Få flere med i. arbejdsstyrken. Særudgave af Cabi Nyt jobcamp oktober Kompensation til flere betyder flere i. arbejdsstyrken.

Relaterede dokumenter
Fra kanten til kantinen

OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT

Hvordan får vi flere borgere med psykiske funktionsnedsættelser i job? Socialrådgiverdage 2017

DET RYKKER NÅR VI DELER!

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

September 2016 MARKEDSANALYSE 2017 CABI CV- OG JOBPORTAL VEDR. SMÅJOBS MAJ 2017 PRÆSENTATION

Beskæftigelsesplan 2017

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Fast Track og kompenserende ordninger

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Præsentation til Handicaprådet. Peter Sidelmann, Jobchef Social, Job, og sundhed

Bilag 1. Handleplan for implementering

LEV s KLAP-konference

Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner

Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Kære partnerskabsvirksomhed

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse - Fokuspunkter og indsatser

Grundlag for al handicapindsats

Socialt frikort Vær med til at hjælpe socialt udsatte og få løst småopgaver på en fleksibel måde

Marie er en god bogholder, selvom hukommelsen svigter

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål

08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål

BRANCHEPAKKER. Foreningen Nydansker // 2017

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Mentorskabets muligheder på arbejdsmarkedet

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Lov om aktiv socialpolitik

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Virksomheders sociale ansvar - hvad er det?

Socialøkonomiske virksomheder. går en stor fremtid i møde

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Jobcentrenes virksomhedsservice. Fredagens virksomhedsbesøg Erhvervsudviklingsdøgnet

Virksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal?

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

DER ER HJÆLP AT HENTE

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Orientering om JobFirst

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt

BESKÆFTIGELSESPLAN

Virksomhedsstrategi 2017 For Rødovre Jobcenter

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

PILOTPROJEKT JOB FORUDE

Virksomhedssamarbejde. Det gode parløb. Virksomhedsnetværk CABI

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Integration af udlændinge

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Et opkvalificeringsforløb med jobgaranti

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Beskæftigelsespolitik

Når en medarbejder bliver syg

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

Beskæftigelsesplan 2018

Udvikling i Fleksjob II

Socialt ansvar på din virksomhed

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Opkvalificering. af ny medarbejder. Opdateret september 2018

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan

KLAP-job til førtidspensionister

JOBGUIDEN Til virksomheder. - Hjælp og sparring til at finde kvalificeret arbejdskraft til din virksomhed

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Transkript:

Særudgave af Cabi Nyt jobcamp17 23.-24. oktober 2017 Kompensation til flere betyder flere i arbejdsstyrken Side 3 Få succes med integrationsindsatsen Side 5 Få flere med i arbejdsstyrken Tænk i opgaver og rekruttering fra kanten Side 7 I forbindelse med jobcamp17 har vi har i dette særnummer af Cabi Nyt samlet udvalgte artikler som inspiration til arbejdet med at få flere med i arbejdsstyrken. Cabi holder som videns- og netværkshus landets jobcentre og virksomheder opdaterede med den nyeste viden og de bedste metoder til forebyggelse, fastholdelse og inklusion af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Foruden cabiweb.dk og Spørg Eksperten-servicen, bidrager vi som sparringspartner og konsulenter til at finde og implementere nye løsninger i landets jobcentre. Kort nyt: Ordinære timer er målet Evaluering med faglighed Spørg Cabis eksperter Find viden, redskaber og inspiration i artiklerne og på cabiweb.dk. Spørg også til emner, som ikke er omtalt i denne artikelsamling. God læselyst!

