Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Economics of Agricultural activities 2015

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2015 Udgivet af Danmarks Statistik December 2016 Foto: Colourbox/ Erwin Wodicka Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/landprodgrene ISBN 978-87-501-2199-2240-1 ISSN 1904-0679 Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-mail: dst@dst.dk www.dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2016 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

Forord I 2015 var produktionsøkonomien svag i en række af de mest betydningsfulde konventionelle produktionsgrene i dansk landbrug. Der var i gennemsnit underskud i produktionsgrene med malkekvæg, svin og korn. I modsætning hertil præsterede økologisk mælkekvæg og slagtesvin overskud. For økologiske slagtesvin blev lønningsevnen rekordhøj. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende 1.615 regnskaber, der repræsenterer 11.373 landbrug og gartnerier med et arbejdsforbrug svarende til mindst et årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Førstnævnte har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, mens Danmarks Statistik har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. På www.statistikbanken.dk/10205 findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Danmarks Statistik, december 2016 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

Preface In 2015 the production economics were poor for the main conventional activities in Danish agriculture. Total profits were on average negative for dairy cows, pigs and cereals. Contrary to this, total profits were positive for organic dairy cows and organic pigs. For organic slaughter pigs labour income was record high. This Statistics for Agricultural Activities are based on a sample of 1,615 agricultural accounts, which represents a total population of 11,373 Danish agricultural holdings with a labor input of more than 1 Annual Work Unit. This Statistics are a result of cooperation between the Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have analyzed the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, www.statistikbanken.dk/10205 has data for different groupings of the material. Statistics Denmark, December 2016 Jørgen Elmeskov, Director General Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 6 1. Produktionsgrenenes økonomi 2015... 7 1.1 Korn... 7 1.2 Andre salgsafgrøder... 10 1.3 Malkekvæg... 12 1.4 Slagtekalve... 15 1.5 Svineproduktion... 17 1.6 Andre husdyr... 21 2. Tabeller... 23 Tabel 1 Kornafgrøder... 24 Tabel 2 Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal... 25 Tabel 3 Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I... 26 Tabel 4 Andre salgsafgrøder II... 27 Tabel 5 Grovfoder... 28 Tabel 6 Konventionelle bedrifter: Malkekvæg efter besætningsstørrelse... 29 Tabel 7 Økologiske bedrifter: Malkekvæg efter besætningsstørrelse... 30 Tabel 8 Malkekvæg efter race... 31 Tabel 9 Ammekøer og opdræt... 32 Tabel 10 Slagtekalve... 33 Tabel 11 Svin... 34 Tabel 12 Søer med smågrise (konventionelle)... 35 Tabel 13 Smågrise, 30 kg (konventionelle)... 36 Tabel 14 Slagtesvin (konventionelle)... 37 Tabel 15 Slagtesvin, kun fra egne smågrise (konventionelle)... 38 Tabel 16 Slagtesvin, kun indkøbte smågrise (konventionelle)... 39 Tabel 17 Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle)... 40 3. Grundmateriale og beregningsmetoder... 41 3.1 Regnskabsmateriale... 41 3.2 Beregning af data for produktionsgrene... 41 3.3 Regnskabsopstilling... 43 4. Ordforklaringer/ Table translations... 44 5. English summary... 47

6 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Sammenfatning Resultater for 2015 For de fleste produktionsgrene klarede økologisk produktion sig bedre end konventionel produktion i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end økologiske. Omkostningerne blev ikke dækket ved konventionel mælkeproduktion, og for produktionsgrenen malkekøer inkl. opdræt var der ved en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg mælk et underskud på 19 øre pr. kg. I modsætning hertil var der et overskud på 18 øre ved den gennemsnitlige mælkepris på 3,13 pr. kg for økologiske malkekøer inkl. opdræt. I perioden fra 2008 er der kun to år med gennemsnitlig nettooverskud ved mælkeproduktion. 2013 og 2014 for konventionel mælk samt 2014 og 2015 for økologisk produktion. I 2015 var der et nettounderskud på 10 kr. pr. konventionelt slagtesvin ved en pris på 856 kr., mens der var et nettooverskud på 279 kr. pr. økologisk slagtesvin ved en pris på 2.300 kr. For økologiske slagtesvin resulterede det i en rekordhøj lønningsevne på 669 kr. pr. arbejdstime. For konventionelle bedrifter med slagtesvin havde de store bedrifter med en produktion på mindst 10.000 slagtesvin et lille nettooverskud i modsætning til mindre bedrifter, som havde underskud. De store bedrifter udgør 20 pct. af antallet, men leverer 51 pct. af slagtesvinene. Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion i 2015. Lønningsevnen var med -71 kr. pr. arbejdstime lidt bedre for økologisk produktion end for konventionel produktion af sammenlignelig størrelse. EU s enkeltbetaling er ikke indregnet i lønningsevnen. I den konventionelle planteproduktion gav græsfrø med 371 kr. pr. arbejdstime den højeste lønningsevne i 2015. Grøntsager havde en positiv økonomi i 2015, hvor nettooverskuddet var 8.976 kr. pr. ha for konventionelle og 20.750 kr. pr. ha for økologiske grøntsager. For konventionelle bedrifter var lønningsevnen 271 kr. pr. time for æglæggende høns, 184 kr. pr. time for slagtekyllinger og 330 kr. pr. time for pelsdyr. Det var en tilbagegang i forhold til 2014 for fjerkræ, men fremgang for pelsdyr. Fakta om statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 baserer sig på de regnskaber for heltidsbedrifter, der indgår i regnskabsstatistikken for jordbrug. Regnskabsposterne fordeles på 45 produktionsgrene via interne priser og nøgletal, der er fastlagt for det enkelte år i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. For de mest betydende af de 45 produktionsgrene findes der data i denne publikation og i Statistikbanken. Økonomien i landbrugets produktionsgrene viser resultater pr. produktionsenhed for de vigtigste afgrøder og husdyr i Danmark opdelt på konventionelle og økologiske bedrifter. Resultaterne er vist på dækningsbidragsniveau, mens omkostninger er opdelt i variable, delvis variable og faste omkostninger. Alle omkostninger er prissat, også landmandens egen arbejdstid og jorden. Dermed kan der sammenlignes på tværs af produktionsgrene med resultatmålene nettooverskud og lønningsevne.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 1. Produktionsgrenenes økonomi 2015 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for 2015. Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår som hovedregel ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. Fra 2015 består enkeltbetalingen af to bestanddele: en grundbetaling og en grøn betaling. Basisbetalingen som sum af grundbetaling og grønbetaling uden særlige tillæg udgjorde 1.905 kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Der ydes en del støtte, der kompenserer for valg af mere miljøskånsom dyrkningsmetode. Det drejer sig især om tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, hvoraf tilskud til økologisk produktion er den største. Disse støtteordninger er fra 2012 medregnet i produktionsværdien. Det skal pointeres, at de viste resultater er gennemsnit pr. produktionsenhed, hvilket betyder, at nogle bedrifter har resultater, der både er væsentligt bedre eller dårligere. 1.1 Korn Uændret høstudbytte og pris for konventionelt korn i 2015 Figur 1 Høstudbyttet for konventionelt korn var i 2015 på gennemsnitligt 70 hkg pr. ha, mens prisen var 114. For både udbytte og pris var niveauet det samme som i 2014. De konventionelle bedrifter, der indgår i produktionsgrenen korn, havde et kornareal på 108 ha i gennemsnit, heraf var en mindre del med hvede end i 2014. Korn, høstudbytte 70 Hkg pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn 60 50 40 30 20 10 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Hvedeudbyttet steg til 81 hkg pr. ha Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største udbytte pr. ha. For hvede steg udbyttet til 81 hkg pr. ha, hvor det i 2014 var 79 hkg. For konventionel vårbyg var der også en stigning i udbyttet på 2 hkg til 60 hkg

