Biblioteket på Sygeplejeskolen i Århus

64 LITTERATURSØGNING Vibeke Røn Noer Sygeplejestuderendes informationskompetence Students today constantly have to deal with an increasing amount of literature and therefore their information retrieval becomes a fundamental academic qualification. This article describes a recently established collaboration between a librarian and a teacher at The School of Nursing in Aarhus. The purpose is to point out some of the opportunities that lies within collaboration between teachers and librarians, when the goal is to increase the students ability to information retrieval. Key words: information retrieval, nursing students, writing papers Biblioteket på Sygeplejeskolen i Århus er en særdeles velfungerende enhed, der dagligt betjener både studerende, undervisere og kursister. En del af bibliotekets mange flotte tilbud til sine brugere er udbuddet af kurser i informationssøgning. Tidligere var grundkurser i informationssøgning en del af den skemalagte undervisning på 2. semester, mens udvidede kurser blev tilbudt undervisere og studerende på 6. semester. Siden primo 2002 har biblioteket på skolen udbudt både grundkurset og det udvidede kursus som valgfrie kurser for henholdsvis studerende og undervisere ved Sygeplejeskolen i Århus. Dermed er det blevet både den studerendes og underviserens eget ansvar at sørge for at tilegne sig og vedligeholde sin informationskompetence. At kurserne nu udbydes som kurser, den enkelte selv er ansvarlig for at deltage i, skyldes, bl.a. at der til den skemalagte undervisning ikke var et acceptabelt fremmøde. Formålet med den ændrede form er derfor dels at øge de studerendes motivation for at styrke deres informationskompetence, dels at øge deres ansvarlighed for at tilegne sig den nødvendige viden om, hvordan de søger, lokaliserer, evaluerer og effektivt anvender litteratur i relation til deres uddannelse og fremtidige job som sygeplejerske. De respektive kurser udbydes hver måned og foregår i skolens edb-lokale. Kurserne udbydes på tidspunkter, hvor det er muligt både for undervisere og studerende at deltage, og hvor der også er taget hensyn til de studerende, der er i klinikken. Grundkurset indeholder et teoretisk oplæg om emneordssøgning, søgestrategier og søgeredskaber. Videre får de studerende mulighed for at tilegne sig viden om at søge i elementære databaser som fx bibliotek.dk og Sybil (sygeplejeskolens egen database). Endelig gennemgås det, hvilken form for information der kan findes på diverse websider. Det udvidede kursus forudsætter tidligere deltagelse i grundkurset og omfatter en gennemgang af flere engelske medicinske databaser såsom PubMed, CINAHL og The Cochrane Library. Informationskompetence hvorfor er det så vigtigt? Med afsæt i den nye bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen fra 2001 (1) udfærdigedes der en ny fælles studieordning for sygeplejeskolerne i Århus Amt. I en særudgave af studieordningen for Sygeplejeskolen i Århus stilles der krav om,

at de studerende kan søge, lokalisere og anvende litteratur i studiet af deres fag (2). Således anføres det, bl.a. at den studerende skal kunne: søge, sortere og tilegne sig kundskaber relateret til fx sygeplejerskens virksomhedsfelt sammenstille og bearbejde teori og empiri med henblik på at identificere, fortolke og forstå sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til fx patientens indlæggelsesforløb. At kunne søge, sortere og tilegne sig kundskaber og videre at kunne sammenstille og bearbejde teori og empiri handler bl.a. om den studerendes evne til at bruge fagets litteratur. Rienecker & Jørgensen anfører i bogen Den gode opgave følgende: Et fags krop, sjæl og intellekt findes i fagets litteratur. Det er her faget opbevarer sin viden, sin historie, sine overordnede forståelser (teorier) og sine redskaber (metoder). Det er altså i litteraturbrugen at man kan demonstrere sin færdighed i at håndtere faget (3, s. 176). At kunne bruge litteraturen og dermed demonstrere sin færdighed i at håndtere faget forudsætter naturligvis, at den studerende har erhvervet sig en grundlæggende informationskompetence. Bibliotekar Claus Bjerg anfører, at informationskompetence helt overordnet handler om: [ ] at den enkelte kan erkende og identificere information, og kan indhente den relevante information på det relevante tidspunkt. Desuden skal man kunne behandle information sortere, analysere, syntetisere informationen og bruge den optimalt fortolke, formidle og kommunikere den (4, s. 479). Bjerg anfører videre, at informationskompetence er en vigtig færdighed for studerende, idet de skal bruge det til opbygning af viden (4). Kumulering af viden er et parameter, man naturligt ser på gennem en uddannelse, og videre et parameter, der vurderes og bedømmes. Betragter man sygeplejestudiet, vurderes den studerendes viden gennem opgaver og eksaminer igennem studiet dels med afsæt i det teoretiske rum, dels med afsæt i det kliniske rum. Således vil ens informationskompetence kunne influere på de karakterer, man får i løbet af studiet. Med afsæt i ovenstående kan man jo sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de sygeplejestuderende fravalgte de skemalagte kurser i informationssøgning. Min nysgerrighed med hensyn til de studerendes brug af biblioteket og deres motivation for at udvikle deres informationskompetence gennem deres uddannelse har medført adskillige samtaler med dem i klasserummet, specielt når emnet har været introduktion til en given opgave. 2 Tilsyneladende handler det bl.a. om en manglende forståelse for, hvad det er, informationskompetence kan bruges til, og hvilken betydning den studerendes niveau af informationskompetence kan have i forhold til bedømmelsen af hendes/hans præstationer. Som jeg ser det, er en vigtig del af at motivere studerende til at øge deres informationskompetence at tydeliggøre, at det ikke kun er en vigtig færdighed i forbindelse med deres studium, men i lige så høj grad en vigtig færdighed i arbejdet som sygeplejerske. I dagens sundhedsvæsen er begreber som kvalitetsudvikling og evidens blevet nøglebegreber. Udvikling af den sygeplejefaglige kvalitet og stræben mod en evidensbaseret praksis forudsætter, at den kliniske sygeplejerske har udviklet og til stadighed udvikler sin informationskompetence (5-7). Et tværfagligt undervisningsprogram med fokus på informationskompetence På Sygeplejeskolen i Århus oplevede vi i foråret 2003 en massiv stigning i antallet af studerende, der ønskede at deltage på 65 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 2 maj 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

