Modul 7 Udredning og behandling i Næstved og Roskilde
1 Modulets tema Modulet retter sig mod grundlæggende udredning og behandling af blandt andet livsstilssygdomme som kredsløbslidelser, cancer og diabetes type 2 gennem tilpasset fysisk træning. Modulets kliniske del retter sig mod patientsituationer og forløb i forbindelse med obstruktive lungelidelser og kredsløbslidelser, herunder forebyggelse og behandling af komplikationer hos den nyopererede patient. Derudover retter den kliniske del sig mod mulige patientsituationer, der kan relateres til modulets tema. Modulet retter sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og tilhørende klinisk ræsonnering ud fra et patientcentreret fokus. Modulets kliniske del kan tilrettelægges i såvel primær som sekundær sundhedssektor. Fokus på rollen som diagnostiker og behandler. Modulets formål Formålet med modulet er at give den studerende forudsætninger for at kunne reflektere over og anvende praktiske undersøgelses- og behandlingsmetoder til patienter med livsstilssygdomme, hvilket indbefatter, at den studerende skal kunne foretage udredning af patientens hovedproblemstillinger og skal kunne planlægge et fysioterapeutisk behandlingsforløb med hovedvægt på aktivitet og deltagelse - herunder undervise i træning og bevægelse med anvendelse af relevante pædagogiske metoder. Formålet er desuden, at den studerende, gennem samarbejde og dialog med relevante samarbejdspartnere og med patient/borger, bliver i stand til at kortlægge væsentlige faktorer i patientens/borgerens livsstil, som har betydning for den aktuelle sygdomssituation, og dermed bliver i stand til kunne vurdere, hvilke aktivitetsformer der vil være relevante at sætte i værk. Forudsætninger for deltagelse på modulet Den studerende skal gennem tidligere moduler have opbygget kendskab til menneskets bevægeapparat og fysiologiske funktioner i forhold til livsstilssygdomme og fysisk aktivitet. Den studerende skal kunne foretage generel og specifik undersøgelse som udgangspunkt for planlægning af behandling og træning af diverse målgrupper. Kendskab til, og erfaring med, fysisk træning og bevægelse er en forudsætning for at kunne planlægge, udføre og justere forløb med fysisk aktivitet og træning på en pædagogisk hensigtsmæssig måde.
2 ECTS for centrale fagområder Fordeling af ECTS-point på centrale fagområder for modul 7 Fysioterapiteori og metode 4 Etik og videnskabsteori (humanistiske 1 fag) Træning og bevægelse 2 Klinisk undervisning 6 Sygdomslære 2 I alt 15 ECTS-point Læringsmål 1. Planlægge, udføre og justere en fysioterapeutisk undersøgelse af udvalgte patientkategorier, herunder redegøre og tage højde for indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutiske interventioner. 2. Redegøre for ætiologi og patogenese i forhold til lunge og kredsløbssygdomme. 3. Skabe sig et samlet indtryk af patientens/borgerens ønsker og behov for aktivitet og deltagelse, samt gøre sig overvejelser over omfang og karakter af fysioterapeutisk intervention i forhold hertil. 4. Indgå i dialog og samarbejde med patient/borger samt reflektere over egen professionelle rolle samt identificere, reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på patientens reaktioner på den fysioterapeutiske intervention. 5. Inddrage forhold i patientens livssituation, som har betydning for den fysioterapeutiske intervention og reflektere over mulige sammenhænge mellem patientens livsstil og den aktuelle sygdomssituation. 6. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinjer. 7. Udvælge, foretage og justere udvalgte former for behandlingsmæssig intervention rettet mod lunge- og kredsløbslidelser. 8. Redegøre for og anvende principper for hensigtsmæssig lejring og udgangsstilling af patient/borger. 9. Dokumentere undersøgelse og tilhørende overvejelser med anvendelse af fysioterapeutisk fagsprog. 10. Deltage i samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.
