sikre at vejadgang til området sker fra Signalvej. Endvidere er det et formål, at karreen lukkes mod Østre Alle, hvorved trafikstøjen i området dæmpes, for områdets nuværende beboere. 5

Redegørelse På lokalplanens Bilag 3 - illustrationsskitsen - er vist et eksempel på, hvordan området kan disponeres og bebygges. Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter et ca. 3.900 m 2 stort areal ved Østre Alle i Aalborgs østlige del. Arealet ligger i byzone, og er omfattet af lokalplan 11-004 fra 1992, der omfatter et større område omkring Hadsundvej og Vejgård Bymidte. Lokalplanområdet udgøres af hhv. en ubebygget nordlig del, der benyttes som parkeringsareal, og en uafsluttet karrebebyggelse med boliger i 2-3½ etagers højde i den sydlige del, mod Hadsundvej, Carit Etlars Gade og Signalvej. Randbebyggelsen udgøres af etageejendomme i 2-3½ etager, der er opført i perioden 1899-1929, som i overvejende grad anvendes til boliger og i mindre omfang til erhverv i stueetagen, i form af serviceerhverv og restaurationer. Området ligger i en afstand på ca. 700 m fra Limfjorden i den kystnære del af byzonen og afgrænses af Østre Alle, Hadsundvej, Carit Etlars Gade og Signalvej. Indblik i området med eksisterende småbygninger og busskur. I gårdrummet for den eksisterende randbebyggelse er der flere større og mindre bygninger og mod Østre Alle findes et busskur. Eksisterende randbebyggelse mod Hadsundvej med erhverv i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Lokalplanens realisering forudsætter, at eksisterende mindre bygninger i lokalplanområdet nedrives. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende i bydelen Vejgård ca. 1,5 km øst for Aalborg midtby. Nord for området findes et større erhvervsområde ved Østre Havn, som i de senere år har gennemgået en omfattende omdannelse og fornyelse fra industri til blandede bymæssige funktioner med kontorerhverv og boliger. Henholdsvis øst og vest for området findes store boligområder i Ø-gadekvarteret og Bakkegårds kvarteret. Eksisterende randbebyggelse mod Signalvej. Mod nordøst er der et stort grønt område omkring Signalbakken bl.a. med flere boldbaner og gode ud- December 2010 6

Redegørelse sigtspunkter. Ligeledes er der kort afstand til Østre Anlæg i Ø-gadekvarteret. Syd for lokalplanområdet er der kort afstand til centerområdet i Vejgård Bymidte og langs Hadsundvej, hvor der findes flere detailhandels- og dagligvarebutikker, samt serviceerhverv. En motorvejsafkørsel mod nord giver adgang til de nordjyske motorveje. Østre Alle er en del af byens ringsvejsforbindelse og har meget gennemkørende trafik, særligt til og fra motorvejen. Hadsundvej har, som den gamle "hovedgade" i Vejgård, ligeledes en del gennemkørende trafik, bl.a. til og fra universitet. I 2009 er ÅDT målt til 18.000 køretøjer/døgn på Østre Alle mellem Nyhavnsgade og Rørdalsvej. I 2010 er ÅDT målt til 12.700 køretøjer/døgn på Østre Alle mellem Lollandsgade og Falstergade. Der kan ikke med sikkerhed siges noget om trafikken på Østre Alle i dette område, idet de trafikale forhold her også fremover vil være påvirket af bl.a. udbygningen af Østre Havn, åbningen af Friis og Nyhavnsgade. Der er cykelstier langs både Østre Alle og Hadsundvej. Lokalplanens indhold Med lokalplanen gives der mulighed for at opføre ny randbebyggelse med et samlet bruttoetageareal til boligformål på maks. 3.500 m 2. Bebyggelsen skal opføres inden for lokalplanens angivne byggefelt, som vist på Bilag 2. Områdets bebyggelsesprocent fastsættes til 250. Ny bebyggelse skal etableres i 4 etager med en højde på maks. 16 m, dog med mulighed for at mindre dele kan opføres i 5 etager med en højde på maks. 20 m. Inden for området kan der opføres og indrettes ny bebyggelse til beboelse i form af randbebyggelse mod Østre Alle og Signalvej med op til 70 boliger. Lokalplanen skal sikre, at ny bebyggelse etableres som videreførelse/forlængelse af den eksisterende randbebyggelse, således at området fremstår som en sluttet karrébebyggelse. Med hensyn til udformning skal ny bebyggelse i skala og mht. bygningens rytme harmonere med nabobebyggelsen. Forslag til disponering af lokalplanområdets nye bebyggelse, og sammenbygning med eksisterende bebyggelse. December 2010 7

