AlmenHæfte A 1 Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger Din genvej til fremtiden
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indhold Hvorfor skal man fremtidssikre?... 3 Hvem skal bruge AlmenHæftet?... 4 De almene boligers udfordringer... 5 Visioner i fremtidssikringen... 6 Fremtidens beboere... 8 Hvad er status for afdelingen?... 12 Giv din afdeling point... 13 Fortolkning af resultaterne i skemaerne... 17 Hvordan bruges resultaterne?... 18 Hvordan kommer man videre?... 21 Henvisninger... 22 Forord AlmenNet er et udviklingssamarbejde mellem almene boligorganisationer og deres samarbejdspartnere, der skal støtte fremtidssikringen af almene bebyggelser. Det sker ved at udvikle vejledninger og værktøjer samt ved at udvikle kurser og workshops, som opkvalificerer boligorganisationerne og deres projektledere. AlmenNet blev igangsat i 2004 som et partnerskab mellem Landsbyggefonden og Realdania, og Realdania har finansieret opstarten frem til 2008. Herefter overgår AlmenNet til en selvstændig udviklingsforening, hvor udviklingsorienterede boligorganisationer overtager ansvaret. Hæftet tage afsæt i 1930 er til 50 er bebyggelser, men det kan også anvendes på andre. Hæftet indgår i en serie på fire, som dækker den indledende analyse- og planlægningsproces frem til skema A. Vi håber, at disse hæfter med tilhørende vejledninger og værktøjer vil bidrage til et konstruktivt samarbejde om fremtidssikring af almene bebyggelser. God arbejdslyst! 2
Hvorfor skal man fremtidssikre? Omkring 28 % af Danmarks 550.000 almene boliger er opført før 1959. Mange steder står boligerne i deres originale stand og den umiddelbare gode kvalitet og solide håndværk har gjort, at boligens installationer ofte har kunnet holde indtil i dag uden udskiftning. Problemet med boligerne er, at tiden er løbet fra dem. Til trods for en ofte attraktiv, lav husleje, er det ikke længere sådan folk vil bo, hvis de selv kan vælge. Resultatet af denne problematik kan eksempelvis være udlejningsvanskeligheder og en snæver beboersammensætning. I dette AlmenHæfte vil du kunne læse om udfordringerne for de almene boliger og bebyggelser, om hvad fremtidens beboere vil lægge vægt på, når de skal vælge bolig - og finde redskaberne til at kunne diskutere en afdelings fremtidsperspektiver med andre interesserede. 1 3
Hvem skal brug AlmenHæftet? 2 Dette AlmenHæfte er skrevet til forretningsførere, inspektører og organisations- eller afdelingsbestyrelser i de almene boligorganisationer, som har et behov for at diskutere en eller flere afdelingers fremtid. Hæftet kan bruges som et dialogværktøj mellem de besluttende parter til at afklare behovet for at i gangsætte analyser og formulere visioner for fremtidssikring af deres ældre almene bebyggelser. AlmenHæftet kan bruges i opstartsfasen, hvor behovet eller motivet for at arbejde Fremtidsanalysens aktører, faser og redskaber med fremtidssikring af en boligafdeling endnu ikke er fuldstændigt klarlagt eller gennemdiskuteret. Hæftet indeholder derfor en række afklaringsskemaer, som kan hjælpe med til at få diskuteret problematikkerne for den enkelte afdeling grundigt igennem og truffet beslutning om den videre fremtidssikring. Når man herigennem har afklaret, hvorvidt en dybdegående fremtidsanalyse er nødvendig, kan man sammen med professionelle rådgivere igangsætte den videre proces. Forretningsfører + evt. beboervalgte Idékatalog Beslutningsoplæg De professionelle rådgivere Forretningsfører og beboervalgte OPSTARTSFASE ANALYSEFASE BESLUTNING Igangsættelse af helhedsplan Almen- Hæfte Almen- Vejledning 4
