Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder og derfor er punkterne 6.læringsmål, 7.metode og 9.dokumentation fælles i afrapporteringen. Det enkelte børnehus aftryk på afrapporteringen er indlagt med eksempler fra praksis. Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os især af EVA materialet Tegn på Læring og af SMTTE samt billeder og logbøger. Vi har gennem det seneste år arbejdet med særligt fokus på 2 temaer, som har været individuelle i de enkelte afdelinger. Fremover er målet, at vi kan arbejde med afsæt i fælles læreplanstemaer, dog med differentieret udtryk rundt om i hele Dagtilbuddet. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. 1
Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. 2
Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den verden, som de skal lære at kende og være en del af. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er med skabere af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. 3
Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen Punkt 6 pædagogiske læringsmål. Vi har i 2013 og 2014 haft fokus på alle 6 lærerplanstemaer. Dog har vi haft et særligt fokus på Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer. Dette har vi knyttet meget sammen med arbejdet med inklusion. Arbejdet med sprog og sprogpakken har også fyldt meget i denne periode. Alsidig personlig udvikling: De overordnede mål er at børnene: Udvikler et positivt selvbillede og selvværd Oplever sig som værdifulde deltagere i og for fællesskabet Udviser respekt for egne og andres grænser Udvikler sig som selvstændige og alsidige individer Styrkes i egne initiativer og bliver selvhjulpne Sociale kompetencer: De overordnede mål er at børnene: Oplever sig anerkendt og respekteret præcis som de er Bliver gode til at se og respektere de andre børn som individer og fællesskabet som helhed Indgår i trygge og tillidsfulde relationer med både andre børn og medarbejdere Opnår evnen til at afkode og benytte sig af sunde interaktionsmønstre 4
Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. METODER: Vi har haft megen fokus på struktur og rammer. Vi har arbejdet med eksperimenter som skaber refleksion over vores praksis og som bidrager til justeringer med fokus på inklusion af alle børn. I vuggestuen har vi haft megen fokus på at integrere lærerplanstemaerne i alle de daglige rutiner, men også arbejdet i små lærerplansgrupper. Der bliver arbejdet på stuerne i gruppen, med aldersopdeling, i større og mindre grupper på tværs af stuerne og for nogle børn i en meget lille gruppe. Bilag med de konkrete aktiviteter kan ses på den enkelte afdelings hjemmeside. Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi til en hvert tid arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Desuden har vi et team af inklusionsmedarbejdere, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 - Dokumentation og evaluering 5
Vi arbejder med vores lærerplansaktiviteter som planlagte forløb i mindre grupper, på stuerne og via den daglige praksis. Vi reflekterer hele tiden over vores praksis med udvikling for øje. Vi har et mål om at sikre alle børn trivsel, udvikling og læring. Dette fordrer at vi hele tiden kan justere vores praksis i forhold til den aktuelle børnegruppe. Pædagogen er omdrejningspunkt for denne proces, via sparring med pæd. Leder, inklusionspædagog og det øvrige personale. Dette sikres via afdelingsmøder, pædagog møder og stuemøder. Vi anvender EVA materialet til evaluering af lærerplanerne. Her nedskrives målene for vores praksis og metoderne som vi vil bringe i anvendelse. Efterfølgende evalueres på forløbet. Evalueringen skal vi stadig blive bedre til at anvende aktivt til fremadrettede justeringer. Der bliver anvendt billede dokumentation, dagbøger, plancher og tavler i formidlingen til forældrene. Vi er nu i gang med at anvende det nye børneintra. Børneperspektiv: Vi har på forskellig vis forsøgt at inddrage børnenes perspektiv. Vi tager udgangspunkt i børnenes viden og kompetencer, med den differentiering dette kan fordre. De har aktivt kunnet byde ind med forslag i og til aktiviteten. Det kan være en udfordring at ændre et planlagt forløb for at justere i forhold til børnenes perspektiv, hvilket vi hele tiden skal øve os i. Forældreinddragelse: Vi har også forsøgt at bygge bro til forældrene, via opgaver som børnene har øvet derhjemme med forældrene, som har været anvendt til samling. ( Rim, sange, ting i en pose/kuffert, julemus og julebamser). Personalet har holdt oplæg med efterfølgende drøftelser på forældremøde om bl.a. Fri for Mobberi, inklusion og vores daglige lærerplansarbejde. Der har været samarbejde med forældrene om bl.a. Bag for en sag. Forældrebreve inden opstart på et forløb hvor formålet med forløbet er tydelig gjort for forældrene og deres mulighed for at støtte deres barn derfor øges. 6