Redegørelse Indpasning af bebyggelse skal respektere det arkitektoniske udtryk og forene nyt med eksisterende på en helhedspræget og inspirerende måde. Således er der mulighed for, at ny bebyggelse i formsprog gives et mere moderne præg mht. materialer og arkitektonisk detailering. For at sikre sammenbygning med eksisterende randbebyggelse kan bebyggelse i mindre omfang udføres, så der bygges ud over vejarealet indtil 1 meter fra kant på cykelsti, hvis kælderetagen er tilbagetrukket og bebyggelse er hævet minimum 2,8 meter over fortov, således at etagerne over kælderplan fremstår som udhæng over fortovet. Området skal hovedsageligt anvendes til boligformål, samt kontor- og serviceerhverv mv. Lokalplanområdets udendørs opholdsarealer skal etableres på terræn, på dæk eller som altaner. Områdets ubebyggede arealer disponeres primært til opholdsarealer, hvorfor de krav til parkering, som anvendelsen giver anledning til, søges opfyldt fælles for flere ejendomme enten på terræn eller i parkeringskældre. Vejadgang til området skal alene ske fra Signalvej via port i randbebyggelsen, hvorfra der kan etableres en nedkørsel til parkeringskælder. Ligeledes kan der etableres passage gennem port fra Hadsundvej til de bagvedliggende arealer for gående. Et forslag til disponering og udformning af området ses på illustrationsplanen i bilag 3. Lokalplanområdet er belastet at trafikstøjen fra Østre Alle og Hadsundvej. Der er derfor fastsat grænser for hvor meget opholdsarealer og boligernes indendørs opholdsrum mv. må påvirkes, jf. Bilag C. For at kunne opfylde de fastlagte støjgrænser kan bebyggelsen opføres med særlig afskærmning ved vinduer eller særligt lydisolerende konstruktioner. Desuden bør boligerne disponeres ud fra hensyn til støjen, så sove- og opholdsrum orienteres mod den stille facade. Ny bebyggelse sammenbygges mod Østre Alle, hvilket vil give en mærkbart reduceret støj på opholdsarealer. Det er en forudsætning for ibrugtagning, at det dokumenteres, at støjniveauet indendørs med åbne vinduer og på udendørs opholdsarealer er lavere end de respektive grænseværdier. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Kommuneplanen I kommuneplanens hovedstruktur gives mulighed for, at området kan anvendes til bolig- og erhvervsområde. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 4.1.D1, Øster Sundby Vej, hvor anvendelsen er fastlagt til blandet bolig- og erhvervsområde. I forbindelse med planprocessen blev der udarbejdet kommuneplantillæg (4.015) for rammeområde 4.1.D1. Lokalplan 11-004 Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 11-004, Byfornyelse og etageanvendelse, Vejgård Center. Med den endelige vedtagelse af denne lokalplan ophæves lokalplan 11-004 inden for denne lokalplans område. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden 2010-2021 er det forudsat, at der i Vejgård bliver bygget 25 nye etageboliger. Lokalplan ændrer dette så der opføres og indrettes op til 70 nye boliger. Skole og institutioner Lokalplanområdet hører under Vejgård Østre skole's distrikt. Skolen har ca. 650 elever fra 0. til 9. klasse fordelt på 3 spor. Der er også skolefritidsordning - DUS og DUS2 - tilknyttet. Skolen ligger ca. 1 km fra lokalplanområdet. I Vejgård/Midtbyen findes en lang række muligheder for børnepasning. Nærmeste børnehave ligger ved Vejgård Bymidte. Der er aktivitetscentre for ældre i Fyensgade, Sjællandsgade, Ågade og på Grønlands Torv. Befolkningens levevilkår og materielle goder Boligforhold Alle nye boliger som kan etableres inden for området forventes at blive opført som etageejendom med ungdomsboliger. Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmuligheder Området betjenes af buslinierne 17 og S1 (Østre Alle), samt 11, 18 og 39 (Østerbro). Busserne har afgange 1-4 gange i timen. Stoppested på Østre Alle findes lige December 2010 8