2

Artikel Kompensation til flere med psykisk funktionsnedsættelse Cabi gennemfører i 2017 kompetenceudvikling i 15 kommuner omkring, hvordan man kan fastholde og inkludere flere med psykisk funktionsnedsættelse ved at anvende handicapkompenserende ordninger også ved psykiske handicap. Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser som følge af fx alvorlig stress, depression, angst eller psykiske lidelser står for ofte uden for arbejdsmarkedet og er henvist til en tilværelse på offentlig forsørgelse. Projektet Kompensation til flere har gennem øget fokus på de handicapkompenserende ordninger, tværfagligt samarbejde og inddragelse af virksomhederne skabt målbare resultater. Det har bl.a. medført, at flere personer med psykiske funktionsnedsættelser er blevet fastholdt eller inkluderet på arbejdsmarkedet. Tænk i ordninger ved psykisk funktionsnedsættelse Kommunerne siger typisk, at de er gode til at anvende de handicapkompenserende ordninger til borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Det er vanskeligere, når det er psykisk funktionsnedsættelse, og ikke altid, at de får tænkt over, om der er et redskab som fx personlig assistance, de kan anvende i forbindelse med, at virksomheder ansætter borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Kerneelementer gør forskellen Projektet er designet med øje for processer og elementer, der muliggør en hurtig succes samt værdi på den lange bane. Fire step sikrer tværfaglighed, forankring og fremdrift: For hver deltagende kommune sammensættes et hold på tværs af jobcentret, med handicapnøglepersoner og med deltagere fra social- og psykiatri. Det blandede hold gør, at en bred vifte af medarbejdere fra jobcentreret får ny og fælles viden. Kompetenceudviklingsforløbet består af viden om ordningerne og om psykiske funktionsnedsættelser, og hvordan man kan arbejde med at kompensere dem. Deltagerne får gennemgået eksempler på brug af ordningerne, og der bliver arbejdet med cases og egne sager. Gode råd til sagsbehandlere Husk, at brugen af kompenserende ordninger kan være et vigtigt første skridt til ordinært job for borgere med en funktionsnedsættelse. Det er langt mindre indgribende end at starte med en vurdering af fleksjob. Vær opmærksom på, at også psykiske funktionsnedsættelser kan afhjælpes gennem fx personlig assistance. Kend og inddrag nøglepersonen på området hver gang en mulig psykisk funktionsnedsættelse er registreret. Nøglepersonen kan hjælpe med at vurdere, om en kompenserende ordning kan gøre en forskel i det konkrete tilfælde. I hver kommune bliver der sammen med ledergruppen udarbejdet en handleplan for videre implementering af anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger til borgere med psykiske funktionsnedsættelser. 3

Gevinst for alle involverede Borgere, der bliver fastholdt eller får job ved hjælp af de kompenserende ordninger, oplever brugen af ordningen som positiv. Virksomheder, der kan fastholde en medarbejder, og derfor ikke skal bruge kræfter på ny rekruttering eller virksomheder, som får en ny medarbejder med relevant støtte, får en konkret gevinst ved at ordningen tages i brug. For kommunerne er anvendelsen af personlig assistance rent økonomisk udgiftsneutral på sigt, da de får 50% refusion samt resten retur som bloktilskud efter to år. For flere informationer, brug QR-koden eller tjek http://www.cabiweb.dk/aktuelleprojekter/kompensation-til-flere/ Case fra Haderslev: Fik job ved hjælp af personlig assistance Jesper har Aspergers syndrom og er ordblind. Da han havde afsluttet sit uddannelsesforløb, fik han job i den virksomhed, hvor han havde været i praktik under uddannelsen. Det afgørende var 14 timers personlig assistance om ugen. Allerede inden Jesper stod som nyuddannet ledig i jobcentret, blev den rette hjælp sat i værk. I det konkrete tilfælde er udfordringen, at Jesper fortaber sig i ekstreme detaljer, og det forhindrer ham i at blive færdig med opgaverne. Han har også svært ved selv at komme i gang med opgaverne. Generelt har han behov for hjælp til struktur i sin dagligdag. Personer, der lider af Aspergers Syndrom, har typisk brug for meget struktur i deres hverdag. Med personlig assistance får Jesper nu løbende hjælp til at blive sat i gang- og komme videre med opgaverne. For at skabe struktur i hans dagligdag afholder den personlige assistent et tavlemøde med Jesper hver morgen, hvor de sammen gennemgår og skriver opgaver/deadlines ned. Ordblindhed betyder også, at den personlige assistent læser alt Jespers skriftlige arbejde igennem, inden det forlader arbejdspladsen. Den personlige assistance har betydet, at Jespers kompetencer nu kan komme i spil, og at der er taget højde for de udfordringer, som handicappet giver i dagligdagen. Virksomheden får det, der svarer til HK-studentertimetakst for de timer, der er bevilliget. Vil du høre mere om projektet og resultater samt hvad Cabi kan gøre i din kommune, så kontakt Anette Hansen på ah@cabiweb.dk eller telefon 8620 8371 På inspirationsgalleriet på jobcamp17 kan du høre Anette Hansen fortælle om erfaringerne omkring kompensation med psykisk funktionsnedsættelse. De typisk anvendte kompenserende ordninger til psykisk funktionsnedsættelse Personlig assistance i job til fx hjælp til strukturering, igangsætning og kvalitetssikring af arbejdsopgaver. Hjælpemidler, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning i forhold til konkret arbejdsfunktion. Fx kalenderfunktioner og arbejdspladsindretning som fx skærmer for uro. Ordningerne kan kombineres. 4

