Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Diasserien fokuserer på den sundhedsfremmende og forebyggende effekt af fysisk aktivitet i sig selv og på samspillet mellem fysisk aktivitet, kostvaner og sundhed. Til sidst beskrives de negative effekter af fysisk inaktiv livsstil. Sund levevis kan praktiseres på mange måder. Et måltid sushi med grøn te og rask spadseretur er eksempler på et måltid og en aktivitet, som kan være med til at trække livsstilen i en sund retning, hvorimod en stor pose slik og en hel aften foran fjernsynet trækker den modsatte vej. 1
Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Citat: Hippokrates 460 377 f. Kr. Foto: Michael Kristensen Foto: Michael Kristensen. Nuuk maraton august 2007. Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid. Mennesket som spiser kan ikke forblive sundt, hvis han ikke også udøver fysisk aktivitet. Citat: Hippokrates 460 377 f. Kr. (1) 1. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007 side 17. 2
Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid. Citat: Hippokrates 460 377 f. Kr Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 3 Foto: Hanne Bøgholm Hansen. Nuuk Maraton 2007 Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid. Mennesket som spiser kan ikke forblive sundt, hvis han ikke også udøver fysisk aktivitet. Citat: Hippokrates 460 377 f. Kr. (1) 1. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007 side 17. 3
Mennesket som spiser kan ikke forblive sundt, hvis han ikke også udøver fysisk aktivitet. Citat: Hippokrates 460 377 f. Kr. Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 4 Foto: Hanne Bøgholm Hansen. Legende drenge i Nuussuaq, Nuuk. Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid. Mennesket som spiser kan ikke forblive sundt, hvis han ikke også udøver fysisk aktivitet. Citat: Hippokrates 460 377 f. Kr. (1) 1. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007 side 17. 4
Fysisk aktivitet og kostvaner spiller sammen og har stor betydning for sundhed og velvære www.euro.who.int/nutrition/20030404_2. www.paarisa paarisa.gl Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 5 Illustration: CINDI food pyramid: www.euro.who.int/nutrition/20030404_2 og De ti kostråd www.paarisa paarisa.gl I dag er alle, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme, meget opmærksomme på, at fysisk aktivitet og sunde kostvaner bør gå hånd i hånd. Årsagen er, at den sundhedsfremmende virkning er størst, når både sund kost og fysisk aktivitet er en del af vores hverdag. Dette kommer tydeligt til udtryk i undervisnings- og vejledningsmaterialer som WHO s CINDI food pyramid og De 10 kostråd. Pyramidens formål er at vise, hvordan man kan forebygge livsstilssygdomme som fedme, diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed gennem sund kost og hensigtsmæssig fysisk aktivitet. Desuden betoner sætningen enjoy a healthy diet glæden ved at nyde maden samt madens sociale og kulturelle betydning. Pyramiden hjælper med at vælge den rette type og mængde af mad fra fødevaregrupperne. Trafiklysenes farver viser det anbefalede mængdeforhold mellem grupperne. Fødevarer i det grønne område anbefales i store mængder. Fødevarer i det orange område anbefales i begrænsede mængder. Fødevarer i det røde område anbefales i meget små mængder. De 10 kostråd fra Grønlands Ernæringsråd formidler samme budskab, som pyramiden. De første 8 råd handler om kosten, kostråd 9 om motion og kostråd 2 og 10 inddrager madens kulturelle, sociale og nydelsesmæssige aspekter. Kostråd 9 anbefaler at både børn og voksne er fysisk aktive mindst 1 time hver dag. 5
Råd 9 i De 10 kostråd anbefaler daglig fysisk aktivitet www.paarisa.gl indsatsområder kost og fysisk aktivitet De ti kostråd Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 6 6
