Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre med et behov for pleje, hvor mange børn der skal begynde i skole, hvor mange børn, der skal i daginstitution og andre fakta, som er påvirker Greve Kommunes økonomi. Hvis serviceniveauet skal holdes på samme niveau som året før, skal de udgifter, der er direkte afhængige af antallet af borgere, tilpasses med til- og afgangen af borgere i de enkelte befolkningsgrupper. Demografikataloget er således et vigtigt redskab i budgetlægningen for de kommende fire år. Demografikataloget indeholder den samlede regulering af budgettet, afsnit om udviklingen i de enkelte aldersgrupper og de afledte budgetmæssige konsekvenser heraf. Baggrund og overblik Greve Kommune udarbejder hvert år en status på befolkningens sammensætning og en prognose for, hvordan befolkningens sammensætning vil ændre sig i de kommende ti år. I demografikataloget er fokus dog på de kommende fire år 2018-21, fordi det er for denne periode, der udarbejdes et nyt budget. Beregningerne af dette års demografiregulering er baseret på et budget, hvor sidste års demografiregulering allerede indgår. Demografikataloget regulerer således kun for forskellen mellem sidste års demografiberegning og dette års. Helt overordnet viser befolkningsprognosen i budgetperioden: Flere 0-2 årige Flere 3-5 årige Stabilt antal 6-16 årige Flere 65 år+ Figur 1: Forventet befolkningsudvikling over tid 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2017 0-5 år 6-16 år 65-79 år 80 år+ Den største udvikling ses i aldersgruppen 80 år og ældre. Denne aldersgruppe består af de mest plejekrævende borgere. BUDGETOPLÆG 1 17.08.2017
Udviklingen i befolkningen har betydning for budgettet Demografikataloget tager udgangspunkt i befolkningsprognose 2017. Demografireguleringen beregnes ved at sammenholde det nye beregnede budget med det eksisterende budget, der er baseret på sidste års befolkningsprognose 2016. I praksis indeholder demografireguleringen derfor bl.a. forskellen mellem befolkningsprognose 2016 og den nye prognose for 2017. Det eksisterende budget for budgetperiode 2017-20, der blev dannet på baggrund af befolkningsprognose 2016, indeholder ikke budget for 2021. Derfor sættes det eksisterende budget 2021 af budgettekniske årsager lig med 2020. Store udsving i befolkningens udvikling fra 2020-21 i befolkningsprognosen, kan derfor medføre store udsving i demografireguleringen i det sidste budgetår 2021. De økonomiske konsekvenser af forskellen mellem befolkningsprognoserne, dvs. demografireguleringen, er sammenfattet i nedenstående tabel. Det fremgår, at selv mindre udsving i befolkningen medfører væsentlige ændringer i de forventede udgifter. Eventuelle ændringer af serviceniveauet i forbindelse med vedtagelse af budget 2018-21 bliver ikke på forhånd indarbejdet i demografikataloget, men behandles blandt andet i prioriteringsrummet ved budgettets vedtagelse i oktober. Ændringer (udvidelser/besparelser) i overslagsårene indarbejdes efterfølgende i demografikataloget. Demografiregulering af Budget 2018-21 I 1.000 kr. og 2018-priser 3.01 Skoler 97-1.341-3.793-3.677 3.02 Dagtilbud 0-5 år -7.007-12.308-14.900-17.877 3.05 Fritids- og Ungdomsklubber 112 164-37 170 5.03 Ældreområdet -1.000-1.000-1.000-15.000 6.02 Aktivitetstilbud -300-309 -279-279 I alt -8.098-14.794-20.009-36.663 - = merudgift, + = mindreudgift Den samlede demografiregulering viser, at der bliver brug for flere penge i alle fire budgetår, hvis det nuværende serviceniveau skal bibeholdes. Demografireguleringen medfører merudgifter på ca. 8,1 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 36,7 mio. kr. i 2021. De enkelte fagområder gennemgås herunder. BUDGETOPLÆG 2 17.08.2017