8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene pr. ha, mens der var uændrede eller lidt mindre udbytter for vinterbyg, rug, triticale og havre. Lille fald i høstudbyttet for økologisk korn Uændret produktionsværdi for konventionelt korn Figur 2 For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 64 ha, opnåedes et høstudbytte på 38 hkg pr. ha, hvilket var 2 hkg mindre end i 2014. Høstudbyttet for økologisk korn har siden 2008 varieret inden for et forholdsvis snævert interval mellem 36 og 41 hkg pr. ha. De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, og der kan derfor ikke analyseres på opdeling af kornarter. I 2015 var den gennemsnitlige pris på konventionelt korn uændret 114 kr. pr. hkg, se figur 2. For økologisk korn steg prisen med 5 kr. til 194 kr. pr. hkg. De uændrede udbytter og priser for konventionelt korn betød ikke overraskede, at produktionsværdien pr. ha med 8.638 kr. også var uændret i forhold til 2014. Kornpriser 250 Kr. pr. hkg Konventionelt korn Økologisk korn 200 150 100 50 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Miljøtilskud giver højere produktionsværdi for økologisk korn Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Lavest arbejdsforbrug pr. ha i vårbyg og hvede For økologisk korn betød kombinationen af lavere udbytte og lidt højere pris, at produktionsværdien steg marginalt til 8.994 kr. pr. ha. Produktionsværdien for økologisk korn er således højere end for konventionelt korn. I produktionsværdien for økologisk korn indgår miljøtilskud med 919 kr. Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. For konventionelt korn var arbejdsindsatsen i gennemsnit 8,9 timer pr. ha, hvilket varierede fra 8,1 timer for vårbyg og 8,8 timer for hvede til 13,5 timer for havre og blandsæd. Hovedparten af variationen kan tilskrives nævnte startomkostning, idet arealet for havre og blandsæd var 14 ha, mens der var et areal på henholdsvis 66 og 45 ha for hvede og vårbyg. For økologisk korn under et var arbejdsindsatsen 12,7 timer pr. ha på basis af et kornareal på 64 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem. For hvede anvendes der generelt mere gødning og kemikalier. Overskud og omkostninger pr. ton hvede Konventionel hvede gav i 2015 en samlet produktionsværdi på 1.213 kr. pr. ton, hvoraf hovedparten af værdien består af kerne og en mindre del af halm og lidt miljøtilskud. De samlede omkostninger pr. ton udgjorde 1.253 kr., hvorefter nettooverskuddet (eller jordrenten) lige præcis blev negativ med 40 kr. pr. ton (se figur 3), hvor forskellen mellem kurve og søjle svarer til overskuddet i de enkelte år. Der er således i de seneste tre år i gennemsnit ikke overskud ved hvedeproduktionen, men enkeltbetalingen bidrager også til forrentning af jorden.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Figur 3 Hvede, produktionsværdi og omkostninger Kr. pr. ton 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 0 Produktionsværdi 2011 2012 2013 2014 2015 Faste omkostninger, fx ejendomsskat Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Udsæd, gødning og kemikalier Kilde: Beregninger på tabel 1 og Statistikbanken. Højest dækningsbidrag I for hvede i 2015 Figur 4 Blandt konventionelt korn var dækningsbidrag I efter de variable omkostninger bedst for konventionel hvede med 5.371 kr. pr. ha. For vårbyg, vinterbyg, rug og triticale var dækningsbidrag I mellem 2.800 og 4.300 kr. pr. ha, hvilket er en del under niveauet for hvede. For økologisk korn var dækningsbidrag I 5.233 kr. pr. ha, hvilket kun var lidt mindre end konventionel hvede, se tabel 1. Set over de seneste 5 år har økologisk korn leveret et dækningsbidrag I, der er konkurrencedygtigt med konventionel hvede, se figur 4. Korn, dækningsbidrag 10.000 Kr. pr. ha 2011 2012 2013 2014 2015 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt, økologisk Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Negativ jordrente for både konventionelt og økologisk korn Jordrenten, som er det endelige resultatmål, blev i 2015 negativ både for konventionelt korn med hhv. 1.055 kr. pr. ha og for økologisk korn med 1.311 kr. pr. ha. Samlet set var resultatet for økologisk korn altså lavere end for det konventionelle til trods for højere salgspriser samt det førnævnte miljøtilskud. Ser man derimod på de konventionelle kornsorter hver for sig, er det kun produktionen af hvede, der med -319 kr. pr. ha gav et væsentligt bedre resultat end det økologiske korn, se figur 5.

