Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv



Relaterede dokumenter
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / VIA University College. Erhverv: Plastindustri

Spændende naturvidenskab for piger

Tørring Kraftvarmeværk

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Skabelon for læreplan

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

Underviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Novelleskrivning med IBog

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

Besøg på virksomheden

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Læreplan Identitet og medborgerskab

Klare MÅL. Fysik F/E

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Natur og Teknologi. Sted: Pædagogisk Center; Dyrehavevej 108 B, 6000 Kolding

Idræt B valgfag, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Delprojekt i edidaktik

International godstransport

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Kortere virksomhedsforløb for faglærere

Det autentiske møde med naturvidenskab

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

EVALUERING / FEEDBACK

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Videnskab & Teknologi

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Udviklingsprojekt BroKom. Christine J. Morgan 13. Maj 2013

Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Læringsmål 1. praktikperiode

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Læreruddannelsen i Skive

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Valgfag. Fjerritslev Skole. Valgfagskatalog 8. og 9. klasse 2017/2018. Udskolingsafdelingen Fjerritslev Skole. Drama. Idræt. E-sport.

Metal og muligheder. Virksomhedsvejledning. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (60 AT = 48 lektioner a 75 min.

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

Undervisningsbeskrivelse

Organisationsteori Aarhus

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Robotter, automatisering og effektiv produktion

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

UNDERVISNING OG LÆRING

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Transkript:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Horsens Statsskole Studentervænget 2 8700 Horsens Videregående uddannelse: Maskin-ingeniør uddannnelsen v/ Inge Lundrup Chr. M. Østergaards vej 4 8700 Horsens Erhverv: Flextek A/S Kildeparken 30 8722 Hedensted

Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t) fag indgår i forløbet? Fysik Alderstrin Hvilke(t) alderstrin er involveret i forløbet? 2.g Tidsforbrug Antal timer pr. uge, der bruges ude og hjemme ca. 10 timer på skolen, fordelt over skoleåret. 5 timer på VIAUC 3 timer på Flextek Omfang Hvor mange elever og lærere deltager i forløbet? 51 elever (2 fysikhold) og 2 lærere Virksomhed(er) Hvilke typer virksomheder er med i forløbet? Flextek: Salg og udvikling af komplette løsninger indenfor CNC-styrede værktøjsmaskiner. VIAUC: Uddannelse af maskiningeniører.

Fagdidaktisk fokus i planlægningsfasen Hvad skal eleverne arbejde med? Kort beskrivelse af de begreber, emner og arbejdsmetoder, som er i fokus i elevaktiviteterne før, under og efter virksomhedskontakten Emnerne materialelære (termisk udvidelse), strain guage-teknik, hydraulik- og vaccumteknik og programmering ligger alt sammen udenfor kernestoffet. Undervisningen på skolen er for det meste traditionel holdundervisning med lærergennemgang af det teoretiske suppleret med øvelse om længdeudvidelse (se bilag 1) Formål og mål med aktiviteten/forløbet Kort beskrivelse af, hvad eleverne skal blive i stand til gennem disse aktiviteter (med henvisning til generelle mål, herunder fælles fagmål og elevens alsidige udvikling, itkompetenceudvikling, uddannelsesparathed) I læreplanen for Fysik-B står der i formålet, at Eleverne skal gennem undervisningen møde eksempler på aktuelle teknisk-naturfaglige problemer inden for videnskab, udvikling og produktion, hvor fysik spiller en væsentlig rolle i løsningen Undervisningen og besøgene tager afsæt i spørgsmålet om, hvad der skal til for at kunne producere et givent emne med given tolerance, dvs at beskrive og forklare de fysiske parametre, der skal tages højde for i processen Et mål med projektet er også at vise eleverne, at den teoretiske viden, de opnår i undervisningen, bliver brugt både i videregående uddannelser og i den virkelige verden. Hvem skal eleverne møde? Kort beskrivelse af hvem der fungere som rollemodel(ler) for eleverne i virksomheden (fordi de har et spændende job/en spændende uddannelse og formår at skabe interesse hos eleverne) VIAUC: Inge Lundrup, lektor Maskiningeniør studerende Forelæsere på VIAUC Flextek: Lars Tromborg, Teknisk chef / Projekt chef Hvordan skal elevernes aktiviteter organiseres? Kort beskrivelse af konkrete aktiviteter før under og efter kontakten til virksomheden (eleverne Eleverne udfører forsøg med varmeudvidelse, som resulterer i et skriftligt arbejde. Efter besøget på VIAUC fremlægger eleverne

