Den skrøbelige hjerne. Depression Demens Delir
|
|
- Kaj Klausen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den skrøbelige hjerne Depression Demens Delir
2 Demens versus aldring Ældre har ikke dårligere hukommelse sammenlignet med yngre Ældre har brug for længere tid for at indlagre materiale i hukommelsen Ældre har brug for længere tid for at genkalde erindringer fra langtidslageret Mme Calment ( )
3 Depression
4 Depression Op mod hver 4. over 80 år lider (behandles) af depression
5 Faktorer for udvikling af Depression Psykologiske og sociale faktorer Biokemiske forandringer i hjernen Somatisk sygdom Lægemiddel behandling
6
7
8 Depression - den geriatriske model Neurotoform depression: angst og indre uro, hjertebanken og svedtendens. Somatoform depression: Eretisk depression: somatiske symptomer som hovedpine, åndenød, led- eller mavesmerter. vrede, isolationstendens, afvisende, bebrejdende Dementoform depression: nedsat koncentrationsevne eller hukommelse Klassisk depression: tristhed, glædesløs, selvbebrejdende, skyldfølelse Ved svær depression kan tilstanden præges af paranoide vrangforestillinger eller egentlige hallucinationer.
9 Sorg versus Depression
10 Geriatrisk Depressions Skala
11 Ny forskning: Gængs opfattelse af, at fysisk træning virker mod depression, er forkert.
12 Hvor længe skal man behandle en patient for depression?
13
14 Seponeringssyndrom Seponeringssyndrom (efter 6-8 ugers behandling): 2-3 dage efter seponering og varer op til 14 dage. De almindeligste ophørssymptomer er: Influenzalignende symptomer: hovedpine, træthed og muskelsmerter Afbrudt søvn Kvalme Gangforstyrrelser og svimmelhed Paræstesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser Hyperarousal: agitation, irritabilitet Derfor mindst 14 dages gradvis nedtrapning.
15 Selvmord blandt ældre: / Mænd begår selvmord dobbelt så ofte som kvinder. Ældre begår selvmord oftere end yngre. Sygdom gør ældre mennesker mere udsatte når de endvidere udsættes for tab af ægtefælle. Mænd begår hyppigst selvmord ved skydning og hængning, men også ved forgiftning Kvinder vælger oftest forgiftning eller drukning.
16 Demenssygdomme Mme Calment ( )
17 Er det Demens eller??? Else er 85 år, er fraskilt og bor alene. Hun har arbejdet som jurist i Indenrigsministeriet og har været tilknyttet praksis de sidste 20 år. Det sidste år har hendes datter oplevet lette hukommelsesproblemer. Hun er utryg ved situationen og tager med sin mor til lægen. Datteren har observeret, at Else har tabt sig og tager ikke altid sin medicin korrekt. Else er selv opmærksom på det og fortæller, at hun skal skrive alt ned. Hun har én gang for nylig taget det forkerte tog. Else er holdt op med at spille bridge og har en enkelt gang klaget over, at hun ser en fremmed person i sin lejlighed. Hun klarer sine daglige huslige aktiviteter, men har ikke længere middagsgæster. Hun klarer selv sin økonomi. Læser avis og siger, at avisen er en god hjælp til at holde styr på datoen. Hun ser TV, specielt Matador er hun glad for. Else er meget nervøs for at have Alzheimers syge, da en søster har sygdommen. Hun bor på plejehjem og er svært dement. Du laver en MMSE og Else scorer 25 point ud af 30. Medicin: Corodil 20 mg x 1 for blodtrykket Pinex 500 mg 2 tbl x 3 for smerter Detrusitol 2.8 mg x 1 for vandladningsbesvær Magnyl 75 mg x1 Hvad tænker I?