10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 5 Korn, jordrente. Konventionelle kornarter og økologisk korn. 2015 500 Kr. pr. ha 0-500 -1.000-1.500-2.000-2.500-3.000-3.500 Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og 2. Jordrenten suppleres med enkeltbetaling Figur 6 For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Arealgrupper for konventionelle bedrifter, værdi og omkostninger pr. ton korn 2.500 Kr. pr. ton 2.000 1.500 1.000 500 0 Produktionsværdi 0-19 ha 20-49 ha 50-99 ha 100-249 ha +250 ha Faste omkostninger, fx ejendomsskat Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Udsæd, gødning, kemikalier Omkostningerne ved kornproduktion er mindst for de største bedrifter Som i de foregående år ses en tydelig sammenhæng mellem dyrket areal med korn og omkostningerne for de konventionelle bedrifter. I 2015 var det i gennemsnit kun bedrifter med et kornareal på mindst 250 ha, hvor produktionsværdien oversteg de samlede omkostninger, se figur 6. For alle størrelsesgrupper faldt både de samlede omkostninger og produktionsværdien i forhold til året før. Det fremgår af figur 6, at omkostningerne ved at producere et ton korn var ca. 2.350 kr. på bedrifter med et kornareal under 20 ha faldende til 1.220 kr. for bedrifter med mindst 250 ha korn. 1.2 Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps For raps var udbyttet uændret 43 hkg pr. ha, mens prisen steg med 16 kr. til 260 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til -377 kr. fra -903 kr. pr. ha i 2014. De seneste tre år har jordrenten været negativ for raps, se figur 7.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Stort fald i jordrenten for sukkerroer Figur 7 For sukkerroer blev jordrenten 1.263 kr. pr. ha, hvilket var et betydeligt fald fra 2013 og 2014, hvor der var en jordrente omkring 7.000 kr. pr. ha. Lønningsevnen faldt til 135 kr. pr. time imod 468 kr. i 2014. Hovedforklaringen på den lavere jordrente for sukkerroer kunne findes i en lavere afregningspris. Raps, sukkerroer og græsfrø, jordrente 8.000 Kr. pr. ha 6.000 4.000 2.000 0-2.000 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 Raps Sukkerroer Græsfrø Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken. Højest lønningsevne for græsfrø blandt konventionelle afgrøder i 2015 Figur 8 Udbyttet for græsfrø steg med 1 hkg til 16 hkg pr. ha, samtidig med at prisen steg med 13 pct. Det betød, at jordrenten steg med 2.163 kr. til 4.041 kr. pr. ha. Den beregnede lønningsevne pr. time var herefter 371 kr., hvilket var højest blandt de konventionelle landbrugsafgrøder i 2015. Kartofler, jordrente 15.000 Kr. pr. ha 10.000 5.000 0-5.000-10.000 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. Igen negativ jordrente for industrikartofler Positiv jordrente for spisekartofler Efter jordrenten i 2014 var positiv for kartofler til industriel forarbejdning, så blev jordrenten i 2015 igen negativ, -1.265 kr. pr. ha, se figur 8. Den beregnede lønningsevne pr. time blev 86 kr. For konventionelle spisekartofler var der en prisstigning på næsten 30 pct. Det bevirkede en stigning i produktionsværdien pr. ha fra knap 43.000 kr. i 2014 til godt 49.000 kr. i 2015. Jordrenten blev positiv, 8.205 kr. pr. ha, efter at jordrenten var omkring nul i 2014, se figur 8. For økologiske spisekartofler steg produktionsværdien med 39 pct. til ca. 48.500 kr. pr. ha. Jordrenten blev 2.632 kr. pr. ha. For konventionelle spisekartofler

12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene blev lønningsevnen pr. time 302 kr., mens den blev 187 kr. for økologiske spisekartofler. Positiv trend for grøntsager især økologiske Figur 9 Grøntsager fortsætter en trend med stigende lønsomhed. Der var jf. Jordbruget prisforhold 2015 en prisstigning på 2 pct. der medvirkede til en forøgelse af produktionsværdien for konventionelle grøntsager til 111.000 kr. pr. ha og 108.000 kr. pr. ha for økologiske grøntsager. Efter afholdelse af omkostninger var der en positiv jordrente for både konventionelle og økologiske grøntsager. De samlede omkostninger udgjorde henholdsvis ca. 102.000 kr. pr. ha og ca. 87.000 kr. pr. ha, hvilket gav en positiv jordrente på ca. 9.000 kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og 21.000 kr. pr. ha for økologiske grøntsager, se figur 9. Omregnet til lønningsevne svarede det til 199 kr. pr. time for konventionelle grøntsager og 254 kr. pr. time for økologiske grøntsager, se tabel 4. Grøntsager, jordrente 30.000 Kr. pr. ha Grøntsager Grøntsager, økologiske 20.000 10.000 0-10.000-20.000 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. 1.3 Malkekvæg Lavere mælkepris og højere ydelse i 2015 Lavere produktionsværdi Højere nettooverskud for økologiske malkekøer Grundlaget for arbejdsforbruget i produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Forbundne produktionsgrene I 2015 faldt mælkeprisen markant med 62 kr. (eller 21 pct.) til 228 kr. pr. 100 kg for konventionel mælk. Den økologiske mælkepris faldt 29 kr. (eller 8 pct.) til 313 kr. pr. 100 kg i gennemsnit. Ydelsen pr. ko var med 9.967 kg pr. ko for de konventionelle 4 pct. højere end året før og med 8.789 kg pr. ko for de økologiske henholdsvis 1 pct. højere end året før. Pris- og mængdeændringerne betød et større fald i produktionsværdien pr. konventionel malkeko til 23.113 kr., mens produktionsværdien pr. økologisk ko faldt til 28.554 kr. Omkostningerne i alt var med 22.913 pr. ko for de konventionelle bedrifter og 24.572 kr. for de økologiske bedrifter næsten uændrede i forhold til 2014. Ændringerne i produktionsværdi og omkostninger for konventionelle malkekøer betød derfor et fald i nettooverskuddet til blot 200 kr. pr. ko mod 4.716 kr. året før. For økologiske malkekøer faldt nettooverskuddet pr. ko fra 5.435 kr. til 3.983 kr. Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller staldog malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Produktionsgrenene malkekøer og kvieopdræt efter malkekøer er forbundne, da kvierne er et nødvendigt input i den løbende mælkeproduktion. Der er fastsat interne

