Identificering af faresignaler for frafald og metoder til forebyggelse af denne Undersøgelserne viser, at der er følgende hovedårsager til frafald: Fejlplacering af kursister medfører, at de får det svært fagligt. Andre faktorer er, at kursisternes personlige, økonomiske eller sociale problemer er så store, at de ikke magter deltagelse i undervisningen. Disse observationer er velkendte og dokumenterede. Det nye i projektet er, at den opmærksomhed, der er omkring kursisternes problemer og adfærd, bliver brugt til at afhjælpe situationen. Projektet har vist, at en samlet indsats og bevidsthed på alle kursisternes problemer, fra ledelsen, til lærerne og studievejledningen/coach/skolepsykolog, niveauer i forhold til giver gode resultater som f.eks. flere afleverede skriftlige opgaver, mindre mistrivsel og mindre fravær. Projektet har afprøvet forskellige metoder til forebyggelse, som bliver beskrevet i det følgende. VUC Hvidovre / Amager Læringsmiljøet på VUC Hvidovre-Amager har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved, at der er et væsentligt større fokus på relationerne mellem lærere og kursister og mellem kursisterne. Gennem introforløbene bliver der skabt relationer, som er med til at motivere og fastholde kursisterne, og som giver lærerne et bedre grundlag for at håndtere udfordringer i det sociale klasserum i løbet af året og for at støtte kursister, som er frafaldstruede. På de hold, der undervises af en af kernedeltagerne, er de sociale og personlige relationer yderligere styrket gennem lærernes arbejde med coaching og coachende metoder. Læringsmiljøet i kernedeltagernes timer er også ændret gennem anvendelsen af Cooperative Learning, som styrker det sociale miljø, motiverer kursisterne og får dem til at arbejde mere aktivt med stoffet. På VUC Hvidovre-Amager er der arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald, og når en kursist identificeres som frafaldstruet, reagerer lærerne anderledes end tidligere. Hvor de indtil for nylig relativt hurtigt overlod arbejdet til studievejledningen, har de nu delt ansvaret mellem lærergruppen og studievejledningen. Denne ændring er mest markant på AVU, idet HF har en veletableret tutorordning. Det nye består i, at der i lærerteamene afholdes to møder med grundig gennemgang af samtlige kursister og af de til rådighed værende socialpædagogiske handlemuligheder i forhold til de frafaldstruede. Det kan være i form af en samtale med en bestemt lærer, tilbud om flytning til andet hold, ordning med klassekammerat om at bruge hinanden som makkere, decideret mentorordning etc. Lærere med coaching-kompetencer har her en særlig rolle at spille. Efter afholdelse af 2. møde aftaler teamkoordinatoren møde med holdets vejleder og overdrager erfaringer og status til denne. Herefter vil studievejledningen overtage hovedparten af de samtaler, som skal foregå med frafaldstruede kursister, ligesom de vil underrette lærerne om, hvordan arbejdet skrider frem. Dette betyder ikke, at lærerne fremover ikke fortsat kan og vil optræde som mentorer, have samtaler mv., men at studievejledningen, i forhold til alvorligere samtaler, nu vil have hovedansvaret.