Redegørelse ud for lokalplanområdet, mens stoppested på Østrebro ligger i ca. 250 m's fra området. Der er cykelstier langs både Østre Alle og Hadsundvej. Ved Hadsundvej og i Vejgård Bymidte er der gode indkøbsmuligheder. Menneskers sundhed Støjpåvirkning Støj fra trafik. Lokalplanområdet er belastet med trafikstøj fra Østre Alle og Hadsundvej. I 2010 er ÅDT (årsdøgntrafikken) for Østre Alle mellem Lollandsgade og Falstersgade målt til 12.700 køretøjer. I 2009 er ÅDT for Østre Alle mellem Nyhavnsgade og Rørdalsvej målt til 18.000 køretøjer. Der forventes en generel vækst i trafikken på 2% årligt inden for en 10 års periode. En overslagsberegning baseret på de nuværende trafiktal viser en belastning på L den 74 db i en afstand af 10 meter fra vejmidten i 1,5 meters højde. I forbindelse med ændrede anvendelser, ombygning og nybyggeri skal bebyggelse og opholdsarealer udformes således, at Miljøministeriets til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes, p.t. vejledning nr. 4/2007. Der kan henvises til Bilag C, Trafikstøj. Der planlægges for nye boliger i et eksisterende støjbelastet byområde og ny bebyggelse opføres som huludfyldning i eksisterende karrébyggeri. Derfor kan undtagelsesbestemmelserne for nye boliger i støjbelastede områder bringes i anvendelse. Opførelse af ny boligbebyggelse vil derfor kræve en særlig indretning og/eller afskærmning af vinduer, som kan bringe det indendørs støjniveau på 46 db i sove- og opholdsrum ved åbne vinduer. Det skal desuden sikres, at støjniveauet på boligernes udendørs opholdsarealer ikke overstiger 58 db. Lokalplanen indeholder derfor en bestemmelse om, at den planlagte bebyggelse ikke må tages i brug, før det er dokumenteret, at den til enhver tid gældende grænseværdi for støj fra veje kan overholdes. Støj fra virksomheder (herunder støjende fritidsaktiviteter og restauranter) Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøklassificering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Friluftsliv og rekreative interesser Lokalplanområdet ligger i umiddelbar tilknytning til de grønne områder omkring Signalbakken, hvor der bl.a. er flere boldbaner og gode udsigtspunkter. Ligeledes er der kort afstand til Østre Anlæg i Ø- gadekvarteret. Sundhed hænger sammen med individuelle valg, men også med de rammer og livsbetingelser, vi lever under. Det er derfor vigtigt at sikre let adgang til rekreative arealer og faciliteter, der indbyder til fysisk aktivitet. Undersøgelser viser desuden, at afstanden til grønne arealer er af afgørende betydning for anvendelsesgraden. Landskab De kystnære dele af byzonen Af Planlovens 16 stk. 4 fremgår, at for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. I området mellem den planlagte ny bebyggelse og kysten er der tæt bymæssige bebyggelse med bebyggelse i en højde og skala som medfører at lokalplanområdet ikke er synligt fra kysten. Den nuværende bebyggelse inden for området er op til 3½ etager og med en højde på op til ca. 18 meter. Ny bebyggelse kan i mindre omfang bygges i op til 5 etager med en højde på 20 meter. Det vurderes, at den visuelle oplevelse af kysten ikke ændres væsentligt. December 2010 9