De almene boligers udfordringer Boligerne fra især 1930 erne til 50 erne har meget ofte problemer med for få kvadratmeter, små funktions-bestemte rum, små og gamle køkkener og badeværelser samt generel dårlig adgang til boligen. Beboersammensætningen i boliger med en sådan indretning vil typisk være snæver, og afdelingen vil ofte opleve en stor gennemstrømning af lejere. De almene boliger udgør omkring 20 % af den danske boligmasse og er i konstant konkurrence med de omkringliggende boligtyper. En almen boligafdelings attraktionsværdi afgøres i høj grad af konkurrencen med andre lignende boliger på fx indretning, renoveringsbehov, placering, etc. Specielt prisudviklingen på boligmarkedet kan være en vigtig faktor for en afdelings konkurrenceevne. For at kunne fastholde eller tiltrække beboere til en afdeling, er det vigtigt at boligområdet kan leve op til de forventninger og behov, som forskellige beboergrupper har både til den enkelte bolig men også til nærområdet. En boligafdelings konkurrenceevne afhænger også af de mere bløde værdier som beboersammensætning og den generelle trivsel i afdelingen. De mange små boliger i 1930 er til 50 er byggerierne gør, at det kan være svært at tiltrække en bred beboersammensætning. Undersøgelser viser, at folk trives bedst - og derfor helst vil bo - med personer, der ligner dem selv. Vil man i en afdeling kunne tiltrække en bred beboerskare, bør man derfor sikre, at boligerne og omgivelserne lever op til de behov, som de forskellige beboergrupper kan have. 3 5
Visioner for fremtidssikringen 4 FØR: Billedet til venstre viser et karakteristisk køkken fra før 1945. Med nutidens øjne virker det som en minimalløsning. (Landsbyggefonden 2001). Fysisk opretning og forbedring af boligafdelinger) Når man arbejder med fremtidssikring, handler det om at tænke visionært og fremadrettet. De fleste boliger, der opføres i dag, er designet til at matche nutidens idealer for, hvordan en bolig skal se ud. Perspektiverne i fremtidssikringen rækker længere frem i tiden, og det er derfor afgørende at gennemtænke forskellige problemstillinger ud fra, hvordan vi forventer at folk vil ønske at bo eksempelvis i år 2025. Hvordan grupperer folk sig i fremtiden? Hvornår betegnes man som ung, familie eller ældre? Hvilke nye funktioner bliver nødvendige i boligen? Sådanne spørgsmål undersøger fremtidsforskerne, og deres forventninger til fremtiden kan være vigtige at have med, når man skal diskutere en afdelings udvikling. På de følgende sider gennemgås fremtidsforskernes bud på, hvordan vi grupperer os i fremtiden. De nye livsfaser viser udviklingen i livsmønsteret og kæder de forskellige beboergruppers krav og ønsker til boligens funktioner sammen med, hvor man er i livet. NU: Billedet til højre viser et moderne køkken-alrum, som meget nybyggeri tilbyder i dag. Dette eksempel er fra Horisonten i Ørestaden, tegnet af Arkitema.
4 Kravene til køkken og baderum har ændret sig markant siden boligerne blev opført. Fotos og plantegninger fra fremtidssikringen af bebyggelsen Stilledal, Samvirkende Boligselskaber, Vanløse.
5 Fremtidens beboere Nye livsfaser Figuren nederst på siden viser de beboergrupper, som fremtidsforskerne arbejder med. Her kan man se, hvordan grupperne har rykket sig siden 1950 erne - og hvordan de forventes at rykke sig frem til ca. år 2030. For at kunne tiltrække bestemte beboergrupper er det vigtigt at være bevidst om beboernes specifikke behov og forventninger til en attraktiv bolig. Livsfaserne er selvfølgelig kun udtryk for tendenser, og der vil altid være personer, som - af den ene eller anden grund - falder uden for kategori. Det kan dog alligevel godt være en fordel at se på en afdelings beboere med fremtidsforskernes briller, da man dermed tvinges til at se, hvordan man kan forestille sig at bo i fremtiden. På de følgende sider karakteriseres hver livsfase. Beskrivelserne skal bruges til at udfylde de fire diskussionsskemaer, som findes på side 13 og frem. Kilde: Jesper Bo Jensen (2007). Foredrag: Bolig i fremtiden. www.fremtidsforsk.dk. De nye livsfaser 1955 0 20 40 60 80 Barndom Forældre Alderdom 2000 2030 Teenager Ung De Frie 1 Seniorer Idékatalog De Frie 2 0 20 40 60 80 8
