Demens udredning, diagnostik og behandling ÆLDRESAGEN Rundt om demens Ringsted, 02. oktober 2017

Relaterede dokumenter
Tidlige tegn på demens Hvordan udredes for demens?

Demens og anti-psykotisk medicin. Opsporing og diagnosticering, og kort om anti-demens medicin Comwell Køge Strand -1.

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS:

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Demenssygdomme og høretab

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensskole. Efteråret 2014

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser

Demensdiagnoser nu og i fremtiden

Behandlingsmuligheder ved demens

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Medicinsk behandling af Alzheimers sygdom til hvem og hvornår?

Demens bliver sygdommen taget alvorlig?

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

DEMENS, DEPRESSION OG

Demenssygdomme. Mme Calment ( )

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Velkommen til undervisning.

Værktøj til rettidig udredning af demens. DemensDagene 7. maj 2018

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Ca 73 % er udredt eller under udredning Mistanke om at en demenssygdom er på vej som enten ikke er udredt endnu eller er ved at blive udredt

Sammenhængen mellem diabetes og demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Forensic Psychiatry in Denmark

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2016

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2017

Demens vejledning på Langesvej.

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul.

Psykiatrisk sygdom og demens

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme!

8 gode grunde til at behandle demens

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Hovedtraumer.

Værd at vide om Alzheimers demens

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2018

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

EpilepsikirurgiiDanmark

2.Undervisnings modul demens Region Nordjylland. Ved Ib Thrane Christensen Geriatrisk afdeling, Aalborg Universitets Hospital

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Den skrøbelige hjerne. Depression Demens Delir

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Velkommen til Lægedage 2015

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.

Definisjoner og dilemmaer

9. Opfølgning efter demensudredning

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune

Closing the Ethnic Gap in Dementia Care

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Fysioterapi til mennesker med demens

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Transkript:

Department of Neurology, Roskilde Demens udredning, diagnostik og behandling ÆLDRESAGEN Rundt om demens Ringsted, 02. oktober 2017 Peter Høgh MD, PhD Clinical Associate Research Professor, University of Copenhagen, Faculty of Health and Medical Sciences Department of Neurology, Regional Dementia Research Center (RVD) Zealand University Hospital Denmark

NIA-AA kriterier for demens (Guy M. McKhann et al. "The diagnosis of dementia due to Alzheimer's disease: Recommendations from the National Institute on Aging Alzheimer's Association workgroups on diagnostic guidelines for Alzheimer's disease." Alzheimer's & Dementia: The Journal of the Alzheimer's Association 2011;7(3):263 269.) Demens Objektiviserbar kognitiv eller adfærdsmæssig påvirkning i mindst 2 af følgende områder: Hukommelse Problemløsning, dømmekraft og overblik Visuelt rumlige færdigheder Sprog Personlighed eller adfærd Der skal være tale om en forværring i forhold tidligere funktionsniveau Påvirkningen skal have indflydelse på almindelige dagligdags funktioner

Department of Neurology, Roskilde

Hvorfor udrede for demens? Et STORT OG RESSOURCEKRÆVENDE samfundsmæssigt problem som VOKSER En væsentlig del af de henviste har ikke en demenssygdom! Opdage behandlelige dog sjældne demenssygdomme Hvilken sygdom er det? Målrettet indsats for den enkelte familie!

Demens i DK nu og i fremtiden! Antal ældre (60+) 1.387.946 2015 2020 2025 2030 2035 2040 1.506.837 1.641.705 1.769.186 1.851.504 1.889.527 Øgning af ældrebefolkning Procentvis øgning af ældrebefolkning 118.891 253.759 381.240 463.558 501.581 8,6 18,3 27,5 33,4 36,1 Antal ældre med demens 2015 2020 2025 2030 2035 2040 83.830 94.265 107.883 123.857 139.375 151.368 Stigning i antal 10.436 24.053 40.027 55.545 67.538 Procentvis øgning af antal ældre med demens 12,4 28,7 47,7 66,3 80,6 15000 nye tilfælde hvert år Op mod 50% med demens får ingen specifik diagnose! Kun ca. 50% med Alzheimer s sygdom får medicinsk behandling De totale direkte omkostninger andrager op mod 24 mia. årligt

Demensforekomst i DK

Demenssygdomme 15% 5% 5% Alzheimers sygdom Lewy Body Demens Vaskulær Demens 15% 60% Fronto-Temporal Demens Andre

Degenerative dominerer men obs aldersgruppe! Demenssygdomme - yngre demente (30-65 år) 26% 12% 13% 15% 30% 4% Alzheimers sygdom Lewy Body Demens Vaskulær Demens Fronto-Temporal Demens Alkohol relateret demens Andre Andre: Huntingtons Chorea DS CBD Downs syndrom Prionsygdomme Parkinson CO forgiftning andre

NIA-AA kriterier for Alzheimers sygdom (AD) (2011) Alzheimers Demens Kriterierne for demens er opfyldte Tilstanden debuterer snigende Der er langsom gradvis progression Debutpræsentation enten amnestisk eller non-amnestisk (sprog, visuelt-rumlige eller eksekutive funktioner) Ingen anden neurologisk, psykiatrisk eller medicinsk tilstand kan forklare symptomerne Diagnosen kan understøttes af: Lumbalpunktur med fund af reduceret beta-amylod-42, forhøjet fosforyleret tau og forhøjet total tau. Det skal herunder præciseres, at en normal spinalvæskeundersøgelse bestemt ikke udelukker AD, da der i forskellige opgørelse er fundet op mod 20 % falsk negative. PET-FDG undersøgelse med reduceret glukose-metabolisme i temporo-parietal regionerne PET-PiB undersøgelse med signifikant øget binding i cortex som udtryk for amyloidophobning. MR-skanning med påvisning af specifik atrofi i hippocampus og mesiale temporallap