VUC Lyngby Læringsmiljøet på VUC Lyngby har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved, at undervisningsrummet er blevet åbnet op. Det er banebrydende, at der er flere lærere (eller ledere) til stede i undervisningslokalet, og at de tilstedeværende efterfølgende giver feedback til hinanden med henblik på udvikling og forbedring af læringsrummet. Det giver et særligt fokus på elementerne i undervisningen. Dette fokus alene er med til at flytte organisationen og læringsrummet. Dog kan de ikke sige, at læringsrummet har ændret sig på en bestemt måde: Lærerne har stadig deres personlighed og deres undervisningsstil, som respekteres og udfordres. Så hvis de skal pege på et element, der er med til at flytte læringsmiljøet, er det observation og feedback efter de særlige strukturer. VUC Lyngby har haft Steen Beck tæt knyttet til projektet, og han har skrevet en lille rapport om projektet og læringsrummet, som også beskriver nogle af disse ting. Han peger på en udviklingsmulighed, nemlig om de fremover kan arbejde mere med didaktisk innovation forstået på den måde, at de skal prøve at skabe nogle helt nye læringsrum, hvilket ikke er sket så meget i projektet der har mere været tale om udvikling af det eksisterende læringsrum. På VUC Lyngby er der arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald gennem kollegial observation og feedback. De kan ikke pege på mange nye frafaldssignaler, men de er blevet mere bevidste om at reagere, når en kursist er fraværende. De mener, at en tidlig indsats er med til at forebygge frafald. Men der kan jo være andre signaler som viser, at en kursist er frafaldstruet, f.eks. ved påfaldende adfærd, manglende aktivitet i undervisningen mv. Når en kursist identificeres som frafaldstruet, reagerer lærerne anderledes end tidligere ved meget hurtigt at tage kontakt til kursisten. Her handler det igen om at danne en relation til kursisten. Det kan være små ting som en sms, en kort samtale eller lignende. Deltagelse i dette projekt har været med til at skabe en større opmærksomhed på frafaldstruede kursister. I første omgang er det læreren, der indgår i relation til kursisten, hvis der er problemer. Men hvis dette ikke hjælper eller ikke er nok, tager studievejlederen på lærerens opfordring kontakt til kursisten med henblik på at få en samtale med kursisten om, hvordan kursisten bedst kan fortsætte med sin uddannelse. Derudover har de også tutorer, der taler studiekompetence med kursisterne, en studiecoach, der kan coache kursisten til bedre studievaner, samt pædagogisk-psykologisk vejledning (i mindre omfang), hvor kursister kan få hjælp til at komme i gang med evt. behandlingskrævende forløb. Alt sammen med henblik på at sikre kursisterne de bedst mulige studievaner og muligheder for at gennemføre.
VUC Nordsjælland HF-afdelingen Læringsmiljøet på HF & VUC Nordsjællands HF afdeling har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved at det nu er tydeligt, at der ift. læringsmiljøet er kommet en eksplicit socialpædagogisk bevidsthed. Her har særlig Dorte Ågårds input bidraget til et fælles sprog og en fælles forståelse af det socialpædagogiske arbejde, der ligger hos underviseren. Dorte Ågårds tanker og undersøgende metoder har særligt sat en ny dagsorden i HF2-klasseteams og har herfra spredt sig til den øvrige lærergruppe gennem videndeling på HF-møder, i faggrupper og i øvrige samarbejdskonstellationer. Også oplæggene om kursisttypologi ved Steen Bech har sat sig sine vigtige spor i lærernes faglige og socialpædagogiske tilgang til kursisterne. Lærerne har taget redskabet til sig, men i bearbejdet form, som det bedst har givet mening for de enkelte lærere og lærerteam at anvende det. Således har lærerne fået et fælles begrebsapparat omkring kursisttyper, og tankegangen spiller en vigtig rolle i lærernes møde med de enkelte hold og kursister. Den strategiske italesættelse af mål og retning, som ledelsen mødte gennem oplæg fra Hansenberg, har været betydningsfuld og har ført til en række konkrete ledelsesmæssige tiltag af væsentlig betydning for læringsmiljøet for ledelse, organisation, kursister og lærere som fx processen omkring kodeks for god ledelse, kodeks for god pædagogik/kodeks for den gode underviser. Der har fra starten af projektet været fokus på skolens gennemførelsespolitik, og den tydelige eksplicitte italesættelse af projektets fokus på gennemførelse har været afgørende for lærernes og vejledernes øgede viden om, hvordan man bedst spotter frafaldstruede kursister. Lærere og vejledere har i højre grad fået et fælles begrebsapparat, lærerne handler mere hensigtsmæssigt og har fået flere