Barndommen - de afhængige Gruppen omfatter børnene. Af figuren på forrige side fremgår det tydeligt, at gruppen i 1955 omfattede væsentligt flere alderstrin, end hvad man ser i dag, og hvad vi vil se i fremtiden. I 1955 var gruppen kategoriseret fra 0 til 18 år imod 2030, hvor gruppen er fra 0 til 14-15 år. Børnene bor naturligvis hos deres forældre. Børnene vil gerne have deres eget værelse, men kravene til boligen vil være defineret efter familiens størrelse og økonomiske råderum. Teenagerne - de uafhængige De voksne teenagere, som bor alene, men endnu ikke betegnes som etablerede. Gruppen er gået fra at dække de 18-21-årige, til i fremtiden at omfatte de 12-21-årige, som vil være en ny beboergruppe. Boligens bekvemmeligheder nedprioriteres til fordele for andre goder. Der er kun krav om de mest nødvendige faciliteter i boligen, som først og fremmest skal være billig. 5 9
5 De frie I er de 20-30årige nomader. Det er den unge gruppe uden børn. De skifter uddannelse, job, partnere. Tingene går hurtigt, de flytter ofte og rejser meget. Siden 1955 er gruppen vokset til at dække over dem mellem 21 og 35 år. Kravene til boligen kan for denne gruppe være meget varierede. Fælles for alle i gruppen er, at boligen nemt skiftes ud og skal de frie I fastholdes i en bolig, så skal den kunne imødekomme alle krav om modernitet og fleksibilitet. Her er familie og karriere i centrum. Alting skal nås fra 30 til 40 år arbejde, fritid og kvalitetstid med børnene. Gruppen er gået fra at være 25 50 år til mellem 35 og 56 år ældre, men bedre stillet økonomisk. De enlige forældre er også inkluderet i denne kategori, men for dem gælder samme økonomiske frihed ikke nødvendigvis. Profilen på den moderne og fremtidige familie er alsidig, og det er kravene til familieboligen også. Fokus er på multifunktionelle åbne fællesarealer og rum til alle. 10
Seniorerne - de frie II Denne gruppe kaldes populært det grå guld, og dækker i fremtiden over dem mellem 55 og 80 år. De frie II er seniorerne, der oplever en øget frihed og mobilitet efter at børnene er fløjet fra reden. Nogle får nyt job, nyt hjem, ny partner, nyt køkken. Man har tid og råd til at forkæle sig selv og forbrugsmulighederne topper. De frie II vil blive den absolut største gruppe på boligmarkedet. Boligen skal være funktionel og rummelige med gode fællesarealer og køkken-alrum. De Frie II har råd til, og prioriterer derfor ofte, flere luksusbetonede installationer i boligen. Alderdom Gruppen af de ældre er den gruppe, som har oplevet størst forandring over tid. I 1955 var man ældre, når man var omkring de 60 år. I fremtiden vil man først betegnes som ældre, når man er over 80 år. Det har selvfølgeligt noget at gøre med en generelt bedre folkesundhed. Der er store krav til boligens indretning. Bestræbelserne går på, at vi skal blive i egen bolig så længe som muligt, men da bevægelsesmulighederne ofte bliver begrænsede med årene, prioriteres gode adgangsforhold inde og uden for boligen højere end mange kvadratmeter. 5 11
Hvad er status for afdelingen? 6 På de næste sider følger fire afklaringsskemaer, som skal hjælpe til at afdække behovet for og evt. finde fokus for en fremtidsanalyse. Ved at svare på spørgsmålene i skemaerne kan man vurdere, hvordan en boligafdelings styrker og svagheder opleves, og derved afdække behovet for at gennemføre en fremtidsanalyse. Skemaerne fokuserer på fire emner: De fysiske forhold inde i boligen De fysiske forhold uden for boligen Boligafdelingens sociale forhold Boligafdelingens konkurrenceevne og attraktionsværdi. Spørgsmålene skal besvares i forhold til en vurdering af, om de fremtidige beboergrupper ville kunne bo under de eksisterende forhold i en afdeling. I hvert skema er der mulighed for at give point, mellem 1 og 5. Slutscoren for hvert skema tælles sammen i de lysegrønne felter nederst i skemaerne. På side 17 kan man markere resultaterne på en farvebjælke. Ved at markere hver beboergruppe på bjælken kan man få et overblik over, hvordan forholdene for de forskellige beboere opleves. Det er vigtigt at påpege, at svarene og resultaterne af skemaerne ikke vil være entydige, og at de er udtryk for en personlig vurdering. Resultaterne skal derfor udelukkende opfattes som inspiration til at se en afdeling i et andet perspektiv, end hvad man er vant til. Hvis en afdeling består af flere ejendomme, og hvis forholdene er forskellige for disse, kan det være en fordel at diskutere spørgsmålene i skemaerne i forhold til hver ejendom, således at forskellene kan komme til udtryk. Eksempel på hvordan resultaterne for hver gruppe i skemaerne kan markeres på resultatbjælken 6 12 18 24 30 12