3.01 Skoler Området Skoler omfatter først og fremmest Greve Kommunes folkeskoler og skolefritidsordninger (SFO), men herudover også statsbidrag for elever i frie grundskoler, i frie grundskolers SFO og i efterskoler. De variable udgifter til folkeskolerne og SFO består af løn til personale og budget til den såkaldte ramme - f.eks. materialer. Folkeskolerne får tildelt penge ud fra en model, hvor der både bliver taget højde for antallet af skolebørn, klassestørrelse og antallet af klasser. SFO erne får tildelt penge på baggrund af det konkrete antal børn. Udgiftsbehovet til skolerne i forhold til det nuværende budget er vist i tabellen nedenfor. Statsbidrag for elever i frie grundskoler, frie grundskolers SFO og efterskoler fastsættes i Finansloven og opkræves af staten én gang årligt i forhold til det faktiske elevtal. Demografiregulering for skoleområdet: I 1.000 kr. 3.01 Skoler 97-1.341-3.793-3.677 - = merudgift, + = mindreudgift Udgifterne til skoleområdet falder i 2018 og stiger i 2019-2021. Det skyldes primært at antallet af klasser vil stige fra 2019 og frem. Det påvirker også økonomien, at der er flere børn, som vælger at gå i SFO. Det betyder, at udgifterne på SFO området stiger, og derfor medfører merudgifter på skoleområdet. Samlet elevtal For det samlede skoleområde, dvs. elever 0. 9. klasse i folkeskoler, elever i frie grundskoler og SFO, samt efterskoler, forventes i prognose 2017 færre elever i 2018 og en stigning i antallet af elever over perioden 2019-2021. I forhold til prognosen for 2016 ses en opjustering i det samlede forventede elevtal på skoleområdet. Elevtalsprognose for det samlede skoleområde* Prognose 2016 6.693 6.658 6.614 6.621 Prognose 2017 6.688 6.695 6.675 6.713 Forskel -5 37 61 92 *0. 9 klassetrin i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler BUDGETOPLÆG 3 17.08.2017
Figur 2: Elevtalsprognose for det samlede skoleområde* 6.740 6.720 6.700 6.680 6.660 6.640 6.620 6.600 6.580 6.560 Prognose 2016 Prognose 2017 *0. 9 klassetrin i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler Folkeskolerne Tabellen viser den demografiske udvikling på folkeskoleområdet alene. Elevtallet falder i 2018 og 2019 (stabilt), hvorefter det stiger. Tendensen er den samme som prognosen fra sidste år. Den demografiske udvikling på folkeskoleområdet Elevtalsprognose 0. 9. klassetrin Prognose 2016 5.308 5.257 5.194 5.204 Prognose 2017 5.284 5.256 5.228 5.245 Forskel -24-1 34 41 Frie grundskoler og efterskoler Elevtalsprognosen for 2017 viser et højere elevtal i frie grundskoler. Prognosen for frie grundskolers SFO forventes at følge tendensen i elevtalsprognosen for 2016, dog ses en lille stigning i elevtallet i 2021. For efterskoleelever viser elevtalsprognosen i 2017 stort set samme niveau som i prognosen for 2016, dog med en svag opadgående retning. Områder med statsbidrag Antal elever i frie grundskoler Prognose 2016 913 926 934 932 Prognose 2017 933 958 958 973 Forskel 20 32 24 41 Antal elever i frie grundskolers SFO Prognose 2016 333 338 341 341 Prognose 2017 331 340 340 345 Forskel -2 2-1 4 Antal elever på efterskoler Prognose 2016 139 137 146 144 Prognose 2017 140 141 150 150 Forskel 1 4 4 6 BUDGETOPLÆG 4 17.08.2017
3.02 Dagtilbud 0-5 år Dagtilbud omfatter dagplejen og daginstitutionerne. De variable udgifter til dagtilbuddene består af løn til personalet, de såkaldte rammeudgifter som mad, legetøj, vikarer, uddannelse med videre og desuden økonomisk tilskud til fripladser og søskenderabatter. Dagtilbuddene har også indtægter i form af forældrebetalingen, som svarer til 25% af bruttoudgifterne på området. I beløbene her er forældrebetalingen trukket fra. Befolkningsudviklingen i Greve Kommune sætter den overordnede ramme for demografiberegningen. Men ikke alle mindre børn går i dagtilbud. Nogle passes fx i eget hjem, og derfor tager Demografikataloget udgangspunkt i en prognose for daginstitutionerne, der tager højde for dette. Beregningerne er opdelt på 0-2-årige og 3-5-årige, da udgifterne er størst for de mindste børn. Tabellen viser ændringer i udgifterne til dagtilbud i forhold til det nuværende budget. Samlet demografiregulering for dagtilbudsområdet: I 1.000 kr. 