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Underskud ved opdræt Samlet underskud ved konventionel mælkeproduktion i 2015 Figur 10 priser, når kvierne overføres til malkekøer. For 2015 var priserne for konventionelle og økologiske kvier af stor race 7.700 kr. og tilsvarende for både konventionelle og økologiske kvier af jerseyrace 5.500 kr. I 2015 viste opdræt, som i de foregående år, et nettounderskud, hvilket er et udtryk for, at de ovennævnte interne priser ikke i tilstrækkelig grad afspejler produktionsomkostningerne for opdrættet. Nettounderskuddet blev i 2015 til 2.141 kr. for konventionelt kvie-opdræt efter malkekøer og 2.395 kr. for økologisk kvieopdræt efter malkekøer. I tabel 6 er vist tal for konventionelle malkekøer inkl. opdræt. Det giver i 2015 samlet et nettounderskud på 1.941 kr. pr. ko. Når nettooverskuddet omregnes til lønningsevne pr. anvendt arbejdstime, svarede resultatet i 2015 til en aflønning på 94 kr. i timen for konventionelle køer inkl. opdræt. Nettooverskuddet pr. malkeko inkl. opdræt fremgår af figur 10. Malkekvæg inkl. opdræt, nettooverskud 4.000 Kr. pr. årsko Malkekøer inkl. opdræt Malkekøer inkl. opdræt, økologisk 2.000 0-2.000-4.000 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskud ved økologisk mælkeproduktion i 2015 Få år med overskud Kun 9 pct. af mælken kommer fra bedrifter med mindre end 100 køer Samlet underskud på 19 øre pr. kg konventionel mælk i 2015 Også ved den økologiske produktion er der beregnet et nettounderskud ved opdræt, og pr. økologisk malkeko inkl. opdræt blev der et nettooverskud i 2015 på 1.587 kr. Når overskuddet for 2015 omregnes til lønningsevne, svarede det til 237 kr. pr. time. I perioden tilbage til 2008 har der for den konventionelle mælkeproduktion i gennemsnit kun været et positivt nettooverskud i de to år 2013 og 2014, mens der for den økologiske mælkeproduktion også kun har været overskud i to år, 2014 og 2015. Bedrifterne er i tabel 6-8 også opdelt efter besætningsstørrelse eller race og efter konventionel eller økologisk driftsform. 328 bedrifter ud af 3.222 med mælkekvæg er økologiske og står for 8,2 pct. af den samlede mælkemængde. Der er 911 bedrifter med mindre end 100 køer, eller 28 pct. af det samlede antal mælkeproducenter, og de leverer 9 pct. af mælkemængden. Næsten tilsvarende er der 923 bedrifter, eller 29 pct. af det samlede antal mælkeproducenter, der har mindst 200 køer, og de leverer 55 pct. af mælkemængden. De samlede produktionsomkostninger pr. kg EKM for konventionelle malkekøer inkl. opdræt kan beregnes til 2,84 kr. for 2015, mens produktionsværdien er 2,64 kr. Det betyder, at der er et underskud på 19 øre pr. kg EKM. Produktionsomkostningerne faldt med 15 øre pr. kg fra 2014 til 2015, men det var ikke nok til at opveje det prisbetingede fald i produktionsværdien. De variable omkostninger som foder, energi og veterinæromkostninger udgør 1,88 kr. pr. kg EKM i 2015. Udviklingen er illustreret i figur 11.