Giv din afdeling point Skema 1 De fysiske forhold inde i boligen Bedøm hvert emne i forhold til den enkelte beboergruppe. Giv point fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Teenagere/ De uafhængige Udeboende Unge, 15 21 år Unge/De frie I Singler/par uden børn 21 til 32 år 1 forældre med barn Familien 2 forældre med barn/børn De frie II Seniorer, singler/ par uden børn 55 til 74 år Alderdom Ældre over 80 Bevægelsesbesværede 7 Er boligernes nuværende størrelse tilfredsstillende for: Er boligernes indretning/planløsning tilfredsstillende for : Er køkkenforholdene gode hvis man er: Er bade/wc forhold gode hvis man er: Er boligens installationer (IT/TV/TLF) tilfredsstillende for: Er adgangsforholdene til boligen gode hvis man er: TOTAL 13
Skema 2 De fysiske forhold uden for boligen Bedøm hvert emne i forhold til den enkelte beboergruppe. Giv point fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. 7 Teenagere/ De uafhængige Udeboende Unge, 15 21 år Unge/De frie I Singler/par uden børn 21 til 32 år 1 forældre med barn Familien 2 forældre med barn/børn De frie II Seniorer, singler/ par uden børn 55 til 74 år Alderdom Ældre over 80 Bevægelsesbesværede Lever parkeringsmulighederne for personbiler op til forventningerne for: Er bebyggelsens vaskefaciliteter gode hvis man er: Er bebyggelsens fælles indendørs faciliteter, som fx beboerhus gode hvis man er: Vil de grønne områder og legeplads være tilfredsstillende hvis man er: TOTAL 14
Skema 3 Boligafdelingens sociale forhold Bedøm hvert emne for afdelingen som helhed. Sæt 1 kryds pr. spørgsmål. Skriv point i det grønne felt, og regn totalscoren sammen til sidst Total 7 Vurder beboernes generelle tilfredshed med at bo i afdelingen Meget tilfreds (5 point) Tilfreds (4 point) Hverken eller (3 point) Utilfreds (2 point) Meget utilfreds (1 point) Er beboersammensætningen (uddannelse/alder/ etnisk baggrund/ osv.) i afdelingen varieret? Meget varieret (5 point) Varieret (4 point) Hverken eller (3 point) Lidt varieret (2 point) Slet ikke varieret (1 point) Kommer de nuværende beboere godt ud af det med hinanden? Ja, i høj grad (5 point) Ja, i nogen grad (4 point) Hverken eller (3 point) Nej, kun i mindre grad (4 point) Nej, slet ikke (1 point) Vurder om beboerne oplever lidt eller meget kriminalitet i boligområdet? Virkelig lidt (5 point) Lidt (4 point) Hverken eller (3 point) Meget (2 point) Virkelig meget (1 point) Hvordan fungerer beboerdemokratiet i afdelingen? Meget godt (5 point) Godt (4 point) Hverken eller (3 point) Dårligt (2 point) Meget dårligt (1 point) Hvor ofte tager beboere initiativ til at iværksætte aktiviteter i afdelingen eller boligområdet? Meget ofte (5 point) Ofte (4 point) Hverken eller (3 point) Sjældent (2 point) Meget sjældent (1 point) Totalsum 15
Skema 4 Boligafdelingens konkurrenceevne og attraktionsværdi Bedøm hvert emne i forhold til den enkelte beboergruppe. Giv point fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Teenagere/ De uafhængige Udeboende Unge, 15 21 år Unge/De frie I Singler/par uden børn 21 til 32 år 1 forældre med barn Familien 2 forældre med barn/børn De frie II Seniorer, singler/ par uden børn 55 til 74 år Alderdom Ældre over 80 Bevægelsesbesværede 7 Vil nærområdet vurderes som attraktivt hvis man er: (1= ikke attraktivt / 5 = meget attraktiv) Vil afdelingen vurderes som attraktiv hvis man er: (1= ikke attraktivt / 5 = meget attraktiv) Vurder om der er sammenhæng mellem husleje og kvalitet i boligen, hvis man er: (1 = ingen sammenhæng / 5= god sammenhæng) Hvilken af følgende huslejestigninger ville beboergrupperne kunne acceptere, hvis afdelingen blev tilsvarende bedre? (1 = ingen stigning, 2 = 0 10%, 3 = 10 20%, 4 = 20 50%, 5 = over 50%) Vurder beboergruppernes mulighed for at finde en tilsvarende eller bedre bolig i nærområdet: (1 = stor mulighed / 5 = ingen mulighed) Vurder om den offentlige transport muligheder opfylder forventningerne for: (1 = meget ringe transportmulighed / 5 = meget god transportmulighed) Er nærheden til faciliteter som institutioner, foreninger/klubber, posthus, indkøb, etc. tilfredsstillende hvis man er: (1 = faciliteter for langt væk / 5 = faciliteter meget tæt ved) 16 TOTAL
