Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter, hvilket vil sige frivillighed både i og uden for foreninger. I afhandlingen betragtes det frivillige arbejde som udtryk for civilt engagement, hvor implikationerne af det frivillige arbejde bliver sat over for de etablerede teorier og forskning på frivillighedsområdet. Det hul i litteraturen, som denne afhandling forsøger at udfylde, vedrører tre dimensioner. For det første er det udbredt i den skandinaviske frivillighedslitteratur at anerkende betydningen af uformelle aktiviteter, men mange undersøgelser inddrager de facto ikke disse aktiviteter som en del af det samlede civile engagement. Dette bevirker, at mange aktiviteter, som rettelig burde inkluderes i civilt engagement, bliver overset. Det fører til, at det samlede billede af civilt engagement langt fra bliver retvisende, idet uformelt frivilligt arbejde er endog mere udbredt end formelt frivilligt arbejde. Derfor er nogle grupper af den danske befolkning underrepræsenterede i de samlede opgørelser over civilt engagerede i Danmark. For det andet diskuteres den udbredte brug af social kapital-teori i empiriske studier af frivilligt arbejde. En stor del af de empiriske studier, der inddrager social kapital, fokuserer alene på indikatorer for deltagelse og tillid. Disse faktorer er ikke tilstrækkelige til at forklare den bemærkelsesværdige stabilitet i det frivillige arbejde i Danmark. Om end der er andre former for deltagelse udgør frivilligt arbejde et vigtigt aspekt af social kapital. Afhandlingen uddyber kritikken af social kapital i empiriske studier af frivilligt arbejde. På baggrund af denne kritik fremsættes bud på, hvordan man empirisk kan inddrage aspekter, der forbedrer studier af forholdet mellem frivilligt arbejde og social kapital. I den forbindelse lægges der vægt på betydningen af normer og deres indvirkning på beslutningen om at arbejde frivilligt. I analysen indeholdt i kappen præsenteres en mulig løsning på problemet ved at tilføje indikatorer for normer ved brug af survey-data. For det tredje diskuteres de værdier, som frivilligt arbejde ofte tillægges. Frivilligt arbejde er blevet beskrevet som udtryk for folks vilje til at forbedre andres liv og/eller sammenhængskraften i lokalsamfundet, ligesom det er blevet omtalt som et modstykke til den øgede individualisme i moderne vestlige samfund. I så henseende er Danmark tilsyneladende et paradoks, da en omfattende offentlig sektor kombineret med en i vide kredse øget tilslutning til individualistiske værdier kunne lede en til at tro, at frivilligt arbejde ville være næsten ikkeeksisterende i et sådant land. Det modsatte synes at være 199
tilfældet. Denne afhandling foreslår en teoretisk forståelse af frivilligt arbejde, der beskriver, hvordan individualisme fundamentalt adskiller sig fra egoisme. Dog må det pointeres, at individualisme potentielt set kan medføre et fald i frivilligt arbejde, hvis de sociale normer svækkes. Det lader imidlertid til, at individualisme i nutidens Danmark snarere ændrer typen af frivilligt arbejde end mindsker mængden af det frivillige engagement. Kappens gennemgang af den eksisterende litteratur og forskning på området suppleres med fem artikler, der hver især omhandler en problemstilling, som bidrager til den samlede analyse i afhandlingen. Artiklerne kan betragtes som detaljerede empiriske analyser af de anvendte survey-data, og de tjener dermed som en udvidet analysesektion til kappen. I kappen præsenteres afhandlingens rammer og formål. Helt centralt står diskussion om, hvorfor frivilligt arbejde er et udtryk for borgerdrevet engagement i samfundet. Det gennemgås, hvorledes tidligere frivillighedsforskning har knyttet spørgsmålet om civilt engagement til frivilligt arbejde. Et dominerende begreb inden for denne forskningsgren er social kapital, der vedrører både individuelle karakteristika og sociale faktorer. Den