Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1
Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede blik Læringskonteksten, jf. Bekendtgørelsen af 1990 SPV-projektets resultater Inkluderet i læringsfællesskabet? Men på hvilke præmisser? Aktiv deltagelse Det mangfoldige klasserum og differentieringsudfordringen En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi
Skolens aktuelle udfordringer... At håndtere to former for krydspres: Implementering af visionen om inkluderende fællesskaber for børn > < Medikaliseringens fremvækst Mangfoldighed som værdigrundlag > < Standardbaseret indhold i og mål for skolen/dagtilbud 3
Anbefaling 6 De almindelige folkeskoler skal have tilført de kompetencer, som i dag findes i specialklasserne og specialskolerne. Lovgivningen ændres, så kun ganske få udskilles til specialklasser og specialskoler. Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning. Oprettelse af et ressourcecenter på skolen, især med hensyn til skole/hjemsamarbejdet, de mest almindelige gennemgribende udviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme). Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal primært bistå lærerne på skolen; tilknyttes ressourcecentret på den enkelte skole. Specialskolerne skal fungere som eksterne kompetencecentre for den specialpædagogiske bistand på skolerne 4
Et ændret syn på... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skoler/dagtilbud forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale 5
En dobbeltstrategi Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn med at tilpasse sig en situation eller deres institution som system OG Indsatser, som gør det muligt for institutionen at tilpasse sig de børn, den skal være til nytte for At se barnet i sin hele kontekst 6
Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer 26 elever i 24 læringsmiljøer på 23 skoler i 18 kommuner Dataindsamlingsmetoder og -kilder Interviews med fokuselevernes lærerteams (med to års mellemrum) Interviews med deres forældre Interviews med fokuselever om deres selvopfattelse Interviews med fokuselever og deres klassekammerater om deres læringsmiljø Observationer af undervisning i klassen (med et års mellemrum) Indsamling af succeshistorier (defineret af lærerne) Indsamling af pædagogisk elevmateriale, fx elev- og årsplaner
Projektets ambition Ambitionen for projektet har været at sætte fokus på det pædagogiske arbejde i forhold til børn med nedsat funktionsevne bl.a. med henblik på at italesætte og kvalificere vores professionelle sprog. Ambitionen har også været at give stemme til de aktører, som sjældent kommer til orde som en gruppe; først og fremmest elever med nedsat funktionsevne. Endelig har ambitionen været at løfte frem lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, hvad angår undervisning af elever i komplicerede læringssituationmer.
Hvilken viden efterspørges? Lærerne efterspørger viden om de specifikke problemstillinger, der gør sig gældende for børn med en diagnose eller lignende. MEN de efterspørger samtidig viden om, hvordan de kan integrere denne specifikke viden i deres undervisning i øvrigt; altså den pædagogiske og didaktiske dimension. De udtrykker behov for en vejledning og sparring, der tager afsæt i den praksis, hvor problemet manifesterer sig; dvs. der hvor problemet er situeret og i en respekt for de vilkår, der udgør undervisningens ramme.
Hvilke fortællinger udkrystalliserer sig? Først og fremmest er det en fortælling om, at de yngre elever med nedsat funktionsevne har et godt skoleliv frit for drillerier og med gode relationer til deres lærere. De trives! Det er en fortælling om, at forældrene er parate til at bakke op om skolen så længe de oplever deres børn gå glade i skole og komme glade hjem! Og så er det en fortælling om, at der bestemt er plads til forbedringer på en række områder, hvis elevernes læringsmuligheder skal imødekommes. Det er også en fortælling om, at en kvalificeret pædagogisk praksis i høj grad afhænger af eksterne støttestrukturer og uddannelse. Endelig er det en fortælling om, at god praksis ikke afhænger af skoleplacering eller med andre ord, at selvom elever er placeret i almenpædagogiske læringsmiljøer, er det ikke ensbetydende med, at de så også er inkluderet!
Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med forskellige legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de 10 børn at lege på legepladsen. Simon (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle redskaberne igennem, derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen og derefter ned i kurven, hvor han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage. Med til historien hører, at samme Simon fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig selv inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: En gang imellem kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (Simon og en anden blind dreng) kunne være med?
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2002 12
Inkludering Inkludering indebærer, at alle deltager i processerne; dvs. medarbejdere, børn og forældre. Det handler om deltagelse i leg, læring og samarbejde med andre. Det handler om at kunne vælge og have indflydelse på, hvad vi foretager os. Med andre ord handler det om at blive set, accepteret og værdsat som de personer, vi er. Inkluderende miljøer bestræber sig på at reducere alle former for ekskludering. 13
Vilkår for delagtighed For at være delagtig behøves: En oplevelse af at være med At aktivt agere i situationen Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng. Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003
Aktør - Brik Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig. At arbejde med elevens at ville er derfor specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette træder individet frem som selvstændigt menneske. Per Lorentzen (1997)
Bogens og materialets opbygning 1. Baggrunden for og tankegangen bag 2. Fremgangsmåden 3. Syv eksempler 4. Stilladsering af et inkluderende læringsmiljø
Inkluderet i skolens læringsfællesskab? EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi
Observationsskemaet 1. Hvad sker generelt? Fokus på undervisningsform Klassens aktivitetsmønster 2. Hvad laver eleven? 1. Fokuselevens aktivitetsmønster 2. Karakteristika ved fokuselevens læringsaktiviteter 3. Hvem gør eleven noget sammen med?