14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 11 Produktionsværdi og omkostninger pr. kg, konventionelle køer inkl. opdræt 4,0 3,5 Kr. pr. kg EKM Produktionsværdi 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 OMK. III, faste omkostninger: Fx forsikring, vedligehold og afskrivning bygninger OMK. II, delvis variable omkostninger: Fx arbejde, vedligehold og afskrivning inventar OMK. I, variable omkostninger: Fx foder, energi, dyrlæge Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskud på 18 øre pr. kg økologisk mælk i 2015 Figur 12 Tilsvarende er de samlede produktionsomkostninger pr. EKM beregnet for økologiske køer inkl. opdræt. Her udgør de faste og delvis variable omkostninger i 2015 0,92 kr. pr. kg EKM, mens de variable omkostninger faldt fra 2,52 til 2,39 kr. pr. kg EKM. Samlet bliver der med en produktionsværdi på 3,62 kr. et overskud på 18 øre pr. kg EKM, se figur 12. Produktionsværdi og omkostninger pr. kg, økologiske køer inkl. opdræt 4,5 4,0 Kr. pr. kg EKM Produktionsværdi 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2011 2012 2013 2014 2015 OMK. III, faste omkostninger: Fx forsikring, vedligehold og afskrivning bygninger OMK. II, delvis variable omkostninger: Fx arbejde, vedligehold og afskrivning inventar OMK. I, variable omkostninger: Fx Foder, energi, dyrlæge Kilde: Tabel 7 og Statistikbanken. Opdeling efter kvægrace Når der ses på racesammensætninger er ca. 10 pct. af besætningerne med Jerseykøer, mens resten benævnes som stor race. I tabel 8 er vist resultater efter race. I 2015 var resultaterne ganske lig hinanden for bedrifter med kvæg af stor race og bedrifter med kvæg af Jerseyrace. Grupperne med mere end 200 årskøer har for såvel konventionelle som økologiske bedrifter mere end det dobbelte antal årskøer set i forhold til gruppen af bedrifter med 100 199 årskøer.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 Oversigtstabel 1 Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko. 2015 Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under 100 100-199 200+ Under 100 100-199 200+ Årsdyr, antal... 61 146 340 63 142 329 Mælk, kg EKM per ko... 9 064 9 990 10 109 8 227 8 914 8 794 Pris, kr. pr. 100 kg EKM... 225 226 229 317 310 315 Arbejdsindsats, timer pr. ko... 25,5 21,4 20,8 27,7 21,1 19,9 kr. pr. årsko Produktionsværdi... 20 835 23 047 23 546 27 469 28 683 28 687 Omkostninger I... 14 083 14 891 15 009 16 467 17 224 16 557 Dækningsbidrag I... 6 752 8 156 8 537 11 002 11 459 12 130 Omkostninger II og III... 8 167 8 100 7 971 8 778 7 516 7 666 Omkostninger i alt... 22 250 22 991 22 980 25 244 24 740 24 224 Nettooverskud... -1 414 56 566 2 225 3 943 4 464 Lønningsevne... 3 198 3 876 4 114 7 083 7 560 7 870 Lønningsevne, kr. pr. time. 126 181 197 256 358 395 Kilde: Tabel 6 og 7. Ca. dobbelt så høj lønningsevne for økologiske malkekvægbedrifter Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev i 2015 opnået i økologiske besætninger med mere end 200 malkekøer med 7.870 kr., mens den laveste lønningsevne på 3.198 kr. pr. ko fandtes for konventionelle malkekvægbedrifter med under 100 køer. Lønningsevnen i de forskellige størrelsesgrupper var ca. dobbelt så høj for grupperne af økologer. For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den 184 kr. i 2015, varierende fra 126 kr. for bedrifter med under 100 køer til 197 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 358 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 256 kr. for bedrifter med under 100 køer til 395 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. 1.4 Slagtekalve Opdeling efter malkekøer og kødkvæg Priser på spædkalve Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Slagtekalve gav underskud i 2015, undtaget dog økologisk kødkvæg Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. En del af slagtekalvene er baseret på indkøbte spædkalve, mens en anden del er overførte kalve fra koholdet. For internt overførte spædkalve af stor race er spædkalvene for 2015 prissat til 700 kr. for en 50 kg kalv. Spædkalve efter kødkvæg er prissat til 1.218 kr. I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var nogle få pct. højere ved udgangen af 2015, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning også i produktionsværdien. Resultatet fra slagtekalve var i gennemsnit negativt i 2015 som året før. En undtagelse var økologiske slagtekalve efter kødkvæg, hvor der var balance mellem produktionsværdi og omkostninger og resultatet blev en lønningsevne på 175 kr. pr. time.

16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Oversigtstabel 2 Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv. 2015 Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal... 172 18 47 20 Salgspris, kr. pr. slagtekalv... 5 558 8 558 7 043 8 036 Arbejdstimer pr. produceret kalv... 2,9 4,1 4,0 4,6 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi... 5 140 7 595 5 310 7 272 Omkostninger I... 4 398 7 613 5 843 5 935 Dækningsbidrag I... 742-18 -533 1 338 Omkostninger II og III... 1 348 1 714 1 542 1 328 Omkostninger i alt... 5 746 9 326 7 385 7 263 Nettooverskud... -606-1 731-2 075 9 Lønningsevne, kr. pr. time... -31-232 -334 175 Kilde: Tabel 10. Bedst resultat for slagtekalve efter økologisk kødkvæg For konventionelle slagtekalve efter malkekvæg var der et dækningsbidrag I på 742 kr. pr. kalv, mens der var et negativt dækningsbidrag I på 533 kr. efter en slagtekalv fra økologiske malkekøer. For slagtekalve efter kødkvæg blev der opnået et dækningsbidrag I på 1.338 kr. pr. økologisk kødkvægskalv, mens der var et negativt dækningsbidrag I for en tilsvarende konventionel kalv på 18 kr. Økologiske slagtekalve efter kødkvæg opnåede som de eneste en positiv lønningsevne på 175 kr. pr. time, se oversigtstabel 2 og figur 13. Dette er identisk med resultaterne for 2014. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket bl.a. skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktionsværdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 10, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist. Figur 13 Slagtekalve, dækningsbidrag I. 2015 1.500 kr. 1.000 500 0-500 -1.000 Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 10. Opdeling efter producerede slagtekalve De bedrifter, der har slagtekalve efter malkekøer, er både flest, størst og har relativ bedst økonomi i produktionen blandt konventionelle producenter af slagtekalve. I oversigtstabel 3 er tallene på denne gruppe størrelsesopdelt.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 Både bedrifter med malkekvæg og med slagtekvæg Positivt dækningsbidrag I men negativ lønningsevne Oversigtstabel 3 Der var 1.072 bedrifter i 2015, hvor der blev produceret mere end 5 slagtekalve efter konventionelle malkekøer. For nogle af bedrifterne er produktionen sket i sammenhæng med mælkeproduktion, mens produktionen for andre foregår på basis af indkøbte kalve. Hvis der var tale om overførsel af en spædkalv fra produktionsgrenen malkekvæg blev spædkalven som nævnt prissat til 700 kr. for en kalv på 50 kg. Der var 145 bedrifter med mere end 400 producerede slagtekalve. Som i foregående år producerede de i gennemsnit mindre kalve, idet salgsprisen var 5.303 kr. pr. kalv mod 5.875 kr. for bedrifter med under 100 producerede slagtekalve og 6.221 kr. for bedrifter med 100-399 producerede slagtekalve. I 2015 var økonomien for de større producenter af slagtekalve ikke væsentligt forskellig fra mindre producenter, da lønningsevnen pr. arbejdstime blev -18 kr. mod -31 kr. i gennemsnit for alle. Økonomien ved slagtekalve efter konventionelle malkekøer, pr. produceret kalv. 2015 Antal producerede kalve Under 99 100-399 400+ Alle Population... 731 196 145 1 072 Stikprøve... 88 24 14 126 Producerede kalve, antal... 29 194 861 172 Salgspris, kr. pr. slagtekalv... 5 875 6 221 5 303 5 558 Arbejdstimer pr. produceret kalv. 3,5 2,9 2,7 2,9 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi... 5 738 5 861 4 819 5 140 Værditilvækst... 4 983 5 085 4 035 4 361 Husdyrgødning... 41 42 18 26 Handyrpræmie... 714 734 766 753 Omkostninger I... 5 458 5 015 4 030 4 398 Dækningsbidrag I... 280 846 789 742 Omkostninger II og III... 1 571 1 254 1 338 1 348 Omkostninger i alt... 7 029 6 269 5 368 5 746 Nettooverskud... -1 291-408 -549-606 Lønningsevne, kr. pr. time... -189 34-18 -31 Kilde: Beregninger på grundlag af statistikmaterialet. 1.5 Svineproduktion Tal for tre produktionsgrene Interne overførselspriser Økonomien for konventionelle smågriseproducenter blev forværret i 2015 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin for konventionelle bedrifter, der endvidere er størrelsesopdelt. Konventionelle slagtesvin er opdelt i yderligere to produktionsgrene, hvor svineproduktionen er baseret på henholdsvis egne smågrise eller indkøbte smågrise. For økologiske bedrifter har det for både 2014 og 2015 været muligt at vise økonomien for samme tre produktionsgrene som for konventionelle. Økonomien i produktionsgrenene for svin er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2015 er internt overførte konventionelle 7 kg grise prissat til 197 kr., mens 30 kg grise er prissat til 341 kr. Økologiske 7 kg grise og 30 kg grise er prissat til henholdsvis 673 kr. og 1.022 kr. Priserne på økologiske smågrise svarer til de priser, som økologiske smågrise er handlet til i regnskabsmaterialet. For produktionsgrenen konventionelle søer med smågriseproduktion (7 kg) var der i 2015 et nettounderskud på 993 kr. pr. årsso, hvilket var 558 kr. værre end året før. Nettounderskuddet for produktionsgrenen konventionelle 30 kg smågrise var 3.848 kr. pr. 100 producerede 30 kg grise, hvilket var 1.188 kr. dårligere end året før. Udviklingen

