Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del af - enhver handling er påvirket af/påvirker et utal af aspekter, og må opfattes i relation til andre begivenheder, der foregår samtidig, griber ind i hinanden, skaber eller måske vedligeholder hinanden.
vigtige filosoffer bag tankegangen: Bateson: - alt må forstås i sin kontekst, - mønstre der forbinder - finde de forbindelser, der skaber mønstre og helheder Maturana: - (objektivitet) - instruktiv interaktion er umulig - multiverser - vores fælles virkelighed bliver det vi kan blive enige om, er vores fælles virkelighed. Vi forhandler denne virkelighed gennem dialogen gennem sproget)
- ved hjælp af sproget kan problemstillinger cementeres og fastholdes eller der kan skabes nye perspektiver og udvikling. Man kan såre eller opmuntre med ord. Der er forskellige måder at sige de samme ord på. Når vi taler, så handler vi. Når vi taler med andre, bliver det klarere for os, hvad vi tænker og mener. 3 fundamentale betingelser for forandring: 1. kærlighed 2. forstyrrelse udefra 3. en periode alene
Systemisk spørgemetode: ikke at tage noget for givet ikke vurdere eller tage stilling ikke at ville et bestemt sted hen (ikke tænke i løsninger) skabe rum og mulighed for en dialog med de involverede, så de ser sig selv og hinanden i et nyt lys, som kan skabe ny mening og nye muligheder
Tid i systemisk terapi: fortid/nutid/fremtid er indbyrdes forbundne og har alle betydning for hinanden. fortiden/nutiden: definerer meninger for det, der sker i nutiden. giver mening til det, vi oplever i nutiden, ud fra vores forståelse af fortiden. nutiden/fortiden: samtidig bliver fortiden også defineret af nutidige begivenheder og relationer. så kan vi se fortiden på nye måder afhængigt af det, vi oplever i nutiden fremtiden/fortiden/nutiden: fremtiden får sin mening fra både fortiden og nutiden.
Det, vi forestiller os om fremtiden/det mulige, bliver afhængigt af, hvordan vi forstår/ser nutiden og fortiden. nutiden og fortiden kan også få mening fra fremtiden, dvs. vores forståelse af nutiden den måde vi ser begivenheder og relationer på nu og tidligere bestemmes også af det, vi tænker/'ved' om fremtiden nutiden er handlingens tid. Ideen om, at problemer kan eksistere andre steder end i nutiden, gør problemet uløseligt. alle problemer er nutidige: - fortidens problemer eksisterer i nutiden som erindringer/minder. - fremtidens problemer eksisterer i nutiden som muligheder.
fortiden kan ses fra forskellige synsvinkler/perspektiver og på denne måde blive mindre fasttømret og determinerende..
Stories lived: det vi oplever, det som der sker/er sket, de situationer som "eksisterer faktisk" i verden, men som vi ikke fuldt og helt kan beskrive objektivt eller opleve objektivt Stories told: det er vores version - vores opfattelse - af det, der skete. Det, vi vælger ud, lægger mærke til, tolker den forståelse/mening, vi tillægger det, som er én ud af flere mulige Vi skaber enheder af erfaring og mening fra kontinuiteten i livet. Hver gang vi fortæller, foretager vi en skønsmæssig udvælgelse af mening i hukommelsesmængden, ved at vi fremhæver nogle årsager og forkaster andre; dvs. at enhver fortælling er fortolkende. (E. Bruner)
Nogle fordomme og værdier i forhold til adoptivfamilier: - vi må være dobbelt så gode forældre: - aldrig rigtigt en del af familien - det er ikke godt ikke at være biologisk - bare de ikke føler, de ikke er biologiske børn - tidlige traumer - mere sårbare - kompensere/overkompensere - særlige hensyn - skjule - etc - etc
Mig som opdrager: - hvad er det vigtigste for dig som opdrager? - hvor kommer den værdi fra? - hvad får den dig til at gøre (giv et eksempel)? - hvad tror du andre tænker om den? - er der undtagelser, hvor du ikke følger den? - hvilke muligheder og begrænsninger giver den dig? - hvad kan du have lyst til at gøre? - den dag du gør det: hvordan vil det vise sig? - hvad var det første skridt, du tog på denne nye vej?