Fortolkning af resultaterne i skemaerne På denne side, kan man opgøre resultaterne fra de fire skemaer. Når totalscoren pr. beboergruppe (for skema 3 den samlede totalscore) er talt sammen, kan hver gruppe markeres på den farvebjælke herunder, som tilhører skemaerne. Beboergrupperne kan markeres med et bogstav a f ( a for Teenager og f for Alderdom) og total med et kryds. Tallene på bjælkerne er udtryk for scoren for hvert skema. Skema 1 Skema 2 Skema 3 Skema 4 6 12 18 24 30 4 8 12 16 20 6 12 18 24 30 7 14 21 28 35 Grøn er udtryk for en meget positiv vurdering af afdelingens forhold. Beboergrupperne vurderes til at opleve afdelingen som et attraktivt sted at bo. Det kan nok altid blive bedre så se efter hvis der ikke scores maksimum point, og diskuter hvorfor. Lysegrøn er stadig i den positive ende. Beboerne her finder overvejende forholdene i afdelingen attraktive, men der er måske forhold, som kan forbedres. Se nærmere på hvilke faktorer, der afgør hvordan scoren bliver for grupperne. Gul udtrykker en halv god/halv dårlig vurdering af afdelingens forhold. Se på hvilke forhold der scorer lavest og vurder hvordan disse forhold kan forbedres for beboergruppen. Orange er udtryk for uattraktive forhold. Beboergrupperne som placerer sig her, vil sandsynligvis se sig om efter et andet sted at bo, hvis det er muligt. Se derfor nøje på hvilke forhold, der scorer lavest, og overvej hvorfor grupperne ikke finder forholdene gode nok. Igangsæt evt. nærmere analyser af, hvordan man bedre opfylder behovene hos beboergrupperne. Rød er udtryk for en kritisk tilstand i afdelingen. Forholdene i afdelingen vurderes her til at være meget uattraktive og ikke et sted man frivilligt vælger at bo. Er det pga. prisen, dårlige boliger, vanskelige sociale forhold, eller er det af andre årsager? Vurder om afdelingen vil kunne rette op på forholdene, eller om det er andre strategier end renovering, som er nødvendige i dette tilfælde. 8 17
Hvordan bruges resultaterne? 9 Når skemaerne er udfyldt, er det tid til at beslutte, hvorvidt det er nødvendigt at igangsætte en fremtidsanalyse af forholdene i afdelingen og evt. igangsætte andre tiltag. På de næste sider er der fire konklusionsbokse, hvor man kan sætte ord på resultaterne i skemaerne. De efterfølgende spørgsmål i boksen kan måske hjælpe lidt på vej? Se på resultaterne og diskuter derefter spørgsmålene. Måske kan jeres konklusioner hjælpe med til at træffe en beslutning om, hvorvidt man skal igangsætte en fremtidsanalyse på et eller flere af fokusområderne. Spørgsmål til resultaterne: Stemmer resultaterne af skemaerne overens med jeres generelle oplevelse af boligafdelingen eller området? Er der overensstemmelse mellem resultaterne for beboergrupperne i skema 1, 2 og 4? Hvad kan være årsagen til at en gruppe eksempelvis scorer lavt i skema 1 og højt i skema 4? Scorer en gruppe meget anderledes end de andre grupper i et skema, kan det måske være en idé at se nærmere på, hvilke svar der gav udslaget. Er der en bestemt grund til at denne gruppe vurderes anderledes og er det noget man kan rette op på eller lære af? Er der specielle forhold i afdelingen, som ikke kommer til udtryk i skemaerne? Hvis det er tilfældet, bør disse inkluderes i en samlet vurdering af afdelingen. Viser konklusionerne om det er nødvendigt at igangsætte næste trin i fremtidssikringen, nemlig de dybdegående fremtidsanalyser af afdelingen? Måske er det slet ikke nødvendigt? Hvis boligafdelingen oplever mange problemer, er der så andre løsninger end fremtidssikring, som ville være bedre? 18