18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene skyldtes for begge produktionsgrene, at smågrisene blev afsat til lavere priser, hvilket påvirkede produktionsværdien negativt. Smågrise blev i 2015 handlet på det laveste niveau i de seneste 6 år. Dertil kom en fortsat negativ påvirkning fra nedskrivning af besætningsværdier fra primo 2015 til ultimo 2015. Mindst dårlig økonomi i slagtesvin Oversigtstabel 4 Blandt de konventionelle produktionsgrene med svin var økonomien i slagtesvin mindst dårlig i 2015. Der var et nettounderskud på 958 kr. svarende til 10 kr. pr. slagtesvin. Det gav en lønningsevne på 122 kr. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin. 2015 Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin.. 200 343 856 676 1020 2300 Arbejdsindsats, timer pr. enhed.. 8,5 9,3 17,4 14,2 23,6 55,1 kr. pr. enhed Produktionsværdi... 5 763 13 675 48 817 15 169 36 478 133 836 Omkostninger I... 4 016 12 452 39 871 6 536 13 914 81 369 Dækningsbidrag I... 1 747 1 223 8 946 8 633 22 564 52 467 Omkostninger II og III... 2 740 5 071 9 905 3 408 7 292 24 571 Omkostninger i alt... 6 756 17 523 49 776 9 943 21 205 105 940 Nettooverskud... -993-3 848-958 5 225 15 272 27 896 Lønningsevne, kr. pr. time... 52-245 122 523 804 669 Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 11. Resultater for økologisk svinehold Større nettooverskud ved økologiske svin Lønningsevnen må skønnes at blive normaliseret Økologiske slagtesvin er fortsat en niche Der er offentliggjort resultater for økologiske slagtesvin siden 2011. I 2014 er der suppleret med tal for økologiske søer med 7 kg grise og 30 kg grise. I 2015 statistikken var der indberetninger for 18 bedrifter med økologisk svineproduktion. Det er en høj andel af bedrifterne med økologiske svin, men givet den lille stikprøve skal resultaterne tages med et vist forbehold. Med de givne forudsætninger ses, at økonomien i den økologiske slagtesvineproduktion i 2015 var mere gunstig end konventionel produktion. Nettooverskuddet pr. økologisk slagtesvin blev 279 kr., mens der som nævnt var et nettounderskud på 10 kr. ved konventionelle slagtesvin. Når der ses samlet på de foregående tre år, 2012 til 2014, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 44 kr. mod 1 kr. pr. svin i den konventionelle produktion, se figur 14. Også produktionsgrenene med økologiske søer og smågrise udviser høj lønningsevne i 2015. Der eksisterer et nichemarked for økologisk svinekød, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet. Den høje lønningsevne får sandsynligvis produktionen til at stige med mere normalt afkast til følge. I 2015 blev der jf. slagteriet Friland slagtet ca. 125.000 økologiske slagtesvin i Danmark, hvilket var en stigning på ca. 20 pct. i forhold til 2014. Når der sammenlignes med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin er den økologiske produktion fortsat en niche, da de økologiske slagtesvin udgør under én procent af den samlede produktion. Den økologiske svineproduktion afsættes jf. Friland for 34 pct. vedkommende i Danmark, mens 66 pct. eksporteres, især til Frankrig og Tyskland.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 Figur 14 Slagtesvin, nettooverskud, konventionelle og økologiske bedrifter 1.600 Kr. pr. slagtesvin 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 Variable omkostninger (Omk. I) Delvis variable og faste omkostninger (Omk. II og III) Nettooverskud 0-200 2012-2014 2015 2012-2014 2015 Konventionelle slagtesvin Økologiske slagtesvin Kilde: Tabel 11 og Statistikbanken. Konventionel produktion er mere specialiseret Opdeling af produktionsgrenen konventionelle slagtesvin Figur 15 Den økologiske produktion er karakteriseret ved, at landmanden oftere både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens tendensen i den konventionelle produktion er større opdeling i henholdsvis specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter. Konventionelle slagtesvin er som tidligere nævnt opdelt efter, om der er tale om produktion med indkøbte smågrise eller med egne smågrise. Bedrifterne i disse to produktionsgrene har enten kun indkøb af 7 og/eller 30 kg grise eller egenproducerede smågrise uden indkøb. Antallet af bedrifter i disse to produktionsgrene summer derfor ikke op til produktionsgrenen Slagtesvin, da bedrifter med både indkøb og egenproduktion af smågrise er udeladt. Opdelingen er foretaget for at belyse, om der er differencer i de økonomiske resultater for slagtesvineproducenter, alt efter om man selv producerer smågrisene eller de bliver indkøbt. Slagtesvin, nettooverskud 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Kr. pr. slagtesvin Gns. 2012-2015 2015 0-4.999 5.000-9.999 10.000+ 0-4.999 5.000-9.999 10.000+ Slagtesvin, egne smågrise Slagtesvin, indkøbte smågrise Kilde: Tabel 15 og 16 samt Statistikbanken. Bedrifter med mindst 10.000 slagtesvin har overskud I gennemsnit var der et nettounderskud for produktionsgrenen slagtesvin. Underskuddet var med 10 kr. pr. slagtesvin mindre i 2015 end i 2014, hvor underskuddet udgjorde 34 kr. Det gennemsnitlige resultat var bedre på de store bedrifter, hvor bedrifter med mindst 10.000 producerede slagtesvin havde nettooverskud. For bedrifter med egne smågrise svarede overskuddet til 10 kr. pr. slagtesvin, mens overskuddet for bedrifter med indkøbte smågrise svarede til 5 kr. pr. slagtesvin. Generelt var økonomien bedre