Redegørelse Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Aalborg Kommune har bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940 i de gamle Nibe og Aalborg kommuner. Senere er der visse steder i bl.a. Aalborg by suppleret med nyere bygninger. Registreringen er gennemført efter SAVE-metoden, og oplysningerne ligger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk/ fbb. I SAVE-registeret er der flere bevaringsværdige bygninger i og omkring lokalplanområdet. Se kortet side 10 og Bilag 2. Ejendommene Signalvej 6 og 10 er anført som bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 5 (middel) og Signalvej 8, Carit Etlars Gade 3 og Hadsundvej 1 med bevaringsværdi 6 (middel) og endvidere er Hadsundvej 1A og 1B anført med bevaringsværdi 7 (lav). Om- og tilbygning af bevaringsværdig bebyggelse skal ske under hensyntagen til det oprindelige bygningsudtryk. Arkæologiske værdier Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser Lokalplanområdet er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Området ligger i Vejgård Vandværks indvindingsopland og 250-300 meter fra vandværkets indvindingsboringer. Der er ikke udpeget et indvindingsopland til Vejgård Vandværk, da vandværket er beliggende i byen. Håndtering af spildevand Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes spildevandsplan, hvor det er angivet som fælleskloakeret. Spildevandsplanen planlægges ændret, så området angives som "planlagt separatkloakeret ved lejlighed". Delte indebærer, at den interne kloak skal separatkloakeres i forbindelse med ombygning eller nybyggeri. Spilde- og overfladevand fra det planlagte byggeri skal tilsluttes den offentlige kloak i Østre Alle. Hadsundvej Bevaringsværdige bygninger i og omkring lokalplanområdet, jf. Kommuneatlas Aalborg Nord/Syd og senere SAVE-registrering. Signalvej Carit Etlars Gade Middel bevaringsværdi, Bevaringsværdi 4-6 Lav bevaringsværdi, Bevaringsværdi 7-9 Da matrikel 5ar og 5ee, Aalborg Markjorder endnu ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal overfladevand herfra forsinkes 1 l/s/ha inden afledning til offentlig kloak. For den øvrige del af lokalplanområdet må den maksimale afledning af overfladevand ikke øges i forhold til det nuværende niveau, hvilket kan sikres ved forsinkelse inden afledning til offentlig kloak. Spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. Jordforurening, jordhåndtering og -flytning Inden for lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Region Nordjylland har ved lokalplanens udarbejdelse endnu ikke taget stilling til eventuel kortlægning i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer). Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ændres til følsom arealanvendelse, herunder bl.a. bolig, legeplads, rekreativt område eller offentligt December 2010 10

Redegørelse tilgængeligt område, skal kommunalbestyrelsen søges om tilladelse hertil efter jordforureningslovens 8. Før arealanvendelsen af et areal ændres til bolig eller offentlig legeplads, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm s jordlag ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning (jf. jordforureningslovens 72b). Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På www.skidt.dk kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Teknisk forsyning Gasledninger På hver side af naturgasledningen er tinglyst et 2,0 m bredt bælte, inden for hvilket der ikke må bebygges, beplantes med dybtgående rødder eller i øvrigt foretages noget, som kan beskadige eller hindre adgangen til naturgasledningen. Renovation Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Ved meget store og sammenhængende områder med mange boliger bør det overvejes, om der med fordel kan etableres underjordiske affaldssystemer for en eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i husholdningen. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Renovation - detailhandel Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lignende. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. December 2010 11

Redegørelse Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 2, er korrekt vist. Matr. nr. 5ar, Aalborg Markjorder Tinglyst: 18.02.1928 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ejer af 5iq Tinglyst: 30.03.1928 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ejer af 5ar og 5bz Tinglyst: 03.03.1970 Titel: Dok om betingelser for adgang til Østre Allé Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 30.05.2005 Titel: Dok om forsynings- / afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 11.04.2007 Titel: Dok om nedlagt kloakering Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr. nr. 5au, Aalborg Markjorder Tinglyst: 09.08.1928 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ejer af 5ax og 5au Tinglyst: 21.07.1958 Titel: Dok om fjernvarme/anlæg m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 21.12.1981 Titel: Vedtægter for ejerforening Påtaleberettiget: Ejerne af ejerl. 1-5 Tinglyst: 26.10.1982 Titel: Vedtægter for ejerforening, ændring Påtaleberettiget: Ejerne af ejerl. 1-5 Tinglyst: 03.07.2002 Titel: Tillæg til vedtægter Påtaleberettiget: Ejerne af ejerl. 1-5 Matr. nr. 5ax, Aalborg Markjorder Tinglyst: 01.04.1901 Titel: Dok. om bunden næring Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 27.02.1911 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 09.08.1928 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ejer af 5ax og 5au Matr. nr. 5bz, Aalborg Markjorder, Signalvej Tinglyst: 04.07.1910 Titel: Dok om bunden næring mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 01.05.1911 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 30.08.1918 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet December 2010 12