18 De 10 demens tegn 1. Hukommelsesproblemer 2. Vanskeligheder med at udføre vante opgaver 3. Sproglige problemer 4. Usikker orientering i tid og sted 5. Nedsat dømmekraft 6. Problemer med abstrakt tænkning 7. Ting bliver væk 8. Forandringer i humør og adfærd 9. Forandringer i personlighed 10. Initiativløshed
19 Diagnostiske kriterier for demens (ICD-10) A. Hukommelsessvækkelse, især for nye data OG Svækkelse af andre kognitive (intellektuelle) funktioner: abstraktion, tænkning, planlægning og dømmekraft. B. Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang til at bedømme C. Forstyrrelser af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mindst ét af følgende symptomer: 1. Emotionel labilitet 2. Irritabilitet 3. Apati 4. Forgrovet social adfærd. D. Varighed i mindst seks måneder
20 Demenssygdomme
21 De fire hyppigste demenssygdomme Alzheimers Vaskulær Lewy body Frontotmp Mckhann, 1984 Roman, 1993 Mckeith, 1996 Mckhann, 2002 Progression jævn skubvis flukturerende jævn Dysfunktion hukommelse fokal, tempo tempo, visuel adfærd sprog gangforstyrr. parkinson sprog (Broca) (Wernicke koncentration urininkontinens hallucinationer Varighed (år) Remsøvn forstyrrelser Abnorm følsomhed for neuroleptika (2006)
22 Alzheimers sygdom Risikofaktorer: Alder Køn - hyppigere hos kvinder - hormoner? Arvelighed %? Hovedtraumer Hjerte-kar sygdom forhøjet blodtryk forhøjet kolesteroltal rygning sukkersyge tidligere blodprop
23 Alzheimers sygdom: Typisk sygdomsforløb Let: Koncentrationsevnen og hukommelsen let nedsat. Den ældre klarer selv sociale aktiviteter, men kan have behov for hjemmehjælp. MMSE typisk mellem 22 og 27 Middelsvær: Hukommelsen klart nedsat og personligheden ændret. Den ældre kan måske fortsat bo hjemme, men har brug for stabile rammer og betydelig praktisk hjælp. Risikoen for delirium ved selv mindre påvirkninger er betydelig. MMSE typisk mellem 15 og 22 Svær: Den ældre er socialt afhængig, præget af inkontinens og tendens til desorientering. Har behov for betydelig hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg samt af- og påklædning, og vil kun kunne bo hjemme, hvis en rask ægtefælle kan yde hjælp i det daglige. MMSE typisk under 15
24 Adfærdsforstyrrelser Fysisk aggressivitet 8-30% Omkringvandren, motorisk uro 3-50% Apati 50% Depression 10-20% Agnostisk misidentifikation 30% Hallucinationer 12-50% Vrangforestillinger 10-70%
25 Behandling af adfærdsforstyrrelser Nogle gange behandeligt* Ofte ubehandeligt Aggressioner Voldsudøvelse Uacceptable seksuelle handlinger Demensassocierede hallucinationer Demensassorcierede vrangforestillinger Angstssygdom Emotionel dysregulation (ængstelse, tristhed, irritabilitet) Gåen omkring, rastløshed Uro, territoriekrænkelse Går fra plejehjemmet Råberadfærd Delirbetingede hallucinationer Delirbetingede vrangforestillinger Agnostisk misopfattelse Konfabulation
26 Demens udredning i almen praksis og demens klinikker
27 Udredning i AP Er der generende patologisk kognitiv dysfunktion? Kan tilstanden forklares ud fra de 5D`er Depression Delir Droger Druk Defekte sanser
28 Basal udredning Anamnese og beskrivelse af tilstand ikke kun hukommelse Overvej inddragelse af kommunal Demens koordinator Objektiv undersøgelse incl. neurologisk undersøgelse Medicingennemgang MMSE/ Urskive evt. GDS Blodprøver EKG CT scanning