3 Studieaktivitet Modulet har en samlet work-load svarende til 400 timer, der fordeler sig på undervisning, øvelser, klinisk undervisning, gruppe- og projektarbejde, eksamensforberedelse og eksamen samt forskellige individuelle aktiviteter. Skematisk vil timerne fordele sig således: Modulets faglige indhold Fysioterapiteori- og metode, 4 ECTS Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, samt forebyggende tiltag, til patienter med åndedræts- og kredsløbslidelser, herunder udvalgte neurologiske lidelser. Den studerende skal derudover introduceres til klinisk ræsonnering som metode. Klinisk ræsonnering Anvendelse af klinisk ræsonnering som metode Fysioterapi i relation til problemstillinger inden for åndedræts- og kredsløbslidelser Lungefysioterapi primært til KOL patienter Lungefysioterapi til operationspatienten præ- og postoperativt Venepumpeterapi Fysioterapi til amputationspatienter
4 Fysioterapi i relation til patienter med neurologiske lidelser (Apopleksi, Cerebral Parese, Sclerose og Parkinson) Undersøgelse af den neurologiske patient Lejring og forflytninger Den fysioterapeutiske tilgang til patienter med kognitive dysfunktioner i forbindelse med erhvervet hjerneskade samt demens. Fysioterapeutisk behandling og genoptræning i relation til særlige problemstillinger (tonus, postural kontrol, gangfunktion, pusher-problematik, den hemiplegiske arm) Behandlingskoncepter (Affolter, Bobath, Coombes, Motor Relearning, Contraint Induced Movement Therapy) Fysioterapeutisk behandling til børn med Cerebral Parese. Fysioterapeutisk behandling til Sclerosepatienter. Fysioterapeutisk behandling til Parkinsonpatienter. Effektmålingsmetoder Træning og bevægelse, 2 ECTS Den studerende undervises i træning og bevægelse tilpasset patienter med livsstilssygdomme samt inkontinens og cancer, herunder pædagogiske overvejelser i relation til både individuel tilgang og holdtræning. Med udgangspunkt i nedenstående målgrupper arbejdes der med konditions- og styrketræning i et behandlings- og forebyggelsesperspektiv, samt konditionstests tilpasset niveau og eventuelle forbehold. Derudover er der fokus på særlige problemstillinger med træning af proprioception, balance, stabilitet, mobilitet samt metoder til udspænding og afspænding. Målgrupperne er patienter med: Hjerte- og kredsløbslidelser Kronisk obstruktiv lungelidelse Claudicatio intermittens Hypertension Diabetes Cancer Følger efter Apoplexi, Sclerose og Parkinson Inkontinens Sygdomslære, 2 ECTS Den studerende skal have forudsætninger for at kunne foretage udredning af patientens hovedproblemstillinger relateret til livsstilssygdomme, med særlig fokus på kredsløbslidelser og deraf følgende neurologiske lidelser, med henblik på at kunne planlægge et fysioterapeutisk behandlingsforløb. Desuden skal den studerende kunne vurdere behov for vurdering fra andre faggrupper, særligt med fokus på yderligere lægelig udredning.
5 Hjerte-karsygdomme samt endokrinologi med særlig vægt på diabetes mellitus Hjerte-karsygdomme Arteriosklerose Iskæmiske hjertelidelser Hypertension Hjertesvigt Transplantationer Varicer Amputation Endokrinologi Diabetes mellitus Cerebrovaskulære sygdomme Den nyopererede patient med særligt fokus på mulige komplikationer, forbehold og behandling Behandling af akut og kronisk smerte. Neurologi Introduktion: Den kliniske neurologiske undersøgelse og parakliniske undersøgelsesmetoder (elektrofysiologi og billeddannende undersøgelser af centralnervesystemet), hjernens gennemblødning og autoregulation, intracerebrale trykforhold og cerebrospinalvæske ved normale og patologiske forhold Undersøgelse af det motoriske system Undersøgelse af det sensoriske system Specielle sansefunktioner Hovedpine: Spændingshovedpine Migræne Andre hovedpineformer inkl. Horton Sekundære hovedpineformer Neurologiske sygdomme og følgetilstande: Cerebral parese Afasi Hydrocephalus Rygmarvsbrok MS/DS ALS Neuropsykologiske dysfunktioner Neurologiske komplikationer til metabolske og endokrine sygdomme Konfusion Parkinson
6 Demens Epilepsi Infektioner Spinalkanalens traumatiske sygdomme Neuromuskulære sygdomme Neuromuskulære transmissiondefekter Muskeldystrofier Polyneuropathi / radikulit Cerebrale traumer Cerebrale tumorer Etik og videnskabsteori, 1 ECTS Den studerende skal kunne arbejde med etik og brugerperspektivet i klinisk arbejde og i forskning, herunder have forståelse for begrebernes teoretiske referencerammer. Etik: Etik som overordnet begreb i sundhedsvæsenet og i daglig klinisk arbejde og i forskning. Danske fysioterapeuters etiske retningslinjer. Regler for patientklager og disses behandling. Fysioterapeuters etiske dilemmaer. Helsinki-deklarationen og kravene til informeret samtykke i forbindelse med brug af mennesker til projektarbejde eller forskning. Brugerperspektiv Videnskabsteori: Humanistisk forskning i fysioterapi med introduktion til de videnskabelige begrebsrammer fænomenologi og hermeneutik, særlig i relation til brugerperspektivet. Teoretiske referencerammer for brugerperspektivet så som patientcentreret praksis, egen evaluering, autonomi m.v. Betydningen af brugerinddragelse for kvaliteten i den fysioterapeutiske behandling. Klinisk undervisning, 6 ECTS Den studerende skal arbejde med individuel undersøgelse, træning og behandling af, samt holdtræning til, patienter med livsstilssygdomme, herunder patienter med KOL og kredsløbslidelser samt patienter med neurologiske problemstillinger. Derudover skal den studerende arbejde med problemstillinger relateret til den nyopererede patient. Den studerende skal desuden have mulighed for at indgå i tværfaglige sammenhænge. Se endvidere bilag 1.