NNA og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 7 I de nordiske næringsstofanbefalinger (NNA2004) har man også kædet kost og fysisk aktivitet sammen som sammenhængende dele af en sund livsstil (1, 2). Sund kost og fysisk aktivitet forebygger hver for sig overvægt, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Men den sundhedsmæssige virkning af at kombinere bedre kost og mere fysisk aktivitet er større, end hvis man kun gør en af tingene (1, 2). Den største sundhedsmæssige virkning af fysisk aktivitet opnås, når voksne går fra at være inaktive til at være moderat aktive, svarende til 30 minutters moderat fysisk aktivitet 6 7 gange om ugen (1, 2). Voksne, som har dette aktivitetsniveau, anbefales at supplere med 2 3 timers ugentlig fysisk aktivitet med moderat til hård intensitet, som øger såvel kondition som styrke. Herved opnås den fulde sundhedsmæssige effekt (1, 2). Vægtstigning forebygges med mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen (2). Børn og unge anbefales mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen med mindst moderat intensitet. Børnenes aktiviteter skal være alsidige og omfatte træning af kondition, muskelstyrke, bevægelighed, smidighed, hurtighed, reaktions- og koordinationsevne (2 ). 1. Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 se www.dfvf.dk/ernæring/næringsstoffer/nye Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004. 2. Nordic Nutrion Recommendations 2004. Nordic Council og Ministers, Copenhagen 2004. 7
Fysisk aktivitet forbedrer sundhed og fysisk form, men kan også overdrives www.who.int/hpr/physactiv/health.benefits.shtml Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 8 Kilde: www.who.int/hpr/physactiv/health.benefits.shtml 19-09-04. Figuren viser, at den sundhedsfremmende virkning og den fysiske form forbedres, jo mere fysisk aktive vi er op til en øvre grænse. Hvis hård fysisk træning overdrives, aftager den sundhedsfremmende virkning, og risikoen for skader stiger. Den sundhedsfremmende virkning er størst, hvis vi varierer træningen medhensyn til type og intensitet. Vi skal således veksle mellem aktiviteter, der styrker kondition, muskelstyrke, udholdenhed, koordination, hurtighed, balance og smidighed. 8
Fysisk aktivitet øger energiomsætningen og omfatter alle aktiviteter, hvor vi bruger vores skeletmuskler Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 9 Fysisk aktivitet defineres som enhver bevægelse af kroppen fremkaldt ved kontraktion af skeletmuskulaturen, som øger energiforbruget udover hvileomsætningen (NNR 2004 side 140). I dag er de færreste fysisk aktive i arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at afsætte tid til at være fysisk aktiv i fritiden eller at cykle og gå, når vi skal på arbejde eller på indkøb. Energiforbruget stiger: jo flere og jo større muskelgrupper der bruges. jo hurtigere aktiviteten udføres. jo mere styrke der kræves for at udføre aktiviteten (at bære en rygsæk, gå eller cykle i modvind, løfte en vægt i motionscenteret). Jo længere tid aktiviteten udføres. 9
Fysisk aktivitet forbedrer stofskiftekonditionen Stofskiftekondition er cellernes evne til at omsætte fedt, kulhydrat og protein. Regelmæssig aktivitet øger stofskiftekonditionen, selv når n r intensiteten er lav: Der dannes flere kapillærer i hjerte og muskler. Musklernes insulinfølsomhed lsomhed og evne til at optage og omsætte fedt og kulhydrat stiger. Blodtrykket og blodets indhold af insulin, fedt og glukose falder. Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 10 Stofskiftekondition kaldes også metabolisk fitness eller cellens kondital. Den er udtryk for musklernes evne til at optage og omsætte kulhydrat og fedt (1, 2). Regelmæssig aktivitet øger stofskiftekonditionen, selv når intensiteten er så lav, at kredsløbskonditionen ikke forbedres (1). Når stofskiftekonditionen forbedres, falder blodets indhold af skadeligt kolesterol (LDL) og indholdet af gavnligt kolesterol (HDL) stiger (2 s 10). Desuden forbedres reguleringen af blodtryk og blodsukker (3). Selv om fysisk aktivitet foregår med så lav intensitet, at konditionen ikke forbedres (væsentligt), kan man nedsætte risikoen for type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftformer. Dette hænger antagelig sammen med forbedringen i stofskiftekondition (3). Hverdagsaktiviteter som lettere husarbejde eller at gå til bussen kan være nyttigt til at vedligeholde og forbedre stofskiftekonditionen og fremme sundheden i forhold til en helt inaktiv livsstil. Dog forbedres stofskiftekonditionen og sundhed langt mere ved mere intensive former for fysisk aktivitet (3). 1. Pedersen BK. Recept på motion. NNFAB 2003 s 34. 2. Skive L. Motionsmanualen. Komiteen for Sundhedsoplysning 2003. 3. Kiens B m.fl. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og ernæringsrådet publikation nr 3 2007. 10
Konditionstræning Øger energiomsætningen under og efter aktiviteten Forbedrer insulinfølsomhed, lsomhed, blodsukker og kolesterolværdier rdier Forbedrer kredsløbet øger hjertets pumpefunktion større blodvolumen og flere kapillærer lavere hvilepuls og blodtryk Øger psykisk velvære Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 11 Typen af aktivitet, intensitet og varighed har betydning for hvilke virkninger, der opnås (1). Rask gang, cykling, løb, svømning, boldspil, badminton eller andre aktiviteter, som involverer store muskelgrupper, forbedrer eller vedligeholder konditionen og kredsløbsorganernes funktion. Når en person udøver konditionstræning, stiger energiomsætningen, så længe vedkommende udøver aktiviteten. Foregår træningen ved tilstrækkelig høj intensitet, stiger energiomsætningen også i timerne efter træningen (2). Jo højere energiomsætning, jo mere mad skal vi have for at få energi nok. Behovet for energi stiger mere end behovet for næringsstoffer. Derfor har fysisk aktive lettere ved at få dækket næringsstofbehovet end fysisk inaktive. Fysisk inaktive mennesker har lavt energibehov og øget risiko for at komme i positiv energibalance, hvorved de tager på. I European Heart Study undersøgtes 1732 drenge og piger på 9 og 15 år i Danmark, England, Portugal og Estland. Jo mere fysisk aktive børnene var, jo lavere var risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme (3). 1.Skive L. Motionsmanualen. Komiteen for Sundhedsoplysning 2003. 2.Pedersen BK. Recept på motion. NNFAB 2003 side 85 100. 3.Andersen LB m.fl. Skal børn og unge motionere mere end de officielle anbefalinger? I Motions- og ernæringsrådets nyhedsbrev nr. 3 2006 side 5 6. 11
Styrketrænings gavnlige virkninger større muskelmasse øger energiomsætningen stærkere led og ledbånd stærkere knogler større selvtillid Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 12 Kilde: Skive L. Motionsmanualen. Komiteen for Sundhedsoplysning 2003 s 27. 12
Andre gavnlige virkninger af fysisk aktivitet Musklernes udholdenhed øges Smidighed forbedres Koordinationsevne dvs. behændighed og balance forbedres Knoglestyrke og immunforsvar forbedres, slidgigt lindres Aldersbetinget skrøbelighed forebygges (tab af muskel- og knoglestyrke reduceres) Afslappende virkning Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 13 Motionsformer og deres gavnlige virkninger: Konditionstræning: Kredsløbsorganernes funktion styrkes af rask gang, stavgang, cykling, løb, langrend, (kajak)roning og svømning eller andet, som