lidt ældre akademiske litteratur om frivilligt arbejde fremhæver ofte enten individuelle træk eller strukturelle betingelser, hvilket formentlig er en væsentlig grund til, at social kapital har vundet indpas i nyere studier, idet social kapital kan anvendes til at indfange bevæggrunde for det frivillige arbejde på såvel mikro- som makroniveau. Imidlertid har den efterhånden meget omfattende brug af social kapital medvirket til, at begrebet defineres og anvendes på mange forskelligartede måder. I kappen bliver social kapital set som bestående af tre elementer: deltagelse (f.eks. i frivilligt arbejde), tillid og normer. Social kapitals tvetydighed skyldes til dels udeladelsen af normer i empiriske studier, hvilket blandet andet er forårsaget af vanskelighederne ved at vurdere og estimere socialt konstruerede forventninger til at deltage civilt. I kappen fremsættes en mulig teoretisk og empirisk fremgangsmåde for at inkludere normer i studier af frivilligt arbejde. Resultaterne viser, at visse indikatorer for normer (i analysen begrænset til forventninger og lokal tilknytning) påvirker sandsynligheden for, at folk arbejder frivilligt. Endvidere viser resultaterne, at virkningen af disse indikatorer er forskellige for formelt og uformelt frivilligt arbejde. Den første artikel i afhandlingen undersøger uformel hjælp i Danmark. Den centrale tese i artiklen er en redegørelse for, hvorfor uformel hjælp bør betragtes som civilt engagement. I artiklen placeres uformel hjælp i en analytisk sammenhæng med andre typer af civilt engagement. Artiklens formål er at skabe et 200
udgangspunkt for at diskutere og estimere det samlede civile engagement i Danmark. Et andet af artiklens bidrag er, at den rent empirisk adskiller beslutningen om at yde uformel hjælp fra den faktiske mængde af tid, som folk bruger. I mange undersøgelser af uformel hjælp bliver denne sondring ikke foretaget. Resultaterne viser, at de forklarende faktorer har forskellige effekter for henholdsvis beslutningen om at hjælpe og den efterfølgende beslutning vedrørende tidsforbrug. I den anden artikel fokuseres eksplicit på den uformelle hjælp blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Teorier om social kapital diskuterer ofte konsekvenserne af etnisk mangfoldighed og betydningen af kulturelt betingede normer. Der er dog kun begrænset empirisk forskning vedrørende det reelle omfang af etniske minoriteters uformelle hjælp. De ikke-vestlige indvandrere udgør også et grundlag for undersøgelser af omfanget af uformel hjælp set i relation til den danske befolkning i øvrigt. Artiklen påviser, at uformel hjælp er udbredt blandt ikke-vestlige indvandrere, og endvidere, at antallet af år, som indvandrerne har boet i Danmark, er en væsentlig indikator for uformel hjælp. Dette peger på, at sociale netværk tager tid at udvikle også for indvandrere. Resultaterne viser, at den lokale tilknytning til et kvarter eller lokalsamfund er vigtig for viljen og evnen til at hjælpe andre. Endnu et resultat af analysen er, at ikke-vestlige indvandrere som gruppe betragtet udviser meget forskellige mønstre for uformel hjælp, hvilket understreger nødvendigheden af at skelne mellem undergrupper af indvandrere i fremtidig forskning. I den tredje artikel udvides analysen af den uformelle hjælp, idet der inddrages data fra Norge og Sverige i tillæg til Danmark. Artiklen, som er skrevet sammen med Magnus Jegermalm og Audun Fladmoe som et kommende bogkapitel, sammenligner omfanget af uformel hjælp i de tre lande. Den komparative analyse viser, at hjælperne deler mange karakteristika på tværs af landene, og at uformel hjælp er mere demokratisk i sin appel end formelt frivilligt arbejde, idet de socioøkonomiske opdelinger er mindre fremtrædende. Resultaterne viser, at uformel hjælp er lidt mere udbredt i Danmark i forhold til Sverige og Norge, hvilket kan bidrage til at forklare det relativt lavere niveau af formelt frivilligt arbejde i Danmark sammenholdt med de to andre lande. Artiklen udfordrer den udbredte forestilling om, at omfattende velfærdsydelser fratager folk lyst til og mulighed for at hjælpe andre. Det modsatte synes at være tilfældet i de skandinaviske lande. De omfattende sociale velfærdsydelser erstatter ikke behovet for eller appellen om uformel hjælp i de tre lande. 201