7 Læringsaktiviteter De anvendte læringsaktiviteter vil være en blanding af teoretisk undervisning, demonstration, praktisk afprøvning og gruppearbejder. I forbindelse med den kliniske undervisning tilstræbes det, at den studerende har 2-3 patient kontakter dagligt, selvstændigt eller sammen med medstuderende. Derudover forventes, at den studerende under vejledning af den kliniske underviser opfylder stedets krav til skriftlig dokumentation for eksempel i form af genoptræningsplan, start- og slutnotater i journal. Den studerende skal under forløbet udarbejde 2 hele KRIF(se port folio). Den studerende har ansvar for egen læring, hvorfor gennemgang af læringsmål for de 4 uger med klinisk underviser har til sigte at understøtte denne læreproces og skabe kompetencer til de næste modulers kompleksitet og læringsmål. Dette kan ske gennem en kort samtale til start og slut i forløbet. For yderligere beskrivelse af læringsaktiviteter relateret til den kliniske undervisning henvises til port foliodokumentet samt dokumentet Værd at vide om planlægning og gennemførelse af praktikken, som findes på Intranettet. I forbindelse med den sidste uge i klinisk undervisning udarbejder de studerende i praktikgruppen en KRIF på en patient, gruppen har undersøgt i fællesskab. Denne KRIF uploades på Fronter senest med udgangen af den sidste moduluge. Der afsættes en skrivedag i den sidste uge til udarbejdelse af opgaven. Dato for aflevering fremgår af undervisningsplanen. Opgaven må max. have et omfang på 12.000 tegn inkl. mellemrum svarende til 5 sider. I starten af modul 8 skal de studerende uploade deres fælles KRIF med et kort resumé til sidst, hvor der er fokus på udløsende faktorer, årsagssammenhænge mellem de tre ICF niveauer med inddragelse af ætiologi og patogenese i relation til problemstillingen, redegørelse for KFAniveau, aktivitetsniveau, og patientens livssituation i fht. deltagelsesniveau (ca. 1 A4 side). Mundtligt fremlægges for holdet kort gruppens argumenterede bud på hovedproblem, hovedmål og delmål. Hovedvægten i fremlæggelsen skal være på en i forhold til målene passende interventionsform, der uddybes indgående teoretisk og relateres til sygdomslæren Der gives mundtlig feedback fra opponentgruppe og underviser. Der afholdes workshops med henblik på øvning af manuelle færdigheder. Deltagelsespligt og mødepligt Deltagelsespligt Der er deltagelsespligt i alle former for studieaktiviteter i modulet. Dette omfatter eksempelvis gruppearbejde, fællesprojekter, virtuel undervisning, øvelser, rapporter og port-folio og lignende læringsaktiviteter. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten vil medføre udarbejdelse af erstatningsopgave. Aflevering af erstatningsopgave finder sted jf. den dato der fastsættes af underviseren. Manglende aflevering/godkendelse af erstatningsopgave kan medføre, at den studerende ikke kan deltage i modulets prøve og hermed ikke kan få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008.
