Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet



Relaterede dokumenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Eksperimenter i undervisningen

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Strategi viaart - værktøj

1. Hvilke problemstilinger?

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

METODESAMLING TIL ELEVER

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Byt nu perspektivkort med den anden gruppe, så I nu skal besvare spørgsmålene ud fra to nye person-typer.

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Hvor var det nu vi kom fra?

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Find og brug informationer om uddannelser og job

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

Metodesamling til elever

Aktionslæring som metode

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: (findes på DA og ENG)

Introducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i.

Pædagogiske-didaktiske tendenser

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.

Mellemtrin. Verdens bedste skole

LISE - Camp Fase 3b LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 4. Pas på dig selv og de andre

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

Ressourcen: Projektstyring

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

At arbejde med projekter - modul 10

ET LYNFORLØB OM MOBILITET

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Front End Innovation. Data, ideation og koncepter

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Læringsuge 2017 De 17 verdensmål

Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

OPTAGELSESPRØVE INTERAKTIVT DESIGN

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

OPGAVE 1 X min LEDER

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Ledelse af frivillige

Skole med vilje - En højtpræsterende og skabende skole. Onsdag den 29.august En håndsrækning til K&K grupperne

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Klart på vej - til en bedre læsning

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Social inklusion for voksne. Introduktion til det at arbejde med forandringsteori

Den eksperimenterende tænkning og metode

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis

Erhvervsrettet innovation

Pædagogisk værktøjskasse

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Talent og motivation

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Transkript:

1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige og eksperimentdeltagere. Målet med dagen var at give deltagerne indsigt i opgaver og rollefordelinger i de institutionelle organiseringer omkring eksperimenter. Med udgangspunkt i en bundet udfordring, arbejdede deltagerne med praktiske øvelser i at samarbejde i eksperimentteam og i at arbejde med eksperimenthjulets fire faser. Desuden var der praktiske øvelser i de forskellige måder at indsamle data om aktioner. Her skitseres en af de arbejdsprocesser, som deltagerne var igennem til Metode-camp.: Fra udfordring til eksperimentidé.

2 Proces: fra udfordring til eksperimentidé 1. Et fagligt fællesskab får en udfordring af den strategiske ledelse Ledelsen på en uddannelsesinstitution har en udfordring inden for en bestemt strategisk indsats, som de vil sætte i spil i organisationen. De afleverer udfordringen til et fagligt fællesskab i institutionen. Indsatsen er her Fag og faglighed på nye måder. Deltagerne på metode-camp blev inddelt i grupper efter institution, og alle præsenteredes for en udfordring inden for indsatsen Fag og faglighed på nye måder. Grupperne skal forestille sig, at de er et fagligt fællesskab, som modtager en udfordring fra den strategiske ledelse i deres institution. Udfordring: Uddannelsespolitisk og forskningsmæssigt er der sket en bevægelse fra fokus på fag-fagligt indhold til et fokus på slutkompetencer, der går på tværs af fag og fagligheder. I Fag og faglighed på nye måder er der et politisk fokus på uddannelsernes kvalitet, og hvordan de bistår udviklingen af fremtidens medarbejder. Hvilke fag og fagligheder sikrer, at elever og studerende opnår de nødvendige kompetencer? Hvilke slutkompetencer er vigtige på et globalt orienteret arbejdsmarked? Og hvordan når vi derhen? Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne være med til at skabe et fagligt og socialt miljø, der bevirker, at unge fastholdes i uddannelse?

3 2. Det faglige fællesskab vælger en delindsats Indsatsen Fag og faglighed på nye måder består af en række delindsatser. Det faglige fællesskab vælger På en baggrund delindsats af de udfordringen vil arbejde ud skal fra. grupperne nu til at generere ideer til uddannelseseksperimenter. Eksperimentideerne tager udgangspunkt i Uddannelseslaboratoriets forandringsteori for indsatsen: Fag og Delindsatser under indsatsen Fag og faglighed på nye måder: Projektledelse Tværfaglig tilgang til fag og faglighed, der tilgodeser kompetencer på tværs Iværksætteri og incubatormiljø Ledelse og ledelsesbegreber, herunder forandring og forandringsledelse som nye nøglekompetencer Designforståelse og prototyping som proceskompetence Inddragelse af studerende og elever Coaching, sparring, feedback som læringsværktøjer for elever og de studerende med henblik på at fremme vilje, lyst og præstation Elever og studerende mestrer nye formidlings og kommunikationsformer

4 3. Det faglige fællesskab genererer ideer til eksperimenter Ideudvikling: På baggrund af udfordringen skal det faglige fællesskab nu igennem en proces, hvor de genererer ideer til hvilke eksperimenter, der skal sættes i værk for at finde løsninger på udfordringen. Brainstorm: deltagerne i gruppen skriver individuelt ideer til eksperimenter på postits alt er tilladt! (8 Interview med benspænd: Man arbejder sammen 2 og 2 den ene præsenterer en eksperimentidé og den anden spørger ind til eksperimentet ud fra et ordkort. (2 Del dine ideer: Deltagerne sætter på skift en idé ad gangen op på en megapost-it, som hænger på væggen, og præsenterer kort hver idé for hinanden. (10 Kategorisering af ideer: Deltagerne ordner ideer i kategorier og sætter overskrift på. Prioritering af eksperimentideer: Rammetypologi: Deltagerne bestemmer forandringspotentialet for hver eksperimentidé ved at placere dem alt efter om ideens ramme eller indhold er ny eller i forvejen kendt. (10 minutter) Realisering: Ideerne vurderes i forhold til deres realiserbarhed. Grønne ideer kan realiseres i morgen, blå ideer kan realiseres med eksperthjælp, røde ideer har ingen løsning i syne. Værditilskrivning: Deltagerne diskuterer de forskellige ideer ud fra følgende kriterier: Hvilken værdi tilfører de enkelte ideer? Hvem er de forskellige ideer til gavn for? Hvor holdbar er de forskellige ideers værdi? (15 min.)

5 Valg af eksperimentideer: Valg af ideer: Hver deltager vælger en ide. Gruppen skal være enige i valget. Der sættes røde ringe om dem med størst forandringskraft (5 minutter) Cirkelskrivning: Deltagerne skriver videre på hinandens ideer i en cirkelskrivningsproces. Man må kun være positiv og komme med gode ideer til det skrevne. Man fortsætter til alle i gruppen har skrevet på alle ideer. Til slut får hver deltager sit ark retur og vælger de ting ud som han eller hun synes kan bruges (5 Pitch: Deltagerne står i en cirkel med en megapostit. Hver deltager pitcher sin ide for de andre i 1 minut og sætter ideen på planchen. Valg af idé: Gruppen vælger én idé. 4. Det faglige fællesskab overleverer eksperimentideen til et eksperimentteam Nu hvor eksperimentets præfase er overstået overleveres det til Eksperiment-teamet, der tager fat på Fase 1 i Eksperimenthjulet, hvor de formulerer en hypotese for eksperimentet og planlægger eksperimentets aktioner og evaluering.