Beskrivelse af indsatsområde til den regionale udviklingsplan RUP2012 Det kompetente Nordjylland
Regional Udviklingsplan 2012 Beskrivelse af indsatsområdet Det kompetente Nordjylland Region Nordjylland Regional Udvikling Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rup.rn.dk Udgivelsesdato: Januar 2012 Læs mere om Region Nordjylland på www.rn.dk
Det kompetente Nordjylland Uddannelse og kompetenceudvikling er vigtig for den enkelte borger, for sammenhængskraften i samfundet, for demokratiet og for at skabe regional vækst og udvikling. Et stigende uddannelsesniveau har en positiv effekt for den enkelte, for beskæftigelsen og for en balanceret vækst og fremgang. I alle OECD-lande er indtægten hos folk med en videregående uddannelse højere end hos dem, der ikke har uddannet sig ud over deres ungdomsuddannelse. Højere uddannelse giver samtidig bedre muligheder for at komme i arbejde. De som ikke får en ungdomsuddannelse, har markant større risiko for ledighed end dem, der tager en uddannelse. De eksisterende målsætninger Den regionale udviklingsplan fra 2007 Mulighedernes Nordjylland tager sit udgangspunkt i følgende vision: Mere uddannelse til flere. Nordjylland skal være en uddannelsesregion med livslang læring til alle - uddannelse skal fremmes gennem hele livet, så langt lyst og evner rækker. Fokus i perioden er: at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. at mindst 50 % af alle unge tager en videregående uddannelse i 2015. Fuldførelsesprocenterne skal være på mindst 75 % på de videregående uddannelser i 2015. at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesaktivitet skal styrkes. Flere nordjyder skal benytte efter- og videreuddannelsessystemet. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2014 indeholder følgende vision: Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Fokus i perioden 2010-2014 er: at fremme virksomhedernes strategiske kompetenceudvikling at styrke innovationsevne, omstillingsparathed og fleksibilitet at udvide og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke. I Partnerskabsaftalen mellem Vækstforum og Regeringen for perioden 2010-2014 spiller uddannelsesområdet en helt særlig rolle. Under indsatsområdet Uddannelse i yderområder er målsætningen, at flere nordjyder skal have uddannelse. Dette realiseres ved at skabe større tilgængelighed af uddannelse og attraktive studiemiljøer i yderområder i Nordjylland. De øvrige indsatsområder er: Fleksibilitet i uddannelserne Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked Bedre undervisnings- og læringsmiljø. Regionsrådets uddannelsesstrategi 2010-2011 bygger på ovenstående visioner og målsætninger. Strategien har følgende fokusområder: A. Barrierer for uddannelse B. Uddannelse i yderområder C. Overgange mellem uddannelser D. Innovation i uddannelse
Nordjyllands udgangspunkt Nye tal viser, at 85,7 % af en nordjysk ungdomsårgang forventes at få en ungdomsuddannelse (Uni C). Der er stadig et stykke vej til målsætningen om de 95 %, men andelen er en klar forbedring i forhold til 2008, hvor tallet lå på 83 %. Udviklingen går således i den rigtige retning. Figur 1: Andel af ungdomsårgangene 2000-2009 som forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på regioner 88 86 84 82 80 78 76 74 2000 2005 2006 2007 2008 2009 Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: Uni C Statistik og Analyse Der er dog forskel mellem kønnene. Det er i højere grad pigerne, der forventes at få en ungdomsuddannelse end drengene. Der er således 88 % af pigerne mod 83,5 % af drengene. Der er også en stigende tendens til, at det i højere grad er pigerne, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse og dermed har større muligheder for at tage en videregående