25 år med arbejdsmarkedspensioner Tiltrædelsesforelæsning den 3. oktober 2017, CBS Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark
Agenda 1 Hvorfor er arbejdsmarkedspensioner interessant? 2 Hvordan startede det? 3 Hvor er vi i dag? 4 De store temaer Governance og konkurrence Udfordringer fra: Længere levetid Lave renter Samspil Ny teknologi og ændringer på arbejdsmarkedet 5 Afrunding 2
25 år med arbejdsmarkedspensionerne hvorfor? Mercer: Danmark har verdens mest bæredygtige pensionssystem Mest omfattende reform af velfærdssystemet i nyere tid Det unikke: Etableret via frivillige aftaler på arbejdsmarkedet uden lovgivning Etablering og udbygning af de nye arbejdsmarkedspensioner : Dynamikken mellem offentlig velfærdssystem, den makroøkonomiske politik, den finansielle sektor og dens regulering og den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet 3
Arbejdsmarkedspensioner i krydsfelt DET OFFENTLIGE VELFÆRDSSYSTEM DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansielle markeder Finansiel regulering ARBEJDSMARKEDS- PENSIONERNE ARBEJDSMARKEDETS PARTER Fagforbund Arbejdsgiverforeninger MAKROØKONOMI OG POLITIK Finanspolitisk holdbarhed Risikovillig kapital 4
Hvordan startede det? I virkeligheden 30 år siden: Fælleserklæringen 1987 Kinder-æg til løsning af tre store udfordringer og diskussioner Strukturelt underskud på betalingsbalancen og dårlig konkurrenceevne Utilstrækkelig pensionsdækning for 2/3 af arbejdsmarkedet Få landet et kompromis i debatten om Økonomisk Demokrati Anbefaling til arbejdsmarkedets parter om at indgå aftaler om etablering af obligatoriske pensionsordninger K 5
OK-forhandlinger i 1989 og 1991 Trepartsdrøftelser rapport i 1988 med åbne anbefalinger OK-89 på offentlige arbejdsmarked: Aftale for grupper uden pension. Start 1/4-90 med bidrag på 2,4 pct. Etablering af PKS Pension og PenSam. Udvidelse af Sampension 1989-1990: Fortrolige to-parts udredninger inden for industri og byggeri med modelbeskrivelser OK-91: Decentrale forhandlinger på LO/DA arbejdsmarkedet 6
OK-91 det store gennembrud og kompromis I Fra centrale til decentrale forhandlinger Uenighed i DA om behovet for at indgå pensionsaftale Vil det drive omkostninger op? Er det ØD ad bagvejen? Risikerer vi lovgivning? LO optaget af at nye ordninger skulle organiseres som pensionskasser (lønmodtagerflertal) 7
OK-91 det store gennembrud og kompromis II Industriens forhandlere (IA/CO-Industri) indgik gennembrudsaftale primo januar 1991 Bidrag på 0,6 + 0,3 = 0,9 pct. af lønnen Fokus på livsvarige pensioner og lave omkostninger Eget pensionsselskab (modstand mod central fond) Paritetisk bestyrelse men med gylden stemme til lønmodtagerformanden Vetoret for aktieinvesteringer i danske selskaber Utilfredshed i DA og LO men kompromisset var en realitet 8
OK-91 det store gennembrud og kompromis IV Efter industriens gennembrud: Aftaler på alle andre LO/DA områder Største knast: Magtfordelingen i ledelsen af de nye ordninger 9
OK-91 det store gennembrud og kompromis IV Ved du hvad. Jeg vil fandeme ikke give dig en pensionsfond, for så køber du bare aktier i min virksomhed, før du skal forhandle overenskomster, og tvinger mig til et eller andet Entreprenørforeningens formand til forhandler fra SiD, Marts 1991 10
OK-91 det store gennembrud og kompromis IV Efter industriens gennembrud: Aftaler på alle andre LO/DA områder Største knast: Magtfordelingen i ledelsen af de nye ordninger Resultat: Lønmodtagerflertal men med vetoret på investeringspolitikken Frem til 1993: Etablering af seks nye selskaber (siden fusioneret til to) 11