redskaber. Projektets fokus på gennemførelse har ført til, at HF-vejlederne, med de seneste tiltag i organiseringen på området, har delt alle HF-hold imellem sig og hele tiden løbende har fokus på de hold, som de er ansvarlige for, med henblik på at spotte uheldige fraværsmønstre, som de så hurtigt kan sætte ind overfor. Det betyder, at de har forenklet og effektiviseret indsatsen overfor fravær på den måde, at det ikke er op til lærerne at opfange faresignalerne vedrørende fravær og herefter kontakte en vejleder (måske for sent, fordi lærerne i forvejen har mange andre vigtige opgaver, der skal prioriteres). Lærerne kan nu i stedet for koncentrere sig om at handle i forhold til de faglige og socialpædagogiske udfordringer, kursisterne har, mens vejlederne tager hånd om selve fraværet. Herudover får kursisterne nu via deres web-dagbog en gul advarselslampe, når fraværet i de enkelte fag når op på 10 % af den planlagte undervisning. Vejlederne kontakter disse kursister og følge dem tæt via vejledningssamtaler og kommunikation til kursistens lærere eller kerneteamet for HF2-kursisernes vedkommende. Når en kursist nærmer sig rødt varsel ved 20 % fravær af den planlagte undervisning, inddrager vejlederen HF-inspektoren med henblik på at kvalificere, om kursistens retssikkerhed er tilgodeset. Vejlederen sparrer
eventuelt med inspektorerne om det videre forløb. Støttemuligheder og strukturelle muligheder udarbejdes i samarbejde med inspektorerne, men det er vejlederne, der har beslutningskompetencen. Den nye vejledningsstruktur og de enkle mekanismer gør, at vejlederne følger kursisternes fravær tæt og kan iværksætte en hurtig indsats overfor den enkelte kursist. Ligeledes kan vejlederne spotte problemstillinger vedrørende fravær på et hold i en tidlig fase og sammen med læreren gå i dialog om mulige indsatser på holdet. Herudover har vejlederne fokus på at sammenligne holdtyper og tænke i nye tilrettelæggelsesformer via en ny struktur, som afprøves i Helsingørafdelingen. Her sammenlignes fravær, frafald og karakterer for at identificere mulige sammenhænge mellem tilrettelæggelser og fravær og frafald. De vejledere, der har arbejdet med WATCH har udviklet en mere effektiv visitationsfase, og med de nye planlagte tiltag i forhold til visitation til WATCH forventes en optimering af visitation, gruppevejledningsforløb og de opnåede resultater i forhold til fastholdelse af frafaldstruede kursister. HF-vejlederne har som beskrevet ovenfor opgaven at være tæt på kursisterne og igangsætte en hurtig indsats overfor frafaldtruede kursister eventuelt i samarbejde med lærer og inspektor. HF-vejlederne står desuden for WATCH-konceptet. Kursistmedarbejderen har fokus på kursisternes trivsel og tilbyder samtaler, vejledning i forhold til kursistens hele liv, coachingforløb mv. Ledelsen faciliterer og rammesætter kompetenceudvikling, videndeling samt mere lærertid med kursisterne og arbejder ud fra en målsætning om at udøve ledelse tæt på.
VUC Nordsjælland AVU-afdelingen Italesættelsen af god undervisning har ændret sig fra at være en næsten udelukkende faglig diskussion til en diskussion med stort fokus på det relationelle arbejde, variation i undervisningen og differentiering, som tilgodeser forskellige kursisttyper. Lærerne er optagede af at videndele og at tale højt om kursisternes læring, så der er tale om en klar kulturændring ved møder, i frokostpausen mv. Samtalen handler i højere grad om læring end om den administrative og den fagfaglige del af lærernes arbejde. Videndelingskulturen er særligt vokset frem i den største af de tre afdelinger. Når en kursist identificeres som frafaldstruet reagerer lærerne, alt efter problematikken, ved at bede vejledere eller kursistmedarbejderen om at tage kontakt til kursisten. Denne praksis er blevet kvalificeret i løbet af projektperioden. Tidligere var det kun dele af lærergruppen, der udøvede denne praksis og så nødvendigheden af, at de handlede. Der er i projektperioden kommet fokus på vigtigheden i, at alle lærere tager opgaven på sig som dem, der har den daglige kontakt med kursisterne. De tre AVU-ledere har udarbejdet en fælles beskrivelse af arbejdsgangene omkring reaktioner i forbindelse med kursisternes manglende studieaktivitet og gjort en stor indsats for, at arbejdsgangene virkeliggøres hos alle lærere. Vi har fået nye muligheder via kursistmedarbejderen for at støtte kursisterne i forhold til gennemførelse af deres uddannelse. Kursistmedarbejderen har fokus på de sider af det relationelle og coachende arbejde i forhold til kursisterne, som lærere og vejledere ikke har mulighed for indenfor deres nuværende arbejdsrammer.