Redegørelse Tinglyst: 01.10.1958 Titel: Dok om fjernvarme/anlæg mv, Resp lån i off midler. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 03.03.1970 Titel: Dok om betingelser for adgang til Østre Allé Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr. nr. 5bæ, Aalborg Markjorder Tinglyst: 01.05.1911 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 30.10.1911 Titel: Dok om bunden næring mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 09.01.1922 Titel: Dok om overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 13.10.1961 Titel: Dok om benyttelse af 4 garager. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune og boligministeriet Tinglyst: 12.02.1912 Titel: Dok om bunden næring mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 01.05.1916 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 21.07.1958 Titel: Dok om fjernvarme/anlæg m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr. nr. 5ce, Aalborg Markjorder Tinglyst: 03.03.1970 Titel: Dok om betingelser for adgang til Østre Allé Matr. nr. 5cm, Aalborg Markjorder Tinglyst: 16.11.1928 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ejer af 5bø og 5cm Tinglyst: 15.10.1959 Titel: Dok om fjernvarme/anlæg m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr. nr. 5bø, Aalborg Markjorder Tinglyst: 01.05.1911 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet Tinglyst: 16.11.1928 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ejer af 5bø og 5cm Tinglyst: 05.05.1960 Titel: Dok om fjernvarme/anlæg m.v. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 03.01.1978 Titel: Dok. om færdselsret m.v. Påtaleberettiget: Aalborg kommune og ejer af 5au Tinglyst: 07.02.1989 Titel: Dok. om huslejekontrol Påtaleberettiget: Aalborg kommune Matr. nr. 5cd, Aalborg Markjorder Tinglyst: 27.02.1911 Titel: Dok om fælles brandmur/gavl mv. Påtaleberettiget: Ikke angivet December 2010 13

Redegørelse December 2010 14

Redegørelse Lov om miljøvurdering af planer og programmer Det væsentligste formål med lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Planen er derfor, udover lovens kriterier, også vurderet i forhold til Aalborg Kommunes bæredygtigshedsstrategi. Bæredygtighedsstrategi I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der mål, der er relevante i forbindelse med planlægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed. Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys er angivet, hvorvidt planen vurderes i overensstemmelse med målene. Klima K Der stilles ikke krav om lavenergibyggeri, der er dog mulighed for udnyttelse af solenergi og stilles krav om forsinkelse af regnvand. Ressourcer J Der etableres affaldsøer. Natur J Der er ikke naturinteresser i området som påvirkes, der er krav om at regnvand skal forsinkes. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Der er ikke naturinteresser i området. Landskab Lokalplanen påvirker ikke kystlandskabet. Grundvand, overfladevand og jordbund I område med begrænsede drikkevandsinteresser, ingen væsentlig påvirkning i forhold til overfladevand og jordbund. Befolknings levevilkår og materielle goder Der er gode trafikforbindelser i området, samt adgang til indkøb mv. Menneskers sundhed Der er rekreative muligheder i nærområdet. Boliger skal afskærmes mod trafikstøj. Miljø og sundhed K Planen vurderes at fremme cyklismen, i forhold til støj fra biltrafik vurderes påvirkningen at være negativ. Miljøvurderingsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser (det vil i det fleste tilfælde være dette pkt, men der kan selvfølgelig være andre). Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. December 2010 15