Udbygning fra 0,9 pct. til +12,0 pct. i pensionsbidrag 1993-2008: Ca. 30 pct. af lønrammen anvendt til pensionsudbygning Pct. 12 10 8 6 4 2 Byggeri, transport mv. Arbejdere Industrien i (DI/CO) industrien (DI/CO) 0 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 12
Udviklingen i opsparing for typisk LO-lønmodtager Kr. 1.400.000 1,3 mio. kr. 1.200.000 1.000.000 700.000 kr. 800.000 600.000 400.000 200.000 800 kr. 80.000 kr. 0 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 13
Høj udbredelse af obligatoriske pensionsordninger Andel af arbejdsstyrken, der indbetaler til pension Pct. 100 80 60 Personer med pensionsindbetaling 40 20 0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 14 Arbejdsstyrke ekskl. Selvstændige. Kilde: Forsikring & Pension, Danmarks Statistik
Det danske 3-strengede pensionssystem SØJLE 1 Offentlig grundydelse SØJLE 2 Obligatoriske ordninger SØJLE 3 Individuelle ordninger Mål Omfordeling Basisdækning Risikodeling ml. generationer Opsparing Kompensationsgrad Risikodeling inden for generationer Opsparing Fleksibilitet Metode Universel ydelse/ Aftrapning Personlig pensionsforsikringsordning Personlig opsparingsordning Administration Offentlig Pensionskasse eller -selskab Pengeinstitut eller livsforsikringsselskab Finansiering Skattefinansiering Obligatorisk opsparing (defined contribution) Individuel opsparing Det danske system Folkepension Arbejdsmarkeds- /Firmapensioner Individuelle opsparingsordninger 15
Kraftigt voksende pensionsopsparing i Danmark 200 pct. af BNP Mia. kr., løbende priser Pct. 70.000 60.000 50.000 Pensionsformue ekskl. ATP og LD ATP og LD Andel af BNP (højre akse) 350 300 250 40.000 200 30.000 20.000 10.000 2017: 3.400 mia. kr. 2017: 167 pct. 150 100 50 0 1987 1997 2007 2017 2027 2037 2047 2057 2067 2077 2087 2097 0 16 Kilde: ADAM/DREAM
Indfasning af opsparingsbaseret pensionssystem tager lang tid 1965 1985 2005 2025 2045 2065 2085 2105 Generationen indtræder på arbejdsmarkedet som 22-årig 1. årgang med fuld opsparing pensioneres Alle pensionistårgange har fuld pension 40 år Fælleserklæringen vedtages 57 år 40 år 64 år Indbetalingsprocenter på 12 nås levetidsforlængelse 47 år Velfærdsaftale tilbagetrækningsreform 66 år I dag 53 år 70 år Obligatorisk opsparing? 54 år 71 år 17
Folkepension vil også betyde meget i fremtiden Folkepension, 2017-kr. 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 75.000 Ufaglært, 2057 Faglært, 2057 Faglært, 2017 Ufaglært, 2017 50.000 25.000 0 Privat pensionsudbetaling, 2017-kr. 0 100.000 200.000 300.000 400.000 18 Kilde: Egne beregninger
På vej til ny arbejdsdeling mellem off. og private pensioner Udbetalinger til pensionister Pct. af BNP 14 12 10 8 Opsparingsbaseret pension Offentlige pensionsydelser inkl. boligydelse Tjenestemandspensioner Ældreforsørgelse i alt 6 4 2 0 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 19 Kilde: Finansministeriet, juni 2017
Obligatorisk opsparing fordelt på tre typer institutioner PRIVATE VIRKSOMHEDER Funktionærer Valg af pensionsleverandør og produkt: Virksomhedens ledelse. Leverandør: Kommercielle selskaber både for-profit og non-profit Overenskomstansatte medarbejdere Valg af pensionsleverandør og produkt: Overenskomstparterne Leverandør: Non-profit partsejede pensionsselskaber OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER Funktionærer og timelønnede medarbejdere Valg af pensionsleverandør: Overenskomstparterne (i praksis fagforbundet) Leverandører: Non-profit tværgående uddannelsesopdelte pensionskasser (FTF, AC) eller non-profit partsejede pensionsselskaber (LO) 20