VUC Vestegnen Læringsmiljøet på Vestegnene VUC & HF har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved at bevidstheden og kompetencerne i at anvende forskellige modeller af kursistypologier og identifikationsmetoder som grundlag for styrket didaktik og pædagogik, har udviklet sig. De aktionsplaner som de deltagende lærere har lavet i forbindelse med projektet, samt muligheden for coaching har øget bevidstheden hos de enkelte deltagere i projektet om vigtighed af hvor meget deres lærerolle har betydning for og hos den enkelte kursist. De sociale og relationelle kompetencer er kommet mere i fokus. Ligeså vel som at der er kommet et meget større fokus på evalueringsarbejdet både på de enkelte hold, men også for de enkelte fag. Dette er ligeledes med til at styrke kursisternes tilstedeværelse og bevidstgøre deres egen rolle i læringsmiljøet. På Vestegnens VUC & HF har arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald gjort, at lærerne, på grund af den samlede viden og erfaring med kursisttypologier, klasserumsledelse og ikke mindst de øgede kompetencer i relationer, er blevet bedre til at afkode frafaldstruede kursister. Dette medfører en større målrettet indsat over for den enkelte truede kursist med både lærer- og tutorsamtaler, og ikke mindst et øget samarbejde med studievejlederne. Nogle lærere er begyndt at bruge studiemakkere, Buddies, som et led i forebyggelsen af fravær og frafald. Det går ud på at forpligte kursisterne til at hjælpe hinanden med at komme i skole, sende sms ved fravær, eller ringe til den/dem, der ikke dukker op. Det er dog stadig primært lærere og studievejledere, der har det daglige ansvar over for den enkelte kursist. Alle lærere på Vestegnen er tilknyttet lærerteam. De er tutorer for et antal kursister. På teammøder bliver der talt om de frafaldstruede kursister og på disse teammøder er der tilknyttet en vejleder, som følger op. Alle kursister får en eller flere samtaler med både deres tutor og med deres vejleder. Ofte også med den lærer, i hvis fag, det kniber med at komme til timerne. Resultaterne af holdevalueringerne bliver fulgt op af en PAM, og der er tilknyttet coaches til de enkelte hold, som kan tage hånd om hold og lærere hvis det skulle være nødvendigt. Hermed skulle der gerne kommet et øget fokus på, hvor der kan sættes ind, hvis der er noget, der ikke fungere optimalt i de enkelte klasser bl.a. i forhold til klasserumsledelse. Fagevalueringerne er knyttet til de enkelte fag og kursister, og skal hjælpe kursistener med at sætte fremtidige læringsmål. Dette skulle gerne hjælpe den enkelte til at forstå vigtigheden i at fortsætte uddannelsen, og dermed i sidste ende også hjælpe til at fastholde eventuelt frafaldstruede kursister.
VUF AVU-afdelingen Jf. koordinator/leder, har læringsmiljøet på VUFs AVU-afdeling i projektperioden ændret sig, særligt i projektklasserne. Dette er blandt andet sket ved, at der er arbejdet med systematisk kursistkontakt såvel omkring den faglige læring som om andre sociale og personlige forhold. Dette er konkret sker gennem tre årlige kursistinterview, hvor uddannelsesforløbet drøftes med en lærer. Kursistinterviewene foretages ud fra en spørgeguide, som er udarbejdet af tre kernedeltagere i projektet. Interviewene giver læreren indsigt i kursister med særlige problemstillinger, som skal adresseres, for at kursisterne kan profitere af og gennemføre deres forløb. Ved det afsluttende teammøde i projektet i juni 2014 gav flere af lærerne udtryk for, at alene det at afholde interviewene havde etableret et fællesskab kursister og lærere imellem og styrket kursisternes opmærksomhed på hinanden og på holdet som sådan. Lærerne er gennem interviewene blevet opmærksomme på, at mange kursister har brug for opmærksomhedstræning for at kunne profitere af undervisningen. Dette vil der blive arbejdet videre med i 2014/15. Gennem anvendelsen af de beskrevne kursistinterview er der på VUFs AVU-afdeling arbejdet med at identificere faresignaler for frafald. Kursisternes italesættelse af oplevelser og hændelser, der kan føre til frafald, gør arbejdet med at understøtte deres forløb enklere. De angiver, hvad der kan føre til frafald, og også hvilke tiltag, der kan styrke kursisterne. Disse udsagn fungerer som pejlemærker for lærerne i deres arbejde med at understøtte kursisterne og agere, når der opstår fravær eller uhensigtsmæssig adfærd. Dette arbejde inkluderer over for en række kursister blandt andet en meget tydelig grænsesætning, så adfærd, der skader læringsforløbet, stoppes straks. Her tænkes på manglende accept af behov for arbejdsro i klasserummet, brug af mobiltelefoner, kommen og gåen ind og ud af rummet, for sent fremmøde på hyppig basis mv.