involverer store muskelgrupper. Styrketræning: Mange eller få muskelgruppers styrke trænes afhængig af hvilke muskelgrupper, som bruges under træningen. Vægttræning, skiløb (langrend og alpint), (kajak)roning, cykling, svømning, gymnastik, fodbold, løb, stavgang. Musklernes udholdenhed: Musklernes evne til at udføre den samme opgave i lang tid ad gangen trænes ved cykling, (kajak)roning, gymnastik, boldspil, jogging, løb, skiløb (langrend og alpint), svømning, rask gang, stavgang og vægttræning. Stofskiftetræning: Funktionen og antallet af de små kapillærer, der forsyner hjertet og de øvrige muskler med ilt og næringsstoffer, forbedres, hvis vi bevæger os flere gange i dagens løb ved lav belastning: går eller cykler til skole, arbejde eller butik, tager trappen, støvsuger, pudser vinduer eller vasker gulv. Koordinationsevne: Koordinering af lemmernes bevægelser og balance styrkes af kajak, boldspil, dans, gymnastik, skiløb (langrend og alpint) og vægttræning. Smidighed: Gymnastik, skiløb (langrend og alpint), svømning, judo og karate. Afslapning: Cykling, dans, golf, gymnastik, gang, stavgang, jogging, løb, langrend, svømning. Immunforsvar: Regelmæssig og skånsom udholdenhedstræning styrker immunforsvaret, mens overdreven træning kan svække immunforsvaret. Knogler: Regelmæssig moderat tryk- og vægtbelastning styrker knoglerne f. eks. Rask gang, tennis, badminton, stavgang, jogging, løb og langrend. Bred enighed om at slidgigt skal behandles med fysisk træning (1). Kilde 1. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions og Ernæringsrådet. 2007 side 65, 78. 13
Energiforbrug og fysisk aktivitet Type og intensitet af aktivitet i fritiden, på arbejde og under transport påvirker p vores daglige energiforbrug. Energiforbruget er lavt, når n r stillesiddende aktiviteter dominerer. Energiforbruget er højt, h når n r aktiviteter, som kræver intensiv og langvarig brug af store muskelgrupper, dominerer. Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 14 14
Lav Høj Det daglige energibehov øger, når den fysiske aktivitet stiger Aktivitetsgrad Hvilestofskifte Meget lav Moderat NNR 2004 side 121 125. Kvinder 63 kg 31 60 år 5800 kj 8100 kj 9200 kj 10400 kj > 11600 kj Mænd 77 kg 31 60 år 7400 kj 10400 kj 11800 kj 13300 kj > 14800 kj Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 15 Ifølge NNR 2004 vejer en standardkvinde i aldersgruppen 31-60 år 63,3 kg. Kvinder mellem 18 og 30 år bruger cirka 200 kj mere om dagen ved de anførte aktivitetsniveauer. Kvinder på 61 74 år bruger 700 kj mindre (1). Ifølge NNR 2004 vejer en standardmand i aldersgruppen 31 60 år 76,8 kg. En mand mellem 18 og 30 år bruger cirka 500 kj mere om dagen ved de anførte aktivitetsniveauer. Mænd på 61 74 år bruger 1200 kj mindre (1). PAL er en aktivitetsfaktor, der angiver det gennemsnitlige fysiske aktivitetsniveau over døgnet. PAL = døgnets totale energiforbrug : BMR. PAL: lav aktivitet 1,4 1,5 lav aktivitet 1,6 1,7; moderat aktivitet 1,8 1,9; høj aktivitet > 2,0 (de understregede værdier er anvendt i dette dias) (1). BMR = basal stofskifte. BMR er energiomsætningen hos en rask person, som har fastet i 12 timer og er i fuldstændig hvile ved en behagelig stuetemperatur (1). Den gennemsnitlige PAL hos Nordens befolkning ligger på cirka 1,6. En stillesiddende livsstil, svarende til PAL på 1,4 1,5 er forbundet med øget risiko for overvægt, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og knogleskørhed. Fra en sundhedsmæssig synsvinkel anbefales, at PAL er 1,8 (2). Fysisk aktive, der spiser en lødig kost, behøver ikke tænke på kostens energiindhold, idet mæthed normalt indfinder sig, når de har spist en passende mængde mad. Fysisk inaktive har så lavt energibehov, at de nemt kommer i positiv energibalance, før mæthed indfinder sig. De bør spise forholdsvis små portioner mad. De kan med fordel spise mad, som kræver meget tygning og har lav energitæthed, så mæthedsfølelsen opstår, inden de har fået for mange kj. Udover fysisk aktivitet afhænger energiforbruget af vægt, alder, køn, kropssammensætning, kostindtag, kostsammensætning og rygning. Børn, gravide og ammende har desuden behov for energi til vækst (1). 