Det er problemet, der er problemet ikke personen, der er problemet. externalisering: 1. identificér problemet 2. gør det til en ting/person, som er en separat enhed 3. giv problemet sit eget liv og kortlæg dets indflydelse på familien 4. kortlæg familiens indflydelse på problemet 5. undtagelser udforskes nøje mhp at gøre mere af dette evt. breve, diplomer, klubber m.m.
1.interview af problemet: Problemets indflydelse på personerne, deres liv og relationer. Her skal vi lære problemets kultur og praksis at kende. Forsøg ikke at gøre noget ved problemet. Lær det at kende! Få detaljerede beskrivelser frem om, hvad problemet gør, hvordan det gør det, dets relationer til og indflydelse på sin 'vært' og andre, og hvad konsekvenserne er. Inspiration/forslag til spørgsmål: - hvornår introducerede du dig selv for X? - hvordan? Hvorfor lige den gang? - hvad opdagede du dengang hos X, der gjorde det muligt for dig at tiltrække dig X's opmærksomhed/at overtale X til at? - hvilken effekt havde det på X? - hvilken effekt havde det på Y at X? - hvordan kan du forstærke din indflydelse? - hvilke områder af X's liv påvirker du nu? (i forhold til, selvopfattelse ) - hvordan gør du det? - hvem lytter mest til dig? - hvis liv har du mest kontrol over? - hvad er din hensigt at gøre med det her? - tror du X har gennemskuet dig, eller kamuflerer du dine hensigter? - hvis du ønsker større indflydelse på X's liv, hvor sætter du så ind, overfor hvem og hvornår? - når du har nået, hvad du ville, hvad gør du så?
2.interview af problemet: Undtagelser og de involverede personers indflydelse på problemet: Problemet interviewes om de problemer og den modstand, det støder på for fuldstændig at kunne tage magten. Der spørges, så der kommer detaljerede beskrivelser af effekten på problemet, af de specifikke idéer, tanker, handlinger, holdninger, følelser, hensigter, som personerne omkring problemet har. Inspiration/forslag til spørgsmål: - på hvilke områder af livet har X/familien/andre stadig overtaget? - er der områder, som du før havde kontrollen over? - hvad gjorde X/familien/andre, der gjorde dig svag og fik dette til at ske? - er der noget, som X/familien/andre gør, som gør dig nervøs? Hvad? Hvornår begyndte det? Hvorfor? - hvad gør dig mest i tvivl om din kompetence som problem? - hvad gør så for at rette op på det? - hvem går du til for at få støtte? - hvad kendetegner de personer, som du ikke har fået kontrol over? - hvad har X/familien/andre opdaget om sig selv, som gør, at du ikke kan kontrollere dem helt? - tror du X/familien/andre har hemmeligheder for dig? - hvordan tror du sådan en hemmelighed påvirker dit liv? - hvad er dit største problem lige nu i forhold til henholdsvis X, familien og evt. andre? - når X har mere indflydelse end du har, gør det dig svagere eller stærkere fremover?
3.interview af problemet: Problemets og de involveredes fremtidige indflydelse på problemets liv: Problemet interviewes om dets egen og de andres indflydelse på dets fremtidige liv. Inspiration/forslag til spørgsmål: - hvad mangler du endnu at gøre for at have den indflydelse på X's/familiens/andres liv, som du ønsker dig? - hvad vil være det første du gør? - hvordan vil du gøre det? - hvordan vil du opdage, at det er lykkedes? - hvad vil være den største hindring? - hvordan vil du prøve at rydde den af vejen? - hvad frygter du kunne hjælpe X i denne situation? - hvem tror du ville være den første til at gennemskue dig? - hvad ville han/hun se? - tror du; han/hun vil benytte denne indsigt til at lave numre med dig? - hvad ville være det værste nummer, han/hun kunne finde på? hvorfor? - hvordan ville du kunne forudse det? - har X/familien/andre allerede en kamp eller en modstand i gang mod dig? - hvordan mærker du det? - hvordan vil de prøve at modstå dit næste angreb? - hvis X/familien/andre ikke lagde mærke til dig længere/holdt op med at lade dig bestemme over dem, ville du så helst være arbejdsløs eller hjælpe X/familien/andre nu de har brug for det? - hvilken hjælp kunne du tilbyde?