Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus
Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig? 2. Symptomer og adfærd 3. De 4 hyppigste demenssygdomme. Let og svær demens? 4. Kommunikation gode råd i træningssituationen. 5. Kort om den nyeste forskning 6. Ultrakort om (medicinsk) behandling
Dr. Alois Alzheimer & Auguste Deter
1. Hyppighed af demens ( data fra 47 studier, Jorm et al. 1987 ) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 prevalens (%) incidens (%) 65-70 år 70-75 år 75-80 år 80-85 år 85-90 år 90-95 år
Hyppighed af demens i Danmark 2014 90.000 3.000 under 65 år 2020 101.000 2030 130.000 2040 156.000 2014 nær pårørende til en dement 400.000 Kilde Nationalt Videnscenter for demens
Hyppighed i Slagelse Kommune
Hvad er demens i daglig tale.fordi jeg er blevet gammel Forkalket Huskesvag Gået i barndommen Senil Senildement Alderdomssløvsind men
Hvad er demens? Demens er en hjernesygdom med en kombination af symptomer p.g.a. svækkede mentale funktioner, kronisk eller fremadskridende
2. Hvad er demens? A Hukommelse, korttids- /langtidshukommelse Indlæringsevne Evnen til at tænke abstrakt Orientering (tid, sted og rum) Sprog (afasi) Regning Forståelse (agnosi) Dømmekraft Mindst 2 af ovenstående
Hvad er demens? B Påvirkning af følelser Let følelsesmæssig berørt = Emotionel labilitet Irritable / kort lunte Apatiske Unuanceret adfærd
A + B påvirker Almindelige daglige aktiviteter personlig hygiejne påklædning spisning toiletbesøg
C Symptomerne i mindst 6 måneder
MCI (Mild Cognitiv Impairment) Mellemstadiet mellem normale aldring og demens Risiko for demens 15 % per år
Andre symptomer ved demens : Angst Depression Mistænksomhed Paranoid psykose og Aggressivitet : Rastløshed Bliven-væk Råberi Beskæftigelsesdelir og Urenlighed
Demenslignende tilstande Godartet senil glemsomhed Psykosocial deprivation Døvhed Brug / misbrug af medicin og alkohol Depression Konfusion / forvirring Afasi = sproglige problemer (nyligt ex pressen)
4.Forskellige demenssygdomme
Forskellige demenssygdomme
Forskellige demenssygdomme Tindinge-isselapppen Sprogproblemer/afasi, praktiske problemer /apraksi, genkendelse/agnosi ex: Alzheimer Pandelappen hæmningsløs, impulsiv, taktløs, initiativsvag, aspontan, langsom ex: FTD Dybere i hjernen sløv/apati, depression, træt, umotiveret,langsommelig hukommelse, neurologiske udfald ex.blodpropdemens og Parkinson
Alzheimer demens Debutalder: > 65 år Kønfordeling: Kvinder > mænd Sygdomsvarighed: 8-10 år (2-20)
Alzheimer demens Episodisk hukommelsessvækkelse Sproglige problemer Tiltagende praktiske problemer / apraksi tiltagende afhængig af hjælp..
Mini-Mental State Examination MMSE) Alzheimers sygdom 30 25 Tidlig diagnose Let-til-moderat Svær Symptomer 20 15 10 5 0 Diagnose Funktionstab Adfærds-forstyrrelser Plejehjem Død 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Tid (år) Feldman & Gracon. The Natural History of Alzheimer s Disease. London: Martin Dunitz, 1996
Blodpropdemens flere store blodpropper lille strategisk blodprop hjerneblødning
Pandelapsdemens (Frontotemporal demens) Debutalder 45-60 år Kønfordeling 1:1 Familieanamnese ca 50%
Pandelapsdemens
Pandelapsdemens 1: Uhæmmet overaktive, rastløse, ukoncentrerede, impulsive adfærdforstyrrelser mere end kognitive problemer Socialt sammenbrud 2: Apatisk (pseudo-depressiv) uspontane, ligeglade, mentalt træge overladt til sig selv - foretager sig ikke noget som helst 3: Stereotyp har stive rutiner og reagerer ophidset ved forsøg på ændring personlige ritualer får karakter af tvangshandlinger
Pandelapsdemens og Hukommelse Velbevaret i lang tid : tid, sted og egne data
Lewy Body demens Parkinson-symptomer (rystelammelse) Svingende tilstand Synshallucinationer
Demensgrad Let: Påvirker normale dagligdags aktiviteter, men man kan klare sig selv Moderat: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre Svær: Konstant pleje og overvågning nødvendig - plejehjem
Kommunikation Skab en afslappet atmosfære Hav opmærksomhed og øjenkontakt Brug personens navn Tag hensyn til evt. syns-, høre- og taleproblemer. Tal direkte, langsomt og tydeligt Korte sætninger Brug konkret sprog ikke metaforer, ironi og sarkasme. Obs. Humor. Undgå hurtige emneskift Anerkendelse, respekt Læg mærke til personens og eget kropssprog Kropskontakt beroligende eller truende Udlånt af demenskons. Heidi Jensen og Berit Linke, Slagelse Sygehus
5. Medicinsk behandling Blodpropdemens Kan man forhindre nye blodpropper - kan man stoppe sygdomsudviklingen!!!! Alzheimers demens (demens v. Parkinson, Lewy Body demens) Aricept, Reminyl, Exelon og Ebixa
Eksempler på oplevet bedring livligere bedre tale, hurtigere svar bedre til at strukturere sin dag bedre til madlavning bedret hukommelse mere energi ej længere konfus eller rodende nattetid ligner mere sit gamle jeg, mere nærværende
6. Fysisk træning og demens RH og 7 andre sygehuse inkl. Slagelse I perioden forår 2012 til forår 2014 192 forsøgspersoner og pårørende Træner 3 gange om ugen i 4 eller 16 uger!! Testes kognitivt, fysisk, blodprøver, scanninger. Pårørende interviewes Venter spændt på de første resultater Hvad bagefter spørger forsøgspersonerne??
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN