1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under DDS 68: Se, hvilket menneske - - - DDS 175: Jesus, livets rige kilde Altergang: Sange fra sangblad, DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 262: Frydetonen går mod tronen Tekstlæsninger GT-læsning Jer 18,1-6 Epistel Ef 5,15-21 Prædiketekst: Matt 22,1-14
2 Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser:»himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«matt 22,1-14 Prædiken Kære menighed: Vi skal til fest! Vi har fået en invitation til en fest, der overstiger alle forventninger, alle drømme, alle ønsker, uanset hvor høje de måtte være, og det både i glæde, i latter, i overflod. Det er kongesønnens bryllup! Tænk, den dag kommer snart, hvor det råb skal lyde, som vi læser om i Åb: Nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder. Verden går mod et mål, og vi er inviteret med. Det betyder, at vi går mod et mål Guds mål! Guds mål er, at vi skal være med til festen. Vi er inviteret du er inviteret! Ja, du! Jeg ved det, for der er ingen, som ikke er inviteret. Mange er kaldede, siger Jesus. Det er derfor, kirken i dag er en bryllupssal, eller vi kan sige, at vi gør klar til brylluppet i dag. Snart lyder råbet, snart kommer Jesus, og kongesønnens bryllup går i gang.
3 Hvilken glæde, hvilken fest. Kunne vi bare altid holde det perspektiv op for os selv, midt i vores hverdag, om den så byder på glæde eller lidelse og sorg. Så alligevel at holde det perspektiv op for os: Jeg er på himmelvejen og er på vej mod den evige fest. Det er ikke for at trække på skuldrene ad sorg og lidelse og modgang. Disse ting kan absolut tære på vores kræfter og næsten ødelægge os. Til tider kan man være ramt så hårdt, at man ville ønske aldrig at være blevet født, eller at livet snart holdt op. At Paulus alligevel kan sige i Romerbrevet, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os, siger ikke ret meget om de lidelser, vi bliver udsat for for de kan være store. Det siger ikke ret meget om lidelsen, men det siger rigtig meget om herligheden, om den evige fest. Når lidelser kan være SÅ store og SÅ mange i verden og undertiden bringe mennesker i det dybeste mørke, hvor der ikke kan skimtes noget lys eller glæde, hvor herlig er så ikke den store fest, når vores lidelser er for intet at regne?! Jeg ved jo ikke, hvad I tænker om det men jeg tænker: Hold da op har vi sådan en fremtid? Er vi kaldede til at deltage i sådan en fest? Har vi fået en indbydelse til at sidde i et hjørne i festsalen? Og da må jeg svare: Nej! Du er nemlig ikke bare kaldet til at deltage i festen. Du er hovedpersonen! Jesus har kaldet dig til at sidde til højbords, til at være hovedperson, nemlig kongesønnens brud. Sammen med resten af menigheden! Det er derfor, vi er i en bryllupssal i dag. Forstår du, hvor stort det er, det du er kaldet til? Hører du bryllupsklokkerne? Kan du se Jesus, der inviterer? Vi ved, hvordan det er at få en bryllupsinvitation især fra nogen, der står os nær. Enhver mor kan gå helt i selvsving over at få en datter gift. Vi siger: Næh, skal de giftes nu? Hvor dejligt! Jeg glæder mig! Og jo tættere dagen kommer, desto større bliver forventningen og glæden.
4 Sådan må vi se vores liv. Det giver et strålende perspektiv over livet at have en fremtid, at være genfødt til et levende håb, som det lød ved dåben. Og det er afgørende, at børnene allerede som børn må kende hvilken kærlighed, de er blevet vist i dåben, hvilken fremtid, der venter en kristen. For livet er ikke bare en ventesal, hvor vi ser frem mod den store fest. På en måde er festen begyndt! Ikke fuldt ud, slet ikke men den er begyndt med troen på Jesus, håbet om det evige, kærligheden fra Gud, der kom til fuldt udtryk på korset, da Jesus døde for os. Den bliver virkelighed i nadveren, når vi får lov at smage Jesu legeme og blod som et pant på det, der kommer. På forsiden af sangbladet er et billedet af et bord, der fortsætter ind i evigheden, og sådan kan vi tænke om nadverbordet. Jo, evigheden går ned i vores verden med Guds kærlighed og med Guds indbydelse. Gud er kongen, der kalder og kalder og kalder. Igen og igen sender han sine tjenere ud. Der er ingen tvivl om, at Jesus med lignelsen har tænkt på Israels folk, som fik indbydelsen gennem de mange profeter, Gud sendte til dem. Hvordan reagerede Israels folk på det? Det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Sådan gik det for profeterne vi har læst om nogle af dem i bibelmaraton: Jeremias, Daniel, Elias. Og Gud måtte sige til dem og om dem: De indbudte var ikke værdige. De sagde nej tak. Og du tænker måske som jeg: Fjolser at sige nej tak til en sådan invitation! Tænk, hvis kongehuset ville have os med til kronprinsens bryllup. Så skulle vi nok møde op. Men til Guds fest hvorfor siger ét eneste menneske nej til det? Israels folk sagde som helhed nej tak. Derfor gik det Jesus som profeterne, ja, endnu værre. De greb ham, mishandlede ham og dræbte ham. Jesus tænker ikke bare på jøderne. Han har fortalt os lignelsen, så vi virkelig får noget at tænke over. Vi lærer nemlig noget om, hvordan vi kommer med til festen. Helt tydeligt er det jo, at alle ikke kommer med.