1. Nordic Nutrion Recommendations 2004. Nordic Council og Ministers, Copenhagen 2004. 2. Näringslära för högskolan. Abrahamsson L. Liber AB. 5. Udgave 2006 side 177. 15
Energiforbrug per times arbejde voksne 31 60 år Kvinde 65 kg Mand 75 kg Kontor 350 kj 450 kj Laboratorium 500 kj 700 kj Rengøring / jagt og fiskeri 700 kj 900 kj Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 16 Diasset viser, at der er meget stor forskel på energiforbruget hos en person med stillesiddende arbejde og hos en med mere fysisk aktivt arbejde. I skemaet er indsat afrundede værdier. Inden for alle typer arbejde kan intensiteten variere. Fx nogle kontorfolk sidder stille ved computeren, andre står op ved en skranke og betjener publikum. Under arktiske forhold er værdierne for jagt og fiskeri antagelig højere end anført, idet der også skal bruges energi på at holde varmen. Kontorarbejde BMR x 1,45 for begge køn (middelværdien for mænd). Laboratoriearbejde: BMR x 2,2 for begge køn. Rengøring kvinder: BMR x 2,7 (let rengøring). Jagt og fiskeri mænd: BMR x 2,8 (gennemsnit af linefiskeri og jagt på fugle). Værdierne på diasset er beregnet efter Energy and protein requirements. WHO Technical Report Series 724, WHO 1985 s 71 + appendix 5. 16
Energiforbrug per times transport kvinde 31 60 år Bil Gang 3,6 km fladt terræn Gang 4,8 km fladt terræn Gang opad bakke, normal Gang opad bakke, hurtig Kvinde 65 kg 340 kj 760 kj 980 kj 1120 kj 1600 kj Mand 75 kg 476 kj 915 kj 1326 kj 1732 kj 2280 kj Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 17 Vi bruger meget lidt energi, når vi kører bil eller sidder som passager i bus, båd, fly eller tog. Under gang stiger energiforbruget: jo hurtigere vi går jo mere styrke der kræves for at udføre aktiviteten (fx bære en rygsæk, gå ad bakke/i modvind. Hvis man bærer oppakning, øges energiforbruget afhængig af oppakningens vægt. jo flere muskelgrupper der bruges. Fx øger stavgang energiomsætningen med cirka 10 % i forhold til gang uden stave og træner desuden overkroppens og armenes muskler. 17
Energiforbrug per time i fritiden voksne 31 60 år Søvn Læse, TV, pc Madlavning Motion, moderat Motion, hårdh Kvinde 65 kg 240 kj 320 kj 425 kj 1250 kj > 1500 kj Mand 75 kg 304 kj 395 kj 547 kj 1700 kj > 2000 kj Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 18 Mennesker med stillesiddende arbejde har særlig behov for fysisk aktivitet under transport og/eller i fritiden for at sikre et tilfredsstillende energiforbrug. Ved moderat motion omsætter kvinder 1000 1500 kj i timen, mænd 1350 2000 kj i timen. Kilde til dias: Beregnet efter Energy and protein requirements. WHO Technical Report Series 724, WHO 1985 s 71 og appendiks 5. 18
Omtrentligt energiforbrug i hvile, ved gang og løb På en time omsætter en person påp 65 kg: i hvile: 260 kj gang 5 km: 1300 kj løb b 10 km: 2600 kj løb b 15 km: 3900 kj Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 19 Energiforbruget på diasset er beregnet efter Glæd hjertet bevæg kroppen. Hjerteforeningen 2005 side 6, 12 og 19. Diasset viser, at en person i hvile 5-dobler sit energiforbrug ved at gå med en hastighed på 5 km i timen og 10- og 15-dobler det ved at løbe henholdsvis 10 km og 15 km i timen. Kun meget veltrænede personer kan løbe 15 km på en time, mens mange motionister sagtens kan klare 10 km i timen. I hvile omsætter voksne 4 kj per kg per time. Ved gang og løb omsætter voksne 4 kj per km per kg, de går eller løber. 19