Redegørelse December 2010 16

Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. December 2010 17

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området primært anvendes til boligformål, 1.2 at bebyggelsen indpasses under hensyntagen til omgivelserne - herunder den eksisterende bebyggelses arkitektur og skala, 1.3 at karreens udendørs opholdsarealer afskærmes mod støj fra Østre Alle og 1.4 at området vejbetjenes fra Signalvej. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer. Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområderne A og B, som vist på Bilag 1 og 2. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (etage) Mindre butikker (maks. 250 m 2 ) * Restaurant o.l. Hotel o.l. Klinikker mv. Kontorer Service Fritidsanlæg Institutioner Tekniske anlæg ** Anvendelserne er specificeret i Bilag A. * Det samlede bruttoetageareal til butikker inden for lokalplanområdet er 500 m 2. Butikker må alene etableres langs Hadsundvej, i bydelscenter Vejgård. ** Tekniske anlæg primært til områdets lokale forsyning. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggefelter - Delområde A Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne og med facade i byggefeltets kant, som er vist på Bilag 2. Ny bebyggelse skal opføres som en sluttet karré op mod Hadsundvej 1 og Signalvej 6. 5.2 Mindre, sekundære bygninger Carporte, redskabsskure, cykelskure, miljøstationer og andre mindre, sekundære bygninger må opføres uden for byggefelterne. 5.3 Bygningsfremspring Mindre bygningsdele, som altaner, karnapper og lignende, må fremrykkes indtil 1 m fra facade og efter bestemmelserne herom i Vejloven. Tilbagerykning fra byggelinien kan ske i indtil 1 m fra byggelinien. Busstoppestedet ved Østre Allé kan placeres i et indhak i bebyggelsen i niveau med Østre Allé. 5.4 Etager Bygninger må maks. opføres i 4 etager, samt en tagetage, og med kælder med en maks. højde på 1,25 m over terræn. I områdets nordligste del kan bygning dog opføres i 5 etager, samt en tagetage, inden for det på Bilag 2 viste område. 5.5 Bygningshøjde Højde maks. 16,0 m, dog maks. 20,0 m for bebyggelse for bebyggelse i 5 etager, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til bygningsreglementet. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. December 2010 18

Planbestemmelser Illustration af facader på eksisterende og planlagt bebyggelse mod hhv. Signalvej (øverst) og Østre Alle (nederst). 5.6 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent maks. 250 for området. For den enkelte ejendom henvises til de faktiske byggemuligheder i kommuneplanen. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelt for ny bebyggelse Ny bebyggelse skal gives en udformning i harmoni med den eksisterende bebyggelse med hensyn til skala og bygningens rytme. 6.2 Facader Facader skal fremtræde i blank mur af teglsten eller som pudset mur, og i en farve, som er i overensstemmelse med nærmeste omgivelser. Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af bygningen) kan udføres i andre materialer, fx træ, metal, sten og glas. 6.3 Tagform Tage skal udføres som flade tage eller som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 15 og 47 o. 6.4 Tagmaterialer Tagdækning må kun udføres i matte materialer, der har et max. glanstal på 20. 6.5 Vinduer i tagflader Vinduer i tagflader skal placeres regelmæssigt og udformes som kviste. 6.6 Kviste Kviste skal fremstå med selvstændigt tag. Vinduer i kviste må ikke være større end øverste fulde etages største vinduer. Placeres flere kviste på en tagflade, skal kvistene være ens. Kvistene må ikke have en samlet længde der overstiger halvdelen af den enkelte bygnings længde. 6.7 Skilte på facader Reklame- og facadeskilte må kun placeres på facadevægge (ikke på gavle). Skiltning skal udføres som løse bogstaver, symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. Der må ikke opsættes lyskasser. Der må ikke skiltes på etagerne over stueetagen. Der henvises til "Retningslinier for forretningsfacader og skilte", Aalborg Kommune 1995. 6.8 Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdig bebyggelse, vist på Bilag 2, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændre udseende. December 2010 19

Planbestemmelser En evt. tilladelse til en eller flere af ovenstående ændringer gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes inter esser. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholds- og fællesarealer Der skal udlægges udendørs opholdsareal svarende til mindst 15% af etagearealet. Opholdsarealer kan placeres på terræn, på dæk, som terrasser eller som altaner. 7.2 Fælles friarealer, indretning og beplantning De fælles friarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes, at inventar (lamper, bænke, borde, affaldsstativer, legeredskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter alle friarealerne. Det skal samtidig sikres, at de funktioner, der indpasses, ikke generer hinanden. Der findes mange kvalificerede måder at indrette friarealer på. Derfor stiller lokalplanen ikke krav om, at det skal ske på en bestemt måde. Som led i byggesagsbehandlingen skal bygherren dokumentere, at friarealerne kan indrettes med de ønskede funktioner. Dokumentationen skal som hovedregel være i form af en målfast plantegning, hvor inventar, belægninger og beplantning er vist. 7.3 Hegn Hegn i skel, mod sti, nabo- eller fællesarealer skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn fuldt udvokset, dog maks. 1,0 m. 7.4 Udendørs oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.5 Befæstede arealer Stier og befæstede opholdsarealer skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. at der er en gennemgående linje i bygherres valg af befæstelse. 7.6 Terræn Inden for lokalplanens område må der mod gadesiden ikke ske terrænreguleringer ud over ± 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Signalvej, via port i randbebyggelsen, som vist i princippet på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. 8.2 Stiadgang Der skal sikres adgang til de bagvedliggende arealer for gående ved portgennemgange i randbebyggelsen. Gennemgang kan alene ske fra Hadsundvej, Signalvej og Carit Etlars Gade. 8.3 Parkering Ved etablering af ny bebyggelse i området skal der udlægges areal til parkering i overensstemmelse med kommunens parkeringsnorm, der er angivet i Bilag F. Parkering kan anlægges på terræn eller i form af parkeringsdæk delvist under terræn, som skal nedgraves minimum 1,5 m under terræn. Højden af parkeringsdækket må ikke overstige 1,25 m over terræn *). Vejadgang til parkeringsdæk skal etableres inden for byggefelterne, som vist i princippet på Bilag 2. Parkeringsarealer på terræn skal afgrænses og evt. opdeles af lave hække eller buske. Desuden skal der for anlæg af hver 10. parkeringsplads plantes mindst ét træ. *) Ovenpå de dele af parkeringsdækket, der ikke ligger under bebyggelse, kan der indrettes terrasser eller friareal for områdets beboere. Lokalplanen stiller således ikke krav om, at der skal befæstes på en bestemt måde, men det skal sikres, December 2010 20

Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Tekniske anlæg til områdets forsyning Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rørskabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i bebyggelsen. 9.3 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.4 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. For bebyggelse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere for denne bestemmelse. 9.5 Renovation Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. Regulativerne findes på www.skidt.dk. 9.6 Solcelleanlæg o.l. Fælles solcelleanlæg og lignende kan opsættes, såfremt det sker under hensyntagen til bygningens arkitektur. Eventuelle anlæg til solenergi skal nedfældes tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer eller forbipasserende. I forbindelse med byggesagsbehandling kan Aalborg Kommune kræve, at der opsættes en prøve som udgangspunkt for vurdering af blændingsgener, jf. bestemmelsen i pkt. 6.4. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-3. Se Bilag A. 10.2 Støj fra biltrafik Støjniveauet fra trafik må ikke overstige 58 db på udendørs opholdsarealer. Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod trafikstøjgener fra vejene i og omkring lokalplanområdet. Bebyggelsen skal placeres og udføres, så støjniveauet ikke overstiger de grænseværdier, der er nævnt i Bilag C. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kommunes tilladelse, før nedennævnte anlæg er udført for den del af området, som tages i brug: 12.1 Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. 12.2. Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Aalborg Kommunes anvisninger. 12.3 Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens punkt 8.3 og 8.4. 12.4 Opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt fælles fri- og opholdsarealer som anført i lokalplanens punkt 7.1. 12.5 Støj fra trafik Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at bestemmelserne i pkt. 10.2 er opfyldt. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. December 2010 21

Planbestemmelser 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan 11-004, Byfornyelse og etageanvendelse, Vejgård Center Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan 4-1-101 ophæves lokalplan 11-004, Byfornyelse og etageanvendelse, Vejgård Center, for det område, der er omfattet af lokalplan 4-1-101. på en økonomisk rimelig måde, kan han under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 15.8 Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen December 2010 22

Planbestemmelser December 2010 23

Planbestemmelser Vedtagelse Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 13. december 2010 Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 22. december 2010 fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. December 2010 24

Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje 7.1.1 til 7.1.7. I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. December 2010 25

Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Storparceller Jordbrugsparceller Butikker Dagligvarebutik, lavprisvarehus, supermarked 1-4 Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4 Enkeltstående butikker Dagligvarebutik, lavprisvarehus, supermarked 1-4 Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4 Mindre butikker til Salg af producerede fødevarer o.l. 1-3 salg af egne produkter Showrooms 1-3 Restaurant o.l. Bar 1-4 Diskotek 1-4 Fastfood o.l. 1-4 Restaurant o.l. 1-4 Hotel o.l. Hotel 1-3 Vandrehjem o.l. 1-3 Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3 Kontorer Administration 1-3 Advokat, revisor o.l. 1-3 Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 Datarådgivning 1-3 Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som Frisør o.l. 1-3 rensevæske Marketing 1-3 Medievirksomhed 1-3 Pengeinstitut 1-3 Postkontor 1-3 Postordrevirksomhed 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Reklamevirksomhed 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 Solcenter 1-3 December 2010 26