Neuropatologi ved Alzheimers sygdom

Hjerneskanning Strukturel skanning (CT eller MR)

Hjerneskanning Funktionel skanning (PET)

Department of Neurology, Roskilde Behandling af demens Behandling af Alzheimers Sygdom Anti-demens medicin Behandling af andre demenssygdomme Anden medicinsk behandling Nonfarmakologisk behandling (+ profylakse) Kost- og vitamintilskud mv. (+profylakse)

Department of Neurology, Roskilde ANTI-DEMENS LÆGEMIDLER AcetylCholinEsterase-Hæmmere Aricept (1997) Exelon (1998, 2008) Reminyl (2000) Glutamat Antagonister Ebixa (2002)

Department of Neurology Roskilde University Hospital Lægens dilemma ved enhver medicinsk Godkendte Anti-demensmidler 2011 behandling AcetylCholinEsterase Hæmmere Aricept (registreret 1997) Exelon kapsler (registreret 1998) Glantamin (registreret 2000) Exelon plastre (registreret 2008) Glutamat receptor antagonister Ebixa (registreret 2002)

Department of Neurology Roskilde University Hospital F 100% Anti-demensmiddel Plejehjem t/år 2 4 6 8

Department of neurology, Roskilde

Department of neurology, Roskilde

Department of neurology, Roskilde

Department of neurology, Roskilde Hvad kan du selv gøre? Hjælp til at forebygge demens Dyrk motion og få pulsen op et par gange om ugen. Undgå rygning og for stort alkoholindtag Søg behandling mod depression og forhøjet blodtryk. Undgå overvægt. Sørg for at din sukkersyge er velbehandlet. Spis middelhavskost med fisk, skaldyr og sunde olier. Spis bladrige grøntsager som for eksempel salat, broccoli og rosenkål. Drik tre til fem kopper kaffe om dagen. Undgå fede mejeriprodukter. Hold dig selv i gang med fritidsaktiviteter, hobbyer og socialt samvær.

Generel beskrivelse af forløb ved udredning i Regionalt Videnscenter for Demens (RVD)- forundersøgelse Department of Neurology, Roskilde Samtale med specialistsygeplejerske (MMSE, Urskive, GDS) Neurologisk undersøgelse, ACE Samtale med neurolog + specialistsygeplejerske. Patient Pårørende Samtale med pårørende (ADL, NPI) Afsluttende samtale, udredningsplan (MRI, PET, EEG, LBP, DAT, neuropsykolog) 0,5 1 1,5 2 t

Department of Neurology, Roskilde Generel beskrivelse af forløb ved udredning i Regionalt Videnscenter for Demens (RVD)- Information og opfølgning Tværfaglig demenskonference (neurologer, specialistsygeplejersker, neuropsykolog, læger/stud.med. under uddannelse). Gennemgang af undersøgelser, beslutning om evt. yderligere udredning, diagnose og behandling. Patient Informationssamtale Gennemgang af undersøgelser, diagnose og behandling. Sikring af opfølgning og tilknytning til koordinator. Recept, tilskudsansøgning. Bilkørsel. Pårørende Afsluttende samtale (6 mdr.), sikring af netværk.

Referred from GP 73 years, male, single - wife died 6 years ago, 3 children Medical history: DM Type I, atrial fibrillation and arterial hypertension for several years, coronary bypass surgery 1990. Lawyer, owner of local law firm, still very actively practising law with authority to appear in supreme court (usually 1 week holiday per year!) No family history of dementia Socially very active, drives a car No report of stress, depression or psycho-social trauma

Symptoms and complaints Difficulties with face recognition and remembering peoples names Problems with short term memory and concentration according to the patient for more than 30 years! Daughter reports memory problems with slow progression for 1-2 years Sleeping problems only few hours every night, abrupted, but does not feel tired during the day. Physical examination Otherwise no obvious findings from physical and neurological examination No clinical signs of depression MMSE: 26/30, ACE: 89/100, GDS: 2/15. Normal NPI and DAD Examination program: blood screening, ECG, MRI, full neuropsychometry, SPECT and LP, NORDEEG

MMSE-test

MMSE-test - fortsat

Urskivetest

ACE-test

ACE-test - fortsat

Results from work-up Blood screening: HbA1C above reference, otherwise normal ECG: normal MRI: moderate cortical atrophy Neuropsychology: anterograde memory severely impaired, semantic memory normal. Impaired executive functions (mental fleksibility, planning and problem solving). Sligt impairment in other domains (attention, visual perception and verbal)

SPECT- scan (99m-Tc-HMPAO) Moderately-severely reduced rcbf in left parietal and temporal lobe

Amyloid Beta 42 337 (>400) Fosforyleret tau 89 (<80) Total tau 550 (<450)

Diagnosis and counselling Informed of diagnosis Alzheimers Disease Starts treatment with Aricept, follow-up on dosing by nurse specialist, planned follow-up in clinic after 6 months Offered contact with local dementia coordinator. Is advised not to continue driving, but disagrees. Thus, he is informed of doctoral driving sanction and subsequent report to local administrative authorities.