Markedet for obligatorisk pensionsopsparing i Danmark Private virksomheder Offentlige virksomheder Funktionærer Overenskomstansatte/ timelønnede KOMMERCIELLE SELSKABER PFA, AP (non profit) Danica, Nordea, TopDanmark, SEB mv. PARTSEJEDE NON-PROFIT SELSKABER PensionDanmark Industriens Pension AC/FTF: FAGLIGE PENSIONSKASSER Lægernes Pension, JØP, PKA LO: PARTSEJEDE NON-PROFIT SELSKABER Sampension PenSam PensionDanmark 2 leverandører pr. virksomhed Mange leverandører pr. virksomhed 21
Fordeling på selskabstyper Non-profit kundeejede selskaber har markedsandel på 2/3 0 20 40 60 80 100 Pct. Præmieindtægter Formue Medlemmer Ældre AMP Kundeejede kommercielle Nye AMP Bankejede kommercielle 22
Status efter 25 år: Robust pensionssystem I Fuldt funded opsparingsbaseret system Bidragsbaseret Fuld adskillelse fra arbejdsgiver Høj dækningsgrad lille restgruppe Lave omkostninger Høj grad af solidaritet (gode/dårlige liv, m/k, livrente) Portability ved jobskifte 23
Status efter 25 år: Robust pensionssystem II Finanstilsynets proaktive rolle Risikobaseret tilsyn Trafiklys Tidlig implementering af solvensregler ETT-model: Skatteincitamenter (lav PAL-skat) om end udfordret Fradrag ved indbetaling beskatning ved udbetaling giver finanspolitisk holdbarhed men udfordret Dominans af kundeejede selskaber imod tendens i øvrig finansiel sektor 24
Løbende debat om pensionssystemets udformning 1995 1995 2000 2003 2005 2008 2012 2015 2017 2017 25
De store temaer Governance og konkurrence Udfordringer fra: Længere levetid (younger for longer) Lave renter (lower for longer) Ændringer i skatte- og samspilsregler Ny teknologi og ændringer på arbejdsmarkedet 26
Governance I 90 erne Jelved: Bekymring over for lidt medlemsdemokrati 00 erne Hjort: Ønske om liberalisering Efter finanskrisen Finanstilsynet: Fokus på governance og bestyrelseskompetencer 27
Governance II Konklusioner Bekræfte opbakning til model med obligatorisk opsparing forvaltet i kollektive ordninger (solidaritet, omkostninger, respektere arbejdsmarkedets parters rolle organisationsfuldmagten ) Anbefalinger om transparens åbenhed om afkast og omkostninger individuelle valgmuligheder inden for rammerne af de kollektive ordninger Udvidelse af bestyrelser med professionelle revisionsudvalg Spørgsmål: Hvad er den optimale governance-struktur i institutioner, der forvalter obligatorisk pensionsopsparing? 28
Pensionsydelsen afhængig af mange usikre variable Bidrag Reale netto-afkast Lønstigninger Tilbagetrækning Forventet levetid og pensionsalder Opsparing ved pensionering Forventet afkast Årlig pensionsydelse (brutto) Offentlige pensionsregler Skat Årlig pensionsydelse efter skat og modregning 29
Store forskelle mellem generationerne Opsparing i 40 år. 12 pct. af 320.000 kr. 50/50 portefølje US Bonds/aktier Antal årslønninger ved 65 år i reale kr. 20 15 10 5 0 1940 1960 1980 2000 2016 30 Kilde: Egne beregninger
Efter 30 års goldilocks Står vi overfor længere periode med lavere realafkast? SP500-akkumuleret 1990 = 100 10-årig tysk gov bond Pct. Akk. realt afkast af 50/50 obl. og aktier 1990 = 100 1.100 10 600 900 8 500 Gns. pr. år: 6,8 pct. 700 6 400 500 4 300 300 2 200 100 1990 2000 2010 0 1990 2000 2010 100 1990 2000 2010 31
Betydningen af de lave renter har stor betydning Eksempel: 25 års pensionsopsparing med henholdsvis 8 og 4 pct. i afkast før skat Antagelser Årlig startløn 320.000 kr. Årlig inflation 1 pct. Årlig bidrag til opsparing 12 pct. Årlig reallønsstigning 1 pct. Tkr. 3.500 Udvikling i depot ved 8 pct. afkast Tkr. 3.500 Udvikling i depot ved 4 pct. afkast 3.000 2.500 Afkast Indbetalt 3.000 2.500 Afkast Indbetalt 2.000 2.000 1.500 1.500 1.000 1.000 500 500 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 8 pct. afkast Slutopsparing i kr. 3,0 mio. kr. Slutopsparing / slutløn 5,9 Bidrag fra afkast i pct. 60 pct. 4 pct. afkast Slutopsparing i kr. 1,9 mio. kr. Slutopsparing / slutløn 3,7 Bidrag fra afkast i pct. 35 pct. 32