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-5 år -7.007-12.308-14.900-17.877 - = merudgift, + = mindreudgift I 2018 forventes således merudgifter på ca. 7,0 mio. kr. Den primære årsag til det ændrede budgetbehov er, at der bliver flere børn end forventet i sidste års demografiberegning, så pasningsbehovet stiger. Pasningsbehov for børn i dagtilbud Når antallet af børn stiger, vokser pasningsbehovet også. Derfor skal der bruges flere penge på dagtilbuddene til de 0-5 årige end forudset i sidste års budget. Som sagt, er det dog ikke alle børn, som skal i et dagtilbud i Greve. Nogle børn bliver passet derhjemme, andre børn går i et dagtilbud i en anden kommune. Det forventede pasningsbehov i Demografi 2018-21 baseres på Daginstitutionsprognosen pr. marts 2017. Prognosen er udarbejdet med udgangspunkt i børnetal pr. 1. marts 2017, og det forventede fremtidige fødselstal, som fremgår af Befolkningsprognose 2017. Dagtilbud fordelt på de 0-2-årige og de 3-5-årige Tabeller og figurer nedenfor viser, at både det forventede antal 0-2 årige og 3-5 årige i dagtilbud stiger mere i de kommende år end tidligere forventet. Udviklingen er vist i forhold til det eksisterende budget. 0-2 årige med pasningsbehov Eksisterende budget 988 971 980 980 Demografi 2018-2021 1.068 1.078 1.093 1.115 Forskel 80 107 113 135 BUDGETOPLÆG 5 17.08.2017
Figur 3: Forventet antal 0-2 årige med pasningsbehov i Greve Kommunes dagtilbud 2018-2021 1.150 1.100 1.050 1.000 950 900 Eksisterende budget Demografi 2018-21 850 800 3-5 årige med pasningsbehov Eksisterende budget 1.500 1.554 1.565 1.565 Demografi 2018-2021 1.521 1.632 1.692 1.721 Forskel 21 78 127 156 Figur 4: Forventet antal 3-5 årige med pasningsbehov i Greve Kommunes dagtilbud 2018-2021 1.750 1.700 1.650 1.600 1.550 Eksisterende budget 1.500 Demografi 2018-21 1.450 1.400 1.350 3.05 Fritids- og Ungdomsklubber Fritids- og ungdomsklubberne er tilbud til unge fra 10 år og op efter. De variable udgifter på klubområdet går til løn af klubmedarbejdere, klubbernes rammebevilling til for eksempel materialer og udgifter til økonomiske fripladser. De variable udgifter på klubområdet udgør cirka 17.9 millioner kroner i 2018. Udgifterne beregnes ud fra en særskilt klubprognose på baggrund af udviklingen i befolkningstallet og den forventede efterspørgsel efter klubpladser. Ved beregningen skelnes mellem juniorklubmedlemmer på 10-12 år, fritidsklubmedlemmer på 13-15 år og ungdomsklubmedlemmer på 16 år og derover. De yngste udløser flest ressourcer og de ældste færrest. Tildelingen sker pr. barn. BUDGETOPLÆG 6 17.08.2017
Antal klubmedlemmer DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 I figuren nedenfor fremgår det forventede antal klubmedlemmer i budget 2017 og budget 2018. Antallet af klubmedlemmer inkluderer de børn, der pr. 1. april 2017 er startet op i SFO2 på Holmeagerskolen. SFO2 er en 2-årig forsøgsordning. Figur 9: Forventet antal klubmedlemmer - Budget 2017 og 2018 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 Budget 2017 Budget 2018 Der kommer lidt færre klubmedlemmer end forventet i de kommende to år, hvorefter udviklingen jævner ud. Dette giver en mindreudgift i budget 2018. Som følge af oprettelsen af SFO2 skal der som noget nyt i demografien tages højde for søskendetilskud til SFO2 børnene. Dette giver en merudgift i 2018 og 2019. Tilsammen betyder dette en mindreudgift på klubområdet på i alt 112.014 kr. i 2018. Samlet set skal budgettet til klubområdet justeres med følgende beløb i budgetårene 2018-2021. Demografiregulering for klubområdet: I 1.000 kr. 3.05 Fritids- og Ungdomsklubber 112 164-37 170 - = merudgift, + = mindreudgift 5.03 Ældreområdet Ældreområdet dækker de ældre, som er 65 år og opefter, og budgettet går til hjemmeplejen og plejecentrene. De demografiafhængige udgifter på ældreområdet udgør cirka 267 millioner kroner i 2018. De fleste penge går til pleje af borgere i eget hjem og på plejecentrene. Desuden skal der afsættes penge til