66 de udbudte informationssøgningskurser. En stigning, der var så markant, at det ikke var muligt at optage alle dem, som ønskede det. Hvorfor nu denne pludselige interesse? Ja, dels skyldes det en øget fokusering på vigtigheden af informationskompetence i undervisningen, dels at der inden længe venter et bachelorprojekt forude. For at imødekomme de studerende, der var sent ude, blev det besluttet at planlægge og gennemføre et tværfagligt undervisningsprogram. I det følgende beskrives programmet dels med det formål at illustrere indhold og metode, dels med det formål at illustrere fordelene ved et tværfagligt samarbejde mellem en af skolens bibliotekarer og en underviser. Det tværfaglige undervisningsprogram er planlagt og gennemført af ledende bibliotekar Karin Lodberg og undertegnede og blev i første omgang udbudt til de studerende, der var i gang med eller stod overfor deres afsluttende opgave: bachelorprojektet. Ligeledes var det muligt for underviserne ved Sygeplejeskolen i Århus at deltage. Det blev pointeret, at programmet ikke var en erstatning for det ellers planlagte udvidede informationssøgningskursus, men at det ville være en appetitvækker, som krævede, at deltagerne efterfølgende selv tog ansvaret for at lære mere. Ideen med at planlægge og gennemføre undervisningen tværfagligt var at udnytte undervisernes respektive faglige ståsteder. Idet bachelorprojektet for flere af deltagerne var en opgave, der skulle skrives inden for en overskuelig tidshorisont, blev afsættet for undervisningen litteraturen og dens betydning i en opgave. Ifølge Rienecker & Jørgensen er idealet for de studerendes brug af fagets litteratur, at de skriver på baggrund af fagets øjeblikkelige videns- og diskursniveau, og at dette viser sig i deres arbejde. Videre anføres det, at den gode opgave bl.a. er kendetegnet ved at: indeholde brug af og ikke blot referat af viden litteraturen, der bruges, er relevant og up to date (er det ikke tilfældet, skal det begrundes) forfatteren er i stand til at kvalificere og vurdere den anvendte litteratur (3). Med afsæt i argumentet om, at en god opgave bl.a. er kendetegnet ved førnævnte, gennemgik bibliotekar Karin Lodberg, dels hvornår behovet for en søgning opstår, dels de muligheder, de sygeplejestuderende i dag har, når det handler om at søge og lokalisere tidsskriftsartikler. Specifikt introduceredes deltagerne for databaserne PubMed og CINAHL og fik herunder en meget kort introduktion til, hvordan man søger i de respektive databaser. Videre blev de introduceret for de nye muligheder, der er for studerende ved sygeplejeskolerne i Århus Amt i form af, at de via Århus Amts Medicinske Tidsskriftssamarbejde har fået adgang til ca. 1.200 elektroniske tidsskrifter (8). Endelig blev de studerende præsenteret for et dokumentationsredskab udviklet af biblioteket på Sygeplejeskolen i Århus til brug ved dokumentation af den studerendes søgeproces (se http://www.sygeplejeskolen-aarhus.dk/sw735.asp). Efterfølgende blev der taget afsæt i formålet med bachelorprojektet på Sygeplejeskolen i Århus, og på baggrund af kriterierne herfor gav underviserne et eksempel på en fiktiv problemstilling. Næste skridt var at omsætte problemstillingen til relevante emneord til brug ved søgningen. Der blev arbejdet ud fra følgende problemstilling: Overflytning af den intensive patient til en sengeafdeling (inden for samme hospital) Problemer og behov? Emneordene blev fundet og vurderet i plenum i et samarbejdet mellem underviser, bibliotekar og studerende. Emneordene blev angivet som følger: Intensiv afdeling, kritisk sygdom, kritisk syge patienter/alvorligt syge patienter, intensiv sygepleje, overflytning, stress, angst og usikkerhed.