8 Mødepligt Mødepligt henviser til at den studerende er fysisk tilstede i undervisningen. Der er mødepligt i følgende tre fagområder på fysioterapeutuddannelsen; Fysioterapiteori og -metode Manuel vævsundersøgelse og behandling Træning og bevægelse. Ved manglende fremmøde på over 20 % i disse fagområder vil den studerende blive indkaldt til samtale ved studievejlederen. Såfremt den studerende ikke møder op til disse samtaler og/eller ikke opfylder kravet om mødepligt i modulet, kan den studerende påregne ikke at kunne deltage i modulets prøve og hermed ikke få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008. Den endelige afgørelse om konsekvenser af manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligt foretages af uddannelsesleder i samarbejde med modulets undervisere og studievejleder. I moduler med korte eller længerevarende kliniske undervisningsperioder skal den studerende deltage i og møde op til planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksempelvis patientforløb og fysioterapisituationer med henblik på at udvikle de beskrevne kompetencer i modulet. De studerendes mødepligt i de kliniske undervisningsperioder har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Den studerende har mødepligt i den kliniske undervisning, og fravær må maksimalt udgøre 10 %. Overskrides dette, kan uddannelsesstedet sammen med den kliniske underviser tage beslutning om, at den studerende ikke kan deltage i modulets prøve jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008. Modulets prøve Modulets prøve er baseret på Eksamensbekendtgørelsen, BEK. Nr. 1519 af 16/12/2013. Den studerende er automatisk tilmeldt modulprøven ved påbegyndelsen af modulet, og 1. prøveforsøg bruges. For øvrige forhold vedrørende prøver i UCSJ henvises til Prøveregler University College Sjælland, september 2015. Intern prøve i sygdomslære Prøvens formalia Intern, individuel teoretisk skriftlig prøve, der bedømmes bestået/ikke bestået. Grundlaget for bedømmelsen bygger på den studerendes individuelle skriftlige præstation. Eksaminator er underviser i sygdomslære. Prøvens grundlag Den studerende præsenteres i prøveopgaven for en række cases, der er formuleret som korte sygehistorier. Spørgsmålene er formuleret således, at de lægger op til problemløsning set i forhold til, at de studerende har adgang til noter og bøger under besvarelsen. Spørgsmålene
9 relaterer sig særlig til viden indenfor sygdomslære, som er relevant for udøvelsen af fysioterapi. Den interne prøve i sygdomslære er knyttet til følgende læringsmål: Redegøre for, anvende og respektere principper for god hygiejne samt førstehjælp (LM 10 modul 1) Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser (LM 6 modul 6) Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten (LM 5 modul 6) Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder. (LM 1 modul 6) Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme. (LM 2 modul 6) Redegøre for ætiologi og patogenese i forhold til lunge og kredsløbssygdomme (LM 2 modul 7) Prøvens forløb Prøven har en varighed af 2 timer, og er baseret Wiseflow. Prøven åbner og lukker på tidspunkter, som oplyses nærmere i forbindelse med prøveafholdelsen. Ved prøvens begyndelse får den studerende adgang til et opgavesæt, hvorefter der formuleres en skriftlig besvarelse af opgavesættets spørgsmål. I henhold til eksamensbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser; BEK nr. 714 af 27/06/2012; 18 er det ikke tilladt at skaffe sig selv, eller give en anden uretmæssig hjælp ved at udgive en andens arbejde for sit eget, eller anvende eget tidligere arbejde uden henvisning. Der bliver derfor udført plagiatkontrol på opgaven. Prøvens form Elektronisk besvaret individuel, teoretisk, skriftlig prøve. Bedømmelseskriterier som vedrører den interne teoretiske prøve i sygdomslære I det nedenstående refererer forkortelsen LM til det respektive læringsmål som kriteriet knytter sig til. Den studerende skal: Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder (LM 1, modul 6) Herved forstås at den studerende kan: a) Redegøre for såvel kliniske som parakliniske undersøgelsesmetoder samt ætiologi, patogenese, udvikling og prognose af de hyppigst forekommende lidelser hos børn og voksne inden for specialerne medicin, kirurgi, ortopædi, reumatologi og neurolo-
10 giske problematikker med relation til den muskeloskeletale undersøgelse samt neurologiske diagnosekategorier. Hertil kommer pædiatri og hjerte-kar sygdomme Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme. (LM 2, modul 6) Herved forstås at den studerende kan: b) Redegøre for kendskab til de almindeligst forekommende patologiske tilstande, disses årsager og udvikling, herunder kendskab til terminologi og undersøgelsesmetoder i forhold til hyppigt forekommende sygdomsbilleder c) Anvende viden om sygdommes forebyggelses- og behandlingsmuligheder, komplikationer samt indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutisk intervention d) Redegøre for principper ved akut førstehjælp Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten (LM 5, modul 6) Herved forstås at den studerende kan: e) Genkende og redegøre for kliniske sygdomssymptomer og tilrettelægge fysioterapeutisk undersøgelse og behandling under hensyntagen til sygdommens udvikling og patientens tilstand. Dette på baggrund af viden om somatiske sygdommes terminologi, diagnostik, udvikling og behandling f) Præsentere viden om fysioterapeutens rolle i tværfaglige sammenhænge i forbindelse med diagnostik og behandling Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser (LM6, modul 6) Herved forstås at den studerende kan: g) Skelne symptombilleder på maligne og non-maligne sygdomme som de præsenterer sig i den fysioterapeutiske undersøgelse, samt vurdere hvornår den kliniske fysioterapeutiske undersøgelse ikke er tilstrækkelig til sikker afdækning af patientens problematik Redegøre for ætiologi og patogenese i forhold til lunge og kredsløbssygdomme (LM 2 modul 7) Herved forstås at den studerende kan: h) Inddrage relevant viden fra sygdomslære og kan redegøre for patologi og patogenese i relation til patienters sygdom/sygdomme, som også kan være andet end lungeog kredsløbssygdomme.