Artikel Få succes med integrationsindsatsen At komme i arbejde er godt for integrationen og udbuddet af arbejdskraft. Men at få og fastholde et job er for mange nydanskere en drøm, der desværre ikke går i opfyldelse. Et godt samarbejde mellem jobcentret, virksomheden og jobkandidaten er alfa og omega for at opnå succes på kort og lang sigt. Sammen om gode løsninger Sammen med kloge folk fra virksomheder, jobcentre, frivillige organisationer og fagbevægelsen stillede Cabi spørgsmålet: Hvorfor er det svært, og hvad kan vi sammen gøre for, at det bliver lettere?. Vi spurgte også dem, det handler mest om, nemlig nydanskere. Ud af det er der kommet en Værktøjskasse til integration på arbejdspladsen. Tolv forskellige værktøjer er indtil videre udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem virksomheder og jobcentre. Tag et kig i Værktøjskassen på cabiweb.dk/integration/ paa-virksomheden De her værktøjer er lige det, vi har brug for ude i virksomhederne. De er konkrete og kan gøre det lettere i praksis, når jeg for eksempel skal overbevise mine andre medarbejdere om, at det er en god idé at tage en nydansker ind, og når jeg skal understøtte, at en ny medarbejder med flygtningebaggrund gør fremskridt og kan komme op på højde med kollegerne Lars Bach, direktør i UniPur i Hadsten med ca. 25 medarbejdere. Værktøjskassen Værktøjerne er delt op i kategorier og kan bruges i forskellige situationer. Kategorierne er: Muligheder og ordninger Forberedelse af kolleger og ny medarbejder Fremskridt på arbejdspladsen Sikkerhed Sprog og kultur. Når det fx gælder et område som sikkerhed indeholder værktøjskassen et konkret forslag til tjekliste over, hvad den nye kollega skal vide. Den kan vedrøre specifikke informationer om arbejdstøj, værnemidler, fx støjværn og handsker, maskiner og værktøj, der kræver kendskab til sikkerhedsprocedurerne og farlige kemikalier samt arbejdsstillinger, fx ved tunge løft. 5

Lokal tilpasning og implementering Værktøjerne kan efter behov tilpasses til den enkelte kommune og branche. Værktøjskassen skal betragtes som en hjælp i forhold til at blive mere systematisk og konkrete i rådgivningen af og dialogen med virksomhederne, når det gælder integration. Gennem værktøjskassen kan jobcentreret sikre, at virksomhederne har overblik, at de arbejder med progression, at de ved, hvad de kan gøre, hvis der er udfordringer med sprogniveauet samt at et vigtigt område som sikkerhed bliver behandlet seriøst. Implementeringen er naturligvis vigtigt og kan med fordel gøres sammen med de medarbejdere i jobcentret, der skal bruge værktøjerne og bringe dem ud i virksomhederne. Mindst lige så vigtigt er det, at brugen af værktøjerne bliver besluttet og rammesat tydeligt af de ansvarlige ledere. For her skal plejer lægges bort. Brugt fornuftigt kan værktøjerne være en hjælp til jobcentret indsats og del af en ny, mere systematisk og samtidigt meget fleksibel måde at arbejde med integration i virksomhederne på. Som det typisk er med implementering, er dette noget, der skal arbejdes med på flere niveauer. For mere information kontakt: Ea Nielsen på eni@cabiweb.dk eller mobil 4128 4126 At implementere nye redskaber som disse kan ikke lade sig gøre uden stor, kontinuerlig ledelsesopbakning. Jeg er gået med i det her, fordi vi er nødt til at hjælpe virksomhederne med den opgave, det er at tage medarbejdere ind, der kun har været kort tid i Danmark. Det er en stor opgave, som kræver både et tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed og gode redskaber, som kan fungere i praksis. Søren Møller Madsen, ansvarlig for den samlede integrationsindsats i Favrskov Kommune, som har været med til at udvikle værktøjskassen. Mål: Varige jobs Den bærende idé med værktøjskassen er at gøre det lettere for virksomheder at få succes med at beholde de nydanskere, de tager ind og opnå fordele både i form af god arbejdskraft og en god arbejdsplads i et bredere perspektiv. Det er især små og mindre virksomheder, der ikke har en HR afdeling, der kan have gavn af værktøjerne. En af dem er Hammel Furniture med ca. 60 ansatte, som har været med til at udvikle værktøjskassen. Det at have sådan en opgave sammen med at få integreret en ny kollega, det giver et sammenhold og også et godt grin en gang imellem og en god stemning. Vi lærer alle sammen af det, og vi bliver en bedre arbejdsplads Ulla Kvist, reklamationsansvarlig og mentor hos Hammel Furniture i Hammel. Værktøjskassen i sin nuværende form er frit tilgængelig. Cabi kan i begrænset omfang hjælpe med tilpasning og implementering. Se mere på cabiweb.dk/integration/paavirksomheden 6