29 2 congnitive test du bør kende MMSE Urskive
30
31
32 19. maj
33 Hvad var scoren?
34
35 Urskive test. Styrke: 85% sensitivitet og specificitet Hvilket er særdeles godt for så hurtig en test Men Mangler hukommelse. (suppler evt med Genkald 3 ting, før og efter) (også) korrelation til skolegang, Neg korrelation til fremmedsprog og analfabetisme
36 Urskivetest Tegn en urskive Sæt tal på fra 1-12 Sæt visere på: 10. minutter over 11
37 Henvisning til demensklinik? Anamnese inkl. psykiatri Beskrivelse af intellektuel dysfunktion (fx jf. De 10 tegn) evt. test (fx MMSE, urskivetest) Obj. Psykisk, somatisk inklusiv neurologisk us. Svar Demens prøver Hgb, MCV, MCHC, leucocytter, trombocytter, SR el. CRP, kreatinin, Na og K, Calcium, albumin, glucose, TSH, ALAT, kolesterol, LDL,HDL, triglycerider, B12, urin us +/- henvist til CT (identisk henvisning som til amb) Vente på 2 ting samtidig mhp hurtigere forløb lean tankegang ingen skade Fast Medicin Alkohol Telefon nr. og navn/adresse/ tlf på pårørende
38 Demensenhedernes indsats Sygehistorie Objektiv undersøgelse Blodprøver CT scanning af hjernen Evt. MR-scanning eller spect-scanning af hjernen Neuropsykologiske tests: MMSE, urskivetest, ADL, GDS. m.m. Cerebrospinalvæskeprøve
39 Demens behandling Medicinsk
40 Antidemensmedicin Status i DK Kolinerge midler Aricept Reminyl Exelon Indikation: Let til moderat AD (MMSE 10-27) Glutamat antagonist Ebixa (Memantin) Moderat svær til svær AD (MMSE 3-14)
41 Donepecil: Virkningsmekanisme Acetylcholineesterasehæmmere Acetylcholineesterase Acetylcholin
42 Mini-Mental State Examination (MMSE) Medical treatment of Alzheimers disease Mild dementia Moderate Severe Symptoms 1. recovering Diagnosis Loss of funktion BPSD Nursing home 2. stop of progression 3. symptomatic Death Years Feldman and Gracon. The Natural History of Alzheimer s Disease. London: Martin Dunitz
43 Kolinesterasehæmmere Hvor stor effekt skal man forvente? Forbedring 33% Ingen ændring 33% Fortsat progression 33%
44 Antidemensmedicin Status i DK Kolinerge midler Aricept Reminyl Exelon Indikation: Let til moderat AD (MMSE 10-27) Glutamat antagonist Ebixa (Memantin) Moderat svær til svær AD (MMSE 3-14)
45 Klausuleret tilskud til Aricept Diagnosen stillet af speciallæge i geriatri, neuromedicin eller psykiatri Påfør recepten: tilskud Øvrige demensmidler: Søg enkelt tilskud (indik: bivirkninger til Aricept) Normalt klaret af Demensklinik
46 Acetylcholinesterasehæmmer-behandling Videre opfølgning Kontrol af behandlingen 1 gang årligt Klinisk vurdering MMSE? Behandlingsvarighed? Virkning dokumenteret ved let, moderat og svær demens Tilskud ved let og moderat demens Ved progression til moderat til svær demens Overveje skift til Ebixa Overveje kombinationsbehandling Overveje seponering Seponeringsforsøg Forsigtighed Hurtig opfølgning (2-3 uger) Risiko for tab af funktioner
47 Opfølgning i øvrigt Inddrag Kommunal demens koordinator mhp ADL funktion mm Socialmedicinsk indsats herunder care for the caregiver
48 Case Benny er 78 år gammel. Opereret for hoftefraktur for 8 år siden uden sequelae. I behandling med betablokker, diuretika og plavix. Har i flere år været velbehandlet med blodtryk 135/80. Endvidere i behandling med alendronat pga skanningsverificeret osteoporose. Har lette følger efter apopleksi i form af let venstresidig kraftnedsættelse. Flere gange urinvejsinfektion og noget generet af hyppige vandladninger. Hustru ringer (i telefontiden mandag morgen uddannelseslægen er syg): Den er helt gal. Benny er gennem længere tid blevet mere stillestående, husker dårligere, ønsker ikke kontakt til venner eller børn. Sover elendigt og er vred indimellem. Det har været helt galt de sidste 4 dage. Fik fredag nat beroligende tablet af vagtlægen (risperdal tabl. 1 mg.) med god virkning. Her til morgen er han anderledes, virker lidt usikker og forvirret - men har også kun sovet få timer. Diagnostiske overvejelser? Hvad gør du?