Stigning i levetid Restlevetid for 65-årig År 30 25 21 år 26 år 20 16 år 15 10 5 0 1900 1940 1980 2020 2060 33
Længere levetid reducerer ydelse pr. opsparet krone 50 pct. Realafkast efter pensionering 1,75 pct. pa. År 30 Kr. pr. år 100.000 25 90.000 20 80.000 15 70.000 10 5 Restlevetid 65-årig (venstre akse) Ydelse ved opsparing på 1 mio. 2017-kr. (højre akse) 0 1900 1940 1980 2020 2060 60.000 50.000 40.000 34 Kilde: DREAM
Udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder Tilbagetrækningsreform virker Alder 65,5 65,0 64,5 Ufaglærte Faglærte Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder 64,0 63,5 63,0 62,5 62,0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 35 Kilde: Forsikring & Pension
Forventede restlevetider fra pension ved 67 år På længere sigt sigtes efter en gns. restlevetid på 14,5 år ved folkepension 60-årige mænd 30 25 20 15 10 5 60-årige kvinder 30 25 20 15 10 5 0 0 Læger Lærere Detailhandel Murere Tømrere Grundskole I alt Læger Lærere Detailhandel Frisører Sosu Grundskole I alt 36 Kilde: Danmarks Statistik
Lower for longer younger for longer Indekseret pensionsalder hjælper lidt Kr. pr. år 200.000 Indbetaling 22-69 år, realafkast 2,75 pct., restlevetid 20 år Realafkast 1,75 pct. Restlevetid 22 år Pensionsalder 71 år 150.000 100.000 50.000 Udgangspunkt 1 pct.-point lavere afkast 2 år længere levetid, lavere afkast 2 år højere pensionsalder, længere levetid, lavere afkast 0 37
Reaktion på lav rente og lange levetider Markant bevægelse mod markedsrenteprodukter i pensionsbranchen Pct. Garantier større end 4 pct. Garantier mellem 0 og 4 pct. Ingen garanti eller 0 pct. garantier 100 80 60 40 20 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 38 Kilde: Finanstilsynet
Livscyklusprodukter med aftagende risiko Risiko for for lav risikotagning for ældre Pct. 100 Indeksobligationer Nominelle obligationer 80 60 Aktier og Private Equity 40 20 0 Erhvervs- og Emerging Market-obligationer samt kreditfonde Stabile alternativer (Ejendomme og Infrastruktur) Alder -25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 + 39
Markedsrente + lav rente: Nye aktivklasser Stigning i pensionssektorens allokering til ikke-børsnoterede aktiver Bekymring hos Finanstilsynet: Er der kompetencer nok? Ny arbejdsdeling i finansielle sektor mellem penge- og pensionsinstitutter Tilsynsarbitrage Systemiske risici Stærk politisk interesse for aktiv anvendelse af den del af den private opsparing som forvaltes institutionelt 40
Spørgsmål Hvad betyder kombinationen af lave renter og længere levetider for de opsparingsbaserede pensioner og deres rolle i pensionssystemet? Lykkes vi med at forhøje faktiske tilbagetrækningsalder? Skal vi forhøje pensionsindbetalingerne og hvor meget? Hvad er den optimale aktivallokering i ikke-garanterede pensionsporteføljer i lavrente-scenario? Hvad er betydningen for transmissionen fra opsparing til investering af institutionaliseringen af den private opsparing? 41
Skat og samspil er vi på vej mod ikke-bæredygtig model? Bærende princip: Fradrag ved indbetaling beskatning af afkast beskatning af udbetaling (ETT) 42