Inaktivitet skader kroppens energiomsætning Lav muskelmasse lav energiomsætning med øget risiko for fedme og fejlernæring. ring. Svagere hjerte og færre f små blodkar i hjerte og muskler musklernes forsyning med ilt og næringsstoffer n forringes. Insulinreceptorernes følsomhed f for insulin svækkes musklernes evne til at optage og forbrænde fedt og kulhydrat svækkes. Fedtcellerne optager mere fedt og kulhydrat, der lagres som fedt højere fedtindhold i kroppen og evt. vægtv gtøgning. gning. Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 20 Med nogen usikkerhed skønnes 20 40 % af den danske befolkning at være så inaktive, at deres helbred er truet (1, 2). Fysisk inaktive har lavere muskelmasse og færre kapillærer, der forsyner musklerne med ilt og næringsstoffer. Insulinets evne til at påvirke insulinreceptorerne er nedsat. Derfor har musklerne vanskeligere ved at optage og omsætte fedt og kulhydrat, som i stedet lagres i kroppens fedtdepoter (1, 2). Inaktive har forholdsvis mere fedt og mindre muskelvæv end fysisk aktive, uanset om de er normalvægtige eller overvægtige. Man altså godt være normalvægtig og fed på samme tid. Fysisk inaktive har så lavt energibehov, at de ikke kun har øget risiko for at blive overvægtige, men også risikerer at få for lidt vitaminer, mineraler og andre livsnødvendige næringsstoffer. De bør være særlig omhyggelige med at spise en lødig kost, og de kan ikke tillade sig at spise mad med tom energi. 1. Skive L. Motionsmanualen. Komiteen for Sundhedsoplysning 2003. 2. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007. 20
Andre skader af fysisk inaktivitet Dårlig fysisk form (lav kondition) Svagere knogler og ledbrusk samt mindre bevægelighed i leddene og dårligere d holdning Øget risiko for livsstilssygdomme Diabetes type 2 Kredsløbssygdomme som højt h blodtryk, blodpropper og hjerneblødning Knogleskørhed, bryst- og tyktarmskræft Nedsat funktionsevne hos ældre Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 21 Kilder: 1. Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007. 2. Skive L. Motionsmanualen. Komiteen for Sundhedsoplysning 2003. 21
Danske tal om fysisk inaktivitet Inaktive kan forvente 8 10 flere leveår med sygdom end fysisk aktive Inaktive dør d r i gennemsnit 5 6 år r tidligere end fysisk aktive Hvert år r indlægges 100.000 med lidelser relateret til inaktivitet Inaktivitet er hvert år r relateret til 2,6 millioner ekstra kontakter til alment praktiserende lægerl Inaktivitet belaster sundhedsbudgettet med 2,9 mia. kr. per år Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 22 Kilde: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007 side 27. 22
Inaktiv livsstil ses oftere hos Personer med under 10 års skolegang Overvægtige end normalvægtige Kvinder end mændm Indvandrere, arbejdsløse, se, fattige, ældre og lavere uddannede Separerede og folk med enkestand Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 23 Kilde: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Motions- og Ernæringsrådet. 2007 side 92. 23
Konklusioner Fysisk aktivitet er nødvendig n for at være v i energibalance, regulere cellernes stofskifte, fremme og bevare et godt helbred. Følges fysisk aktivitet og sunde kostvaner ad, opnås s den fulde sundhedsfremmende og forebyggende virkning. Inaktivitet: Forringer muskelcellernes energiomsætning Øger risiko for overvægt og fedme Øger risikoen for livsstilssygdomme Nedsætter energibehovet, sås det kan være v svært at fåf næringsstoffer nok igennem kosten. Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 24 24