Artikel Hjælp virksomheder til at rekruttere fra kanten Jobcentrene kan spille sig selv tydeligere på banen som en attraktiv samarbejdspartner, når de hjælper virksomhederne med at rekruttere medarbejdere. Det kan samtidig være en åbning for, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Jobcentrene kan med fordel fokusere på de virksomheder i deres lokalområde, hvor der er mangel på arbejdskraft og hjælpe dem til at beskrive, hvilke arbejdsopgaver, der skal løses. På den måde kan opgaverne pakkes på en anden måde, og småjobs og deltidsarbejde opstår, der kan løses af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Alternative løsninger på rekrutteringsproblemer Gennem forståelse for virksomhedens forretning, kan jobcentrene hjælpe virksomhederne med at se, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet spiller godt sammen med forretningen. Samtidig kan jobcentrene gøre klart for virksomhederne, at rekrutteringen kan have flere forskellige former: Praktik med henblik på senere ansættelse Kombineret praktik og job Fuld- eller deltidsansættelse Give mulighed for efteruddannelse af medarbejdere. Små opgaver kan samles job Fremfor at tænke i traditionelle stillinger, skal der tænkes i opgaver, som ikke bliver løst i dag, eller eksempelvis opgaver, der bliver løst af faglærte, men som kunne varetages af ufaglærte. Til det formål har Cabi udviklet et værktøj, som virksomhedskonsulenten kan have med til møde i virksomheden. Tanken med værktøjet er, at man bruger det til at beskrive opgaver, som kan frigøre ressourcer hos eksisterende medarbejdere, får beskrevet opgaver, der ikke bliver løst i dag, 7

eller opgaver som virksomheden har svært ved at finde medarbejdere til. Det giver et overblik og et godt udgangspunkt til en dialog om, hvorvidt jobcentret har kandidater, der kan løse opgaverne, siger Ella Petersen, Cabis ansvarlige på jobcenterområdet. Tømrer og mureropgaver bliver løst I Jobcenter Tønder har virksomhedskonsulent Heidi Lillebæk Schmidt brugt Cabis værktøj til at lave småjob hos bl.a. hos en tømrer- og murerforretning, som egentlig søgte efter en murer. I dialog med arbejdsgiveren nåede hun frem til, at der var nogle opgaver med oprydning i biler og på arbejdspladsen samt rengøring af arbejdsredskaber, der egentlig blev løst af de fastansatte medarbejdere. Men det var opgaver, som passede godt til en medarbejder på få timer om ugen og det frigav tid til de øvrige medarbejdere. Tag fat i Ella Petersen på ep@cabiweb.dk mobil 5197 7845 Arbejdsgiverne er ikke altid klar over, hvor mange faste timer de har brug for, og med værktøjet kan man få dem til at tænke konkret over, hvilken type arbejdskraft, de har brug for, om det skal være en faglært eller ufaglært, og hvor mange timer der er brug for, siger Heidi Lillebæk Schmidt. Når fx en murervirksomhed ikke selv kan finde en murer, kan jobcentret nok heller ikke. Men i samarbejde kan man afdække, hvilke opgaver, som kan løses af andre og frigive tid til de faglærte murere, er anbefalingen fra Cabi. Få et godt råd gratis af Cabis Eksperter Jobcentre kan få svar fra Cabi på konkrete spørgsmål - helt gratis. Charlotte Offersøy, fagkoordinator fra Jammerbugt Kommune bruger Spørg Eksperten servicen. Charlotte har fx fået et brugbart svar på, hvordan der sondres mellem jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Hun benytter også Cabis eksperter, når hun har brug for svar om, hvordan love og regler omsættes i praksis. Charlotte siger: Jeg vil gerne understrege, at jeg altid har fået en god og professionel rådgivning hos Cabi, hvor ingen spørgsmål har været for store eller for små. Cabis eksperter fremstår som fagligt godt funderede, og de er altid klar til at hjælpe. Jeg føler mig i gode hænder. Sidder du og mangler et svar, eller er i tvivl om regler og løsninger, kan du kontakte vores eksperter. Vi rådgiver ledere og medarbejdere i jobcentre. Målet er at give dig et kvalificeret svar, så du kan komme videre i dit arbejde. Kontakt os på 8612 8855. Se alle Cabis eksperter via QR kode eller på hjemmesiden http://www.cabiweb.dk/spoergeksperten/ Vil I have post-it blokke med Spørg Eksperten, så send en mail til man@cabiweb.dk 8