uddannelse. Flere tager en videregående uddannelse Ifølge analysen fra Uni C forventer man, at 48,3 % af de nordjyske unge tager en videregående uddannelse. Det er en stigning på ca. 3 %points i forhold til 2008. Stigningen er primært sket blandt dem, der forventes at tage en lang og en mellemlang videregående uddannelse. Andelen af unge, der forventes at tage en kort videregående uddannelse har ikke ændret sig. De 48,3 % fordeler sig således: Korte videregående uddannelser (KVU): 5,6 % Mellemlange videregående uddannelser (MVU): 22,8 % Lange videregående uddannelser (LVU): 20 %
Dermed er Region Nordjylland ikke langt fra at nå målet om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Det er positivt, at stigningen er sket inden for de lange videregående uddannelser. I 2010 har et rekordstort antal søgt ind på de videregående uddannelser i Nordjylland og i Danmark generelt. Det er derfor ikke urealistisk, at Nordjylland vil nå 50 %-målsætningen i 2011. Figur 2: Andel af ungdomsårgangene 2000-2009 som forventes at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på regioner 54 52 50 48 46 44 42 2000 2005 2006 2007 2008 2009 Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: Uni C Statistik og Analyse Der er dog også her meget stor forskel mellem kønnene. For pigernes vedkommende forventes 55,9 % at opnå en videregående uddannelse, mens det for drengenes vedkommende er 40,9 %. Dette kan skyldes, at drengene i langt højere grad end pigerne vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, og at kun 10 % læser videre efter en sådan.
Figur 3: Andel af ungdomsårgangen 2009 som forventes at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse i region Nordjylland Kort videregående uddannelse 4,3 6,8 Mellemlang videregående uddannelse 15,6 30,2 Lang videregående uddannelse 18,6 21,4 0 5 10 15 20 25 30 35 Drenge Piger Kilde: Uni C Statistik og Analyse Som det ses af fordelingen herover, er der en lidt større andel af pigerne, der forventes at få en lang videregående uddannelse, mens der er en lidt større andel af drengene, som forventes at få en kort videregående uddannelse. Den afgørende forskel ses i forhold til de mellemlange videregående uddannelser. Hele 30 % af pigerne forventes at få en mellemlang videregående uddannelse og godt 15 % af drengene. Det er altså her, den afgørende forskel imellem kønnene findes. Det kan skyldes, at de studerende på mange af de store mellemlange videregående uddannelser i høj grad er kvinder f.eks. på sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelsen. For få unge får en uddannelse der giver erhvervskompetencer Selvom der for Nordjylland tegner sig et aktuelt billede af, at det går i den rigtige retning for såvel ungdomsuddannelse som videregående uddannelse, er der stadig en række udfordringer, som kalder på løsninger. Analysen Unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland (Uni C) viser, at ca. 22 % af de unge (10 år efter afsluttet 9. klasse) ikke har taget, eller er i gang med, en erhvervskompetencegivende uddannelse. Drengene er en smule overrepræsenterede i denne gruppe, mens indvandrere og deres efterkommere samt børn fra uddannelsesfremmede miljøer er særligt overrepræsenterede. Den såkaldte restgruppe dækker over tre undergrupper: Dem der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen (3,8 %), Dem der påbegynder en ungdomsuddannelse, men falder fra (11,2 %) Dem der fuldfører en gymnasial ungdomsuddannelse, men aldrig får sig en erhvervskompetencegivende uddannelse (6,7 %). Den største gruppe består af de unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse. Derfor arbejder man løbende på at fastholde dem på uddannelserne og reducere frafaldet. Geografi og baggrund påvirker de unge Analysen viser desuden, at andre ting spiller en stor rolle for, om de unge får en uddannelse. Det er f.eks. en række socioøkonomiske faktorer og hvor god adgang man har til uddannelsen rent geografisk. Dette giver nogle helt særlige udfordringer i Nordjylland, hvor der netop er mange geografiske yderområder med lav uddannelsesfrekvens og store kommunale forskelle i hvilken type af uddannelse, de unge primært søger imod. Derudover får børn fra uddannelsesfremmede miljøer sjældnere en uddannelse end børn fra hjem,
hvor forældrene selv har en uddannelse. Der ligger således også et stort arbejde i at bryde den negative sociale arv. Globaliseringen stiller nye krav til viden Globaliseringen har medført øgede krav til nordjyske virksomheder. Det er virksomhederne og deres medarbejdere, der skal skabe den vækst, som skal sikre, at vi kan videreudvikle vores styrkepositioner i Nordjylland. Viden og kompetencer er forudsætninger for virksomheders evne til at konkurrere og skabe vækst. Den regionale vækstredegørelse peger på, at man bør støtte udvikling af de menneskelige ressourcer i retning af mere udvikling og forskning. Herudover bør man støtte uddannelsesaktiviteter, der skaber en nordjysk iværksætterkultur, og dermed arbejde innovativt på at udvikle Nordjyllands rolle i en globaliseret verden. Ungdomsledighed Den økonomiske krise har udfordret Nordjyllands konkurrenceevne og økonomiske vækst samt påvirket ledigheden i Nordjylland i negativ retning. Det er især ledigheden blandt de unge mellem 16-29 år, der er høj. Der er to grupper af unge, som kan siges at have særlige udfordringer: Unge uden uddannelse. Ca. 22 % af en ungdomsårgang i Nordjylland har ikke nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (ifølge forløbsanalyse af UNI C). Specielt unge mænd i denne gruppe er hårdt ramt af ledighed. nyuddannede akademikere, der har svært ved at finde arbejde. Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er på ca. 25 % (ifølge Akademikernes Centralorganisation). Den økonomiske udvikling har ligeledes gjort det svært for de unge på erhvervsskolerne at finde praktikpladser, da mange virksomheder er påvirket af krisen i negativ retning. Det betyder, at en del unge ikke kan gennemføre deres erhvervsuddannelse på grund af manglende praktikplads, og forlader uddannelsen af samme årsag. Nordjyllands udfordringer og potentialer inden for uddannelse og kompetence Flere i uddannelse Nordjylland er en region med store regionale forskelle, når det kommer til uddannelsesniveau og uddannelseskultur. For at sikre de unge lige muligheder er det vigtigt at nedbryde barrierer for uddannelse. Det er vigtigt at arbejde med at øge rekruttering til og motivation for uddannelse. Både i forhold til grupper af unge, som er mindre tilbøjelig til at tage en uddannelse, og i forhold til de unge mænd, der er underrepræsenterede på uddannelserne. For at få flere i uddannelse er det vigtigt at gøre det nemmere for de unge at skifte fra det ene uddannelsessted til det andet - både fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse. Herudover skal det også være nemt at skifte uddannelsessted midt i et forløb. Nordjylland er en region med mange og velfungerende uddannelser på alle niveauer. Det betyder, at der er et godt fundament for at flere Nordjyder kan få en uddannelse. Attraktive uddannelsesmuligheder og miljøer i yderområder Mulighederne for at tage en uddannelse i et område har stor indflydelse på de unges valg. Vi skal derfor arbejde for at gøre uddannelse og attraktive studiemiljøer mere tilgængelige i regionens yderområder. Det kan f.eks. ske gennem tættere lokale samarbejder på tværs af uddannelserne, så man sikrer et tilstrækkeligt og varieret udbud af uddannelser i hele Nordjylland.