som hovedaktører) gruppevis teorien vedrørende deres emneområde for resten af klassen Beskrivelse af forløbet opdelt i faser Kort beskrivelse af forløbet opdelt i et antal faser Under hver faser uddybes kort nedenstående punkter Mål Forløb - hvem involveres i fasen? hvor foregår fasen henne? hvad laves i fasen? Didaktiske overvejelser Praktiske råd ang. transport, påklædning, virksomhedens besøgspolitik? Bilag konkretisering af opgaver, eksperimenter, delforløb i faserne o Undervisningsmateriale indgår som en del af bilag formen er variabel: Pdf eller word-filer Power point materiale Filmoptagelser fra forløbet Billeder fra forløbet Elevprodukter (rapporter, plancher, egne optagelser) Links (kommenterede og i begrænset omfang) Fase 1 (inden besøget på VIAUC) Mål: At give eleverne en faglig ballast inden besøget. Forløb: På skolen arbejder eleverne med emnerne Materialelære, - specielt termisk varmeudvidelse (teoretisk / eksperimentelt) Strain Gauge teknik (teoretisk) Hydraulik og vacuum (teoretisk) Programmering (LEGO Mindstorm) (praktisk) som en del af fagets supplerende stof. Didaktiske overvejelser: Selvom emner ligger i forskellige forskellige grene af fysikken kan det nok med fordel laves som et koncentreret forløb. Praktiske råd: Ingen Bilag til fase 1: bilag 1 (længdeudvidelsesapparat) Materialer: Udover lægerbøgerne har vi fundet supplerende materiale i følgende bøger Fysik - En studiebog

Knud Ottosen Erhvervsskolernes Forlag, 2004 ISBN: 9788778814548 Hydraulik Erhvervsskolernes Forlag, 2004 ISBN 978-87-7881-449-4 Grundlæggende Fysik 1 Erik Øhlenschlæger Gyldendal ISBN 9788700314986 Fase 2 (besøg på VIAUC) Mål: Forløb: På VIAUC arbejdes med Strain Gauge målinger på materiale, der udvider sig (teoretisk/eksperimentelt) Hydraulik-styring (teoretisk/eksperimentelt) Programmering (teoretisk/eksperimentelt) Eleverne blev inddelt i 3 grupper, som hver især beskæftigede sig med et af ovenstående emner. Didaktiske overvejelser: Ved at lade eleverne kun beskæftige sig med et emne ved besøget har de mulighed for større fordybelse. Praktiske råd Bilag til fase 2 Fase 3 (besøg på Flextek) Mål: Forløb: På Flextek introduceres eleverne til hvordan teorien omsættes i praksis, f.eks hvordan multitask-maskinerne og robotterne til håndtering af emner programmeres samt de termiske påvirkninger af selve maskinerne og indflydelsen på præcisionen i arbejdet Didaktiske overvejelser Praktiske råd Bilag til fase 3

Evaluering Eleverne evaluerer forløbet ved at kommenterer på fire områder: Det gode At komme ud af huset. At se hvad teorien kan bruges til og prøve det af. Varmeudvidelse i teori og praksis. Foredragsholderne var engagerede. FFL Sjovt at skulle undervise og være mentor VIAUC Hydraulik. Programmering. Mulighed for at snakke med de studerende. Opdeling i grupper med forskellige emner. Flextek Se maskinerne i praksis Det mindre gode Ikke alle emnerne dækket godt nok / tilstrækkeligt i undervisningen. De teoretisk oplæg på VIA og Flextek var ikke altid lette at relatere til virkeligheden Forløbet var spredt ud over relativt langt tid Eleverne havde en oplevelse af at få slags salgstale både på VIAUC og Flextek. Samtidig vil eleverne gerne have mere hands-on. Det bevaringsværdige Virksomhedsbesøg. Blandingen af teori og praksis. Det der skal ændres Strain gauge måleteknik ikke så relevant ift virksomheden Forløbet skal være mere koncentreret end det har været tilfældet her.

Evaluering i gennemførelsesfasen (formativ evaluering): Elevernes refleksioner Egne aktiviteter og mødet med folk fra virksomhed Lærerens iagttagelser Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejde Eleverne var mest engageret, når det kom til det praktiske Virksomhedens iagttagelser Egen medvirken og kontakt til lærere og elever Evaluering til slut (summativ evaluering): Værdien af aktiviteterne for eleverne Undervisningens, hvad, hvem og hvordan koblingen mellem teori og praksis: at se, at det bruges til noget udenfor klasserummet Målopfyldelse Undervisningens hvorfor Tilpasning Ved fremtidige virksomhedsbesøg