5 Kommer vi med, fordi vi har sagt ja tak til at komme med? Så kunne vi bryste os af ikke at være som Israels folk, der sagde nej tak. Ikke at være som alle de andre, der er ligeglade med Gud. Næh, jeg har valgt Gud, jeg har sagt ja tak til invitationen. Men nej, sådan er det ikke. Dem, der kommer med, bliver hentet ind. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Kan du se det? Du bliver hentet ind! Jo, for bag denne lignelse ligger den virkelighed, at vi alle sammen har sagt nej tak. Tænk efter engang hos dig selv: Hvem kan sige, at jeg personligt har sagt ja tak til Guds invitation, så mit ja er fundamentet for at komme med til festen? Jo, jeg har måske engang omvendt mig og sagt ja til Jesus. Grebet efter Jesus og smagt hans nåde og godhed. Jo, jeg har grebet efter Jesus. Og når nu invitationen lyder til at komme til fest, som den fx gør i dag, så er det med at komme med, at lade sig samle op og hente ind. Siger du nej i dag, når du får invitationen, så gør du det dummeste, du nogensinde har gjort, en beslutning, du vil fortryde i al evighed. Lad dog gudsrigets kræfter komme til i dig. Jeg tænkte på det, da jeg satte et lille billede i sangbladet til i dag lige under gudstjenestens liturgi. Det er min virusscanner, der ser sådan ud, når den finder noget skadeligt, der kan ødelægge computeren. Så kommer den med en meddelelse om, at den vil fjerne det. Men for at det kan ske, skal jeg trykke på tillad. Hvis jeg trykker på tillad ikke, så gør den ikke noget men så risikerer jeg også, at der kommer noget skadeligt ind på computeren. Sådan kan vi godt tale om Guds invitation. Det er en invitation til fest, men der er også kræfter, der vil holde os væk: Forretningen, arbejdet, pengene, andre mennesker, og frem for alt Guds modstander Djævelen,. Lad dog gudsrigets kræfter komme til! Tillad Gud at fjerne det onde, som vil holde dig væk.
6 Og når Gud kommer til, så erfarer jeg snart, at selv det ja, jeg gav Gud, også er Guds værk. Jeg blev samlet op! De ædle og fromme jøder, Jesus taler om, mente de havde sagt ja til Guds invitation, og da det kom til stykket, så kom de ikke. De siger ikke nej det står der ikke noget om. De tog sig ikke af det, står der. De gik bare! De havde andre ting at tage sig til. Hvor er du henne i forhold til Guds invitation? Du har måske sagt ja engang, men nu har du så mange andre ting at tage dig af. Du skal sørge for dit hus, din familie, dit arbejde, og så går det som med jøderne: De tog sig ikke af det. Kongen bliver vred og straffer dem. Kongehuset i Guds rige vil have salen fyldt. Og så går invitationen ud igen. Indbyd hvem som helst, I finder! Derfor står der i lignelsen, at de gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode. Måske har du grebet efter Jesus, men nu finder du ud af, at det er vigtigere at Jesus har grebet dig. Det er det, der ligger i sætningen: Mange er kaldede, få er udvalgt. De mange, der havde deres salighed i at have grebet efter Jesus eller troede, de én gang for alle havde sagt ja til indbydelsen, blev lukket ude for altid. Dem, der kom med, var dem, som Jesus samlede op og hentede ind. Der er én mere, som bliver lukket ude. Ham, der var kommet ind til festen, men ikke havde bryllupsklæderne på. Den situation skal vi ikke misforstå derhen, at man ved tro og dåb kan komme ind til Guds evige fest og så pludselig blive lukket ude igen! Jesus fortæller os dette træk for at advare os så kraftigt som muligt, mens vi lever. Han siger det, for at det ikke skal være dig, der er med her i kirken og med til alle forberedelserne, så alligevel skal blive lukket ude. Gæsterne, der kommer til bryllupsfesten, har fået en festdragt ved indgangen, som de skulle tage på. Og alle gæsterne tog den på undtagen denne mand. Han ville hellere have sit eget tøj på. Han vidste nemlig selv, hvordan man skulle se ud i kongens øjne. Det skulle hverken kongen eller tjenerne komme og fortælle ham! Ved du, hvordan du skal se ud i kongens øjne? Ved du, hvilket tøj du skal have på?
7 Jeg ved det ikke! Men jeg ved, at Gud ved det! Der er nemlig én dragt, som dækker alle dine synder, og som du kan have på den dag, hvor du skal gå ind til den evige fest. Det er en usynlig dragt, som Gud gav os i den hellige dåb, og den er bestemt til at være vores hele livet. Sofus Emil fik sin i dag. Det er derfor, den synlige dåbskjole som regel er lang! Det er et tegn på, at man kan vokse i den hele livet. Det eneste tøj, vi kan have på ved den himmelske fest, er Jesu renhed og tilgivelse. Du kan ikke komme i dine egne pjalter. Jesus skaffede din klædning, da han gav sit liv for os på korset. Nu er den din, og du skal have den på! Paulus taler om at iføre sig Kristus, eller fra epistelen: lade sig fylde af Helligånden. Til sidst vil vi holde det store perspektiv frem for os igen: Den evige fest. Per Nordsletten skriver i sin sang jeg kender et navn med så dejlig en klang sådan: Når tusinde farer omkring mig jeg ser og ved, at mit hjerte så skrøbeligt er, jeg græder og sukker: Hvordan vil det gå? Mon Himmelens dejlige strand jeg skal nå? Da skuer jeg for mig en vidtåben favn, da hører jeg atter det dejlige navn. Det hvisker så inderligt: Klyng dig til mig! Jeg er dog den samme endnu imod dig! Jeg vil slutte, som jeg begyndte: Kære menighed! Vi skal til fest. Vi skal til kongesønnens bryllup! Amen!