Herudover skal vi i højere grad udvikle fleksible undervisnings- og læringsmiljøer og bruge fjernundervisning og fleksible undervisningsformer, som gør uddannelserne mere tilgængelige i hele regionen. Nordjylland er en region, hvor der eksisterer lokalt forankrede ungdoms-, erhvervs- og voksenuddannelsesinstitutioner med fokus på lokale behov. Det betyder, at der allerede er et potentiale at bygge på i bestræbelserne på at skabe attraktive uddannelsesmuligheder og miljøer i yderområderne. Innovation i fokus Der er brug for at udvikle regionens talenter. Der findes i Nordjylland en række dygtige unge, som skal bevare deres nysgerrighed og videbegær. Disse unge er krævende og fagligt nytænkende, og stiller derfor andre krav til fagligheden på deres uddannelser. Denne gruppe er meget vigtig for Nordjylland, da de skal være med til at sikre regionens vækst fremover. Væksten sker ved, at Nordjylland fremover kan tilbyde såvel højtuddannet som specialiseret arbejdskraft og derved tiltrække vidensbaserede virksomheder til regionen, som har behov for disse kompetencer. Det er derfor vigtigt at arbejde med innovation i uddannelser, så vi sikrer, at de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden er til stede. I Nordjylland findes der en række dygtige unge med talent, nysgerrighed og videbegær. Der er en høj gennemførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser samtidig med, at overgangsfrekvensen mellem de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser er høj. Der er således et godt fundament i Nordjylland for at udvikle innovative kompetencer. Mere uddannelse til nordjyder med mindre fast tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Nordjylland har brug for uddannet arbejdskraft - både for at optimere den enkelte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet og for at skabe vækst og udvikling i regionen. Der er behov for uddannelsestilbud, som er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov. Uddannelsestilbud som afvikles i positive studiemiljøer og som er relateret til praksis. Forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) er ofte et springbræt til mere kompetenceudvikling og uddannelse. Det er derfor vigtigt at øge rekrutteringen til både FVU og ordblindeundervisning. Nordjylland har mange lokalt forankrede uddannelsestilbud både til unge og voksne, hvor der er fokus på de lokale behov. Der er således et potentiale for at løfte opgaven. Balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft Uddannelsesinstitutionerne i Nordjylland skal i videst muligt omfang udbyde de uddannelser, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Samtidig er det vigtigt, at erhvervslivet er åbne over for nye kompetencer, som kan tilføre produktionen mere værdi og dermed være med til at skabe vækst og udvikling. En stor del af de højtuddannede, som er uddannet i Nordjylland, forlader regionen i forbindelse med deres første ansættelse. Dermed får Nordjylland ikke gavn af deres erhvervede kompetencer. Vi må arbejde for at gøre højtuddannet arbejdskraft mere attraktiv for de nordjyske virksomheder. Et kig i krystalkuglen viser, at der i fremtiden bliver mangel på arbejdskraft inden for visse velfærdsprofessioner og visse erhvervsfaglige fag. Den økonomiske krise betyder, at det er meget svært for de unge på erhvervsuddannelserne at finde praktikpladser. Der er især stor mangel inden for byggefagene og de merkantile uddannelser. Selvom der er mulighed for skolepraktik, er det ikke nok til at sikre, at de unge kan fortsætte på deres erhvervsuddannelse. Vi må derfor fortsat arbejde på at sikre tilstrækkelige praktikpladser til de unge på erhvervsskolerne. En anden vej til at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft er at få flere til at søge de velfærdsprofessioner og de erhvervsfaglige professioner, som i fremtiden vil mangle arbejdskraft, samtidig med at man arbejder på at mindske frafaldet. Nordjylland har mange og velfungerende uddannelser. Samarbejde og videnspredning mellem uddannelser og store dele af erhvervslivet er veludbygget og institutionaliseret på både forsknings- og uddannelsessiden. Det betyder, at der er et godt fundament for samarbejdet om at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft.