VUF GL-afdelingen Læringsmiljøet på VUFs GL-afdeling har jf. koordinator/leder i projektperioden hovedsageligt ændret sig i de klasser, som har projektteam. I disse klasser er læringsmiljøet ændret gennem følgende indsatser: Etablering af en klasserumskultur med imødekommende og anerkendende pædagogik. Herunder særligt fokus på at øge selvværdsfølelsen hos de stille kursister. Indsats med henblik på at transformere tilløb til en fejlfindingskultur, til en fællesskabskultur med konstruktiv adfærd. Dette er bl.a. sket ved at have fokus på at styrke det transkulturelle miljø, styrke det sociale ansvar, skabe og vedligeholde positive og sociale relationer via flere fælles oplevelser og italesætte vigtigheden af tryghed i klasserummet. Intensiv brug af studiesamtaler (enten som mentorsamtaler eller tutorsamtaler) med fokus på anerkendelse, vedholdenhed, struktureret planlægning og lektielæsning Etablering af et coachingklima i klassen (par-øvelser, CL-strukturer) Fokus på de sociale relationers betydning (empati, aktiv lytning, konstruktiv feedback) Fokus på undervisningsdifferentiering Alle indsatser har været givende for klassekulturen. På forskellig vis og i forskelligt omfang. Der er ikke tvivl om, at indsatser med direkte og markant fokus på de sociale relationer (fx mentorsamtaler, studiesamtaler og etableringen af en fællesskabskultur) er af største betydning. Lærernes indsats her er klart resultatet af deltagelsen i kurserne om konflikthåndtering, coaching og relationskompetence. På VUFs GL-afdeling er der arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald gennem en intensiveret monitorering af elevernes/kursisternes tilstedeværelsesmønster og afleveringsfrekvens. Når en kursist identificeres som frafaldstruet, reagerer lærerne i projektteam anderledes end tidligere, idet der iværksættes en særlig intensiv indsats overfor eleven vha. hyppige studiesamtaler med brug af empati og med fokus på elevens særlige udfordringer og ageren i klasserummet. Et enkelt team har endvidere arbejdet med at indføre en kontrakt mellem elever med meget fravær og skolens ledelse, hvor projektteamet kunne indstille en elev til kontraktindgåelse med ledelsen som en sidste mulighed før udmeldelse. Tiltaget er imidlertid blevet forladt igen. Arbejdet med at forebygge frafald har været præget af de samme tiltag, som har været givende for klasserumskulturen. Det er ikke kun klasserumskulturen, som har nydt godt af tiltagene, men også frafaldsmønstret. Især i den klasse, hvor projektteamet har arbejdet som mentorer, er det tydeligt, at indsatsen har betydet, at elever er blevet i klassen trods særdeles vanskelige private forhold, og ikke alene har overlevet, men også har gennemført store skriftlige opgaver som Studieretningsprojektet og ATsynopsen og opnået meget flotte karakterer. Der har således været et lavere frafald end frygtet (på baggrund af elevernes private faktorer), og samtidig en øget kvalitet (øget niveau) i det skriftlige arbejde.
Arbejdet med de frafaldstruede elever og kursister på de nye måder er især foregået i projektteamene, og dette vil i det nye skoleår blive bredt ud i flere team i kraft af nyetableringen af team med sidemandsoplæring og coachingstøtte. Skolens setup i forhold til frafaldstruede elever og kursister bygger grundlæggende på den elektroniske monitorering (LudusWeb) af elevernes/kursisternes frafaldsmønster og afleveringsmønster. På henholdsvis stx- og hf-siden varetages monitoreringen af to personer på administrationskontoret, i samarbejde med klassernes studievejleder og klassernes team. På teammøderne - hvor studievejleder altid deltager - tages de frafaldstruede elever/kursister op, og det drøftes, hvad man kan sætte ind med og på hvilken måde i henholdsvis team og studievejledningen. I mere alvorlige tilfælde inddrages enten elevinspektor eller hfinspektor med henblik på opfølgende samtaler, hvor det afklares, hvordan eleven/kursisten med hjælp og støtte kan sænke sit fravær og genoptage arbejdet med fx skriftlige afleveringer.