Kort Nyt Ordinære timer er målet Småjobs kan være indgangen til arbejdsmarkedet, og flere kommuner landet over har med stor succes etableret særlige småjobs-indsatser, hvilket indebærer et godt og tæt samarbejde med lokale virksomheder Jobcentre hjælper virksomhederne med at spotte småjobs samt med at skaffe arbejdskraft, som kan varetage løbende småopgaver med et lavt ugentligt timetal, afløse i ferier eller træde til ved et pludseligt opstået behov. På den måde sikres det, at virksomheder, med behov for ekstra hænder, og borgere på kontanthjælp, som er omfattet af kravet om mindst 225 timers ordinært arbejde hvert år, nemmere kommer i kontakt med hinanden. For den ledige borger på kontanthjælp kan et småjob på helt ned til seks timer om ugen således være med til at sikre, at vedkommende ikke bliver omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Målgruppen for småjobs er alle på offentlig forsørgelse, fx dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, flygtninge samt modtagere af ressourceforløb. Et småjob med få timers beskæftigelse er defineret som mellem 20-40 timers beskæftigelse om måneden i et ordinært job hos den samme virksomhed Få timers arbejde om ugen kan øge motivation og troen på, at det kan lykkes at få job Småjobs består typisk af opgaver, der kan varetages af ufaglært arbejdskraft, og der kan være tale om få timers arbejde om ugen eller i en begrænset periode, fx hvis en virksomhed har brug for at få et stykke forefaldende arbejde udført, men ikke har ressourcerne til en fast medarbejder. Analyser viser, at andelen af småjob særlig er høj indenfor brancher som handel og transport, offentlig administration, undervisning og sundhed samt erhvervsservice. Jobcentre landet over kan dog ligeledes berette om en stor forskellighed af småjobs indenfor fx Pedelarbejde Rengøring Viceværtfunktioner Avis- og reklameomdeling Ferieafløsning i reception Produktions-/lagerarbejde Sæsonarbejde i fx iskiosk, sommerland, frugtplukning For mere om erfaringer med formidling og konkret anvendelse af småjobs, kontakt Carl Eric Blach Overgaard på ceb@cabiweb.dk eller mobil 2080 3759 En analyse af Beskæftigelsesministeriet (2015) viste, at der på helårsbasis var godt 131.000 småjobs med få timers beskæftigelse om måneden på det danske arbejdsmarked. Jobnet for Arbejdsgivere vil i 2018 udvide med funktion, som giver virksomheder mulighed for at angive timetal 9

Kort Nyt Faglig funderet evaluering Har din kommune brug for evaluering af en faglig indsats, som kan medvirke til at styrke og forankre jeres indsats på beskæftigelsesområdet, så er Cabi en oplagt mulighed. Vi har en solid viden om jobcentrene og det rummelige arbejdsmarked, en viden som giver evalueringen og dens anbefalinger tyngde. I en evaluering vil vi typisk have fokus på hvad der virker og hvordan indsatsen forankres. Når vi evaluerer projekter, er der ofte fokus på visitation, metodeudvikling, tværgående samarbejde og forankring. Britta Bak, direktør i Fonden Unges, har anvendt Cabi som evaluator af Klar til Start siden 2013. Hun udtaler: Cabi har løbende evalueret vores projekt. De kender området og har på den måde kunne holde os på sporet og sikre kvalitet i vores indsats. De er altid klar til at give os sparring når vi har udfordringer og kommer med anbefalinger til hvordan Klar til Start kan gøre det bedre. Kontakt Jesper Pedersen vedrørende evalueringer på jep@cabiweb.dk eller mobil 4162 1272 De kender beskæftigelsesområdet og lovgivningen. De har troværdighed blandt vores samarbejdspartnere og kender både virksomhedernes og jobcentrenes vilkår. Det sikrer kvalitet i de anbefalinger de giver os. Derudover oplever jeg kontinuitet, fordi det er de samme erfarne medarbejdere der gennemføre evalueringen hele vejen igennem. Læs mere om evaluering her: http://www.cabiweb.dk/jobcentre/konsulentydelser/evaluering-og-analyse/ 10