Skriv konklusioner for de fysiske forhold inde i boligen 9 Skriv konklusioner for de fysiske forhold uden for boligen 19
Skriv konklusioner for boligafdeligens sociale forhold 9 Skriv konklusioner for boligafdeligens konkurrenceevne og attraktionsværdi 20
Hvordan kommer man videre? Dette AlmenHæfte har til formål at igangsætte tanker og diskussioner om fremtidssikring, og måske endda motivere til udarbejdelsen af egentlige fremtidsanalyser i boligafdelingen? En fremtidsanalyse af en afdeling kan virke abstrakt og altomfattende, men med dette hæfte er behovet for en fremtidsanalyse måske blevet præciseret og diskuteret. Næste skridt i fremtidssikringen af en afdeling vil nu være at træffe beslutning om at igangsætte den egentlige fremtidsanalyse eller beslutte helt at lade være eller at igangsætte en helhedsplanlægning. Såfremt analysen skal gennemføres, vil det være professionelle rådgivere eller projektledere i boligorganisationen, der udfører arbejdet, alt afhængigt af ressourcer og ekspertise. 10 Til det videre arbejde med fremtidssikring tilbyder AlmenNet en dybdegående vejledning omkring fremtidsanalyse samt to konkrete værktøjer til den praktiske gennemførelse. Vejledningen og værktøjerne kan hentes på AlmenNets hjemmeside www.almennet.dk 21
Henvisninger I AlmenNets serie A Analyser og planlægning i fase A har AlmenNet udgivet nedenstående hæfter og vejledninger, som gratis kan hentes fra www.almennet.dk. 11 22 AlmenHæfter AlmenHæfter er skrevet til forretningsførere, inspektører og afdelings- og organisationsbestyrelser samt andre med interesse i fornyelse. AlmenHæfter giver inspiration, overblik og grundlag for de overordnede beslutninger i fremtidssikringen. AlmenHæfte A: Introduktion til fremtidssikringen Hvordan man kommer i gang med analyser og planlægning AlmenHæfte A1: Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger Din vej til fremtiden AlmenHæfte A2: Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde AlmenHæfte A3: Beboerdemokratisk proces fra idé til godkendt skema A. AlmenVejledninger AlmenVejledninger er skrevet til boligorganisationer, projektledere og konsulenter, der er involverede i at styre og gennemføre fremtidssikringen. Almen- Vejledninger give støtte til det praktiske arbejde og sætter rammerne for normal god praksis i den almene sektor. AlmenVejledning A1: Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger Din vej til fremtiden AlmenVejledning A2: Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde AlmenVejledning A3: Beboerdemokratisk proces fra idé til godkendt skema A. AlmenVærktøjer Til de enkelte vejledninger er der knyttet nogle specifikke værktøjer. En opdateret oversigt findes på www.almennet.dk.
3 Titel: Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger. AlmenHæfte A1 - Din genvej til fremtiden Udgave og år: 1. udgave - August 2007 Udgiver: AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V, www.almennet.dk Støtte: Realdania og Socialministeriet Udarbejdet af: KAB for AlmenNet ved Sille Hedvig Wilhelm Clausen, Lisa Fomsgaard Nielsen, Torben Trampe Kontaktoplysninger: Vester Voldgade 17, 1552 København V Byggeri- og tekniksøjlen Telefon: 33 63 10 00 E-post: kab@kab-bolig.dk Projektstyregruppe: Niels Haldor Bertelsen, Erik Præstegaard, Bjarne Krog-Jensen Fotos og illustrationer: Lading arkitekter + konsulenter A/S, Povl Stargaard/KAB, Claus Lynggaard (fra modelfotos). Layout: Claus Lynggaard / Oktan Tryk: NofoPrint AS Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: AlmenNet (2007). Fremtidsanalyse af almene boligafdelinger - Din genvej til fremtiden. AlmenHæfte A1. 23
www.almennet.dk Boligafdelingen kæmper med dårlig økonomi, nedslidning og sociale problemer men hvordan får man ændret det? Dette hæfte hjælper bestyrelse og boligorganisation med de første orienterede fremtidsanalyser og viser vej til mere professionelle analyser. Som baggrund for visions- og planlægningsarbejdet viser hæftet også forskernes bud på fremtidige behov i seks beboergrupper og livsfaser. AlmenNet er en udviklingsforening for fremtidssikring af almene bebyggelser