20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene for bedrifter med egne smågrise i 2015 og som gennemsnit af årene 2012-2015, se figur 15. Oversigtstabel 5 Økonomien ved slagtesvin, pr. 100 produceret slagtesvin. 2015 Smågrise, egne Smågrise, indkøbte 0-4.999 5.000-9.999 +10.000 I alt 0-4.999 5.000-9.999 +10.000 I alt Prod. slagtesvin, antal.. 2 059 7 278 16 762 5782 2 635 7 364 18 829 8 144 Salgspris, kr.... 846 848 856 852 848 851 866 859 Arbejdsindsats, timer... 19,0 18,0 17,2 17,8 18,9 17,5 16,3 17,0 kr. pr. 100 produceret Produktionsværdi... 47 990 49 739 49 655 49 322 47 428 46 430 49 878 48 487 Omkostninger I... 41 888 40 128 38 898 39 887 41 201 40 122 39 546 39 947 Dækningsbidrag I... 6 102 9 611 10 757 9 435 6 227 6 308 10 332 8 540 Omkostninger II og III... 9 928 9 793 9 804 9 828 10 344 9 784 9 830 9 886 Omkostninger i alt... 51 816 49 921 48 702 49 715 51 545 49 906 49 375 49 833 Nettooverskud... -3 827-182 952-393 -4 117-3 476 503-1 346 Lønningsevne, kr. pr. time... -25 166 227 152-36 -16 207 100 Kilde: Tabel 15 og 16. Figur 16 Søer, lønningsevne 500 Kr. pr. so Gns. 2011-2015 2015 0-500 -1.000-1.500-2.000-2.500 100-249 søer 250-499 søer +500 søer Anm.: Gruppen med under 100 søer er diskretioneret for 2015. Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. 51 pct. af produktionen er på bedrifter med mindst 10.000 slagtesvin Bedst lønningsevne for store svinebesætninger Dårlig økonomi for produktionsgrenen søer med smågrise Der er 2.734 bedrifter i produktionsgrenen slagtesvin, hvoraf 1.460 bedrifter er baseret på indkøbte smågrise. 550 bedrifter producerer mindst 10.000 slagtesvin, heraf er ca. to tredjedele baseret indkøbte smågrise. Bedrifter med mindst 10.000 producerede slagtesvin står for 51 pct. af den samlede produktion af slagtesvin i Danmark. For produktionsgrenene med svin er lønningsevnen pr. time skitseret i figurerne 16-18 afhængig af produktionsomfanget i gennemsnit af de fem år 2011-2015 samt i 2015. Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen, hvor de større bedrifter har højere lønningsevne. For søer med smågrise (7 kg) var nettooverskuddet i 2015 for konventionelle bedrifter under gennemsnittet for de seneste fem år. Bedrifter med mindst 250 søer havde i 2015 et underskud tæt på 1.000 kr. pr. so, se figur 16, mens underskuddet var tæt på 2.000 kr. pr. so for bedrifter med mindre end 250 søer. Den beregnede lønningsevne svarer til -47 kr. pr. time for bedrifter med mindre end 250 søer stigende til 69 kr. og 54 kr. for bedrifter med henholdsvis 250-499 og mindst 500 søer, se tabel 12.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Figur 17 30 kg smågrise, lønningsevne 50 0-50 -100-150 -200-250 -300 Kr. pr. time Gns. 2011-2015 2015-350 Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. 0-4.999 smågrise 5.000-9.999 smågrise +10.000 smågrise Dårlig økonomi i 30 kg smågrise Figur 18 Det samme billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor der også var negativ lønningsevne for alle størrelsesgrupper i 2015. Nettooverskuddet pr. gris var i gennemsnit -38 kr., hvilket var 11 kr. lavere end i 2014. Dette svarer til en lønningsevne på -245 kr. pr. time. Økonomien i produktionen af smågrise fortsatte i 2015 med at være betydeligt dårligere end de seneste fem års gennemsnit, se figur 17. Slagtesvin, egne og indkøbte smågrise, lønningsevne. 2015 250 Kr. pr. time Egne smågrise Indkøbte smågrise 200 150 100 50 0-50 Kilde: Tabel 15 og 16. 0-4.999 5.000-9.999 10.000+ Positiv lønningsevne for større bedrifter med slagtesvin Produktionsgrenen med slagtesvin klarede sig relativt bedst i den konventionelle svineproduktion. En årsag er den lavere pris på indkøbte eller overførte 30 kg grise. Lønningsevnen pr. time var positiv for bedrifter med egne smågrise og et produktionsomfang på mindst 5.000 producerede svin, og for bedrifter med indkøbte smågrise og et produktionsomfang på mindst 10.000 producerede svin, se figur 18. 1.6 Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggere) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion.