11 Modulprøve: Der afvikles ikke modulprøve på modul 7 jf. dispensationsbevilling af d. 5. maj 2013 EVA Danmarks Evalueringsinstitut. Tilmelding til intern prøve i sygdomslære: Påbegyndelse af et modul medfører, at den studerende automatisk er indstillet til prøve/prøver på det pågældende modul. Det er ikke muligt for den studerende at framelde sig prøven. Undlader den studerende at møde op til mundtlig prøve eller undlader at aflevere et skriftligt produkt indenfor tidrammen i tilfælde af skriftlig prøve, betragtes dette som et prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvor en studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom med efterfølgende lægedokumentation. Bedømmelse Bedømmelsen munder ud i en bedømmelse bestået/ikke bestået. Prøven er bestået, når den studerende har opnået bedømmelsen bestået. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til en ny prøve. Den studerende har i alt tre prøveforsøg. Oplysning om bedømmelse af intern prøve i sygdomslære fremgår af eksamensoversigt oplyst ved semesterstart. Regler for omprøve Ikke bestået prøve kan tages om ved omprøve dato herfor fremgår af eksamensoversigt oplyst ved semesterstart. Bestås prøven ikke, er den studerende automatisk tilmeldt omprøve jf. Eksamensbekendtgørelsens 6, stk. 2, hvor 2. prøveforsøg bruges. Regler ved omprøve er de samme som ved ordinær prøve. Regler for sygeprøve Sygeprøve afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedr. den studerendes fravær i prøveforløbet. Den studerende afholder udgifter hertil. Sygeprøven tilrettelægges under hensyntagen til den studerende og de praktiske muligheder. Regler ved sygeprøve er de samme, som ved den ordinære prøve.
12 Klagemulighed Eventuel klage over den interne prøve indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 1519 af 16/12/2013 og skal være fysioterapeutuddannelsen i hænde senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er meddelt. Særlige prøvevilkår I forbindelse med ansøgning om særlige prøvevilkår (jf. Prøveregler,,1.september 2015, pkt. 5.9) bedes den studerende henvende sig personligt til studieadministrationen. Referencer Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831 af 13/08/2008. Prøveregler for, september 2015
13 Bilag 1: Vigtige opmærksomhedspunkter i fbm. klinisk undervisning Du forventes at udvise studieansvarlighed i forbindelse med praktikken ved at tage din del af ansvaret for et godt praktikforløb allerede i forberedelsesfasen ved at gøre følgende: Du skal som studerende tage kontakt til den kliniske underviser på praktikstedet, når pladserne er blevet fordelt på holdet og senest 3 uger før praktikstart Kontakt den kliniske underviser på praktikstedet mhp at afklare praktiske forhold (fx, hvorvidt der skal anskaffes børneattest eller straffeattest mm.) Sende oplysningsseddel fra bilaget i port folioen til den kliniske underviser, hvor især oplysning om cpr.nr er vigtigt til oprettelse i praktikstedets IT-system Du skal have opdateret din port folio herunder patientlister fra tidligere klinisk undervisning. Den studerendes port folio vil blive gennemgået i forbindelse med opstart af den kliniske undervisning i forhold til at afklare, hvilke erfaringer den studerende har med sig fra tidligere kliniske undervisningsperioder samt den studerendes øvrige erfaringer. Det er et fælles ansvar for studerende og klinisk underviser, at sikre at den studerende i størst muligt omfang drager nytte af disse erfaringer. Nærlæse modulbeskrivelsen