demografiafhængige poster så som ergoterapeuter og madudbringning mv. Hjemmeplejen og plejecentrene får tildelt penge på baggrund af det antal timer, som skal leveres hvert år. Tabellen viser udgifterne på ældreområdet i forhold til det nuværende budget. Demografiregulering 2018-2021 (2018-priser) I 1.000 kr. 5.03 Hjemmepleje -1.000-1.000-1.000-15.000 -=merudgift og +=mindreudgift Forventet antal af ældre borgere over 65 år i budgetperioden 2018-21 er på niveau med prognosen fra sidste år. Forskellen mellem prognoserne er ganske få borgere i årene 2018-21, hvilket fremgår af nedenstående figur. BUDGETOPLÆG 7 17.08.2017
11.200 11.100 11.000 10.900 10.800 10.700 10.600 10.500 10.400 10.300 10.200 Figur 6: Forventet antal 65 årige og ældre Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2016 De ældre fra 80 år og ældre er dem, som har brug for mest hjælp og dermed koster mest. Denne gruppe af ældre driver i høj grad udgifterne på ældreområdet. I 2018 vil gruppen af ældre over 80 år udgøre knap 18 pct. af den samlede gruppe ældre. Antallet stiger i de kommende år, og i 2021 vil andelen af ældre fra 80 år og ældre udgøre knap 22 pct. af den samlede gruppe 65 år og ældre. Det er en udvikling, som har været forudset længe, og derfor er prognoserne fra sidste år og i år også meget tæt på hinanden. Se figur nedenfor. 3.000 Figur 7. Forventet antal 80 årige og ældre 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2016 Alder er ikke det eneste, som betyder noget, når der skal afsættes penge til plejeydelser. Der er også stor forskel på, hvor syge og svækkede de ældre er. Derfor tager demografimodellen højde for, hvis der for eksempel bliver flere sunde, raske ældre. Man taler om begrebet sund aldring. I figuren nedenfor er det samlede antal kommunale og private plejetimer i eget hjem angivet fra sidste års demografikatalog og dette demografikatalog. BUDGETOPLÆG 8 17.08.2017
Timer Timer DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Figur 8: Plejetimer i eget hjem 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 - Kommunal demografi 2017-20 Kommunal demografi 2018-21 Privat demografi 2017-20 Privat demografi 2018-21 2018 2019 2020 I demografikataloget 2018-21 er der i forhold til demografikatalog 2017-20 stort set status quo mellem fordelingen af kommunale og private hjemmeplejetimer. På plejecentrene er antallet af pladser konstant, men der er en lille stigning i timeforbruget i forhold til sidste års demografikatalog. Det kan skyldes variationer i behovet for pleje. 300.000 Figur 9: Timeforbrug på plejecentrene 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000-2018 2019 2020 Indetimer i alt demografi 2017-20 Indetimer i alt demografi 2018-21 6.02 Aktivitetstilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Greve Kommune betaler til Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt (UUV). UUV skal vejlede kommunens unge, så de kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Kommunens betaling er direkte afhængig af antallet af elever på de enkelte klassetrin og antallet af unge mellem 15 og 29 år. Tabellen nedenfor viser de beregnede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til sidste års budget. BUDGETOPLÆG 9 17.08.2017
Demografiregulering for Ungdommens Uddannelsesvejledning: I 1.000 kr. 2017 2018 2019 2020 6.02 Ungdommens Uddannelsesvejledning -300-309 -279-279 - = merudgift, + = mindreudgift Demografisk udvikling 15-29 årige Nedenstående tabel og figur viser, at unge mellem 15 29 år i år forventes at ligge på et lidt højere (stabilt) niveau end forventet i forbindelse med sidste års beregning. Befolkningsprognose 15 29 årige Befolkningsprognose 2016 7.511 7.513 7.487 7.458 Befolkningsprognose 2017 7.530 7.567 7.578 7.617 Forskel 19 54 91 159 7.800 7.600 7.400 7.200 7.000 6.800 6.600 6.400 6.200 6.000 Figur 15 Demografisk udvikling i antallet af 15-29 årige Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2017 BUDGETOPLÆG 10 17.08.2017