Intensive care unit, critical illness, critically ill patients, critical care, patient transfer, psychological stress, anxiety, insecurity. På storskærm gennemførtes nu en søgning med afsæt i ovenstående. Formålet var at illustrere hele processen fra problemstilling til den første gennemførte søgning. Videre fortsatte den eksemplariske søgning med det formål at vise, hvordan man kan lokalisere de kilder, man ønsker at se nærmere på. Endelig viste underviser og bibliotekar, hvordan den gennemførte søgning kunne dokumenteres via det føromtalte dokumentationsredskab. Som afslutning på undervisningen blev deltagerne opfordret til at udvikle deres informationskompetence. Herunder blev det tydeliggjort, at det ikke er noget, der sker natten over, men at det kræver en indsats fra den studerende. Hvorfor tilrettelægge og udbyde et undervisningsprogram tværfagligt? Samarbejdet mellem skolens bibliotek og undertegnede underviser blev i første omgang etableret med afsæt i en fælles interesse for at motivere de studerende til at udvikle deres informationskompetence og ikke mindst deres nysgerrighed med hensyn til og glæde ved at erhverve sig denne kompetence. Endvidere har både underviser og bibliotekar tidligere samarbejdet om et undervisningsprogram for bachelorstuderende omhandlende brug af litteratur, dels i forbindelse med opgaver, dels i relation til at arbejde som sygeplejerske i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen. Vores erfaringer med at arbejde sammen om at undervise studerende er for det første, at det har en bestemt signalværdi for de studerende, idet det bl.a. bliver tydeligt, at informationskompetence ikke blot er noget, man taler om på biblioteket, men at det er en vigtig og nødvendig færdighed at besidde, når man er studerende, og når man er færdiguddannet. For det andet lagde vi ikke skjul på de forskellige tilgange, vi har til at søge og anvende litteratur, hvilket bl.a. viste de studerende, at de fx i forbindelse med opgaveskrivning kan søge vejledning hos begge parter, når det handler om litteratursøgning, men at parterne har noget forskelligt at byde på i denne proces. På baggrund af mine erfaringer med at arbejde sammen med bibliotekarerne i forbindelse med undervisning kan jeg kun varmt anbefale en sådan konstruktion. Videre er jeg enig med Bjerg, når han anfører: I forhold til facilitering af de studerendes læreprocesser skal bibliotekarernes og lærernes forskellige fagligheder i højere grad spille sammen, og underviserens felt og bibliotekarernes områder vil mødes på nye måder (4, s. 480). Dette undervisningsprogram har været begyndelsen på et nyt samspil, og jeg glæder mig til de fremtidige muligheder, et sådan samarbejde kan give, dels i forhold til de studerendes læring, dels kollegialt betragtet. Artiklen er tidligere bragt i Uddannelsesbibliotekaren nr. 2, 2003. Med titlen Et tværfagligt undervisningsprogram med det formål at øge sygeplejestuderendes informationskompetence. Sygeplejelærer, cand.cur. Vibeke Røn Noer Sygeplejeskolen i Århus Halmstadgade 2 8200 Århus N vrn.aarhus.sia@aaa.dk Noter 1. For yderligere information om biblioteket ved Sygeplejeskolen i Århus henvises til følgende webside: http://www.sygepleje skolen-aarhus.dk/sw731.asp 67 KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang nr. 2 maj 2004 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

68 2. Det bør anføres, at jeg gennem undervisningen først møder de studerende, når de påbegynder deres 4. semester, dvs. at de er godt i gang med studiet på det tidspunkt. De samtaler, der refereres til, har således været ført med studerende på 4. semester og fremefter. LITTERATUR 1. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232. 30-3-2001. 2. Sygeplejeskolen i Århus. Studieordning. Særudgave til studerende ved Sygeplejeskolen i Århus udarbejdet på baggrund af den fælles studieordning for Sygeplejeskolerne i Århus Amt. http://www.sygeplejeskolenaarhus.dk/sw713.asp. Århus: Sygeplejeskolen i Århus; 2002. 3. Rienecker L, Jørgensen P. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. 2. udg. København: Samfundslitteratur; 2000. 4. Bjerg C. Udvikling af informationskompetencer en vigtig del af læreprocesserne. Bibliotekspressen 2000; (14): 479-80. 5. Hamer S, Collinson G. Evidensbaseret praksis. Grundbog for sundhedspersonale. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2003. 6. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark; 2001. 7. Laustsen S. Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet en vej til evidensbaseret sygeplejepraksis. Klin Sygepl 2002; 16 (2): 5-12. 8. Videnskabelig viden til flere. På Tværs: Århus Amts Medarbejderavis 2003: 6 (8): 2003. Pressemeddelelsen kan endvidere ses på http:/www.sygeplejeskolenaarhus.dk/sw736.asp