Mellem skole og praktik



Relaterede dokumenter
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen

Anvendt videnskabsteori

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Den reflekterende praktikvejleder

UU vejleder på besøg

Professionslæring i praksis

Nye sociale teknologier i folkeskolen

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Hånd og hoved i skolen

Fra stress til trivsel

veje til den gode praktik

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS

Praktik i pædagoguddannelsen

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

FOU-ANSØGNING Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Professionelle læringsfællesskaber

Kommunal miljøforvaltning

Motivation og mestring

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

Feedback i erhvervsuddannelserne

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Inkluderende pædagogik

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Vurdering for læring i klasserummet

Ledelse i en inkluderende skole

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Erik Laursen og Nikolaj Stegeager (red.) GOD VIDEREUDDANNELSE. Med transfer, balance og praksisnært projektarbejde

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Indhold. Dansk forord... 7

Konneksitet. forskellige aspekter af modregning og tilbageholdsret

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

OLE WINCKLER ANDERSEN

Organisationsteori Aarhus

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole

INKLUSION OG EKSKLUSION

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Den reflekterende praktikvejleder

ledelse Delegeret i skolen

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Læringsmå l i pråksis

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Kim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Relationer og ressourcer

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Seks vandringer i fiktionens skov

Transkript:

Mellem skole og praktik 1

Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 3

Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandlng Forfatter: Vibe Aarkrog Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej 54 2400 København NV www.dpu.dk/forlag Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatteren Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Omslag og tryk: Danmarks Pædagogiske Universitet Repro-afdelingen 2. udgave, 1. oplag ISBN: 87-7684-080-8 Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Emdrupvej 101, 2400 København NV www.dpb.dpu.dk bogsalg@dpb.dpu.dk T: 8888 9360 F: 8888 9394 4

Indhold Forord... 7 1. Indledning... 9 1.1 Det empiriske grundlag: transfer fra skole til praktik i detailhandelsuddannelsen... 9 1.2 Indhold... 10 2. Tre aspekter af erhvervsuddannelsernes udvikling... 13 2.1 Udvikling i erhvervsuddannelsernes struktur... 13 2.2 Udviklingen i det almene indhold... 16 2.3 Udviklingen i erhvervsuddannelsernes pædagogik... 18 3. Forståelser af sammenhæng... 21 3.1 Elevernes oplevelse af sammenhæng... 21 3.2 At skabe sammenhæng... 24 4. Undersøgelser af sammenhæng mellem skole og praktik... 29 4.1 Elevernes faglige forudsætninger... 29 4.2 Elevernes opfattelse af skole og praktik... 30 4.3 Oplæringsmulighederne på praktikstedet... 32 4.4 Skoleundervisningens indhold og form... 34 4.5 Hvad påvirker elevernes opfattelse af sammenhæng?... 35 5. Transfer... 37 5.1 Begrebet transfer... 37 5.1.1 Centrale begreber i forbindelse med transfer... 40 5.2 Teorier om og undersøgelser af transfer... 43 5.2.1 Personens evne til at foretage transfer... 43 5.2.2 Omgivelsernes betydning for transfer... 46 5.2.3 Undervisning, der styrker transfer... 50 5.3 Betingelser for transfer... 58 6. Præcisering af problemstillinger og metode... 61 6.1 Metode... 62 6.1.1 Casestudium på detailhandelsuddannelsen... 62 6.1.2 Sekundæranalysen... 64 7. Forståelsesramme 1: At vide hvordan og at vide noget... 67 7.1 At vide hvordan... 68 7.1.1 Tavs viden... 70 7.1.2 Personlig viden... 72 7.1.3 Kontekstbundet viden... 73 7.2 At vide noget... 74 7.2.1 Viden om noget eller nogen... 75 7.2.2 At vide noget om hvordan... 78 7.2.3 Refleksion... 82 7.2.4 Ekskurs: Instrumentel og kommunikativ læring... 84 7.3 Samspillet mellem viden hvordan og viden om noget... 86 5

8. Forståelsesramme 2: Fra elev til udlært... 89 8.1 Læring som deltagelse i praksisfællesskaber... 89 8.1.1 Legitim perifer deltagelse... 91 8.1.2 Detailhandelseleven som legitim perifer deltager... 97 8.1.3 Skolens funktion i forbindelse med deltagelse i praktikkens praksisfællesskab... 99 8.1.4 Teoriens relevans for erhvervsuddannelserne... 101 8.1.5 Behov for flere praksisfællesskaber... 105 8.2 Fra novice til ekspert... 106 8.2.1 Eksempel på en regel... 109 8.2.2 Skoleundervisningens rolle ud over novicestadiet... 110 8.2.3 Refleksion over praksis... 118 8.3 Uddannelsen af den professionelle praktiker... 120 8.3.1 Viden-i-handling og refleksion-i-handling... 120 8.3.2 Tre trin i uddannelsen af den professionelle praktiker... 123 8.3.3 Schöns teori belyst med eksempler fra datamaterialet... 126 8.4 Skolen kan understøtte på to niveauer... 130 9. Forståelsesramme 3: Relationen mellem elev og oplærer... 133 9.1 Fra efterligning til eksperimentering... 135 9.2 En latent konflikt... 138 9.3 Skolens understøttelse af eleven i relationen til oplæreren... 140 10. Forståelsesramme 4: Konkrete og abstrakte identiske elemente... 145 10.1 Thorndike og Woodworths teori om identiske elementer... 145 10.2 Judds teori om transfer af principper... 148 10.3 Fra identiske elementer til generel teori... 149 10.3.1 Overfladiske og strukturelle ligheder... 151 10.3.2 Undervisning i det gyldne snit... 153 11. Mod en styrkelse af sammenhæng i erhvervsuddannelserne. Konklusion og perspektiver... 155 11.1 Analyse af viden hvordan og viden om noget... 155 11.2 Elevens (op)læringsforløb i praktikken... 156 11.2.1 Læring som deltagelse... 156 11.2.2 Læring som udvikling fra regelstyring til intuitiv tænkning... 158 11.2.3 Læring som refleksion-i-handling... 159 11.3 Relationen mellem elev og oplærer... 159 11.4 Undervisningens specifikke og generelle indhold... 160 11.5 Perspektiver... 161 12. Litteratur... 163 6