49 Delirium Den mest almindelige psykose 20-30% af indlagte på medicinske afdelinger Op til 60% af ældre på kirurgiske afdelinger
50 Delir Delir skal overvejes ved pludselig psykisk ændring, Usammenhængende tale Aggressivitet Omvendt døgnrytme Svækket genkendelse af omgivelserne Pårørende eller personale Fysiske miljø Hallucinationer Varierende forløb døgnet igennem (tænd/sluk-forløb)
51 Udløsende faktorer: Akut somatisk sygdom ( 95%) Lægemiddelbivirkninger (få%) Abstinenstilstande (få%) Sværere psykiatrisk sygdom, især svær depression (få%) ofte multifaktorieltnd
52 Udredning og behandling af delir er en hastesag Observation / screening (CAM screeningsværktøj) Anamnese Objektiv undersøgelse Evaluering af farmakologisk behandling Laboratorieundersøgelser Blodprøver, urinstixning og EKG Evt. billeddiagnostik CT cerebrum, mv. Kausal behandling
53 Behandling af delir Udløsende årsag behandles Medicinsanering Ro Tæt kommunikation Søvn Abstinensbehandling (Serenase/Risperdal)
54 Medikamentel behandling Hvis farmakologisk behandling er nødvendig imod uro: t. risperdal o,25-0,5 mg x 2 Start aftrapning efter 3 døgn. Konf. gerontopsykiater
55 Væsentlige overvejelser En diagnose er nødvendig (somatisk) Indlæggelse skal helst undgås (evt. konverteres til subakut undersøgelse) Inddragelse af pårørende Nonfarmakologisk indsats Medicin kun påkrævet ved hyperaktivt delir, hvor ovennævnte ikke er nok
Den skrøbelige hjerne. Angst Depression Demens Delir
Den skrøbelige hjerne Angst Depression Demens Delir Den normale hjerne 1300-1450 g 19-22 milliarder celler i barken 10.000 kontakter per celle = 20-10 13 12 millioner kilometer nervetråde ingen regenerationsevne
Læs mereDemenssygdomme. Mme Calment ( )
Demenssygdomme Mme Calment (1875-1997) Demens versus aldring Ældre har ikke dårligere hukommelse sammenlignet med yngre Ældre har brug for længere tid for at indlagre materiale i hukommelsen Ældre har
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereDemensskole. Efteråret 2014
Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for
Læs mereDemensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015
Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereDemens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.
Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereDemens vejledning på Langesvej.
Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf
Læs mereSundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereErfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD
Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereDemens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj
Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereTværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies
Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereSundhed i ældre og handicap
Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mereHamilton Angstskala (HAM-A 14 )
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereAdfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1
Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1 Hvad betyder BPSD egentlig?? Brønderslev Psykiatriske Sygehus Døgnåbent?? Blod Prøver Sendes Dagligt?? Nå nej,
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereLewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereIdentifikation af den ældre depressive patient
Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereAdfærdsforstyrrelser (BPSD) 90% af patienterne har BPSD på et el. andet tidspunkt under deres sygdomsforløbet (ofte i den moderate fase)
Adfærd Adfærdsforstyrrelser (BPSD) 90% af patienterne har BPSD på et el. andet tidspunkt under deres sygdomsforløbet (ofte i den moderate fase) BPSD er forventelig udvikling ved demens, nogen bliver bare
Læs mereBehandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen
Behandling af Demens Læge Phd Tua Vinther-Jensen Disposition Baggrund Behandling af Demens Besværlige PsykiskeSymptomer ved Demens Behandling af BPSD CASE 54 årig mand henvist obs Gennem 5 år aftagende
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereDEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs
DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs Ægteparret Kira og Tim Jansen bor sammen med hund i rækkehus i Haslev. De har gode naboer og overskuelig have. Huset er i to
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereSamarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter
Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereDemenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk
Demenssygdomme Eksempel på basismodul Om denne powerpoint- serie OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Denne powerpoint- serie er et eksempel på en kort undervisningsgang det vil sige fra et
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mere8 gode grunde til at behandle demens
1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs mereNår somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser
Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Kvaliteten af demensudredning i Danmark En register-baseret undersøgelse Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Region Hovestaden
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereVærd at vide om Alzheimers demens
Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens
Læs mereSådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne
Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen
Læs mere