Den fjerde artikel er skrevet sammen med Charlotte Overgaard og Erik Petrovski. Artiklen gennemgår forskellene mellem formelt frivilligt omsorgsarbejde og formelt frivilligt arbejde i øvrigt. Artiklen samler to forskellige grene af litteratur, nemlig ressourceteorier og caring -teorier. Den første teoritradition er fremherskende i studier af frivilligt arbejde, mens den anden hovedsageligt anvendes i kønsstudier af omsorgsarbejde. Resultaterne illustrerer, at de to former for formelt frivilligt arbejde varetages af forskellige demografiske grupper i det danske samfund. De mere ressourcestærke påtager sig en større andel af det frivillige arbejde, der ikke omfatter omsorg, hvorimod det frivillige omsorgsarbejde overvejende udføres af kvinder, der har færre ressourcer. Denne artikel er et vigtigt bidrag til forståelsen af kønsforskellene i det frivillige arbejde i Danmark. Den sidste artikel er skrevet som et forskningsnotat. I modsætning til de øvrige artikler har denne eksplicit fokus på en metodisk problemstilling, herunder navnlig den mulige bias i undersøgelser af frivilligt arbejde. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan undersøgelsesmetoder kan påvirke estimerede andele af formelt frivilligt arbejde. En af de vigtigste kilder til bias i surveyundersøgelser er nonrespons, der kan stamme fra henholdsvis uvilje, manglende evne eller mangel på kontaktoplysninger. I denne artikel er fokus rettet mod panel attrition som en særskilt årsag til nonrespons. I artiklen gøres brug af to runder af surveydata, der er indsamlet i henholdsvis 2004 og 2012, hvilket gør det muligt at kontrollere sammenhængen mellem frivilligt arbejde og efterfølgende panel attrition. Resultaterne viser, at panel attrition kan forårsage en lille (men signifikant) positiv bias til de estimerede tal for frivilligt arbejde i Danmark. Den påviste skævhed kan mindskes ved hjælp af vægtning eller multivariate analyser af relevante socioøkonomiske forhold, der hænger sammen med det formelt frivillige arbejde. Afhandlingens epilog tjener som en udbygget konklusion. I epilogen udvides den moderne sociologiske beskrivelse af det frivillige arbejde ved at diskutere konsekvenserne af den ofte fremhævede stigende individualisering i det danske samfund. Med dette indlæg besvares afhandlingens sidste forskningsspørgsmål, der vedrører, hvorvidt individualisme står i modsætningen til frivilligt arbejde. Tidligere undersøgelser af frivilligt arbejde i Danmark har vist, at der er en bemærkelsesværdig stabilitet i andelen af den befolkning, der udfører frivilligt arbejde. Derfor er det forsimplet at konkludere, at individualisme medfører en nedgang i det overordnede civile engagement. Tværtimod lader det til, at en øget specialisering af arbejdsmarkedet, der medvirker til at udvide den gensidige afhængighed mellem danskerne, muligvis kan fremme formelt og uformelt frivilligt arbejde, idet specialiseringen i sig selv 202
kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Tidligere forskning indikerer, at frivilligt arbejde i Vesteuropa er blevet mere episodisk, og at foreningsmedlemskaberne blandt de frivillige i Danmark er støt faldende. Dette betyder, at formelt og uformelt frivilligt arbejde grundlæggende har ændret karakter, hvilket vil give nye udfordringer. Det er plausibelt at antage, at uligheden i form af forskellig mulighed for få hjælp sandsynligvis vil stige, hvilket vil blive et problem for folk med svagere sociale netværk og færre sociale ressourcer. 203