Forord I denne ph.d.-afhandling har jeg med udgangspunkt i fire teoretiske forståelsesrammer foretaget en analyse af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Jeg har lagt vægten på den del af sammenhængen, der drejer sig om elevernes transfer fra skole til praktik, og det empiriske grundlag for den teoretiske analyse er en undersøgelse af detailhandelsuddannelsen, der er en fireårig merkantil erhvervsuddannelse. Mange har støttet mig i forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen. Først en tak til Mommark Handelskostskole, der har muliggjort de indledende teoretiske studier. Dernæst en tak til konsulent Birgit Thorup, Uddannelsesnævnet for handel og kontor, der har ydet en formidabel indsats for skaffe midler til udarbejdelsen af afhandlingen. Således vil jeg takke Uddannelsesfonden for Detailområdet, Uddannelsesnævnet for handel og kontor, Tietgenskolen, Næstved Handelsskole, Grenaa Handelsskole og Århus Købmandsskole for at have bidraget til finansieringen. Endelig skylder jeg DEL stor tak for løbende økonomisk støtte. Tak til mine to vejledere professor Karsten Schnack, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og lektor Per Fibæk Laursen, Københavns Universitet for faglig støtte og gode råd undervejs i projektet. Desuden tak til lektor Michael Søgaard Larsen (DPU) for at have ydet en stor indsats med tilvejebringelse af den relevante litteratur. Videre en tak til mine tidligere kolleger i DEL: Pia Cort, Ida Juul, Lisbeth Magnussen, Mette Mayland og Merete Heins for såvel faglig støtte som daglig opmuntring under udarbejdelsen af afhandlingen. Endelig vil jeg takke adjunkt Kirsten Marie Bovbjerg for sproglige og indholdsmæssige kommentarer og institutleder Inge Bryderup for støtte til at trykke afhandlingen. Institut for Pædagogisk Sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet Februar 2003 Vibe Aarkrog 7

8

1. Indledning Et centralt kendetegn ved de danske erhvervsuddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at eleverne veksler imellem oplæring i en virksomhed og undervisning på en erhvervsskole. Denne vekslen adskiller erhvervsuddannelserne fra de gymnasiale uddannelser og er erhvervsuddannelsernes emblem. Vekslen mellem skole og praktik giver forskellige fordele: Eleverne får allerede i løbet af deres uddannelse kontakt til virksomheder og kendskab til arbejdslivet, hvilket gør det lettere for dem at træde ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Den løbende bearbejdning af elevernes praktikerfaringer i skolen er også med til at lette overgangen fra uddannelse til arbejde. Endelig styrker det elevernes motivation for den teoretiske og boglige del af uddannelserne, at undervisningen kan relateres til elevernes erfaringer fra praktikken. Men denne vekslen mellem skole og praktik er også erhvervsuddannelsernes problem. Fordelene ved at veksle mellem skole og praktik er nemlig betinget af, at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem skole og praktik, hvilket i mange tilfælde er vanskeligt eller umuligt for eleverne. Det fremgår således af en række danske undersøgelser, at der ifølge eleverne ikke er tilstrækkelig sammenhæng, se for eksempel Sørensen m.fl. (1983-1984), Andersen & Iversen (1995); Hemmet & Larsen (1995); Aarkrog (1998), og der peges følgelig på behov for en styrkelse af sammenhængen mellem skole og praktik, for eksempel Hedegaard & Elle (1993); Jensen (1994a); Götzsche & Gottlieb (1999). At denne vekslen og dermed sammenhængen mellem skole og praktik både er erhvervsuddannelsernes emblem og problem, gør det til en central erhvervspædagogisk problemstilling. 1.1 Det empiriske grundlag: transfer fra skole til praktik i detailhandelsuddannelsen I slutningen af 1990erne gennemførte jeg forskellige undersøgelser af elevernes oplevelse og opfattelse af sammenhæng mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Det blev hurtigt klart, at elevernes opfattelse af sammenhæng er, at skoleundervisningen skal være relevant for praktikken. Derfor valgte jeg at koncentrere mig om elevernes transfer fra skole til praktik. Med transfer mener jeg ikke kun, hvilken viden, hvilke færdigheder og holdninger eleverne rent faktisk anvender i deres praktik, men også hvad eleverne opfatter som relevant for udvikling af erhvervskompetence. Som udgangspunkt for den teoretiske analyse anvender jeg et casestudie af sammenhængen mellem skole og praktik, hvor jeg har fulgt otte elever på specialet tekstil inden for detailhandelsuddannelsen. Disse elever, der alle er piger, var således i gang med at uddanne sig til salgassistenter inden for dame- og børnetekstil. I casestudiet interesserede jeg mig for, hvad eleverne mener, at de kan overføre fra skole til praktik samt hvilke forhold i skole og praktik, der har indflydelse på deres overførelse. Detailhandelsuddannelsen er en af de merkantile erhvervsuddannelser og varer fire år. Skoleundervisningen på detailhandelsuddannelsen kan inddeles i en første og en anden del. Første del er en bred indføring i merkantile fag (for eksempel regnskab, virksomhedsøkonomi og service) og almene fag (for eksempel dansk, samfundsfag og 9