22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Høj lønningsevne for æglæggende høns, men lavere end i 2014 Lidt lavere lønsomhed i slagtekyllinger Nettooverskud pr. minktæve steg igen Figur 19 For høns indgår 103 bedrifter, hvor den gennemsnitlige størrelse er 33.400 årshøner. Produktionsværdien var med 14.925 kr. pr. 100 årshøner lidt lavere i forhold til 2014, hvor produktionsværdien var 15.109 kr. De samlede omkostninger var med 14.125 imidlertid 2 pct. højere, hvilket udelukkende kan henføres til foder, og nettooverskuddet udgjorde herefter 800 kr. pr. 100 årshøner. Det resulterede i en lønningsevne pr. time på 271 kr., hvilket var 34 kr. mindre end i 2014. For slagtekyllinger indgår 173 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit 676.000 producerede slagtekyllinger i 2015 mod 759.000 producerede slagtekyllinger året før. Produktionsværdien steg til 11.223 kr. i forhold til 10.950 kr. pr. 1.000 producerede kyllinger i 2014. Den lille stigning kan henføres til en afregning på 13,65 kr. pr. slagtekylling mod 13,52 kr. i 2014. De samlede omkostninger steg imidlertid med 598 kr. eller mere end produktionsværdien. Samlet set betød det, at nettooverskuddet faldt fra 333 kr. i 2014 til 8 kr. pr. 1.000 producerede slagtekyllinger i 2015. Lønningsevnen faldt til 184 kr. pr. time, se figur 20. Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for 1.222 bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 17 pct. til 390 kr. pr. skind. Produktionsværdien steg til 1.896 kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve producerer ca. 5 hvalpe pr. år, der bliver til pelsskind. De samlede omkostninger faldt med 96 kr. til 1.585 kr., hvorefter nettooverskuddet udgjorde 311 kr. pr. tæve. Det gav en lønningsevne på 330 kr. pr. time mod 250 kr. i 2014. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne 1.000 Kr. pr. time 800 600 400 200 0 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 17.

2. Tabeller

24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 1 Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt Korn i alt 1 Antal bedrifter... 6 329 7 765 3 001 3 147 1 444 8 713 524 2 Stikprøve... 898 1 025 431 462 176 1 144 140 3 Areal, ha... 66 45 23 28 14 108 64 gnsn. pr. bedrift/average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha... 81 60 65 62 58 70 38 7 Produktpris, kr. pr. hkg... 113 118 116 104 108 114 194 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha... 8,8 8,1 10,8 10,0 13,5 8,9 12,7 kr. pr. ha/dkk per ha 13 Landbrugsaktiver, primo... 23 654 20 218 21 543 21 864 19 902 21 981 20 177 14 Beholdninger... 4 663 2 408 3 919 3 528 2 060 3 612 3 589 16 Inventar... 8 819 8 185 8 622 7 880 7 514 8 454 6 709 17 Bygninger... 9 649 9 086 8 617 9 585 9 345 9 353 9 415 18 Grundforbedringer... 524 539 385 870 983 562 463 21 Produktionsværdi i alt... 9 876 7 687 8 155 7 304 6 954 8 638 8 994 22 Hovedprodukt... 9 169 7 046 7 521 6 507 6 362 7 955 7 303 23 Biprodukt... 706 639 633 793 589 682 771 26 Miljøtilskud... 1 2 1 4 2 2 919 27 Omkostninger I... 4 505 3 502 3 867 4 509 3 280 4 062 3 761 28 Udsæd... 529 453 536 644 519 512 790 29 Gødning... 1 302 890 1 011 951 696 1 083 189 30 Kemikalier... 1 092 453 781 552 425 768-31 Energi... 456 375 433 408 352 418 566 32 Maskinstation... 630 679 649 1 503 694 732 1 574 33 Andre planteavlsomk.... 309 556 301 309 512 405 498 34 Rentebelastning, beholdning... 187 96 157 141 82 144 144 40 Dækningsbidrag I... 5 371 4 185 4 288 2 795 3 674 4 576 5 233 41 Omkostninger II... 3 631 3 450 4 039 3 684 4 345 3 614 4 192 42 Arbejdsindsats... 1 608 1 463 1 957 1 800 2 482 1 616 2 284 43 Vedligeholdelse, inventar... 677 683 703 669 682 681 741 44 Afskrivning, inventar... 993 976 1 034 900 880 978 899 45 Rentebelastning, inventar... 353 327 345 315 301 338 268 46 Dækningsbidrag II... 1 740 735 249-889 -671 963 1 041 47 Omkostninger III... 2 059 1 995 1 925 1 990 2 005 2 018 2 352 48 Ejendomsskat... 249 215 235 203 187 230 163 49 Energiafgift... 47 44 44 40 42 45 55 50 Forsikringer... 237 233 224 228 216 233 231 51 Diverse omkostninger... 454 456 441 423 427 450 780 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 508 471 470 498 487 491 572 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 155 191 151 179 233 172 155 54 Rentebelastning, bygninger... 386 363 345 383 374 374 377 55 Rentebelastning grundforbedringer... 21 22 15 35 39 22 19 56 Omkostninger i alt... 10 195 8 947 9 832 10 183 9 630 9 693 10 305 57 Jordrente... -319-1 260-1 676-2 879-2 676-1 055-1 311 59 Jordomkostning... 2 061 1 899 2 006 1 880 1 780 1 974 1 876 60 Lønningsevne... -772-1 696-1 725-2 959-1 974-1 413-904 61 Lønningsevne, kr./time... -87-210 -160-297 -147-159 -71