Betydning for regionens yderområder og internationalisering Hvis vi skal have højnet uddannelsesniveauet i hele Nordjylland, må vi have et særligt fokus på yderområderne i regionen. Uddannelsesmuligheder i et område har stor indflydelse på de unges valg. Uddannelsesudbuddet er generelt højt i Nordjylland, men det kniber i yderområderne. Region Nordjylland er en stor region geografisk set. Det betyder også, at nordjyske unge i mange tilfælde kan have lange afstande til uddannelse. Ca. 33 % af regionens unge har ikke adgang til en ungdomsuddannelse inden for en halv time med offentlig transport. Alle analyser viser, at tilgængelighed er afgørende for uddannelsesniveauet, hvorfor dette område må prioriteres højt. Verden bliver mindre, men samtidig mere kompliceret. Globaliseringen forstærker økonomisk, politisk og kulturel integration, og dette påvirker også borgerne i Nordjylland. Indsatsen skal være med til at sikre, at de nordjyske elever og studerende bliver kvalificerede til at klare sig i internationale miljøer. Internationalisering kan integreres som en dimension i undervisningens indhold. Det kan f.eks. være inden for de samfundsvidenskabelige områder, sprog og kultur, oplevelsesøkonomi, teknologi og it m.v. De regionale udfordringer er mange. Både offentlige og private virksomheder, kulturinstitutioner, myndigheder m.m. skal agere i en globaliseret verden. Den økonomiske krise, som kan siges at være en konsekvens af en øget globalisering, har ramt virksomheder i Nordjylland hårdt. En forudsætning for at kunne konkurrere på det globale marked og at kunne levere bedre offentlige ydelser og produkter er, at vi har en arbejdsstyrke, som kan magte opgaven. Nøglen til det globale Nordjylland er derfor uddannelse og kompetenceudvikling af den arbejdskraft, som skal løfte fremtiden. Læs mere om uddannelse og kompetence Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland COWI A/S, Beskæftigelsesregion Nordjylland og Region Nordjylland har i 2010 offentliggjort en analyse af, hvordan balancen mellem udbud og efterspørgslen forventes at blive for en lang række faggrupper inden for velfærdsområdet frem til 2025. Analysen kan hentes på Regionens hjemmeside: http://www.rn.dk/nr/rdonlyres/9fd226d3-c444-495e-86c8-4cd9565d9dfc/0/rapport_pixi_behovetforvelfaerdsuddannedeinordjylland.pdf Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Uni-C har i 2010 udgivet en en analyse af, hvilke geografiske og socioøkonomiske karakteristika, der kendetegner de unge, som vælger en såkaldt velfærdsuddannelse. Rapportens fokus er uddannelserne: Ergoterapeut, Fysioterapeut, Jordemoder, Lærer, Pædagog, Radiograf og Sygeplejerske. Rapporten omhandler de 2405 studerende som i 2007-2008 er begyndt på uddannelserne. http://www.rn.dk/nr/rdonlyres/fee9366d-5654-4f9e-b034-24e0e33f7842/0/unic_studerende_paa_velfaerdsuddannelserne_paa_university_college_nordjylland.pdf Region Nordjyllands uddannelsesstrategi 2010-2011 Kan hentes på hjemmesiden http://www.rn.dk/nr/rdonlyres/de5aeced-c8e8-466b-8599-40c7585285e9/0/regionnordjyllandsuddannelsesstrategi20102011.pdf De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Rapporten fra 2010 indeholder en forløbsanalyse af tre 9. klasses årgange i Nordjylland fra 1996-1998 og følger deres veje gennem uddannelsessystemet. Der er bl.a. fokus på de unges valg, fravalg og frafald set i relation til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. http://www.rn.dk/nr/rdonlyres/4031fed5-e9c1-4acc-92fc- 40BF94C86627/0/UniC_De_unges_veje_gennem_uddannelsessystemet_i_Nordjylland.pdf Mobilitet og bosætning i Nordjylland Rapporten indeholder en række analyser, der sætter fokus på det at bo, studere og drive virksomhed i regionen. Der er sat særligt fokus på de mest flytteaktive personer og virksomheder, men der lægges også op til at se regionens muligheder og udfordringer lidt fra oven via interviews med nøgleinteressenter, der har en særlig holdning til eller betydning for regionen. http://www.rn.dk/nr/rdonlyres/048fcf11-475d-4d0d-a0b3-444cba5ff34e/0/rup2012_baggrundsrapport.pdf