Pensions- og pensionsbeskatningspolitik Strukturreform eller provenuhensyn? Aftalt i Ny Kurs reformen 1993 Tiltag Folkepension bliver de facto skattepligtigt større indkomstafhængighed. Arbejdsmarkedsbidrag delvis TTE. Pinsepakken 1998 Ikke længere fradragsret i topskat for kapitalpensionsindskud. Realrenteafgiften suppleres af aktieafgift på 5 pct. Efterlønsreform 1999 Folkepensionsalderen sænkes gradvist til 65 år med virkning fra 2004. 2001 Omlægning til PAL-afgift: 15 pct. af alt afkast. Forårspakke 1.0 2003-4 Indførelse af ældrecheck modregning fra første krone. Velfærdsreform - 2008 Forhøjet og indekseret efterløns- og folkepensionsalder fra 2014. Efterlønnen gøres afhængig af andele af pensionsformuen. Forøgelse af tidligste udbetalingsalder fra 60 til 62 år. Forårspakke 2.0-2009 Tilbagetrækningsreform 2011 Finanslovsaftale 2012 Skattereform 2012 ( Danmark i arbejde ) Pensionsaftale 2017 ( Flere år på arbejdsmarkedet ) Loft over ratepensioner på 100.000 kr. Forhøjelse af ældrechecken. Udligningsskat (mellemskatten afskaffes). Øget pensionsformueafhængighed i efterlønnen. Forhøjelse af ældrechecken: Ca. 32 pct.s modregning fra første krone. Loftet over ratepensionsindskud sænkes til 50.000 kr. Forhøjelse af PAL-afgift til 15,3 pct. Markant forøget beskæftigelsesfradrag kile mellem bundskat på løn og opsparing. Omlægning fra grundbeløb til pensionstillæg forøget indkomstafhængighed. Kapitalpension afløses af aldersopsparing delvis omlægning fra ETT til TTE. Ændring af aldersopsparing (udhulning men også mulighed for afregning af B-skat). Indeksering af laveste udbetalingsalder til efterlønsalder. Skatteaftale 2017? Dertil en række nye krav og ændringer, som øger omkostningerne pr. pensionsformuekrone: Solvens II, individualiseret PAL, miks af ETT og TTE, forskellige udbetalingsregler i forhold til kontraktens alder mv. 43
Pensionselementer i jobreform II-udspillet Real, effektiv sammensat skat på pensionsafkast Pct. 140 120 Pensionsindbetaling uden aldersopsparing Gældende regler inkl. aldersopsparing Udspil uden fjernelse af loft over beskæftigelsesfradrag Udspil med fjernelse af loft over beskæftigelsesfradrag 100 80 60 40 20 0 5 7 10 15 30 År til pension 44
Skat og samspil er vi på vej mod ikke-bæredygtig model? Bærende princip: Fradrag ved indbetaling beskatning af afkast beskatning af udbetaling (ETT) Seneste ændringer fremrykker provenu (aldersopsparing) Samspilsproblemer påvirker incitamentet og sociale kontrakt med arbejdsmarkedets parter Reaktion på arbejdsmarkedet: Frit valg mellem løn, pension og fritid 45
Spørgsmål Hvordan optimeres samspillet mellem offentlige pensioner og opsparingsbaserede pensioner? Hvad er konsekvenserne for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed af markante/marginale ændringer i opsparingstilbøjelighed og nye skatteregler? 46
Ny teknologi og ændringer på arbejdsmarkedet AMP erne er baseret på danske aftalemodel. Forudsætter høj organisationsprocent og overenskomstdækning. Er den udfordret? Nye måder at arbejde på (frie agenter, varierende arbejdstid, on-off) Ny teknologi disrupter financial services industrien. Mulighed for at skræddersy pensionsprodukter til meget lave omkostninger Kan vi finde modeller, der kombinerer solidariske forsikringsprincipper med individuel valgfrihed? Er pensionsselskabernes fremtid at være platforme for formidling af individuelle valg? 47
Afsluttende bemærkninger Arbejdsmarkedets parters rolle i opbygning og forvaltning af pensionssystemet: Styrket den danske aftalemodel Skabt dyb forståelse for finansielle markeder og for markedsøkonomiske principper blandt beslutningstagere på arbejdsmarkedet Civilsamfundets organisationer er vendt tilbage som centrale leverandører af velfærd Next step: Kan AMP-modellen anvendes inden for sundhed, uddannelse og ældrepleje? 48
Tak for opmærksomheden ser frem til samarbejdet pensiondanmark.com